Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 17 jan 2019 03:25


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 28 feb 2015 23:11 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 28 feb 2015 19:14
Indlæg: 1
Geografisk sted: KBH
Tænker jeg ved mig selv, hvis jeg ik også råber det, og griner som en skør videnskabsmand, imens at neonlys, lugte, lyde og mennesker former sig efter min mindste tanke, der ingen tvivl mere, alt hvad jeg troede var virkelighed, er bare endnu et af min hjernes påfund.

Ca. 5 timer tidligere-

Vi lige trådt ind til endnu et elektronisk arrangement et sted i KBH, med mig har jeg venner og veninder der alle dyrker miljøet. Efter lidt small talk, krammere og recon, finder jeg hurtigt min plads på dansegulvet og lader bassen gøre sin ting. På det her tidspunkt er jeg påvirket af det gode humor, et par håndfulde øl, et par joints og et par streger af den dårlige. Efter hvad der føles som en time, møder jeg en bekendt der har dråber, som jeg vel har prøvet 4-5-6 gange før. Velvidende om at jeg er ret modtagelig overfor syren, vælger jeg alligevel at købe en enkelt dråbe (en stor en), da jeg er overbevist om det ik blir et problem. Efter ca en time vil jeg tro, kan jeg mærke overskuddet, jeg danser som en maskine og en metallisk susen følger og nærmest tæmmer beatet, så det passer perfekt til mine bevægelser. Lyden kender jeg fra tidligere trips, og dens ankomst gir mig et form for tryghed. Som jeg står og danser føler jeg som ved tidligere trip, at jeg fysisk vokser, min krop virker stærkere end nogensinde, og under min hud kan jeg fornemme en farverig form for energi. Jeg kender det hele, og er på det her tidspunkt i den tro at jeg har styr på det.

Som minutterne går føles min krop stærkere og stærkere, og jeg fyldes af en meget primal følelse, der spænder fra seksuel energi til en mere dyster rovdyrs energi. Imens blir mine underarme gradvist blotlagt, så man kan se energien hvirle rundt som blod, energien kan vel bedst beskrives som en slags strøm, men altsammen opbygget af bittesmå knivskarpe pixels. Jeg havde forventet det hele og danser videre, men må med jævne mellemrum træde væk fra dansegulvet, da jeg føler jeg ik kan rumme alt den energi. Jeg har lyst til at rive mit menneskehylster i stykker, da jeg føler det holder mig nede. Syren tar til, og pludselig er jeg trådt over på "den anden side". På den anden side hersker de ældgamle energier, jeg selv er en af dem, og jeg får fornemmelsen af at være den udvalgte, en slags frelser og frihedskæmper imod det onde. Sekundet efter er jeg igen tilbage i den rigtige verden, og kan af gode grunde ik helt kapere hvad der lige er sket, men samtidig føler jeg det er min skæbne, og jeg kan se folk omkring mig følger nysgerrigt med, for at se om jeg tar springet til den anden side, og om jeg overhovedet kan rumme det kæmpe ansvar der føler med min rolle. Efter at ha gået ud og ind af de to verdner et par gange, bliver jeg til sidst overbevist om den anden side er for mig. Alle kender mig og bukker som var jeg en gud, venner er pludselig ældgamle energier som mig selv, men udaftil har de valgt "menneskedragten", selvom de har været til før universets skabelse. På det her tidspunkt er broen til den rigtige verden kappet, kvinderne smiler frækt til mig og underkaster sig uden tøven, jeg genkender flere gamle venner, blandt andet min 3 øjet ven og tro følgesvend igennem årtusinder, han gir mig ro.

Det skal siges jeg kender lidt til verdenen fra et tidligere trip, hvor jeg fik et kort kig ind i det univers og fandt det meget spændende, hvilket nok også er grunden til jeg ik opfangede faresignalerne. Tilbage på dansegulvet, blir jeg pludselig bedt om at gå med ud af en vagt. Med det samme genkender jeg ham som en af de gamle energier, og en trofast støtte. I virkeligheden prøver han nok at fortælle mig at jeg burde gå hjem i seng, men jeg tolker det som om jeg skal bryde ud, faktisk er hver eneste menneske på det her tidspunkt en del af mit trip, så hver eneste menneske jeg passere bøjer hovedet i ære, eller siger ting der passer ind i mit univers, så jeg stille men sikkert ryger dybere og dybere ind i mit trip.

