Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 20 mar 2019 17:15


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 24 feb 2017 21:42 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 20 feb 2017 05:33
Indlæg: 0
Erfaring: 2 svampetrip på henholdsvist 2 og 3g - samt Mdma 4 gange.
Dosis: "400 ug"
Setting: Hjemme hos mig selv
Andre personer: 2
Alder: 20

Hej Psychedelia
Dette er min første oplevelse med LSD, og det skulle vise sig at være uforglemmeligt. Oplevelsen er nu omkring 2 måneder siden. Det skal lige nævnes, at jeg var inde i en dårlig døgnrytme grundet natarbejde, og havde derfor kun fået fem timers søvn i alt de to foregående dage op til trippet. Dette kunne have været et advarselssignal, men jeg var så opsat på mit første møde med vidunderstoffet, at jeg ikke lod det hindre mig.

To venner og jeg havde igennem en længere periode prøvet at anskaffe LSD. Vi fik endelig hænderne på noget, og fastlagde rimelig hurtigt herefter en dato, hvorpå vi skulle indtage det. De 3 købte mærker skulle angiveligt have været på 200ug. Efter meget spænding og en smule nervøsitet, var dagen endelig ankommet, hvor jeg skulle have mit første møde med Lucy - jeg var spændt som et barn juleaften. Vi havde købt slik og lavet en to-do liste over ting, vi skulle huske at gøre - også i tilfælde af, at vi manglede ting at lave under trippet. To-do listen indebar at høre Sphongle, se off the air og triptank. (Husker ikke de resterende ting)


Klokken var omkring 16.00, da vi indtog mærket. Vi var alle meget spændte og havde forinden købt slik, is og diverse ting, der skulle smages under trippet. Efter indtagelsen ventede vi spændt på, at Lucy skulle opsluge os i alt hendes pragt. Vi satte noget metal på og spillede noget ps4 for at fordrive tiden, og løsrive os fra den intense spænding der rumsterede i kroppen. Timerne gik og jeg blev mere og mere forvirret over, at der ikke skete noget visuelt - musik lød bedre og vi fik nogle grineflips over diverse ting i spillet. Sindsligt var der nogle ting, men ikke nogen jeg decideret bemærkede i situationen.


T+4. Klokken var nu omkring 20, og jeg var i spåner over, at jeg ikke havde nogen visuals. Mine venner fortalte mig, at man skulle højt op i dosis, før man oplevede intense visuals. Jeg havde læst massere af triprapporter osv. og ville derfor gerne opleve en verden fyldt med farver. Vi ringede til personen vi havde fået det igennem, og han havde også haft en dårlig oplevelse med, at mærkerne ikke var særlig potente og højst omkring 50-100ug... Nå... Så måtte vi jo prøve at skaffe mere. Til alt held viste det sig, at vi kunne få fat i mere gennem en vens, ven.


22:00 vi mødtes endelig med personen. Vi fik fortalt, at mærkerne var ekstremt potente og indeholdte 300ug per styk. Dealeren sagde noget, jeg lagde specielt mærke til i min tilstand: "Jeg havde en for lidt siden, og JEG SAGDE til ham, at han skulle starte med et halvt... Men...". Dette gjorde mig lidt nervøs, og jeg adspurgte min ven, om vi ikke skulle dele et, da den trejde var opsat på et hélt. Det endte med, at vi købte et hver, da vi kom frem til, de nok var underdoseret, og det var et salgstrick. Udover dette fik min ven sagt, at dealeren lignede en, der tager heroin. Dette var med til at intensivere min i forvejen lidt paranoide tilstand.

De næste tider er estimeret, da jeg blev blæst ud over alle forventninger.

T+20: Vi besluttede os for at gå en tur. Da vi er ude at gå, har jeg det ekstremt mærkeligt. Jeg begynder at føle mig "syg" og helt tabt for energi. Alle lys bliver meget intense, og jeg føler mig ekstrem desorienteret. Jeg beskrev det således: "Det er som om, man bliver ved med at male et billede af virkeligheden, imens det ramler sammen". Kvalme og angst begynder at sætte ind på gåturen. Min mere LSD erfarne ven udbryder: "We are in for a ride!". Jeg fremtvinger et smil frem, skræmt over, hvordan virkeligheden bryder sammen foran øjnene på mig. Jeg beder dem om at vende om, da jeg føler mig utryg, og jeg har læst, at man skal have sit "safespot", som var mit hjem. Jeg kan på dette tidspunkt slet ikke håndtere alle sanseindtrykkene. Jeg bliver mere og mere nervøs for mit velvære. Jeg sidder i sofaen i noget tid, og prøver at samle mig selv. Spørger min ven, hvor lang tid der er gået og svaret skræmmer mig... ”En halvanden time”. Det føltes som en evighed. Den ene ven spurgte, om jeg var okay, hvor jeg svarede nej. Jeg lagde mig ind i sengen for at prøve at samle tankerne og min krop. Kort efter kom de også ind i soveværelset for at være derinde også. Den ene bad mig om at fortælle, hvordan jeg havde det, da det kunne hjælpe - men jeg kunne knap snakke længere. Jeg havde på dette tidspunkt overdrevet visuals, når jeg kiggede ud i luften, var der linjer i luften af mønstrer og farver over det hele. Det ligner en masse små farverige bobler i luften, der svævede rundt i takt med musikken. Det var ekstremt smukt og alt imens spillede "Child in time" og "Riders on the storm". Det var en idyllisk følelse blandet med angst. Jeg lå noget tid i sengen med lukkede øjne, da jeg prøvede at finde ro i mig selv. Dette var med de vildest og smukkeste CEV's(lignede psychedelic trance videoer på youtube, hvor det er det ene geometriske mønster efter det andet).


