Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 16 dec 2018 12:55


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 27 okt 2018 17:46 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 17 okt 2012 04:34
Indlæg: 8
Substans/er: MDMA

Setting: Stor lejlighed + Jomfru Ane Gade

Erfaring: Mild

Dosering og anden informaton om substanserne:
MDMA, brun/gullige krystaller
125mg oralt + 150mg oralt + mindre dosis nasalt

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg er på besøg hos nogle kammerater i Aalborg i et bofælleskab. Det er en fredag, og vi har snakket om at vi skulle have noget Emma og holde en lille fest om aftenen. Vi spiser noget hjemmelavet mad, og mødes med en pusher der sælger os et gram - "I skriver bare hvis i skal have mere drenge!". Vi kommer hjem til de andre, og der går ikke lang tid før vi får delt grammet op i 8 bunker som vi hver især kan blande i vores glas. Jeg skyller mit ned med en energidrik, og det er det nemmeste i verden.

Vi går ud på tagterassen og ryger en smøg. Det har været koldt det meste af dagen, men jeg fryser underligt nok ikke. Snakken kommer ind på hvordan hjernen og hukommelsen fungerer, men jeg står hurtigt af og foreslår et mildere emne på et ikke så højt niveau, da jeg har en trang til selv at byde ind i samtalen. De andre anerkender min ærlighed, og vi snakker lidt om løst og fast inden vi går ind i den varme lejlighed igen.

Vi drikker lidt øller og har det godt, og vi snakker og ryger en masse smøger under emhætten. Mentol cigaretter er virkelig det bedste når man tager stoffer - de smager så lækkert. Jeg kan ikke rigtig huske hvordan jeg har det på dette tidspunkt, men jeg ved at jeg fik det meget nemmere med at snakke med andre. Jeg får vidst også flere gange udbrudt "kæft det er lækkert det her!".

I løbet af aftenen går jeg og én af de andre ned for at købe et gram mere. Jeg er vild med at komme lidt ud i den friske luft, og vi snakker rigtig godt på vej ned til mødepunktet. Vi får købt noget mere, givet et håndtryk til pusheren, og på vej tilbage sætter vi os ved en stor åben plads på nogle café stole for at ryge en cigaret og snakke og kigge på mennesker. M som jeg er sammen med fortæller mig at han har mistet sin far for præcis en måned siden den aften, og det er en meget rørende og smuk historie. Jeg får en følelse af at jeg nærmest ikke kan være 'nok' i forhold til hvor stort det han fortæller mig er. Det bliver jeg lidt ked af, men jeg siger ikke noget om det da jeg ikke vil fjerne fokusset fra de ting som han siger. Vi ryger færdig, og går tilbage mod lejligheden. Jeg nævner hvor lækkert det er at vi er på vej væk fra kulden op til en kæmpe nyistandsat lejlighed der er varm, hvor der er øl og smøger og musik og god stemning og rindende vand og alt hvad vi har brug for. Det griner vi begge lidt af mens vi bliver bippet ind af hoveddøren.

Vi får drukket en dosis til, og i løbet af aftenen snakker vi bare endnu mere og kæderyger smøger. Nogle tager lidt i byen, og nogle ender med at gå i seng, og pludselig er klokken 3 og vi har bare siddet og snakket på nogle stole foran komfuret. Blandt andet kommer vi ind på hvordan vi opfatter hinanden, og hvad vores førstegangsindtryk af hinanden var. Jeg får bl.a. at vide at jeg virker som en intelligent fyr, der i løbet af aftenen har sagt nogle kloge ting. Det er en blandet følelse for mig - jeg har fået det at vide af andre før, men hvad betyder det egentlig? Er det fordi jeg siger de "rigtige" ting, dét der er fornuftigt at sige, eller er det fordi at jeg har noget interessant at byde på? Hvis det er det første, så bryder jeg mig egentlig ikke rigtig om det. Jeg vil helst ikke identificere mig for meget med min far, der altid har været en smule snusfornuftig og godt kan lide at kloge sig. Jeg synes det er fedt når jeg har noget konstruktivt at byde ind med, og når folk gerne vil lytte til hvad jeg har at sige, men jeg vil gerne finde den balance der gør at jeg ikke bliver opfattet som en 'klogesen' - det kan nemlig godt afgive nogle toner af arrogance.

På et tidspunkt beslutter vi os for at tage i byen - jeg tror det er min idé, da jeg føler at aftenen ikke er fuldendt hvis vi bare har siddet i lejligheden det meste af tiden. Vi er nok dernede ved en 4.30-5.00 tiden, og danser lidt på et diskotek og går lidt fra bar til bar. Jeg kan huske at jeg tænker at der godt nok er mange underlige mennesker i byen på dette tidspunkt. Blandt andet danser vi på et tidspunkt på The Gap, og jeg føler lidt at vi er nogle af de eneste der rigtig danser på dansegulvet. Ellers går der bare nogle indvandrertyper lidt frem og tilbage, og jeg forstår ikke rigtig hvad det er de laver dér. Jeg får lidt en følelse af at de patruljerer rundt efter ballade, men det kan ligeså meget være mine egne fordomme som det kan være sandheden.

