Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 20 jan 2019 23:02


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 02 jan 2016 16:14 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 02 jan 2016 15:52
Indlæg: 0
Hej alle sammen.
Dette er min første post her på forummet, så ris og ros modtages med kyshånd.

Jeg er en dreng på 18 år som har været interesseret i spiritualitet/filosofi og psykedeliske stoffer i et års tid, og da en god mulighed bød sig tænkte jeg at nu skulle det være nu. Selvom min trip-report er meget lang håber jeg at i vil tage jer tid til at læse den og kommentere jeres tanker om den.

Dosis
Mig:
100 µg
Cannabis 5-10 sug

Min bror:
250 µg
5-6 joints

Kl 8:00
Jeg var meget nervøs lige da jeg lagde mærket under tungen. Min bror og jeg satte os op på vores cykler og begyndte at hjule mod en skov jeg kender ret godt. Et godt stykke inde i cykelturen fik jeg en mild eufori, og da vi var ankommet var farverne lidt pænere/klarere/mere intense end de plejer at være. Vi går ind i skoven og laver en base (safe spot) og bregnerne bag mig bliver meget grønne. Vi går ud i en lysning, hvor der stadig er morgenfrost/dug i græsset. Der er helt vildt crisp og dejligt at røre ved. Vi går lidt rundt og jeg kan begynde at mærke effekten endnu mere. Farverne bliver utrolig flotte, og solens lys giver en flot farvekombination mellem træerne. På dette tidspunkt forventer jeg ikke så meget mere, så vi går tilbage til safe spottet og ryger en pind (jeg tager kun 5 sug ca.). Mens vi ryger lægger jeg mærke til røgen, som ser helt magisk ud.

T+2 timer (Kl. 10:00).
Vi sidder lidt og det begynder at blive intenst. Alting bliver helt magisk, og det er som om, at mit synsfelt er delt op i tre, hvor der er lagt et forskelligt filter over hver af områderne. Jeg kigger op på solen og den bliver intens. En blå stjerne lavet i streger tager form i solen. Det er virkelig smukt.
Vi sætter musik på og jeg kan virkelig mærke hvordan den ændrer ALTING! Det er som om, at man dykker ned i sangen og dens energi/følelse/stemning. Alting begynder at resonere med sangen: Træerne og jorden begynder at se og føles anderledes. Hele min eksistens er en bølge, hvorpå jeg og mine omgivelser rider på. Det føles fantastisk og jeg føler mig tættere med naturen. Ligesom solsikken i PVZ.

Nu begynder det at gå ned af bakke. Jeg begynder at komme ind i nogle tankesprog som jeg aldrig har været i før (dog måske som barn), og det er som om hele min underbevidsthed åbner sig op og viser mit sande jeg. Der er ting som jeg ikke har lyst til at se, dårlige sider af mig selv, som jeg ikke helt kan sætte en finger på hvad er i dag. Det bliver pludseligt MEGET overvældende, og det er nu for alvor gået op for mig at jeg har taget et kraftfuldt psykedelisk stof. Jeg foreslår min bror at vi skal ud at gå for at jeg kan fokusere og blive klar i hovedet og grounde mig selv. Vi går rundt i skoven og mine tanker snurrer rundt. Jeg tænker på dualitet (god/ond) og føler mig på renden til at være sindssyg/skizofren. Overalt i mine tanker og rundt om mig ser jeg denne dualitet, og det er jeg ikke klar til at se.
Min bror og jeg prøver at snakke om tingene og dele de oplevelser vi har. Efter hver samtale ender vi med at snakke om hvor meningsløse ord er. De kan slet ikke beskrive den følelse og de tanker man har. Hele ens perception (opfattelse) af alt bliver fuldstændig ændret. Alting bliver magisk og kan bedst beskrives med ordet funky funk (som jeg selv fandt på) eller ”the spice to life”. Man bliver taget ud af det mondæne/lineære/kedelige og bliver slynget ind i en anden verden. Vi går rundt i skoven for at prøve at grounde mig, men jeg bliver ved med at blive fanget i trippet. Vi bliver enige om, at vi bare skal blive ved med at gå.
Mens vi går begynder alting at loope. Vi går; stopper op og bliver opslugt af ”den anden verden” (lsd’s effekt og tankespor/oplevelse). Så snapper vi ud af vores trancelignende tilstand og forsøget at snakke om vores oplevelse hvorefter vi efter mislykkedes kommunikation når til den konklusion at ord ikke kan retfærdiggøre det. Så går vi videre i kort tid i stilhed og bliver igen opslugt af ” den anden verden”. Det føles som at gå i et hamsterhjul uden ende. Ens tidsfornemmelse bliver derfor helt knast, og tiden går UTROLIG langsom. Samtidig med at tiden mister dens betydning, begynder afstande, altså rum, at give absolut ingen mening. Tyve meter kan føles som en uendelighed, når man er opslugt i ” den anden verden”. Det er mega sy realistisk. Jeg begynder at føle, at det hele er meget overvældende og intens og jeg venter på at blive mere ”normal” igen.