T+2.30: Jeg sad nu i stuen, og kunne ikke forstå, at de ikke overvejede at køre mig på hospitalet, eller kommenterede på min fysiske tilstand. Min stue blev et mareridt. Mine venner lignede nu methhoveder... Deres hoveder lavede hurtige ubeskrivelige bevægelser, som om de var ekstremt "speeded" samt "teeth clenching" - meget de bevægelser man ser hos stofmisbruger bare 10x hurtigere. Deres ansigter helt udsugede, blege og med meget sorte rander under øjnene. Fik lydlige hallucinationer som: "Det er, hvad der sker, når man tager for meget", "Du vidste det ville ske en dag", "Du har kun dig selv at give skylden". Disse sætninger kom ud af munden på min gode ven... Jeg kunne ikke tro det. Jeg kiggede ligefrem i frygt, forargelse og angrede, hvad jeg havde gjort. Jeg ved ikke om dette var OEV eller CEV, men pludselig blev det hele hvidt, og jeg i en hospitalsbåre, imens nogle af mine venner stod og råbte imens de prøvede at få mig til at vågne. Her kom jeg til den overbevisning, at når trippet sluttede, ville jeg ligge i den båre. Det ville blive min død - alt var optakt til dette. Min kæreste havde skrevet en masse beskeder, der indeholdte en masse udråbstegn. Jeg så dette som en reaktion på, at hun vidste, jeg var i problemer, og hvis jeg nu svarede hende, kunne hun redde mig fra døden, da dette kunne bryde tidslinjen. Jeg brugte lang tid på at svare, men fik det gjort: "haha, du er så fjollet skat". Dette hjalp lidt. Men jeg følte stadig, at min krop var ved at give op.


Mine blodårer og sener på arme og ben var meget visuelle. Det lignede jeg havde mistet alt væske, eller tabt mig 20 kg. Vi havde rodet med smøger og affald, så for mig lignede stedet et hjem for crackmisbrugere o.l.(Jeg bor på ingen måde under dårlige forhold, min lejlighed er pæn med helt nyt interiør.) Min ven besluttede at sætte pizza i ovnen, i håb om, at mad kunne gøre gavn, da jeg ikke havde fået andet end havregryn og slik igennem dagens forløb. Vi går ud for at tage pizzaen ud af ovnen, og i proceduren brænder min ven sig på pladen, og fingeren han stikker frem ser ekstremt hævet ud; 5 gange så stor som normalt. Det lignede noget fra en tegnefilm, hvor fingeren bliver rød og nærmest pulserer i en rød farve og er på størrelse med hånden. Han siger, vi ikke skal gå i panik og tjekke, om det ikke bare er trippet. Det viste det sig at være. Pizzaen får jeg kun taget én bid af, da overfladen bevægede sig, hvilket fik den til at se levende og virkelig væmmelig ud.


T+3-4: Klokken er 2-3, Vi vælger at gå udenfor over på en nærliggende skole. Jeg lægger mærke til alle biler, da lysene er så skarpe og mine sanser så overaktive. Jeg begynder endelig at kunne nyde visuals, da det mentale kaos fra indenfor begynder at neutralisere. Skolen ser så fantastisk smuk ud i alt dens æstetik. En kæmpe flot træ dør, en masse søjler o.l. Alting ser dog så... opstillet ud. Dette var meget besynderligt, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det, udover, at verden så teknologisk konstrueret ud. Ting har aldrig set så virkelige- og samtidig uvirkelige ud. Træerne så veldefineret ud, og det var som endelig at få lov til at se verden i dens prægtighed - fra 480p til 1080HD/4k. Vi ændrede syn til himlen og WOW, havde aldrig troet jeg skulle opleve noget så smukt. Alle farver fløj rundt i himlen - ville sammenligne fyrværkeri, men det kan ikke måle sig med dette syn. Jeg valgte så at ligge mig ned ved siden af de to andre. Nu var der en kæmpe blå planet, veldefineret, tættere og større end månen. Hvad der lignede omridset af et alien luftfartøj kredsede rundt i himlen(Dette kunne også ligne atmosfærens, der bevægede sig rundt. Aldrig har jeg set noget så smukt!! Jeg vil ønske, jeg kunne beskrive planeten og de andre visuals bedre. Planeten var så tæt på, at når jeg lå ned, kunne jeg ikke se bunden af den. Jeg er og var fuldstændig blown away af de visuals. Vi havde nogle intense samtaler om universet; tyngdekraft, rum, tid osv. Vi fandt frem til alt muligt, og følte en pludselig forståelse og mening om, hvordan det hele hang sammen. Vi sad op af skolens dør og beskuede vejen længere forude, og pludselig lignede det, at to biler der kom fra højre og venstre side, smeltede sammen i midten og kørte ligefrem. Vi alle havde det samme visuelle syn, at to proletar biler smeltede sammen og blev til en dyr bil. Rimelig underligt at vi delte det. Dette skabte en snak om materialisme, og hvordan samfundet/mennesket er så styret af materielle værdier. Ved konstant at tænke på nuet, var jeg i stand til at løsrive mig fra det tidligere introspektive kaos.


