Psychedelia.dk

Dosis: 100ug
Setting: Hjemme hos mig selv
Andre personer: T, J, L og A

Jeg havde lige bestået min eksamen, og min gruppe besluttede os for, at fejre vores karakter med en smule LSD og en god aften. Lad os kalde dem A og J. Vi gik mod vores hus, hvor min bedste ven T og J’s kæreste (L) ventede. Vi tog alle foruden T 50ug LSD og jeg tog 30 minutter senere 50ug mere. Efter 30 minutter begyndte effekten at komme og humøret var højt. Især for A, som aldrig havde prøvet det før. T havde besluttet sig for at være tripsetter da han havde taget det et par dage forinden. Vi hørte musik og skiftede meget imellem forskellige genre. Jeg bevægede mig rundt ”dansende” i en time eller lignene da det altid behager mig på LSD. På et tidspunkt sætter jeg mig ned, og ved samme instans sætter T en form for ”nomade” musik på, som mest af alt mindede om noget stamme-musik af en art. Jeg lukkede mine øjne og var overrasket over de mange visuals i mit hoved; jeg rejste igennem en tunnel formet af diverse mønstre og abstrakte billeder. Jeg blev så fascineret af den trance musikken skabte, at da nummeret var overstået, hentede jeg en bongo-tromme, for selv at skabe denne trance. Jeg spillede i fem minutter til alles begejstring og fik at vide, hvor godt det var af T. Af en eller anden grund blev jeg fornærmet over det, da jeg havde en idé om, det ikke kunne være ”godt”, da det bare ”var”. I et hæftigt forsøg på at forklare mig, ender jeg i en form for tankespind, hvor jeg ikke kunne tænke helt klart. Få minutter senere bliver jeg gentagende gange bedt om, at side stille med mit ben, fordi jeg havde en vild rastløshed (jeg ikke selv var opmærksom på), som fik det til at kører op og ned og ryste hele gulvet. Jeg bliver derefter spurgt om noget, og kikker bare forvirret rundt på bekymrede ansigter. Jeg husker knapt så meget herfra. På et tidspunkt fortæller T mig, at vi nok burde gå en tur udenfor og få noget friskt luft, og jeg tager overtøj på i ren forvirring, da jeg følte jeg blev pålagt det form for ubehag jeg på en eller anden måde følte. Da jeg kom udenfor forsøgte T at fører en samtale med mig, og her går det op for mig, noget er galt. Det virkede lidt som om, noget havde sagt ”klik” i min hjerne. Jeg befandt mig i en anden form for sindstilstand en normalt. Jeg begynder at panikke mere og mere, og jeg ligger især mærke til bekymringen i T’s ansigt. Vi sætter os på en bænk, og han forsøger at snakke med mig. Usammenhængene prøver jeg, at fortælle ham, noget er helt galt. Jeg kunne ikke tænke klart, begribe tid, begribe hvor jeg befandt mig, eller huske noget som helst. T besluttede sig for, vi skulle gå over på en nærliggende fodboldbane, som var kraftigt belyst. Han finder en fodbold og spørg om jeg kan ramme overlæggeren. Jeg forstod det, men i forsøget på at sparke til bolden glemte jeg hvad jeg skulle og prikkede bare til bolden. Jeg blev panikslagen og havde mest af alt lyst til at ligge mig ned og græde. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at forklare min kammerat hvad jeg følte, men uanset hvad jeg følte jeg ville sige så kunne jeg ikke. Mine tanker blev fordrejet og jeg endte med at sige ting, som vækkede bekymring i T’s ansigt, som vækkede uro inde i mig. Fra tid til anden kunne jeg føle hvad det er at være ”sane”, men det svinger utroligt meget frem og tilbage imellem disse to sindstilstande. Det var et levende marreridt. Jeg stolede pludselig ikke mere på T, jeg troede han ville mig noget ondt, og da han holdte om mig og krammede mig fik jeg kvalme og følte mig utilpas. Intet gav mening for mig mere og det eneste jeg kunne tænke på var at dø. Jeg er sikker på, hvis han ikke havde været der, at jeg havde slået mig selv ihjel. Jeg følte mig fortabt og direkte sindsyg. Da opstod der en idé i mit hoved, som tog mig tilbage til min rejse i sydamerika, hvor Ayahuasca shamanerne brugte trommer og sang i deres ceremonier. Jeg rejste mig med et og begyndte spontant at synge en sang og tromme i fast rymme. Sangen var melodisk, gentagende og uden lyrik. Det varede ved i en 10 minutter og jeg var fast besluttet på, at der kun var en vej frem, som var at blive normal igen. Det var som om, det vækkede noget inden i mig, som om jeg var tilbage i en form for trance igen. Efter de 10 minutter var det som om, jeg begyndte at kunne begribe hvad det var, som var over mig. Billeder af en slange kom op i mit hoved og jeg så hvordan den fordrejede min kammerats ansigt, fordrejede det han sagde til mig og fordrejede det jeg prøvede at sige. Det gik op for mig at den styrrede mit sind – at den gjorde alt for at få mig til at føle ubehag – den ville slå mig ihjel. Men jeg begyndte at kunne skildre dens tricks fra virkeligheden og mit eget sind, og jeg blev mindre og mindre påvirket af de illusioner, som jeg så og følte; jeg vidste pludselig, de ikke var sande. I den næste tid følte jeg mig mere og mere ”normal”, men det kom meget i bølger. Det som gjorde mig ”normal” var, den glade reaktion i T’s ansigt når jeg sagde noget og bedte ham om ting. Det var som om, den glade tanke og de positive følelser dæmpede dens kræfter. Jeg ville pludselig se hvordan den ændrede min kammerats ansigt fordi jeg følte jeg var kommet til magten igen, så vi pladserede to mini-fodboldmål overfor hinanden på midten af banen og sad i nettet overfor hinanden. Jeg kunne stadig mærke hvordan den prøvede at overtage mit sind og ændre min vens ord og udtryk. Jeg begyndte at se ham smile fordi jeg sagde han var smuk – det smukkeste i mit liv. Slangen forsøgte stadig at ændre mine ord og jeg kunne nu direkte sidde og forklare hvordan den gjorde det, hvad den gjorde, og hvad den ville. I en blanding af eufori og paranoide tanker følte jeg, den blev bange og det sagde jeg til T. T spurgte mig hvorfor, og det stod hurtigt klart for mig, at det var fordi jeg havde luret slangens tricks og den var bange for, sandheden om den skulle komme frem. Min kammerat sad med fuldt åbne øjne med et vildt begejstret ansigtsudtryk. Jeg forstod i hans udtryk, hvad kærlighed var, og hvordan han beskyttede mig og har beskyttet mig igennem tiden. Med et var det som om, noget løftede sig fra mit sind og jeg sagde straks ”den er væk!”. Jeg udbrød i gråd og så straks hvordan den slange hvad vokset i mit sind de sidste mange år. Hvordan den havde plantet negative tanker i mit hoved og gjort mig usikker på mig selv. Jeg græd som aldrig før. Jeg følte pludselig jeg havde besejret slangen, og den var blevet mit totem af en art. Jeg så for mig hvordan jeg havde evnen til at heale folk, da jeg nu forstod dens tricks. Det var som om, slangen blev en del af mig, og jeg vidste den altid ville være der, men at jeg måtte leve side om side med den resten af mit liv. Mit eget sind kom mere og mere tilbage, og jeg så hvordan slangen havde forsøgt at få mig ned i mørket, men hvordan kærligheden til min bedste ven T havde fået mig op i lyset igen og drevet slangen væk.

