Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 29 apr 2024 04:44

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 7 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 13 sep 2008 21:58 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 18 mar 2007 22:07
Indlæg: 650
Substans/er: MDMA (120 mg)
Setting: I byen
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Begynder

Dosering og anden informaton om substanserne
Ren MDMA. 120 mg.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Roskilde festival. Glad og spændt på første trip.

Triprapporten
Denne triprapport kommer ikke til at indeholde mange tidsangivelser, da oplevelsen nærmere er blevet husket i temaer, humør og følelser end tid.
Jeg har prøvet at begrænse mig, men når jeg først går i gang med at skrive er det sku svært at stoppe når man gerne vil have det hele med ;)


Forord:

Eftersom jeg mener førstegangstriprapporter sjældent siger noget om et stofs fulde potentiale, havde jeg ikke tænkt mig at lave en. Jeg snakkede dog siden hen med Jago (herfra psy.dk) som jeg trippede med, og vi blev enige om at jeg ud fra vores set og setting næsten blev nødt til at skrive en triprapport.

Sagen er den at jeg kun har kendt Jago siden hampemarchen 07, siden da har vi snakket sammen over nettet og fandt ud af at det var under Roskilde at mdma måtte stå for tur. Anden gang jeg mødte ham fyrede vi en pind og dagen efter trippede vi.
Setting = Roskilde Festival 07 på campingarealet, hovedsageligt i agora P. Meget af tiden foregik opholdet dog inde i et telt eller i en lejr.

I mine øjne går både tripbuddyen og settingen imod gængse HR-råd. Triprapporten er dog ikke til for sætte HR-rådene til debat, men er til for at stille dem i perspektiv. Hermed ment at Roskilde festival for mig er et trygt sted, (oplevede jeg 06’) hvor jeg følte at jeg ville have færre bekymringer end derhjemme og et sind der i forvejen var stemt positivt grundet den dejlige festivalsstemning ☺
Desuden har mange vel prøvet MDMA (sandsynligvis i form af ecstasy) første gang på et diskotek eller lignende, hvor det er gået godt, dette lettede den sidste smule bekymring jeg havde om at tage det på festivalen.
Jago kunne jeg fornemme at jeg snakkede tilstrækkeligt godt med til at jeg mente det ville blive en god tur, og hvis en erfaren tripper (og nu ven) kunne bryde narkojomfruhinden på en i stedet for en uerfaren, men muligvis nær ven, så jeg hellere det.
Under, før og efter trippet blev der røget en god portion joints og bong, dette vil ikke blive fremført hver gang, da jeg hverken selv kan huske alle de rygere vi havde gang i eller ønsker at spilde din tid!

Triprapport:

Jeg havde været oppe at chille omkring Pavillon Junior det meste af dagen og havde lige set ”Nordic By Nature” med Per V og DJ Noize som værter. Jeg var stadig oppe at køre over ungdomshusets hiphoprepræsentanter ”Sort stue med piratkor” der gav en koncert der nåede helt ned til de bagerste rækker, både med budskab, håndtegn og flow.
Jeg skriver lidt med Jago, og vi finder ud af det skal være i dag. Jeg har læst på lektien, så som psy-bruger ved jeg selvfølgelig hvad stoffet går ud på, og hvor lang tid det varer. Af selv samme årsag bestemmer jeg mig for at jeg har travlt, da klokken vil være omkring 18.30 inden jeg møder Jago. Jeg vil gerne opleve trippets fulde længde, og da jeg ikke altid er lige god til at holde mig vågen ønskede jeg egentlig at indtage MDMA’en hurtigst muligt så jeg kunne få hele oplevelsen med.

Da vi har fået noget at spise og drikke, været en tur på lokum og røget et bonghoved med en fra Jagos lejr, indtager jeg 80 mg oralt i kapselform. Jeg kunne se at det glimtede en smule inde i de små kapsler. Det var for mig en småfascinerende lille oplevelse. Dels fordi at jeg aldrig har haft nogen omgang med MDMA før, og derfor er første gang så det (IRL). Samtidig tænkte jeg en anelse over hvor mange følelser og oplevelser, så lille en mængde menneskedesignet kemikalie rummer, hvoraf udfaldet vil blive forskelligt fra bruger til bruger.

