Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 14:46


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 07 apr 2017 21:48 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 27 feb 2009 19:21
Indlæg: 1379
Setting: Alene på værelset
Set: Desperat, uforberedt og spændt

23:08 indtager jeg 60ug LSD. Jeg havde på forhånd planlagt at tage spids nøgenhat oveni, og satte mig derfor og læste en sidste gang på kombinationen, før jeg ville indtage dem 1-2 timer senere. Lagde særligt mærke til to posts, den ene nævnte at kombination fik hans OEVs til at få skygger, en anden at 2-3 øl var en god kombination med LSD. Jeg tænkte tilbage på et af mine tidligere trips, hvor det havde drejet et hårdt trip i en langt mere udholdelig retning.

Mærkede langsomt LSDen tage til, og det gav kreativitet, velbefindene og mental klarhed – mere end forventet. Tiden gik også langsomt så jeg blev utålmodig og stillede computeren fra mig, og rejste mig for at gå ud og tage en smøg. Idet jeg rejste mig, blev trippet hurtigt meget forvrænget, som et glas vand der var blevet skvulpet af den hurtige bevægelse. Jeg var klar over at dosen var rimelig lav, så det var ikke noget der rørte mig meget, og jeg tænkte det nok kom igen når jeg kom ned at sidde. Efter at have røget fandt jeg tekop og te frem, smuldrede 0.3g spids nøgenhat og kom dem i. Gik ud igen for at drikke teen, for at den hurtigere skulle køle og jeg kunne få røget af, inden jeg skulle ind og ligge igen.

Da jeg kom ind igen, og lagde mig, kunne jeg ikke finde roen igen, jeg kunne ikke engang koncentere mig om at sidde med computeren, så jeg satte musik på og lagde mig på ryggen, for at se hvad der så skete. Mønstre begyndte at dukke op på væggene, ingen farver, mest bølger og pletter. På et tidspunkt fra jeg indtog LSDen og til her var jeg så vidt jeg husker, oppe på toilettet, hvilket har betydning fordi jeg ofte har oplevevet øget mave aktivitet i sammenhæng med terapi/forløsning. Tænkte ved mig selv ”du fuld af lort – tøhø”.

Tilbage til trippet; jeg ligger og vender og drejer mig, for at finde ro, men det duer ikke, er stadig utilpas. Forsøger mig med at nyde mine visuals, men bølgerne er blevet til mere s-lignende figuere, og rigtigt som jeg havde læst, synes de at have en sort skygge bag sig. Jeg var ikke i humør til at det her trip, skulle gå ud på at kigge på mønstre alligevel, så det opgav jeg hurtigt. Jeg havde flere katastrofe tanker omkring her, ”det er dumt du ikke har nem adgang til nettet” (lånt computer, uden programmer eller logins) ”det er dumt du ikke har strøm på mobilen”. Oplevede det ikke rigtigt som tanker jeg selv tænkte, de lå mere bag i hovedet, og var lavere end min normale stemme i hovedet, derfor generede det mig ikke så meget. Tænkte også flere gange tilbage på engang jeg ville tage LSD med en ven, og vennen jeg købte dem af, havde ment at vi var godt skøre for ikke at have røg med på det trip. Det gav så meget mening lige nu, jeg manglede mit vanlige ekstra tæppe af bevidsthed, at synke ned i, men der var ligesom med det andet, ikke meget at gøre nu.

Jeg gik ud for at ryge endnu en smøg – normalt har jeg en regel om, at jeg helst vil undgå det når jeg tripper, men når jeg alligevel havde uro kan det være ligemeget – tænkte jeg. Da jeg kom ind igen, var det blevet ret koldt, for jeg havde slukket for varmen tidligere, og døren havde stået halvåben mens jeg var ude. Mine ben begyndte at ryste, og det føltes som om at det var af kulde fordi jeg lige havde været ude, og det var ligesom hver gang jeg slappede af i dem, præcis som når man fryser. Tog dynen over mig, for at få varmen, men det ville ikke stoppe, så jeg tænkte ”fred være med det, det bedre end hvordan trippet var før, og måske er det en form helbredelses reaktion”. Selvom jeg kun lå med benene under dynen, føltes min overkrop overophedet, og benene blev ved at ryste. På et tidspunkt klimaksede det ud i at knæ og fødder forsøgte at samles, men uden benene behøvede at løfte sig, i en krampagtig trækning. Det gav mig associationer til hvordan jeg havde set nogle psykisk syges ben så ud hele tiden engang før 50erne, og hvordan babyer somme tider kan ligge. Spørgsmålet om, om det mon var fordi jeg frøs, eller en god ting, blev jeg ved med at stille mig selv, men jeg kunne ikke føle mig sikker.