Jeg havde stadig 6 timer tilbage af mit trip, og ihvertfald de næste 4 timer skiftede jeg imellem de to sindstilstande, dog med bevidstheden om, jeg ville være ”mig selv” igen når det var ovre.

Jeg beklager hvis historien er lidt ”hurtigt skrevet” – jeg er lige stået op og måtte straks skrive den ned inden for mange detaljer forsvandt. Jeg er virkelig forvirret over hvad jeg skal få ud af det hvad der virkede som en vildt overnaturlig oplevelse. Så hvis nogen har hørt om noget lignende, eller kender til den slags oplevelser, så er jeg meget interreseret.

Fed triprapport! Utroligt godt beskrevet syntes jeg. Kunne genkende meget af det du siger fra de symptomer med paranoid tankegang parret med spirituelle åbenbaringer som ofte præger mine "små-psykoser" efter stofbrug.
Måske slangen er symbol på den reptilhjerne vi alle har inde under de andre lag og den intelligens som den bærer. Den mere primitive ressource-orienterede tilgang som forsøger at bedrage og snyde sig til det den vil have, men også den første del af hjernen som jo netop sidder dybest og mest underbevidst. Det lyder også til at du er kommet til den konklusion at der er flere lag i virkeligheden og i tydningen af den kommunikation vi laver. Det kan godt skræmme livet af en, fordi man har mange projektioner opbygget igennem tiden og når man pludselig stikker hovedet ned/op i et nyt lag så ser tingene pludselig meget dystre eller lyserøde ud. Men godt du blev "dig selv" igen. Det er ikke rart at sidde med følelsen af at nu har man sgu fucket op for good, og bliver aldrig sig selv igen Sindet kan så sandelig lave tricks med en!