Eftersom jeg havde en ret fuld mave, gik vi en tur for at få forbrændt lidt så virkningen ville komme hurtigere, samtidig med at jeg måske ville kunne begynde at mærke stoffet under gåturen.
Der går ca. 1 time før jeg mærker noget som helst. Det er ikke noget stort eller på anden måde en vild fornemmelse, men en dejlig (men kun begyndende) fornemmelse af klarhed og lykke. Jeg er generelt meget snaksagelig og kan fornemme at min koncentration øges. Under denne del af trippet virker det som om at den ekstra energi og fokus jeg besidder kører direkte over i snakkeapparetet. Der havde ikke på noget tidspunkt været stille i længere perioder fra nogen af os før trippet, men det er som om at vi begge to er blevet yderligere snaksagelige. Jeg tror det er heromkring vi bevæger os ind i teltet, kl. må have været ca. 20.30.

Vi lægger os fladt på ryggen, og der ligger vi et godt stykke tid. Teltet er heldigvis rimelig stort og der var en dejlig topersoners luftmadras.
Jago foreslår at jeg for at fornemme hvilken effekt stoffet har, skal forsøge at bruge mine sanser. Det resulterer i at jeg lukker øjnene, og han bevæger fingrene sagte over mit ansigt. Han har prøvet det før, og tanker om hvorvidt stoffer kan bruges til større forståelse for sex strejfer mig. Jeg kan fornemme at der ”burde” komme en følelse af at jeg kunne fornemme at min hud vil reagere anderledes – det gjorde den endnu ikke.
Siden hen forsøger vi på krop og arm. På dette punkt begynder jeg mere og mere at forstå hvorfor mdma kaldes et lovedrug. Udefra må vi begge have set rimelig gay ud. I vores øjne gør og gjorde det dog ingenting, ædru som påvirket.
Trippet er ved at kaste sig mere af sted, og når jeg rører undersiden af min arm meget blidt og aende langs blodårerne, kan jeg mærke en større fysiologisk effekt end tidligere. Følelsen jeg havde, kan jeg bedst beskrive som en finger man kører langsomt igennem en stille vandoverflade, forskellen var dog at jeg var vandet. Det var som om at den hud jeg havde på underarmen foran fingeren rykkede sig lige så stille ud til siderne og til sidst bag fingeren.

Jago havde købt både en pandelampe der kan lyse og blinke i farverne rød og hvid, og en keychain med tilhørende lygte, sidstnævnte fik jeg at lege med. Aldrig har jeg været så glad for lys ☺
Min glæde for dette lys belønner Jago under trippet ved at give mig den. Jeg føler mig beæret eftersom en så nyanskaffet ven giver mig en ting han netop har fået som student. Argumentet virkede dog logisk nok: ”du er gladere for den end jeg nogensinde vil være!”
Lyset virkede fascinerende. Enten opfattede jeg lys anderledes eller også havde jeg aldrig rigtig opfattet det.
Der var ikke så mange steder at lyse hen, men det var også lige meget, for vores visuelle horisont rakte omtrent til toppen af teltet, så det skulle der lyses på! Siden hen har vi fået af vide at teltet var et ganske underholdende (men blæst) ensartet diskotek at se på.

Musikken skulle til at ind i trippet via en mp3afspiller. Min musiksmag har udviklet sig meget de sidste par år. Indenfor det sidste år har jeg hørt meget electronica og afarter deraf, men har altid har svært ved at acceptere det meget repetetive techno pumpebas element. Kunstnere som Trentemøller og Royksöpp har dog ændret min opfattelse meget.
Der bliver sat noget psy-trance på, det eneste af det jeg nogensinde har hørt om før er Infected Mushroom. Jeg kan fornemme en musisk glæde og nydelse, lidt ligesom på cannabis, men alligevel anderledes – hertil skal det siges at jeg jo var skæv samtidig så det kan have haft indflydelse. På trods af min glæde for musikken gør den klarhed jeg har at jeg genkender de elementer jeg føler mig ambivalent overfor. Jeg prøver ikke på forhånd at dømme dem, og gjorde det heller ikke, men MDMA-rusens musikglæde fik mig på ingen måde til at elske al musik, den fik mig til at elske musikken som fænomen højere.
Infected Mushroom kunne jeg dog ikke undgå at falde for, de(/han/hun?) er fede.