Vagten henter min jakke og taske som jeg smider få min efter, da jeg ik føler jeg har brug for det. Det svært at forklare, men pludselig gir alt mening, min hjerne føles som om den arbejder hurtigere end tiden, og alle huller i "plottet" bliver gradvist lukket, så jeg går og griner af hvor fjollet jeg har været over at tro på virkeligheden. Jeg passere kvinder og fortæller dem hvor smukke de er, og i mit univers blir de smigret og beæret, jeg jo ik hvem som helst, men deres frelser. Jeg møder en gruppe unge med udenlandske rødder, og tiltaler dem uden videre som mine brødre, og fortæller dem at de står for fællesskab, ære og mandsmod, den ene identificere jeg endda som endnu en gammel ven. De virker stolte og beæret over mine ord, og vi går hver til sit, og jeg slutter af med at vende mig om, og råbe noget i stil med at vi ska kæmpe for friheden, og de råber i kor. I virkeligheden aner jeg ik hvad de sagde, eller om de overhovedet var der, men på det her tidspunkt var de så virkelige som den bærbar jeg skriver på. Min styrke vokser konstant, og min hjerne laver alle de koblinger jeg skal bruge, for at tro 100% på min nye virkelighed. Når jeg stopper, stopper alt omkring mig, når jeg taler er det som om verdens have går i oprør, og min stemme har ændret sig til noget der minder om de onde robotter fra transformers, en metallisk gude agtig røst. Udover det, er jeg kommet frem til at Picasso bare er et rest produkt at min kreativitet, og at Denzel Washingtons latter er baseret på min egen, og han er skabt i mit billede, og det blandet andet er derfor jeg elsker musik med soul, tanken om lighed og store røve. (det gav perfekt mening der)

Da jeg har gået rundt sådan i hvad jeg vil tro er nogle timer, befinder jeg mig pludselig på hovedbanegården. Det er nat og der er ik så mange mennesker, hvilket jeg syntes er underligt. 1 sek efter hvirvler det med menneske der skal det ene og det andet, som hovedbanen på en rigtig travl hverdag. Min hjerne skaber på det her tidspunkt lige hvad den vil, men da jeg ser nogle bevæbnede politifolk, føler jeg pludselig en form for angst. Jeg er sikker på de er ved at prøve at spærre mig inde, og et øjeblik er jeg overbevist om at det vil ende med de åbner ild. Jeg kommer dog væk derfra, men en smule påvirket. Jeg vælter og drejer rundt om mig selv, nærmest som om jeg fysisk blev trukket ind imod universets centrum. Men det følges ik helt rigtigt, så jeg drejer den anden vej rundt for at kæmpe imod. På et tidspunkt går det op for mig, at mine venner, familie og minder bare er det pure opspind, og efter lidt tårer finder jeg mig til rette med det. Jeg går over for rødt, så biler lige akkurat når at undgå mig (er virkelig ikke stolt af det), men for mig at se, preller de af på mig. Jeg kan bevæge min hånd, og næsten vælte dem af vejen, som var de ingenting. Der sker en masse andre ting, som bekræfter mig i den nye verden, men som tiden går og jeg blir stærkere, går det også op for mig, at den verden jeg kan se snart må ophøre, så jeg kan følge mit kald. Som sandhederne rammer mig, skal jeg kaste op, ik bræk, men snarere et restprodukt at den energi jeg skaber, det smager metallisk.

Jeg tester min magt ved at stoppe alt, biler, mennesker alt går i stå, indtil jeg lader det forsætte igen. Pludselig får jeg følelsen af at gå i en labyrint, som om at den nye viden jeg har fået, gør at jeg ik kan/gider bruge energi på at tænke mig til andet end det centrale KBH. De samme prostitueret spørger mig om jeg vil med dem, og det virker som om at det hele bliver nød til at ende den nat. Af en eller anden grund, blir jeg overbevist om det hele må ende med at jeg bliver stukket ned, og hjælpeløst må gå rundt, til jeg falder om og verden slukker. Jeg finder det en smule komisk at jeg ik havde set det komme. Jeg ser nu farer overalt, og kommer også til at påtale nogle stykker, som ser helt uforstående ud. Som jeg nærmer mig restauranter, barer og taxaer, lukker de eller kører væk, og jeg føler igen jeg bliver hevet ind mod centrum af universet. Selvom jeg tror på min nye verden, er jeg ikke klar til at give afkald på det jeg kender, og jeg får lyst til at kæmpe igen, hvilket jeg gør, så hver skridt jeg tar ryster jorden ind til kernen. Jeg ved ik hvem fjenden er, men jeg ved han undertrykker os, og jeg kommer frem til at han vil mig til livs, fordi at jeg har gjort oprør, og at det jeg har stået imod, har skabt et øjeblik i tiden, hvor ideen om verden og mennesket er opstået. Jeg nægter at gi mig, men bliver også mere og mere overbevist om at det slutter den nat, jeg har ik mobil eller nøgler, og har glemt koden til mit hævekort, det er som om alt er sket for at holde mig på gaden, til en eller anden i menneske skiggelse sniger sig tæt nok på og gør det af med mig. Som resultat står jeg flere gange med ryggen mod muren (et term, der pludselig kun og altid har handlet om, lige præcis den situation). Jeg føler flere gange at jeg allerede er blevet stukket, og det bare ik er gået op for mig endnu, jeg kan se blodet og smage det. Af en eller anden grund tænker jeg, at hvis jeg har skabt det, kan jeg også bevare det, og at kampen nu går udpå at komme hjem i min seng, og glemme alt om hvad der er sket, så jorden kan gå sin normale gang igen.