Hej MachineElf
Psykotisk anfald er måske lige overdrevet nok, du har bare været på et intenst trip
Nogle gange kan det godt betale sig, at lægge sig ned, lukke øjnene og kigge direkte ind i smerten. Det vanvid man kan opleve på trip, er ens egne dæmoner, der bliver projekteret ud i verden, når man står med åbne øjne, og ser noget dystert, der ikke giver mening.
Når du vælger at aflede dine tanker med fodbold osv., flygter du fra dine egne problemer. Det kan selvfølgelig være en udvej, hvis materialet er for stort til at kunne overskue alene i den settings man er i, men som regel er det ikke så hensigtsmæssigt på langt sigt, da muligheden for at materialet, eller i hvert fald angsten for materialet vil genopstå på en senere rejse, er tilstede, og kan enda drages med over i dagligdags bevidsthedstilstanden.
Bare rolig, der er absolut intet galt med dig. Alle seriøse trippere vil støde ind i sådan nogle oplevelser før eller senere, og dem der er værre. Personligt har jeg haft stribevis af hårde oplevelser, og tre desiderede helvedes oplevelser. Hvis man tager dem til sig, og får dem bearbejdet, så er det dem, man lærer mest af. Det er helbredende i sig selv.
Slangen kan betyde meget forskelligt. Den skal ikke nødvendigvis tolkes som noget negativt. Slangen har en stærk energi, som kan bruges konstruktivt. Jeg har nu i en lang periode, mødt slange skikkelser regelmæssigt på mine rejser. Fælles for de oplevelser er, at slangen altid vil mig noget godt, når jeg formår at overgive mig til den. Sidst jeg stiftede bekendtskab med den, blev jeg omdannet til en kæmpe gift spyttende cobra slange, der spyttede gift på sit bytte, imens jeg i fysisk form brækkede mig, en kæmpe stråle bræk, selvom jeg havde fastet i omkring 20 timer før rejsen.

Håber at du er ovenpå igen, giv gerne en melding om, hvordan du har det. God bedring

@Nafets
Jeg er nu glad for, du fandt min rapport underholdende, når det nu langt fra var hvad mit udgangspunkt var. Men det er vel en form for ”science-fiction” man læser, så det er vel forståeligt
Det er svært at sige, jeg er kommet til mange konklussioner efter trippet; ihvertfald ikke de helt store konklussioner. Det er så forfærdeligt svært at tyde hvad det er vi oplever i disse stadier. Man får en masse åbenbaringer og indsigter i ting, blandet med en masse følelser og minder. Jeg har da selfølgelig altid mine idéer om, hvad det er jeg ”så”, men det holder jeg som regel for mig selv, da jeg ikke er sikker nok.
Det er dejligt, at være mig selv igen. Og du har ret, det er den værste følelse jeg nogensinde har prøvet – ja, jeg var sgu egentlig tæt på, at skyde hovedet af mig selv haha (og nu vil jeg gerne lige pointere, jeg til dagligt ikke har selmordstanker! ).
Du skal have tusinde tak, fordi du tog dig tid til at kommentere min rapport! <3


