Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 17:56


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 20 jun 2016 22:23 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 jun 2009 11:55
Indlæg: 2306
Geografisk sted: Casa Tranquila
Set/Setting: Shelter på amagerfælled med tre gode venner og en tripsitter
Alle havde det godt og glædede sig, og flere var lige blevet færdige med skole opgaver.
En havde aldrig prøvet andet end MDMA, resten havde prøvet hhv. kun svampe og en havde også prøvet LSD. Tripsitteren havde kun prøvet svampe.

Dosis: 140 ug per person + lidt weed i løbet af tripet (tror måske jeg røg 10 sug mens jeg trippede hårdt også, lidt mere da det begyndte at stilne af)

Det følgende bliver ikke en kronologisk rapport, da jeg er i tvivl om hvad der skete hvornår. Men vi ankommer til shelteren ved eftermiddagstid, pakker vores ting ud og spiser noget pastasalat. Derefter ligger vi mærkerne under tungen og sluger dem efter noget tid. Der går vel 30 min. også begynder der ligeså stille og komme en øget opmærksomhed i mit sind samtidig med noget maveonde. Maveonden forsvinder heldigvis efter forholdsvist kort tid. I starten er jeg rastløs, men trippet tager fart og kicker for alvor ind, da jeg giver tripsitteren en krammer og shelterets træ udsender de første farver.

Allerede her mister jeg tidsfornemmelsen og der er kun to ting jeg føler jeg kan foretage mig. Kommunikere med tripsitteren for at mærke virkeligheden eller trippe balls. Når jeg prøvede at kommunikere gik det ikke godt, så jeg valgte hurtigt at trippe balls. Jeg kunne nogenlunde selv vælge hvad jeg ville trippe over. Men uanset hvad udviklede det sig hurtigt til det, jeg kalder det psykedeliske tapet. Det er svært at beskrive, til jer der ikke har været i den psykedeliske verden. Men jeg var meget betaget og kunne som sagt få det frem over alt, fra shelterets træstolper, til et artiskokhoved (der var blevet købt med som en fejltagelse), til de andres ansigter. Dette var ret overskyggende for hele trippet og der var sjældent pauser på mere end 2 minutter, før jeg fandt noget nyt at falde i staver over.
Selv da jeg skulle sove 11-12 timer inden i trippet kom dette tapet frem under mine øjnelåg.

Dette tapet var for det meste bare mønstre fra tingene jeg kiggede på, men når det var CEVs (closed eyed visuals) kom der tit personer jeg kendte frem i mønstrene. Personerne fremstod med mangalignenden konturer og altid med kæmpe pupiller, som om jeg forestillede mig mine venner og veninder have samme state of mind, som mig selv i det givne øjeblik. Disse CEVs kunne give mig god griner på.

Under trippet gik vi ture vejledt af tripsitteren i de fleste af tilfældende. En af turene gik ned til vandet, hvor jeg gerne ville bade. Da vi kom der ned, var jeg så bange for vandet at det ikke skete alligevel. Her havde vi også vores første møde med fremmede mennesker. Der kom en cyklende mod os, og ligeså snart vi så ham, gik vi på rad og række. Han gav os et lille smil og alt var godt. På denne tur lagde jeg også mærke til at jeg ikke havde fået taget sko på og gik i bare tæer på grusstien. Det meste af turen gjorde det bare at jeg følte mig mere i et med naturen.

En anden tur gik vi hele gruppen sammen, men delte os hurtigt op fordi mig og en anden, følte at de andre talte trippet lidt ned ned. Så vi prøvede at gå uden tripsitteren. Det viste sig dog hurtigt, at det var rigtig svært at orientere os, men synes alligevel den her del af trippet var vigtig. Skovens sti begyndte hurtigt at blive til mønstre ala:

