Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 26 jun 2019 22:01


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 20 dec 2016 23:27 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 13 sep 2014 17:34
Indlæg: 704
Geografisk sted: I kassen
Hej :hjerte:
Dette er en rapport over et trip jeg havde tilbage i marts.
Helt specifikt den 23-03-2016.

Substanser: 300µg 1P-LSD & 0,8g hash.

Set: Var en smule deprimeret I perioden, men var generelt ved godt mod, og følte at jeg var på sporet af noget sandt og godt. Dagen forinden havde jeg efter skole gjort rent, handlet, og mediteret. På selve dagen færdigskrev jeg en kemirapport der senere på dagen skulle afleveres.

Setting: Hjemme.
Jeg havde en uge forinden forberedt min rejse. Mit værelse var rent, og jeg havde luftet ud og trukket for. Min natlampe var det eneste lys jeg havde tændt i tiden jeg lå i sengen.

Trippet:
Omkring kl 15 tog jeg mine 3 mærker.
Jeg havde ligget nogle timer i min seng og forsøgt at forstå omfanget af mit liv, af min adfærd, og mine oplevelser, og det blev til sidst for meget. I dét, det blev for meget, åbnede baren/musiklokalet på modsatte side, og begge mine naboer + overbo begyndte at larme på en måde så hele fundamentet rokkede. Jeg så lyd og dets bevægelse reflekterede på væggene, og det strømmede direkte ind i min hjerne og hele min krop. Det føltes som at hver enkel celle, og hvert enkelt atom blev flået fra hinanden, i et støjinduceret smertehelvede splintrede min krop og jeg var på ny, et.
Klokken var 18:58 og jeg fandt hurtigt ud af at jeg skulle væk, da støjen var uudholdelig; min ene nabo, et afrikansk par, begyndte at råbe og høre høj musik for at overdøve deres råben, overboen begyndte at rykke rundt på sine møbler, og den sidste nabo talte meget højt i telefon med en veninde. Under mine forberedelser til at begive mig ud, mumlede jeg surt ved mig selv i forestillingen om at de kunne høre mig.
Da jeg havde fået tøj på, begav jeg mig først ud på en gåtur. Under min gåtur fik jeg tanken at det var på tide at jeg opsøgte psykiatriskhjælp, men samtidigt havde jeg mest af alt lyst til bare at være sammen med nogle mennesker jeg kendte. Jeg skrev derfor til samtlige af mine venner om de ville med en tur på øen - kun en havde tid og lyst - min ½ navnebror, men diametrale modsætning. Jeg gik op og tog toget, men måtte stå af stationen efter, da jeg trippede for hårdt til at kunne kapere at skulle sidde og overvære alle de behov folk tilfredsstiller i offentligtransport, om så det er smugkiggeri, nedstirrende blikke, selvforherligelse i refleksionen af glasset, eller på internettet. Det var for meget. Jeg tog derfor bussen og fandt en plads bagerst hvor jeg kunne synke ind i mig selv, jeg tog mit headset på og satte albummet Interloper af CBL på.
Vi mødtes på månen og fik hurtigt krøllet en pind, vi havde ikke set hinanden længe så vi havde nok at snakke om.
Da jeg blev for skæv til at holde samtalen rigtigt kørende udfordrede jeg ham til et spil skak - han tog glædeligt imod, og jeg gik ind og hentede et bræt. Ved hans sidste træk laver han en fejl, der tillader mig at matte ham - men før jeg fik greb om dronningen bliver jeg overvældet af et gennembrud til en underliggende dimension hvori de tilstedeværende sjæle på månen energisk regenererede sig selv, alting lignede et Alex Gray maleri (se nederst) - og dog alligevel overhovedet ikke.
Jeg hører hans stemme spørge om vi skal afslutte spillet, og jeg får fremstammet ”ja - jeg har alligevel vundet”. Jeg havde det som om jeg havde overvundet det selvdestruktive dødsprincip dybt inde i mig selv, og derfor i en afledning; totaliteten af universet - jeg spillede hvid. Jeg havde lyst til at græde af glæde samtidigt med at adrenalinenen bankede derudaf og jeg mærkede hvordan lyset i mig voksede!
Lidt bitter over mit svar, og mit fysiske fravær aftalte vi at gå hver til sit (kan forestille mig jeg måske har set en smule noia ud da jeg husker det som at jeg sank sammen og lukkede øjnene). Halvvejs ude skiltes vi, da vi skulle i hver sin retning.
Jeg gik op og tog bussen hjem. På vejen begyndte det at regne, en frisk og livgivende forårsaftens regn.
I bussen, mens jeg sad og nærstuderede de fraktaler der af mine OEVs opstod, satte en dame, fuldt klædt i sort med net/slør foran øjnene, sig ved siden af mig (der var mange frie pladser), jeg mærkede straks hendes aura, og følte at jeg kendte hende, jeg forsøgte at kigge på hende men hun vendte hovedet tilstrækkeligt meget væk, så jeg ikke kunne se hendes ansigt. Jeg følte en stærk, helende tankestrøm fra hende, og jeg mærkede hvordan hun følte at både hun og jeg vidste at jeg nok skulle klare den - og på sin vis allerede havde. Det var et meget smukt øjeblik, og kort efter stod hun af.
Fredfyldt, rolig og afklaret fortsatte jeg med bussen til endestationen, hvor jeg skiftede til en anden der kørte mig hjem.
Jeg var hjemme ved en 23 tiden og smed mig straks i seng og krøllede endnu en joint. Ret medtaget over hvad jeg havde oplevet, lå jeg nogle timer og funderede over hvor satirisk livet nogle gange udfolder sig.
Billede

Tak for at du læste med!
Det var et svært trip.
Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at stille dem.
Konstruktiv kritik tager jeg også gerne imod. :hjerte:

_________________
Der er værdi i alt.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team