T+3 timer (kl 11)
Vi ender med at gå ud af skoven (gudskelov) og dette ændrer for en periode hele min oplevelse. Så snart jeg træder ud af skoven, træder jeg ind i en helt ny verden og det hele bliver pludseligt positivt. Jeg er kommet ud af de forvirrende tankemønstre og er fyldt med en bliss. Vi går ud over marker, hvor små grønne skud titter op af jorden i snorlige rækker. Jeg går og er fascineret over det og tænker på at en maskine har kørt her og plantet de små stykker natur. Vi går ud i den varme sol og det føles rigtig dejligt. Der kommer en positiv vibe og det giver lige pludselig mening, at vi er gået ud i solen, det har en meget symbolsk betydning (ser lyset, op af hulen, enlightment etc.).
Med et nyt syn på verden bevæger vi os ind igennem skoven og selvom vores stedsans ikke er on point finder vi ned til et centralt vandløb. Jeg har gummistøvler på, så jeg hopper direkte i det klukkende vand, og kommer i legehumør. Jeg kan mærke sandet og det rislende vand gennem mine støvler. Verden er en legeplads! Jeg kigger op på et lavt træ med lysegrønne blade, og ser med det samme træet som revet ud af en japansk have, meget smukt. Min bror har ikke fodtøj på til at lege rund i vandet, så i et kort øjeblik overvejer jeg om vi skal skilles så jeg kan lege videre og han kan gøre hans ting. Den tanke bliver jeg hurtigt revet ud af, for jeg føler en stabil tryghed hos min bror. Han har styr på situationen og er med til at grounde mig når tiderne bliver svære.
Vi går tilbage til vores safe spot og på vejen skal vi balancere over en stamme og støtte og til en anden samtidig. Her oplever jeg hvordan man selv kan forme sig egen verden og noget andet betydningsfuldt om vibrationer og bølger. Min bror og jeg begynder nemlig at rokke den øverste stamme frem og tilbage og det er vildt sjovt. Stammen er en forlængelse af min arm. Jeg kan mærke hvordan min bror er med til at rokke stammen, og det føles som en leg. Vi arbejder sammen om at skabe vores egen verden på en kreativ måde.