@Ø Tripperen!
Grunden til, jeg skriver psykotisk anfald er, at jeg umiddelbart (stadigvæk) ikke ved hvordan jeg ellers skal beskrive det. Det var langt fra noget, jeg nogensinde havde prøvet før. Jeg har i eftertiden prøvet, at diagnosticere mig selv som jeg var på det tidspunkt, men det er endnu ikke lykkedes mig. Samtidig har jeg ledt efter videoer med personer med samme handlinger og det er heller ikke lykkedes mig. Du må meget gerne komme med et bud på, hvad det var for et stadie, jeg befandt mig i på det tidspunkt (dog formoder jeg, det ville være rimelig svært for dig, da jeg har beskrevet det sølle) – det ville gøre mig glad!
Jeg er i dag bestemt overbevist om, dét jeg mødte i dette stadie var mig selv (ihvertfald en del af mig). Men det så jeg jo også. Tippet om at ligge sig ned, skal jeg huske på, skulle jeg befinde mig i en lignene situation en dag .
Grunden til, vi valgte at spille fodbold, var at jeg på dette tidspunkt var så meget ude af mig selv (i en form for chock ville jeg mene), så jeg var totalt blank overfor hvad jeg havde af muligheder (min evne til at tænke logisk var i den grad fordrejet). Det var sjovt nok på fodboldbanen, jeg kom til åbenbaringen om, hvordan jeg skulle håndtere situationen. Så i virkeligheden vil jeg mene, jeg hverken prøvede på, at aflede mine tanker, eller flygte fra mine problemer, da det sådan set bare var min vens forsøg på, at få mig til at føle mig normal.
Det er interressant du siger, materialet kan følge èn, hvis man ikke ser det i øjnene, når det kommer. Jeg føler selv, jeg ikke fik det set ordenligt i øjnene dengang, og må muligvis forsøge mig på, at få det afklaret på en anden vis i fremtiden. Jeg frygter dog, at tage nogle former for psykoaktive stoffer i øjeblikket (har røget en smule weed, men det er så mildt så mildt), selv små doser svampe, da jeg ikke vil ende som jeg gjorde igen. Har du nogle tips omkring hvordan jeg kan bearbejde sådan en oplevelse som denne?
Det beroliger mig da, du siger, der ikke er noget i vejen med mig, men det vidste jeg bestemt godt i forvejen ! Uanset hvad, er det dejligt at vide, der findes andre som har haft lignene oplevelser selv. Din oplevelse lyder da for vild, hahaha.. jeg havde selv meget pludselige opstød, hvor jeg troede, jeg skulle brække mig i et kort sekundt. Det var sikkert tæt på
Jeg er bestemt ovenpå igen, med en ny form for positiv energi, som sikkert vil bærer mig rigtig rigtig langt.
Tak <3

Jeg tror det der er skete var, at da din ven påpegede at at det lød godt, så irriterede det dig, som du også skriver, men fordi du holder af ham, havde du ikke lyst til at blive irriteret på ham, og da slet ikke mens i trippede hvor man jo helst skal hygge sig (kan man synes). Det sendte dig ud i en tankespind der gik ud på, hvorfor du fik det sådan, og det er et temmelig svært spørgsmål, så du gik ind i dig selv, for at forsøge at besvare det. En del af svaret dukker så op, i form af en ubehagelig følelse (uforløst materiale), hvilket gjorde at du selvfølgelig fik det ubehageligt, og i de flestes verden, så vil man ikke have at ens venner har det skidt, så din ven ville hjælpe dig med at få det på afstand, ved at gå en tur. Det er det Ø tripperen kalder at forsøge at flygte fra problemet. Istedet forslår han dig, at gå ind i det, ved at ligge dig ned og bare føle hvad du føler - man kan se det som om at man spiser følelsen, fortære den, og på den måde kommer den ud af det ubevidste og kroppen. Måske forstår du at psykedeliske stoffer også kan være et værktøj, og her fik du at mærke hvordan det fungere, det gør laget mellem det ubevidste og det bevidste tyndere, og så er det netop at den her slags følelser kan komme op, og blive mærket, men forstår man ikke det helt, så er det nemt at komme til at tro at følelsen er en man skal skille sig af med, hvilket er rigtigt, men ikke ved at fortrænge. Så er det netop man kan få lyst til at tage livet af sig selv, fordi man støder ind i, at det ikke kan lade sig gøre, og at man er fanget inde i sin egen krop, altså er det ret logisk set med de briller, at man får lyst til at skille sig af med kroppen.

Jeg har selv oplevet at en slange, snoede sig imellem en ven og jeg - faktisk Ø tripperen. Men ligesom ham, oplevede jeg det heller ikke som noget skidt, for det var i uendelighedstegn, fordi Ø på en måde sørgede for altid at fange de ting han sagde til mig, som kunne misforståes, og derfor var slangen ikke slem. Det bør dog tilføjes at det var meget intenst. Du kan læse min triprapport om det her: https://www.psychedelia.dk/forum/viewto ... 54&t=52653. Jeg fik det ikke med i selve rapporten, men det er den del hvor det bare er ham og jeg der sidder og snakker, og det bliver så intenst at jeg til tider må kigge væk. Jeg er ikke klar over hvor direkte en sammenligning man kan lave af den slags oplevelser, men du kan prøve at læse om arketyper. Feks er der en slange i stortset alle religioner, kristendommen har den onde slange i paradiset, asetroen har midgårdsormen, og buddhisterne og hinduisterne har nagaerne. Mange eventyr beretter også om slanger af forskellige arter, hvilket for mig tyder på at den er en del af den underbevidste psyke, og derfor er god at kende indefra.

Alt i alt, så virker det til at i klarede situationen rigtig godt, for du endte jo på en måde med at være blevet fortrolig med det, og føle gode følelser.