Som trippet intensiveres bliver der leget mere med lys og snakket om alverdens ting, fx. lidt om hvorvidt man kunne bruge Shulgin’s udtalelse om at ”MDMA er et vindue til verden som den virkelig er” til noget konstruktivt. Det er jeg dengang som nu overbevist om at man helt sikkert kan, da man kan inddrage tanker fra et trip til ens hverdag.

Jeg havde hele tiden vidst det, og nu kunne jeg mærke det, der skulle redoseres! Det blev til 20 i næsen og 20 i munden, det var på ingen måde slemt i sniffe, under rusen faktisk rimelig morsomt.
Effekten fra det nasale kommer kort efter og jeg kan mærke at det tager mere fat, efter denne redosering går rusen fra en 2’er til en 3’er. Lækkert!

Vi har det rart, og der er to svenske piger der blev sendt ind til os. I vores lovetrip er vi rimelig godt interesserede i alt det selsskab vi kan få så de bliver budt indenfor. Vi snakker lidt med dem, vi prøver i hvert fald – man får fornemmelsen af at de synes vi er for blæst, men det er også okay. Vi ryger en joint med og de får købt et lille gram skunk med på vejen.
Jeg sidder med en fornemmelse af at alting er ensporet rart, alt føles som perfektion.
Dette skulle ikke ændre sig da Jagos kæreste (R) kom forbi. Hun havde været ude i mudder og regnvejr og var totalt frisk på at hænge med to blæste drenge – nice!
R bliver velkommet med kys og kram og uden at det lyder for forkert, fik jeg sku lige så meget del i hans kæreste som han selv gjorde ☺ Det blev dog ikke til andet end en gang hippie-love, hvor vi snakkede om ”hvor dejligt alting er” og lå og krammede hinanden. På dette punkt dalede det intellektuelle niveau nok en del, eftersom alle blot gik op i hvor godt de lå op af hinanden og hvor rart der var.
R var faktisk også udefra set en rigtig dejlig person at have med på trippet eftersom jeg ikke mærkede stor mental forskel på hende og Jago. Hun accepterede totalt den tilstand vi var i, samtykkede i de ting vi sagde og sagde mange af de samme slags ting selv. Dette har nok inspireret mig til større værdsættelse af elementer i hverdagen som vi var glade for, at værdsætte venskaber i højere grad, for de er dejlige og for ofte tager man dem for givet.
At R opførte sig som hun gjorde kunne muligvis også have katalyseret et andet stadie i mit trip. Den del af trippet gik omtrent ud på at jeg følte, at jeg havde en (dybere?) forståelse for deres kærlighed. Det lyder muligvis plat, men i mit hoved resonerer det stadig meget godt. Den gensidige respekt jeg så dem udvise overfor hinanden (og har hørt om) fungerede dejligt i mit hoved. Ved at R, uden selv at tage stoffer, accepterer Jagos stofbrug, udviser en gensidig respekt og kærlighed overfor ham da hun vel ikke ønsker at ændre den han er. Samtidig kunne jeg se at han gjorde ting for hende, og at man ved gensidigt at respektere og opfylde hinandens ønsker kunne give hinanden mere. Dette virker i og for sig meget logisk, men tankerne er også svære at nedfælde.

Jeg og Jago begynder at snakke om at opleve trippet lidt mere udenfor teltet. Det beslutter vi os for at gøre og her mærker jeg hvor meget energi jeg egentlig har/hvor lidt træt jeg føler mig.
Vi står og kigger lidt på solnedgangen, den er meget yndig som den er orange i horisonten. Vi snakker under hele turen og tager en tur forbi agoraen hvor der blev spillet noget musik. Der skete ikke det store udover en masse snak, det hele var bare meget hyggeligt og rart.