T+5 timer (kl 13)
Vi ankommer til vores safe spot og begynder at ryge weed igen. Det er mega grineren at se og lege med røgen, simpelthen smukt. Det ligner sådan et stonerbillede fra instragram hvor der både er filter og et quote. Jeg kunne hurtigt mærke hashen og ikke på den gode måde. Jeg begyndte igen at føle mig utilpas og på renden til det sindssyge. Jeg blev opmærksom på hvor dårligt jeg sad og kiggede tilbage på træet jeg troede jeg sad op af. Selvom der kun var måske 30 cm. mellem mig og træet føltes det som om der var meeeeega langt. Jeg prøvede at rykke tættere på træet, men jeg havde ikke længere ordentlig kontrol over min krop og afstanden, altså rummet. Jeg blev utrolig forvirret og gik i panik.
Herfra begyndte jeg at fumle med alting (bukser, mad, sodavand osv.). Vi besluttede os for at begynde at gå igen for at grounde mig. Jeg havde svært ved at give slip og lade LSD’en og hashen tage over. Jeg var bange for hvad der ville ske, hvis jeg dykkede fuldstændig ind i den anden verden, og jeg kunne derfor ikke overgive mig selv. Jeg tænkte også på om svampens rus (hvis vi nu havde taget svampe i stedet for lsd, det var i mit hoved det samme) havde til intention at lære mig noget om universet og mig selv, eller om det var en måde hvorpå den kunne få mig til at spise den igen, altså en overlevelsesmekanisme. Er svampen god eller ond? Vil den lære? Er folk der godt kan lide at tage psykedeliske stoffer afhængige af dem (altså på en helt anden måde end med kokain og heroin)? Er man bare sindssyg når man er på psykedeliske stoffer, eller er der reelt noget at lære? Spørgsmål som disse blev ved med at dukke op, men overraskende nok kunne de nogle gange give mig ro på nerverne. Men overall gjorde det hele min oplevelsen mega forvirrende og angstforstærkende og ubehagelig.
Det var som om at alle mine undertrykte følelser kom frem af både godt og ondt, og jeg havde svært ved at face alt det ”head on”, og i stedet prøvede jeg at gemme mig for det. På en måde følte jeg mig som et barn igen, jeg kunne forstå hvorfor jeg nogle gange ikke kunne sove som barn og gik ind til mine forældre for at søge tryghed. Det gik op for mig at jeg på et tidspunkt i måske pre-teenage alderen begyndte at lægge låg på mange af de følelser. På lsd kan man se end underbevidsthed og den styrer showet i ens liv - man lægger bare aldrig mærke til det, heraf ordet underbevidsthed. I alle de valg man træffer spiller underbevidstheden en rolle, man er bare aldrig klar over det sådan rigtigt. Fx imens man cykler eller snakker med en ven kan ens hjerne begynde at løbe løbsk. Den ene tanke tager den anden og pludselig har man tænkt en masse negative tanker om folk omkring en og ens generelle omstændigheder. Det vigtige er at man gør det uden man er bevidst omkring det. Jeg mener at have læst et sted at 90 % af din hjerneaktivitet foregår i din underbevidsthed. LSD gør dig lige pludselig bevidst omkring det ubevidste og det kan være en stof mundfuld at sluge.

Nå, tilbage til historien. Vi gik rundt i skoven, og jeg var forvirret over hvor vi var henne. En gennemtrængende forvirring og magtesløshed bredte sig i mig og jeg blev lidt bange for mig selv, men samtidig var der et vist element af morskab i det. WOW-se-mig-jeg-ved-ingenting-haha-alting er en stor joke-agtig-morskab. Jeg stod og snurrede rundt, og det må helt sikkert have set sjovt ud udefra.
Vi headede igen ud af skoven for at få mig til at falde ned. Det var rart igen at komme ud - især nu hvor cannabisen havde peaket og jeg var ved at komme ned på jorden igen. Vi snakkede om min oplevelse, og at jeg blev alt for skræmt, og vi tildelte størstedelen af min angst og forvirring til hashens effekt. Nu hvor hashrusen havde lagt sig blev der igen fredfyldt og jeg kunne mærke at effekten at lsd’en var gået et trin ned af trappen. Jeg var helt vildt lettet over at være semi-normal igen. Jeg var kommet tilbage til det stadie, hvor det visuelle nu var min centrale oplevelse. Vi var igen ude på marken med rækker af de små grønne skud, og hvis jeg fokuserede på en bestemt måde kunne jeg frembringe noget der lignede koderne fra filmen The Matrix.

Meget imponerende og satte også nogle tanker i gang. Vi gik videre over markerne og kiggede op i skyerne. Jeg så dem som skildpadder, mens min storebror så noget helt andet. Det er nok vigtigt at nævne, at min bror tog 250 µg, altså 2,5 gange så meget som mig! Jeg har ingen ide om hvilken oplevelse han har haft, men jeg ved at han er godt til at gå med flowet og derfor var han god til at berolige mig. Vi stod og nød skyerne og kunne igen snakke nogenlunde i samme øjenhøjde for første gang siden den første joint.
Vi gik ind i skoven og gik op i et skydetårn. WOW. Hele min eksistens havde lige løftet sig og jeg fik et klarsyn. I en relativ kort periode forstod jeg meningen med ALT (selvfølgelig en overdrivelse, ”enlightment is realising how much you dont know”). Jeg kunne ihvhertfald forstå mere end jeg nogensinde har kunnet. Jeg vil gøre et forsøg på et forklare det, selvom min hukommelse er sløret og ord ikke kan retfærdiggøre det.