T+5-6: Efter at have nydt visuals udenfor i et par timer, besluttede vi os for at gå ind igen. Vi satte triptank på, og her startede det mentale virvar igen. Jeg husker, at en af de små ”sketchs” handlede om en mand, der mistede alle sit livs værdier og endte som en junkie på en madras. Ikke særlig fedt at se, og størstedelen af tiden var jeg ”i hovedet”. Triptank kan beskrives som et stort loop med en masse små indeni. En ”sketch” i starten kan forsætte igen efter 5-10min eller i slutningen. Den ene ven besluttede sig efter to afsnit for at tage hjem. Han spurgte mig inden han gik, hvad jeg synes om stoffet, og jeg fik fremstammet: ”Det, det ved jeg ikke”, da jeg var fanget i mit eget hoved på dette tidspunkt. Da han er gået, bryder illusionen om, at vi alle er blevet til misbrugere. Jeg begynder at rydde op på stuebordet og gøre det rent. Dette brød fuldstændig illusionen, og jeg var nu meget positiv og glad. Min ven og jeg besluttede os for at gå over på skolen og nyde visuals. Vi fik snakkede om universet, og var meget forundret over, hvor meget det lignede et computerspil, hvis han gik bag en hæk på 10 meters afstand. Alt så perfekt målt og lined op.


T+8: Klokken var nu omkring 7-8 og vi besluttede os for at ligge os inde i soveværelset og falde til ro. Dette var min ide, da jeg troede vi snart kunne sove, da vi jo tog det første mærke klokken 16. I soveværelset har jeg en bordlampe, der reflekterer noget mønsterlignende lys op på loftet.(Det er en almindelig lampe). Dette lysmønster i loftet transformerede ind til de mest livlige knoglefigurer. Alt fra dødningehoveder til Diablo lignende. Når jeg holdte mit blik på ”mønsteret”, blev det mere og mere livligt. ”Diablo” blev mere veldefineret og kom mere ud af væggen og tættere på mig. Ansigtet ”prustede” mig i hovedet. Det var så vildt!. Min ven så også alle mulige former for skelletter forme sig, men han var ikke så vild med det. Jeg lå sådan i 1-2 timer og så de vildeste ting. Dog blev det nogle gang for intenst, hvilket gjorde jeg lige skulle tage en puster. Vi slukkede til sidst lyset og prøvede at sove. Jeg endte dog først med at sove ved en 13 tiden, og jeg fik det virkelig dårligt mentalt, imens jeg prøvede at sove uden held. Jeg bad til, at hvis jeg kom ud af dette trip normal, ville jeg aldrig nogensinde røre stoffet igen. Jeg fik nogle panikanfald - tror jeg - imens jeg lå og prøvede at sove.

Dagen efter var jeg lamslået af oplevelsen, og skulle lige bruge lidt tid på at integrere, hvad jeg lige havde oplevet. Måske også glemme noget af det. Men jeg havde det egentlig okay dagen efter, og her 2 måneder senere, overvejer jeg stærkt snart at trippe igen . Jeg ved bare ikke, om jeg tør gøre det alene, selvom jeg gerne vil. Jeg er bange for at blive panikslagen under trippet. De to fra historien vil først igen i sommerferien, men jeg er ikke sikker på, jeg vil vente så lang tid. Hvad tænker I - evt. nogle råd?
Tak fordi I gad at læse. :D


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 feb 2017 14:55 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 25 aug 2016 09:02
Indlæg: 81
Sjov og interessant læsning :D Kunne godt selv finde på at prøve LSD engang, men aner ikke hvor jeg skulle få fat på noget. Har prøvet ayahuasca to gange, men der havde jeg kun visuals når jeg havde lukkede øjne og mindfolds på.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team