Billede

Tame Impalas pladecover, et band jeg er meget fascineret af, og hele tiden hører sammen med især to af de andre der var med på trippet. Vi begyndte at snakke lidt sammen, men det var vidst mest mig der snakkede om hvordan jeg havde det. Den anden på turen trippede mere inden i sig selv. Men jeg snakkede meget om hvordan det var et eventyr vi var på, men også hvordan det var en overvældende følelse at forlade trygheden i gruppen, og vores tripsitter. Jeg følte på en måde, hvordan jeg var utilstrækkelig uden mine venner som helhed, men også havde det fantastisk på eventyr udelukkende med den her ene ven. Vi blev nød til at bryde båndet for at komme på det trip jeg havde forestillet mig. Så vi gik videre og jo længere væk vi kom (vi var fysisk højt 400 m væk :eyes: ), jo mere intenst blev det hele. Vi mødte den første fremmede på trippet på denne tur, personen cyklede dog bare forbi, så det var ikke helt overvældende. Vi endte med at komme til en lysning med en blød bund, som var ret sjov at lege rundt i. Herfra besluttede vi os at gå tilbage til de andre, for vi var helt overbeviste om at hvis vi gik længere ville vi ikke finde tilbage, på trods af at der kun var en sti. På vejen tilbage mødte vi to damer +30, der kom gående. Jeg følte ikke jeg kunne lade være med at sige noget, nå vi mødte dem ude i en skov. Men havde det svært ved om jeg skulle gøre det, for jeg trippede jo balls. Men det endte med at blive til et hej. De sagde hej igen, men det gjorde virkelig indtryk på mig i trippet. De havde jo for fanden psykedeliske farver pløret ud i hele ansigtet. For dem, har mødet nok slet ikke været underligt. Men oppe i mit hovede følte jeg alt muligt!

På et andet tidspunkt sad mig og min anden ven (som jeg bor sammen med) og kiggede udover en kæmpe mark, med udsigt til skyline indeholdene fields m.m. her kunne vi se nogen pletter i horisonten. Efter lidt tid begyndte vi at diskutere hvorvidt det var køer, men troede ikke rigtigt på det. Vi havde været i shelteret før og der havde ikke været nogen køer. Men vi kunne ikke slipper tanke, og kaldte på vores tripsitter. Han kunne fortælle os at vi havde ret. Så vi besluttede hele banden at gå ud til køerne.

Her fik jeg hurtigt associationer til et andet pladecover (pink floyd):

Billede

Det underlige ved de her pladecover associationer (som jeg først kommer i tanke om nu), er at jeg altså generelt ikke kunne associere til særlig meget andet end det jeg så i virkeligheden, eller personer jeg har haft tæt inde på livet. Det gjaldt åbenbart ikke musik og kunst på samme måde, som materielle ting.

Køerne på marken var utroligt fascinerende, på afstand! Jo tættere man kom, jo mere bange blev man. Men som på turen tidligere prøvede jeg mine egne grænser af. Jeg kom dog aldrig ligeså tæt på som tripsitteren. Jeg følte virkelig at køerne havde en truende position. Noget jeg tidligere har oplevet med en svane, mens jeg var på svampe. Da vi gik tilbage fulgte køerne stille og roligt efter os. Vi fandt ud af det var godt vi ikke var gået tættere på. For det viste sig, at der var en tyr iblandt.

En anden observation jeg gjorde mig, som de andre var enige med mig i, er at det utroligt mærkeligt at pisse på LSD. For det første kommer der væske ud af din egen krop! For det andet er det lidt svært at koncentrere sig om det, mens der er psykedeliske farver ligeså snart du kigger på det samme sted i mere end 10 sekunder. For det tredje er du ret usikker på om du pisser udover dig selv. Det skete heldigvis ikke. Nu vi er ved det mere fysiske, så kan jeg kun give alle ret i rådet om at drikke vand, når du ikke ved hvad det er du vil have. Det viste sig i hvert fald i samtlige tilfælde at hjælpe mig!

På et tidspunkt ville jeg gerne prøve at trippe lidt alene, fordi jeg tænkte jeg her bedre kunne bearbejde en kærestesorg, jeg har døjet lidt med. Kunne dog ikke koncentrere mig om kun at tænke over dette, så det blev egentlig bare til en normal del af trippet. Tror man skal dedikere sit trip mere til bearbejdelse, hvis det er det man vil. I dagene efter var jeg lidt træt af, at det ikke havde hjulpet på mine tanker. Men efterhånden synes jeg måske, alligevel at kunne mærke en bedring siden trippet. Jeg er ligesom nået frem til et eller andet med, at jeg heldigvis ikke kommer til at se hende igen. Og hvis jeg gør, er det hende der kommer til at føle sig som en idiot. Det var mig der var den søde i det forhold :D Men altså det kan sagtens være, de tanker var kommet uden trippet.