Vi ender på en bar hvor vi køber et par kander øl. På et tidspunkt bliver det for meget for mig med smøgerne - jeg får nærmest vejrtrækningsproblemer. På dette tidspunkt har jeg nok også røget 30+ cigaretter. Vi sidder der indtil den lukker, og følelsen af at aftenen er på hæld kryber sig langsomt ind på mig - og jeg bryder mig ikke om det. Da vi kommer hjem hopper folk ligeså stille i seng. Det er en underlig følelse at så god en aften pludselig skal ende, men jeg har vidst i noget tid nu at en afslutning var på vej. Det er for mig en smule sørgmodigt, for sådan som jeg har haft det hele aftenen er sådan jeg gerne vil have det til hverdag - ikke særlig selvbevidst, meget social, godt tilpas og en dejlig form for ubekymrethed.

Jeg har svært ved at falde i søvn, og sover meget let. Jeg vågner hvert kvarter for at stå op og tisse, og det er kun en lille smule jeg kan få presset ud hver gang, før jeg vender tilbage til sofaen jeg sover i. Dagen efter er jeg virkelig træt. Jeg kan ikke rigtig sove om formiddagen, og står op og går lidt rundt som en zombie. Jeg sover lidt over middag, og tager toget hjem om eftermiddagen. Natten til søndag sover jeg 11 timer, men idag (søndag) har jeg følt mig en anelse trist og slukket. Jeg ved dog at det bliver bedre i løbet af ugen når jeg får sovet lidt mere og min hjerne får tid til at genopbygge serotonin-lageret.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg synes der er noget smukt i den ærlighed som jeg oplever på MDMA. Det er som om det fjerner nogle begrænsninger og barrierer i mit sind der gør at jeg nogen gange har lidt svært ved at komme tæt på andre. På MDMA føler jeg mig ikke usikker på mig selv, og jeg kan nemmere udtrykke mig og sige hvad jeg mener, uden at skulle bruge hjernekapacitet på at analysere så meget. Det er også konstruktivt for mig - jeg får øjnene op for hvor meget jeg egentlig analyserer til daglig i min underbevidsthed, og hvad det gør ved mig og dem jeg møder på min vej. Jeg er helt sikkert blevet en smule klogere på mig selv efter denne aften, og selvom jeg stadig har en masse jeg gerne vil arbejde på ved mig selv, så ved jeg også at jeg er kommet utroligt langt i forhold til hvor jeg var for 5 år siden. Jeg vil fortsætte med at prøve at forstå mig selv bedre, og jeg vil samtidig glæde mig meget til den næste aften om 2-3 måneder (harm reduction :D :hjerte: ) hvor jeg kan hygge mig igen på MDMA.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 okt 2018 09:46 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 aug 2011 17:06
Indlæg: 18
Geografisk sted: I Vulvaland
Jeg nød virkeligt at læse din rapport om din aften på MDMA.

Flot nuanceret sprog, godt sat op.

Jeg er glad for at hører at du er åben overfor de følelser og stemninger der kommer i den følelsesmæssigt åbne MDMA tilstand, også dem som kan være smertefulde, og at du efterfølende reflekterer over dem i forhold til din selvforståelse. Her er der god grobund for selv-udvikling.

All the best
Schrooms


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 nov 2018 15:49 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 13 nov 2018 15:00
Indlæg: 0
Hej 'Søren'

Jeg har først fået læst din rapport nu, men hold da op jeg synes den rammer virkelig godt plet for vores aften!
Jeg havde en lang interessant samtale med vores fælles tripmakker igår, hvor vi tog tilbage til den aften for kun lidt over 3 uger tiden (Ja, det føles som flere måneder).
Efter et have prøvet MDMA en del gange efterhånden, husker jeg stadig den her aften for en af de helt store! Blandt andet grundet mit nye bekendskab med så stor en champ!

Min hukommelse er forfærdentlig, men en af mine absolut klareste minder fra den aften, var vores samtale på bænken, midt i natten.
Jeg havde, og har til den dag idag, ikke være i nærheden af at fortælle historien om hvordan jeg mistede min far så detaljeret, til nogle ud over dem der står mig aller nærmest.
Man oplever mange fejlplacerede reaktioner, og folk der vil fortælle en alt muligt om hvordan man burde have det, når man mister min far, men det at fortælle det til dig den aften, føltes som det nemmeste og mest naturlige i verden. Jeg husker hvordan jeg blev overasket over, at du tog så godt imod det, og at vi ikke skulle igennem hele møllen om hvor synd det hele var for mig. Jeg tror min oplevelse af det falder godt i tråd med at du skriver at du skriver om at du har nemmere ved at udtrykke dig og sige hvad du mener på MDMA, det gjorde du i hvert fald spot on i den situation!

Jeg er glad for at læse dine tanker omkring hvordan vores trip har nedbrudt nogle psykiske barriere for dig, og at du har udmøntet sig positivt for dig. Det virker i hvert fald som om du har brugt oplevelsen til noget særdeles konstruktivt, og som C og jeg også snakkede om igår, er meget reflekterende omkring det. (En kvalitet vi er overbevidste om er fundamental for menneskelig natur)

Jeg håber meget snart vi ses igen! Der behøver jo absolut ikke gå 3 måneder før du kommer op igen (Vi tager bare nogle andre stoffer hæhæ).

Varmeste tanker i din retning
M


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team