Pludselig kommer jeg i tanke om at tid findes igen, og kigger på klokken, den er kun 01:20, tænkte ”åh nej”, for så fedt var det her heller ikke, og når jeg nu ikke vidste om det gav mening, så valgte jeg at gå ud og tage endnu en smøg. Jeg bemærker hvor påvirket jeg er blevet, og det bliver kun en halv ca, før jeg ligger mig ind igen. Ikke til min store overraskelse fortsætter rystelserne i benene, så jeg fortsatte. Nu begyndte svar at dukke op på mine spørgsmål, jeg fik billeder af det udtryk der er at fryse helt ind til benene, som selvfølgelig er knoglen. Jeg så mit kød på benet, som om at jeg inde i mig selv, lå og kiggede ned på mine ben oppe fra et punkt inde i hovedet, og at det var anderledes end knoglen inde i benet var, som jeg tydeligt mærkede. Med et kom et svar til min ”min mor elskede mig ikke”, og med et så jeg med hvad meget af det jeg har brugt tiden på de sidste 6 år har handlet om. En masse ting der har meldt sig i bevidstheden i den tid, gav pludselig mening, og pegede alle sammen mod det ene svar. Jeg var klar over at det var hvad jeg havde set i nogle af mine badtrips da jeg var 17-18, og derfor en stor del mig havde ligget forholdsvist ubevidst i alt den tid. Det tog noget tid, før de alle sammen var nået igennem mig, og jeg kiggede igen på uret, den var enten 01:40 eller 01:50 (kan ikke huske hvilken af gangene det var). Jeg nærmest vaklede igen ud for at ryge, og som jeg stod der i garagen, ude i kulden, var det som om alt jeg kiggede på fortalte historier om at det jeg så var sandt. Det gav mening hvorfor jeg så ofte står derude, og at kulde har en hvis charme for mig. Tænkte på noget jeg engang havde læst i en bog, omkring at kulde nedsætter processor i kroppen, mens varme stimulere dem – ligesom alt andet (det havde jeg ikke selv overvejet da jeg lærte det). Det var den slags ting, jeg så.

Lagde mig ind igen, og nu synes jeg virkelig ikke det var rart mere, så jeg ledte efter en udvej, hvad kunne jeg gøre, for at det her gik over, sådan rent mentalt – meditation havde tydeligvis ikke virket. Jeg indså at der ikke var noget at gøre, og savnede at have noget røg at synke ned i igen. Jeg måtte have en udvej, hvis noget skulle ske, så jeg ledte efter min oplader til mobilen, men fandt den ikke efter et hurtigt forsøg, så jeg lagde den til ladning oppe i køkkenet, ved siden af værelset. Ned og ligge igen, og kigge på klokken, nu skulle det gå over snart, men det var LSD og der var ikke noget at gøre. Hele vejen gennem trippet, havde jeg også haft en skærm af indre visuals, hurtige billeder der susede forbi, med de velkendte øje der åbnede sig udfra, hvad der lignede sorte rødder, på tværs, hvor jeg fløj lige ud mod det sorte ingenting. Men ligesom stemmen i baghovedet var de svage, og kun få gange var de kommet til min bevidsthed, siden comeup, hvor jeg havde kigget lidt på dem mens jeg vred mig. Pludselig blev den følelse inden i mig til velkendte satans ansigt (fra et trip 4-5 år tidligere), samme sted som sidst, inde i maven, sort energi, og et utydeligt ansigt, men med en ondskab over sig der ikke er til at tage fejl af. ”Jeg er satan” ”jeg vil ikke være satan” ”jeg er satan” ”jeg vil ikke være satan” lå jeg og hørte for mig hele tiden, mens mit hoved gik fra side til side for at signalere nej. Havde glemt tiden igen her, men vil skyde på at jeg lå sådan i en 2-3 minutter. Jeg så et væsen for mig, meget ala hende fra the ring, fordi arme og ben, vendte den forkerte vej, som det stod der på alle fire. Ansigtet var en form for dæmonisk hunds, og jeg forbandt det med primal følelsen af vrede. Overvejede om det var nu jeg skulle give mig til at hyle, for at mærke den (indre hund) ud, men stolede på at det skulle komme naturligt. Inde i mig begyndte vrede at opbygge sig, fra forestillingen om at være uelsket, og pludselig fik den et mål, alting var mine forældres skyld! Energien eksploderede inde i mig, fra maven og ud, men mest op mod hovedet lige idet jeg drejde mig, og jeg fik lynhurtige glimt for mig. Jeg følte det som om at jeg var ved at dykke ned i madressen på den højre side, som var der et hul af vand. Lige inden jeg når at gøre det, høre jeg en stemme sige ”nej du skal ikke gøre det, du går ind i en volds psykose”, hvilket fik mig til at stoppe øjeblikkeligt fordi jeg i forvejen var betænktelig ved situationen.