Alt tidligere beskrevet skete i dagstimerne, og der er en masse små detaljer jeg ikke har taget med, enten fordi jeg ikke kan beskrive dem med ord eller fordi de blevet glemt.

I løbet af nattetimerne blev trippet mere kontrolleret, men ikke desto mindre var det stadig MEGET psykedelisk. Men det var som man stille og roligt lærte at være i det. Vi havde knæklys, fingerdioder og sådan en regnbuelys dims fra tigeren med. Vi satte noget psykedelisk trance på og lagde os ind i shelteren med fingerdioderne først. Under build uppet til et drop, bevægede jeg mine fingrene til musikken og lyste tog af mine trippende venner ind i øjnene. Aldrig har jeg følt at jeg kunne påvirke andre mennesker med lys i en sådan grad. Det da sangen droppede, var mine bevægelser hurtige og kom helt tæt på deres ansigter og de udbrød samtidig "WOOOOOOOW". Som om jeg hypnotiserede dem til, de blev overstimulerede af lys og musik på samme tid.

Bagefter lagde vi os med noget mere chilleren musik og tog regnbue lyset frem. Det var som om musikken kom ud af mig (jeg havde højtaleren på min mave), mens jeg kunne se det velkendte psykedeliske tapet på træets teksturer. Med et ekstra psykedelisk tapet produceret af lampen oven på! Altså dobbelt psykedelisk tapet. Vi snakkede lidt om, hvordan det her var meget bedre end at se fjernsyn. Et tema jeg også før havde haft i tankerne på trippet, omkring hvor ligegyldigt sociale medier var. Lidt hippie, skal man jo blive på psychedelics.

Herefter dansede vi rundt om et bål tripsitteren havde lavet til os. Vi hørte også noget mere klassisk musik, hvor jeg stod og fordybede mig i flammerne og begyndte at tænke på min ven der lige har mistet sin far. Men det påvirkede mig ikke andet, end jeg havde medlidenhed med ham.

Senere igen begyndte tripsitteren, at danse med knæklyse ringe. Han kunne ligesom sno dem om armen, og her kom der TYDELIGE traces efter. Jeg kunne lave psykedelisk tapet på de lysskjold, han kunne lave. På et tidspunkt overvejede jeg om, jeg var blevet afhængig af psykedelisk tapet. Så gennemgående var det for mit trip.

Skylinen i horisonten var blevet til det rene futurama. Man kunne se alle mulige lys der bevægede sig luften omkring bygningerne. Og med min fantasi på det pågældende tidspunkt, skulle der ikke meget til at forestille sig at det var københavn om 50 år.

Nu begyndte trippet stille og roligt at blive mere kontrolleret. Jeg blev også lidt træt, så vi lagde os og kiggede på stjerner med en sovepose og et liggeunderlag, på shelteret tag. Stjernerne var virkelig flotte og man kunne ligesom give dem de farver man ville. Der var også mange stjerneskud den aften ;) Jeg begyndte at lukke øjnene lidt og havde stadig ret voldsomme CEVs. Dem snakkede jeg lidt om mens jeg lå og grinte lidt for mig selv. En af de andre sagde så mit navn og at der var en fremmede så jeg skulle snakke om noget andet. Først troede jeg ikke på ham, men satte mig op og kiggede lidt rundt. Det samme gjorde ham der sad ved siden af mig. Ganske rigtigt stod der en fremmed mand. Ham der sad ved siden af, spurgte hvad han ville. Han spurgte om han måtte sove i shelteret. Min ven sagde at vi desværre havde booket det. Derefter kunne han ikke magte mere, og lagde sig igen. Jeg begyndte så, at overveje hvilken type han var. Og spurgte ind til om han "havde det godt". Jeg ville ligesom prøve at høre om han var typen der var nede med "at have det godt". Ikke at jeg forventede han også trippede, men det kunne være han var skæv. Han forstod ikke rigtigt mit spørgsmål. Så jeg vidste ikke hvad jeg mere skulle sige. Det endte med at tripsitteren (som var blevet ret skæv), tog affære og sagde at han altså desværre ikke kunne sove der den nat. Han tog det utroligt pænt, og bukkede for os. Jeg blev virkelig påvirket af det, selvom jeg godt kan forstå at det nok var det rigtige valg. Vi trippede jo, og ville jo gerne kunne snakke åbent om hvordan vi havde det. Men jeg havde det godt nok heller ikke godt med at afvise en, der bare manglede et sted at sove. Det er jo ikke fordi der er sheltere overalt på amagerfælled. Så det næste stykke tid kreds mine tanker lidt om det, men de andre fik forklaret mig at det ikke kunne have været anderledes. Synes dog stadig de var lidt egoistiske, også fordi de snakkede mere om at de var bange for deres egendele.