Prøver at praje en taxa, men ka stadig ik huske min kode, så jeg fortæller ham at jeg ska hjem for enhver pris, og at alt det vi elsker i den her verden var på spil. I min verden fik han tårer i øjnene, men kunne ik køre mig hjem, jeg koblede det selvfølgelig til at det onde ville ha det sku ende den nat. Jeg vandrer rundt og undgår stationer, og for mange mennesker, og flere gange får jeg kun i sidste øjeblik vendt mig, så min bøddel kun lige undgår mig. Jeg kæmper for at holde sammen på det hele i mit sind, og endelig får jeg igen prajet en taxa, og i min kortholder finder jeg en 200 kr seddel, i taxaen er jeg stadig nervøs, men det er som om jeg har sejret, og at verden for lov at bestå, selvom den bare består af for "en som mig" meningsløse relationer og ligegyldigheder, så er kærligheden til min familie meget stærk, og i baglysets skær var det nok min redning.

Hjernen kan være et virkelig farligt sted at opholde sig, især når der ik findes nogle grænser i mellem virkelighed og fantasi, og hver eneste mørke afkrog pludselig er frit tilgængelig. Jeg føler mig splittet i mellem de to verdner, på den ene side er der magt, begær, styrke og forgudelse. På den anden, menneskelige problemer, daglige dillemmaer, stress, men også kærlighed, som langt hen af vejen kan give en mod og styrke til at bekæmpe det dårlige. Jeg har set nok i hvert fald, og hvis ellers jeg kan stå ved min beslutning, var det mit sidste syrestrip, ellers ku jeg godt frygte at et syretrip, blir det sidste jeg oplever.

Prøvede at begænse mig, men det svært når man har oplevet så meget, på så få timer. Vil hverken tale for eller imod syre, eller nogen andre slags stoffer, men jeg håber at folk vil lytte til dem selv, så de ik ender med at miste alt.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 feb 2015 23:32 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 jan 2003 02:01
Indlæg: 4771
Tak for rapporten. Jeg flytter den lige til triprapport-sektionen.

_________________
Der er ingen planet B.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 mar 2015 00:06 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 28 feb 2015 19:14
Indlæg: 1
Geografisk sted: KBH
Modtaget, var lidt i tvivl om hvor den sku liggge, eftersom den ik var så detaljeret i doser, tid og den slags som de andre reporter jeg har læst. Go weekend 8)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 apr 2015 01:27 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 sep 2003 01:01
Indlæg: 3439
Geografisk sted: Nord for københavn
Wow! Det var godt nok noget af et trip du var ude på! Hvordan har du det nu?
Jeg tænker, at du virkelig så noget rigtigt, men fejltolkede noget andet. Det med at få oplevelsen af, at være den der skaber det hele, er en meget virkelig størrelse, som mange folk oplever på trip. Alt hvad du oplever, skal jo igennem din opmærksomhed, og på vejen fortolker du ofte oplevelsen, så det hele passer lige ind i dit mønster.

Som du selv har nævnt, er kærlighed den følelse du fik håb af. Jeg tænker at du var lige på nippet til at se, at den der forfulgte dig - din bøddel, bare var dig selv. Hvis du møder din bøddel en anden gang, så husk at omfavn ham med følelsen og elsk ham. Han er dig selv, når du er aller hårdest ved dig selv!

Kærlighed er "Guldkortet" i kosmos. Møder du noget du er bange for, så prøv at se det gennem kærlighed. Vi udspringer i sidste ende alle af den samme drøm, og genkender vi os selv i den anden, åbnes pludselig for et gigantisk kosmisk spil, hvor Gud ikke er EN person, men ALLE personer, udtrykt gennem talløse inkarnationer. På den måde undgår du storhedsvanvid, som bare er en bich i sidste ende ;)

Jeg grinede også lidt af din fortalelse:
Citat:
og flere gange får jeg kun i sidste øjeblik vendt mig, så min bøddel kun lige undgår mig.


Her lyder det som om at det er dig der jager din bøddel :mrgreen: Måske et "slip" fra dit underbevidste? I hvertfald værd at tænke over ;)

Uanset hvad, var det en yderst velskrevet og dybt-reflekteret beretning du kom med, som gør noget ved en, når man læser den. Tak for det!

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 nov 2015 13:19 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 11 mar 2013 16:40
Indlæg: 11
Wow, det lyder som noget af en vild oplevelse!
- Meget underholdende at læse, og meget spændende fortæller evne du har dig. :p

_________________
"The beautiful thing about knowledge is, that no one can take it away from you."
- V


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team