Jeg vil slutte med at understrege at du endelig ikke skal tage mine ord for sandhed, men tag hvad du vil ind i din integrationsprocess, som det lyder til allerede er godt igang (du forsøger at forstå oplevelsen, og kommer på forskellige idéer). I sidste ende er psyken sammenhængede, så det er kun dig selv der helt præcist kan vide hvad det var du oplevede, og hvis du bare lader det ubevidste og bevidste arbejde sammen, så tror jeg nok du skal finde dit svar med tiden (det går hurtigere og hurtigere jo mere man kender til sin egen indre verden, så der er intet tabt ved at fortsætte med at lede efter svar, også selvom man tager fejl engang imellem).

Jeg er rigtig dårlig til at slutte af når jeg først er kommet igang, så jeg vil også lige tilføje at det måske kan være en fordel for dig, at skrive nogle af dine egne bud ned på tolkningen af oplevelsen, eller snakke med nogen om det (T lyder som et godt bud på med hvem), for ligesom at få manifesteret så meget af trippet som muligt, og bringe erfaringerne ud af din indre verden, så nyt kan gro.

Jo, og så lavede jeg den kobling første gang jeg læste din rapport, at slangen måske kan være noget du har taget med dig fra din ayahuasca ceremoni - forbinder den selv med DMT-verdenen eller i hvert fald intense/helende trips.

_________________
Tilgiv Tilbliv

@Fritzie

Ved eftertanke tror jeg, det var hele setting der spillede ind på samme tid. Med andre ord, der var mange faktorer, som gjorde, jeg endte hvor jeg gjorde. Men jeg tror bestemt, du har fat i noget, på trods af, det er svært at sige noget som synes jeg. Angående det, at flygte fra problemet, så har da begge to så utrolig meget ret. Jeg har dog altid været bevidst om, man skal gå sådanne ting i møde - jeg forstod det bare ikke på det tidspunkt. Jeg endte dog med at gøre det (ved at spille på skraldespanden og lukke øjnene), og det gjorde da bestemt også underværker. Derhjemme havde jeg ingen mulighed for, at imødekomme det som kom op, da der jo var "fest-stemning". Men til en anden til vil jeg bestemt følge jeres råd, og bare æde det rådt. Der er ingen anden udvej.

Nu har jeg ikke lige fået læst din triprapport endnu, men jeg vil da bestemt gøre det. Det lyder super interresant, det i har oplevet. Jeg kender godt en del til Jung allerede og har en god idé om det med slangen om symbol i det ubevidste. Jeg fandt også en meget interresant video, som Vsauce havde lavet, som du burde se, hvis du ikke har gjort det før: "https://www.youtube.com/watch?v=6grLJyqIM8E&t=645s" (The Millions Year War).

Du skal ikke være bange for at skrive for meget, det gør mig kun glad, du gider tage dig tid til at svare - så du får lige et tusind tak med på vejen fra mig! Jeg har ikke haft mulighed for at snakke så meget med T, da han bor et godt stykke herfra og lige er startet med noget nyt studie af en art - men jeg burde egentlig skype med ham eller lign, så tak for rådet.

Hvad mener du med, slangen er noget, jeg har taget med mig hjem? Det må du faktisk rigtig godt uddybe.

Interessant video! Sådan havde jeg ikke set det opstillet før, og jeg er glad for Ouroboros kom ind i billedet også - jeg kan dog ikke forenes med idéen om at krigen skulle være slut (så hele videoen). Jeg synes også der er mere i det end det, for der er mange andre arketyper, som feks gud/engle og satan/dæmoner, det moderlige, det faderlige, det broderlige, og for mit vedkommende også ulven/hunden - kerberos/fenrisulven/varulve - eller hvad man nu føler sig mest beslægtet med. Også færgemanden - kun fantasien sætter grænser

Det jeg peger på ved at lave en kobling mellem slangen og din tur, er at du har gjort en stor indsats for at søge heling, og det vil psyken reagere på. Åndemaning, eller lidt mere nede på jorden, "man kan hvad man vil". Lidt ligesom at jeg ikke skrev et indlæg i første omgang, fordi jeg synes det virkede til at du forstår din oplevelse rimelig fint udfra din beskrivelse, men når du spørger igen, så vil jeg gerne hjælpe, og tager aktion (du tog også et trip for at gå længere ned af stien bevidst eller ubevidst). Det kan så sammenlignes med Thor, Herkules, Odysseus, Dante og de andre der tog på rejse, og mødte en masse fabeldyr, som de med list og styrke måtte finde en måde at komme forbi.

For god ordens skyld, og fordi andre også kan læse med - pas nu på med at tage trips i festlige omgivelser/fastsatte rammer, især hvis man også søger at bruge psykedelika spirituelt!

_________________
Tilgiv Tilbliv