Jeg fik det dog ud af hovedet, og efter noget tid gik vi rigtigt i seng. Jeg trippede dog stadig og kunne ikke rigtigt forstå det. På det her tidspunkt var det altså 11 timer siden vi havde indtaget mærket. Jeg synes stadig det var mere intenst end mine svampetrips. Havde stadig CEVs i hvert fald. Tror der gik en halv time, også spurgte jeg om de andre også stadig trippede. De var heller ikke faldet i søvn og havde også stadig CEVs. Det beroligede mig lidt. Og tror jeg faldt i søvn ca. 12 timer efter mærket blev indtaget.

Opsummering:

Det visuelle var helt klart omdrejningspunktet for det her trip, på trods jeg havde tænkt det også skulle være et lærerigt et af slagsen. Jeg havde dog filosofiske overvejelser under trippet, men mange af dem er gået i glemmebogen, synes dog der er ting der dukker op i ny og næ.

Jeg vil ikke anbefale andre nybegyndere at tage sådan en dosis, som jeg har gjort. Jeg synes det blev meget forvirrende, og er virkelig glad for jeg havde nogen svampetrips i bagagen. Ingen af disse har dog (nok pga. dosis) kunne måle sig med det her. For mit vedkommende måtte trippet godt have stilnet mere af hurtigere. Man blev lidt nervøs nogle gange, for om det ville stoppe igen. Men her hjalp det mig, at jeg havde læst godt op på stoffet og at jeg havde en trip sitter! Det var faktisk ikke meningen vi skulle have haft det, men kæft hvor jeg glad for han var med! Jeg kunne ikke holde styr på noget som helst. Ligenu kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan trippet havde været uden. Det eneste jeg for alvor selv kunne finde ud af. Det var at trippe balls!

Jeg har det fint med at jeg tog en lidt stærk dosis, men hvis du bare så meget som overvejer det i et dårligt set/setting! Så lad være. Jeg har mange gange læst herinde om hvordan psykedeliske stoffer ikke er legetøj, og det kan jeg skrive under på nu!

Håber nogen af jer er nået hertil og at det ikke har været kedelig læsning!

:peace: :hjerte: and 8)

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark


Senest rettet af Hector Salamanca 20 jun 2016 22:42, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 20 jun 2016 22:34 
Offline
Moderator

Tilmeldt: 16 jan 2013 20:33
Indlæg: 789
Geografisk sted: Messier 45
Du er sindssyg god til at beskrive din oplevelse Hector, jeg fik totalt flashback til egne syretrips og oplevelser med 'tapetet'.
Skøn rapport!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 jun 2016 00:10 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 jun 2009 11:55
Indlæg: 2306
Geografisk sted: Casa Tranquila
Tak. Jeg brugte også lidt tid på den. Tror i virkeligheden også det var meget godt, jeg ventede et par uger med at skrive den. Sådan de vigtigste ting kunne komme i centrum. Synes tilgengæld det er vildt, hvor lidt styr jeg har på hvornår hvad skete. Jeg ved hvad der skete om dagen og hvad der skete om natten. Det er den eneste tidsfornemmelse jeg har.

Synes godt nok "tapetet" er overvældende. Det er som de der mønstre prøver at fortælle noget og de flotteste mønstre kan opstå ud af de grimmeste ting.

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 13 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team