MEN: dualitet, god og ond, frygt og kærlighed osv. Er to sider af den samme mønt. Man skal have den ene for at have den anden, og hvis man forstår det ultimativt hæver man sig over dualiteten og ser den som den egentlig er - en illusion, et spil, en leg. Man er hverken sur, glad, vange, kreativ eller noget andet. Man ”er” bare. Udtrykket ”I Am” siger alt. Denne livsanskuelse fyldte mig med en ro og en hvile, som gennemtrængte hele øjeblikket og gav mig et stærkt holdepunkt i nuet. Det eneste der eksisterede var nuet. Alt andet - bekymringer om fremtiden, ærgrelse over fortiden var ikke til stede.
I dag, altså med en almindelig bevidsthed kan jeg godt forstå denne indsigt, men jeg kan ikke føle den som jeg kunne mens jeg var på lsd. Generelt havde LSd-trippet en evne til at forstærke mine følelser, akkurat som jeg havde det som barn. Fx som barn at bygge en hule unde min seng eller på hemsen og være så opslugt af det, at der lige pludselig var gået mange timer uden jeg havde lagt mærke til det. Eller følelsen af at udforske nabolaget og den omkringliggende natur efter fællesspisning med gutterne fra gården. LSD’en gav en lignende følelse - gjorde livet til en leg og verden til en legeplads.

Efter dette ”klarsyn” kom jeg i godt humør. Jeg spurgte min bror om cigaret og sad og legede med den. Den var utrolig let og luftig. Jeg sad og rullede den rundt i min håndflade og det var en måde at grounde mig selv på. Jeg fik pludselig lyst til at lege med min brors telefon, og den var utrolig interessant. Bare hele måden man scrollede op og ned af listen med sange var dybt fascinerende. Det var som at bladre i et bibliotek af følelser. Der var også en mild tendens (og især for min bror) til at symbolerne sprang rundt eller i hvert fald gyngede/rokkede. Og nu hvor vi snakker om symboler eller sprog for den sags skyld. Det er en meget primitiv form for kommunikation og kan ikke beskrive eller retfærdiggøre det vi egentlig ønsker at udtrykke. Ens ”Inner World” kan slet ikke beskrives eller udtrykkes tilstrækkeligt gennem ord/symboler. En god grund til at meditere - herved går man væk fra at se verdenen gennem symboler.

Efter nogen famlen med smøgen besluttede jeg mig for at tænde den. Sensationel oplevelse. Røg ned. Røg op. AHHHHH! Røgen der bredte sig i lungerne og nikotinens rensende og klare effekt. Fuldstændig peaceful, også ude i den roligste skov man kunne forestille sig. En skønhed jeg ikke har set eller oplevet længe. Helt fredeligt, mere end bare mellow.

Herfra bliver det hele lidt u kronologisk, men okay. Vi går ned fra skydetårnet igen og jeg finder noget ler frem som vi har været så forberedte at tage med. Det er fantastisk, intet mindre. Det kan formes og det er så nyt og spændende at ord ikke kan forklare det (okay gentagelse, gentagelse). Kolossal oplevelse. Jeg pressede noget ler sammen, så det kom til at ligne et horn af en slags.
Herfra gik vi vidst lidt rundt i nærområdet og snackede lidt hist og her. Alle drikkevarer var ”potions”, og gav en forskellige effekt i kroppen. Ens kropbevidsthed var blevet bedre. Når jeg drak sodavand kunne jeg mærke hvordan sukkeret gjorde mig glad og nærmest gav mig en rus. Og vand var noget helt særlig, ja det var faktisk liv på flaske. Når jeg drak det kunne jeg mærke hvordan det bredte sig i min krop og nuturede (engelsk) alle mine celler. Jeg kunne mærke hvor sundt det var.
Hver gang jeg skulle tisse havde jeg en gevaldig struggle med at få mine underbukser, skiunderbukser, bukser og skibukser til at sidde ordentligt. Det var som om, at jeg fuldstændig havde glemt hvordan man tager tøj på. Jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op med det og det fik et komisk men samtidig forvirrende element. Det samme skete på et tidspunkt med min evne til at snakke, og her følte jeg mig virkelig som en baby der ikke havde lært at snakke.