Vi går tilbage til lejren og vi ryger joints med en masse forskellige mennesker vi inviterer ind – det var rart med selskab.
Der var bla to fyre der kom forbi 4-5 om natten med en guitar. Der blev min koncentration sat på prøve, og den holdt da mere end godt, guitarspillet gik sku næsten bedre end når jeg er ædru.
Jeg snakkede også med en islænding der kom anslæbende med en fyr, selv havde hun kun bikini på og jeg husker af den ene eller anden grund ikke om det var plastic eller et håndklæde om kroppen. De havde lige haft sex i regnvejr under en klam mudret pavillon uden kondom – hurra for Roskilde! De var meget flinke, men hun var sku svær at forstå, eftersom hun havde voldsom accent. Desuden var vi ved at have nået et godt antal fede. Jeg var stadig i denne lykke/klarheds tilstand, men jeg kunne fornemme at aftenen (og mit hoved!) var ved at blive mere blæst. At trippet blev mere blæst var nu også meget rart, det resulterede i nogle rimelig stenede sætninger.

Da vi skulle til at i seng (planen var at jeg ikke skulle vandre hjem at sove) fandt vi dog ud af at der var gået noget galt i kommunikationen mellem os og R. Hun havde vidst forstået at vi ville komme hurtigt tilbage og varme hende (der var ret så koldt!) – det havde vi ikke. Hun var noget ked af det og blæst historie gjort kort endte det med at jeg gik hjem af.
Enhver anden dato kl. 6.30 om morgenen, havde jeg nok fået nederen over at skulle vandre en halv festivalsplads hjem af til et telt, men jeg var frisk, i godt humør og rimelig ligeglad med at skulle gå hjem i mudder.
Jeg hyggede mig lidt med at observere mennesker og tænkte over og vurderede trippet. Jeg følte allerede her at det ikke kun havde været dejligt, men også udbytterigt for min person. Jeg var dog i mit harmoniske lille hippie-love hjerte, lidt ked af at R var ked af det. Negative tanker blev dog hurtigt skubbet væk, og jeg begyndte at lave et ”beat” med lyden af mudder. Det forholdte sig dog ret simpelt, da jeg ikke gad at lave andet end lettere swingende fjerdedele – kaldes også ”at gå rimelig normalt”.

Da jeg kommer hjem er det rarere at lægge sig i soveposerne end normalt, de var varmere eftersom det ikke var lige så koldt udenfor kl. 7 som det er midt om natten. Jeg sov hurtigt og godt.

Dagen efter var jeg i godt humør. Jeg oplevede ingen MDMA nedtur, men jeg havde også forsøgt så godt som muligt at spise sundt og varieret. Dette skyldes måske også at jeg ingen grund så til at være nede, eftersom jeg lige havde haft det rigtigt godt.
Jeg sidder og stener over mine venners aktiviteter og det ender med at jeg fortæller lidt om min tur. Jeg bliver set til med nogen skepsis, men jeg er ligeglad, for jeg er indenfor!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 20 mar 2009 20:10 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 04 jun 2008 21:05
Indlæg: 78
Det er fandme velskrevet det der mate.. GOD RAPPORT!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 jul 2009 15:59 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 16 jul 2009 21:29
Indlæg: 33
Virkelig fed rapport. Gad godt prøve MDMA.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 jul 2009 17:43 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 feb 2007 11:23
Indlæg: 2308
Geografisk sted: Hippieville Freakston Downtown. Earth
Total velskrevet rapport - alt for nice der..... Thumbs up


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 jul 2009 01:09 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 15 mar 2009 21:32
Indlæg: 55
Rigtig godt skrevet!! Fed læsning indeed


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 jul 2009 15:56 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 30 jul 2009 01:51
Indlæg: 3
Geografisk sted: Sjælland. Kalundborg
Fed Fed Rapport!!! MDMA må sku prøves!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 okt 2009 16:02 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 18 mar 2007 22:07
Indlæg: 650
Hey, fedt at se at folk læser det :)

Er aldrig rigtig på siden længere, blev bare lige mindet om rapporten.

Vil bare lige lade folk vide at oplevelserne godt kan mætte en. Jeg føler ikke at jeg behøver at tage noget jævnligt. Ja, faktisk er det nu over 1 år siden jeg har rørt andet end cannabis. Mit højskoleophold tvinger mig godt nok ud i at drikke en gang imellem :)

Tror dog snart jeg skal have en tur igen, eller det ved jeg nærmere. Shpongle koncert i London for fanden!


Hav det godt


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 7 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team