Nu lå jeg der, med en følelse jeg var bange for ikke at kunne kontrollere, uden nok kendskab til at vide hvad jeg skulle gøre, og hvordan det kunne reagere. Det kom til mig, det jeg havde læst med en øl, så jeg gik ud igen for at hente en, mens jeg tænkte på at kulden måske også kunne hjælpe med at gøre det naturligt nemmere at holde følelsen nede. Det hjalp, men jeg var stadig rimelig rystet, og turde ikke stå stille for længe af gangen, så jeg gik frem og tilbage, og prøvede at begribe hvem der er gud, men det blev ved med at loope fra en til alle. Jeg tænkte også over relationen mellem det at være menneske, og det at opleve bevidstheden i alting, og hvad der var vigtigst, og konkluderede at begge er. Efter 2 øl og et kvarters tid faldt der lidt ro over følelserne igen. Jeg satte mig ned på gulvet, og begyndte at tænke på hvor kold verden er, og hvordan mange andre også må fryse helt ind til benet. Så det svagt for mig, en masse cirkler af skeletter, der kiggede op mod et punkt i midten hvor der intet var, mens de blev ramt oppefra af stråler, med sne og kulde der gjorde dem blå. Det fik mig til at græde at erkende det, og sådan stod jeg i en et kvarters tid.

Klokken var nu et sted mellem 03-04, og jeg begyndte at tænke over trippet – det havde været et af de mest udfordrene jeg kan huske, og jeg følte virkelig at det var en prøvelse meget af vejen igennem.

Stykket over her, er skrevet et par dage efter trippet, og det nedenfor er skrevet nu:
Husker ikke rigtig hvad der skete de næste par timer, har nok stået i garagen en times tid ca, og gik derefter ind og hørte musik, og så nogle videoer som jeg finder dyb mening i. Var meget stiv i kroppen, fordi så meget havde hobet sig op, så jeg lagde mig og så en dokumentar om det hvide snit på DR nogle timer senere. Ville vide mere om sindsyge, og se om jeg kunne finde eksempler på mennesker med forkrøblede lemmer i den gamle psykiatri, som jeg havde haft billeder af tidligere. Endte med at skrive til en ven, for at få fortalt om hvad der var sket, så jeg måske kunne falde til ro og sove, og det lykkedes efter nogle timer. Klokken har været omkring 10-11 om formiddagen.

Jeg var meget træt dagene efter, og havde fået for vane at falde i søvn ved 10 tiden en times tid. 3 dage efter trippet, skete det igen, efter jeg havde læst i Stanislav Groffs LSD psykoterapi, for at finde svar på hvad det med benene var, og forsøge at danne mig overblik over hvordan han ville have håndteret en patient i den situation. Læste på computeren, men lagde det fra mig, og faldt som sagt i søvn. Kom ind i en søvn paralyse, hvor jeg igen mødte det monster fra trippet – ikke satan. Men denne gang var det anderledes, det var mørkegrønt og skældet, og mindede også meget om hunden, som om de var blevet sat sammen. Ansigtet skiftede lidt mellem en kvindes, og dæmonhundens. Den stod på en lav scene, i et forholdsvist lille smalt spillelokale/teater, hvor jeg sad på den eneste stol i rummet, nede i venstre hjørne (set fra bagvæggen) – jeg var bundet med hænderne bag stolen. Pludselig fløj den på mig, lige mod hjertet, hvor den flåede og rev med tænder og kløer i brystet. Jeg var klar over at det skulle ske allerede da jeg fandt mig selv i situationen, så jeg følte en enorm dødsangst idet den tog fra, og sprang mod mig. Issyle prikkede fra alle sider, mod midten, og intensiteten steg i 3-5 sekunder, til jeg vågnede. Har aldrig været i angsten så længe, uden at vågne.

Havde et af de længste og mest fantastiske afterglows efter trippet, og dagene efter var jeg fuld af kærlighed til især mine forældre, fordi jeg var klar over at det mest af alt er en forestilling inde i mig, og at de jo også sidder i saksen. Jeg føler også at nogle ressourcer inde i mig er blevet frigjort, og sådan har jeg det stadig nu her, 3½ måned senere.

Har kun microdoset siden, fordi jeg blev klar over da det var mest intenst, at jeg ikke skal trippe alene lige foreløbig igen – og især ikke på blandingen af LSD og svampe.

En sidste lille efter reflektering: Skulle med bussen for at komme hjem samme aften - inden trippet - hvor jeg havde glemt min mobil, og derfor måtte løbe efter den. Tror måske det har været hvad der satte gang i enegeriudladningerne i benene.

_________________
Tilgiv Tilbliv


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 26 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team