Under hele comedownet (T+3 timer ca.) var jeg i perioder, især efter the Ganja, møj forvirret over rusens varighed. Jeg er vant til en hashrus som peaker efter 45 min og er næsten væk efter 3-4 timer. LSd’en var fuckt op på det punkt (og mange andre) - den varede nemlig op til 14 timer, hvilket for mit vedkommende var Cray Cray. Jeg blev ved med at tro at rusen ville foretge sig, men ak nej. Det skal lige siges at dette kun var i perioder, men ikke desto mindre messede det lidt med mig.

T+8 timer (kl 16)
Det bliver snart mørkt og vi skal ud af skoven inden da. Vi beslutter os for kun at tage det absolut nødvendige med os og hente resten dagen efter i bil. I denne periode var der to ring der faldt på plads i min hjerne.
1) Vi går og tror at vi har brug for så mange ting, mens vi i realiteten kun har brug for nogle basale småting som mad og vand. Vi overpakker og tager alt for mange forbehold i stedet for bare at springe ud i livet. Fx når vi skal på ferie: Ej, skal jeg nu tage en paraply med i tilfælde af at der kommer regn? Og myggespray hvis der kommer myg? Så snart vi skal væk fra vores comfort zone AKA vores hus og skal ud og opleve verden, begynder vi straks at tage så meget lort med, kun for bagefter at sige ”Ej, jeg pakkede alt for meget”. Keep it simple man, man.
2) det var fedt bare at efterlade alt vores lort som det lå, uden at rydde det op eller få det til at se pænt ud. Rodet vidnede om den State of mind jeg havde været i (og stadig var) og det med at give slip på kontrol kunne jeg endelig se lidt mening i. Stedet viste, at her var en kreativ proces fundet sted og det var smukt i sig selv. Hvad vi ikke vidste var, at det hele ville være dækket af sne dagen efter, hahaaa.

Nå, men vi tager vand og mad og bouncer op til et stort skur og danser lidt imens. Min storebror er klar til at cykle med det samme, men jeg kan godt mærke at jeg skal vente lidt. Vi ser film på YouTube, noget trippy shit, og jeg spørger ind til min brors oplevelse. https://www.youtube.com/watch?v=O5RdMvgk8b0. Han har været et helt andet sted end mig.
WOW, hvor kan man mærke at man har været uden for hele dagen. Hele min krop skriger efter at komme til at lægge ned, og jeg bliver klar over at den stigende træng til at ligge, giver mig lyst til at cykle hjem. På et tidspunkt overtager instinktet efter at komme hjem min fornuft om ikke at cykle i den tilstand jeg er og balancen tipper. Men ikke endnu - jeg er for rationel. Jeg havde følelsen af at jeg var i bedre kontant med min krop end normalt og jeg lyttede til den og handlede derfra.

T+7 timer (kl 17:00)
Vi skal hjem nu og det er som om at man cykler for første gang igen. Ens balance og krop skal lige vænne sig til at sidde på en tohjulet jernhest, men det går bedre end forventet. Det et mega thrilling når det går ned af bakke og der er fart på. Det er som at være barn igen, juhuu. Sangen ”Work” med Gang Starr dukkede hele tiden op på min brors telefon i skoven og nu kører den på replay i mit hoved. Den minder mig om at jeg skal putte in ”work” for at komme hjem og slappe af. Mega motiverende.
STJERNERNE -FUCK. Ubeskrivelig smukke og trækker virkelig i mig så meget at jeg har svært ved at cykle og fokusere på vejen. Lyset fra byen minder mig om at vi mennesker bare er civiliseret og rationelle aber - mere er vi ikke. Det så jeg for resten også oppe i skydetårnet - min bror lignede simpelthen en abe, haha. Vi var bare to aber der stod og lavede mærkelige lyde i en skov, uvidende om universets hemmeligheder.

Vi kommer endelig hjem og smider os i sofaen og smækker Family Guy på. Det var sindssygt nok at se og jeg kunne se igennem det hele. Ingen i familien ved hvad de andre snakker om. De snakker altid forbi hinanden, akkurat som vi gør i den virkelig verden. Vi sidder og stener i nogle timer og klokken 10 går vi i seng.
Da jeg lægger mig i min seng er det som om, at mørket opsluger mig og jeg får det ubehageligt. Frygten for mørket gør at jeg ikke kan falde i søvn. Når jeg lukker øjnene kan jeg se skoven som den så ud mens jeg peakede tidligere på dagen og jeg kunne høre fugle synge. Det freaker mig lidt ud at det efter 14 timer stadig kan mærkes. Jeg er bange for at det vil give mig nogen længerevarende hallucinationer og forvrængelser, og at jeg aldrig bliver normal igen (irrationel frygt, når jeg ser tilbage på det nu. Jeg har det fint i dag, men lsd’en har selvfølgelig ændret mig).
Jeg gik ind til min bror i et forsøg på at grounde mig ved at snakke med ham (akkurat som når man var lille og havde mareridt). Han er ikke til at vække så jeg snupper hans telefon for at have noget til at grounde mig selv med. Den føles genkendelig og tryg. Jeg går ind igen og falder rimelig hurtigt i søvn. Sikken en dag!

det er nu en måneds tid siden at jeg trippede og jeg kan gode mærke at det har åbnet en dør som jeg ikke kan lukke igen. Jeg er begyndt at tænke meget mere over mit liv og mine problemer. Generelt har jeg sværere ved at være sammen med andre der ikke kan forstå mig, men så er det godt at jeg har min storebror at snakke med. Men når det så er sagt har jeg fået det bedre med at være alene og er begyndt at "arbejde" mere med mig selv.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 feb 2016 18:51 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 05 feb 2016 22:25
Indlæg: 0
Treemouse skrev:
Hej alle sammen.
Dette er min første post her på forummet, så ris og ros modtages med kyshånd.


Hey Teemouse.

Jeg er overrasket over, at ingen endnu har skrevet en kommentar til din triprapport her... Det er en af de bedste LSD-triprapporter jeg nogensinde har læst - jeg blev nødt til at oprette en bruger herinde for bare at kommentere på den.

Du skriver sindssygt godt, og du beskriver helt fantastisk de følelser/tanker man kan opleve på LSD.
Også en lækker setting i skoven med ens storebror - lyder virkelig til, at du har haft en speciel oplevelse.

Dine tanker om dualitet-'illusionenen', og det med, at LSD får en til at føle som et barn igen, er bare spot on.

Du kender vel godt Alan Watts? Ellers må du tjekke nogen af hans tekster/lectures ud på Youtube.

Man alt i alt havde du jo et fantastisk trip. Set i bakspejlet var weed nok ikke så smart at ryge på ens første LSD-trip, men det er nemt at sige nu :) Og husk til næste LSD-trip at det handler om at give helt slip. Hvis man prøver at kontrollere trippet, så er dét at man kan komme i et bad trip, for det er netop umuligt at kontrollere, så det bedste man kan gøre er netop bare at give helt slip på kontrollen af ens mind og bare let it flow, og se hvad der gemmer sig.

Anyway, tak for rapporten, god vind fremover!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 18 nov 2016 14:06 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 18 nov 2016 14:01
Indlæg: 0
kære Treemouse
tak for denne fantasiske historie de fik mit syn på lsd til ændre sig meget.
jeg vil selv også gerne prøve det en dag så en rapport som denne hjælper mig rigtig meget så jeg kan forstå hvad det kan gøre ved dig.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 nov 2016 23:17 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 01 feb 2016 06:44
Indlæg: 101
Geografisk sted: Planet Earth
Jeg kan genkende et par ting som du skriver i din triprapport. Specielt det med weed, det forstærker ens trip så meget, og efter min erfaring giver det også en del paranoia. Det du skriver med at du føler du er ved at blive sindsyg, kan jeg virkelig godt genkende når det for alvor kicker ind.
Jeg har også selv prøvet at trippe 14+ på 2 lsd mærker noget mdma og et par joints. Det blev virkelig trættene til sidst efter 14 timer og mdma'en var gået væk.
Vil give waveintheocean ret i at det var en rigtig velformuleret triprapport, og rimlig detaljeret, og fedt at du gjorde det sammen med din bror. Er selv begyndt at få et godt forhold til min efter vi er blevet ældre. Vi prøvede faktisk mdma hvilket var sindsyg fedt.
Vil gerne høre om du har prøvet nogle psykedeliske siden denne rapport og hvordan det er gået?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 dec 2017 11:20 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 03 dec 2017 10:48
Indlæg: 0
Godt beskrevet, er selv ny til alt det her med at trippe, men den lejende tilgang man får til tingene er fantastisk


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team