Shambhala skrev:
Snoezel skrev:
Shambhala skrev:
Ja, badtrips hører nok til de værste oplevelser i ens liv. Det er vigtigt at holde psyken i ro, tænke rationelt, og ikke lade sig rive med, når det tager en forkert retning.
Hvad gør man så hvis man hverken kan tænke rationelt, eller holde psyken i ro??

Hvis man ikke har noget at kæmpe med, så skal man altså lade være, generelt for psykedeliske stoffer hedder det sig at man netop SKAL lade sig rive med. Når jeg sidder og siger det her, ved jeg godt at jeg får det til at lyde umådeligt meget lettere end det er, når man rent faktisk står i situationen; men hvis du prøver at bekæmpe det bliver det ofte meget værre. Bare lige min mening om den sag.
Out
Der er jeg desværre ikke helt enig. For eksempel læste jeg en anden rapport for et par dage siden, om en gut der i et LSD-trip, var OVERBEVIST om at hans ven var selveste hr. Satan fra helvede, og at hans mission var at slå ham ihjel med en køkkenkniv (thank god at han ikke gjorde det). Det jeg mener er, at hvis man endelig har fremprovokeret et badtrip, kan det hurtigt blive en ond spiral af ting og sager, hvis du ikke har i baghovedet, at det er stofferne der snakker - og ikke dig selv. Hvis man er bevidst om dette, falder man lettere til ro (det er ihvertfald min egen erfaring). For mig at se, kan det nogle gange være nødvendigt lige at prikke til sig selv og vågne op, når man er røget ud i et dystert tankespind, istedet for at gå yderligere i panik.
Det med at ''flyde med'' kender jeg godt, men det er mere i form af at ændre sine tanker i nogle positive baner, og forsøge at nyde så meget som muligt. Så kan situationen hurtigt ændre sig, og pludselig glemmer man at man lige har haft sit livs mareridt. Men det er vel forskelligt fra person til person, psyke til psyke, og kommer sikkert også an på hvad man har indtaget ^^
Jeg læste godt om det trip. Det eneste jeg umiddelbart kan konkludere af det er, at personen reagerer udadvendt på de ting han oplever indvendig. Personer som gør det og ikke kan kende godt fra ondt på det stadie, burde slet ikke tage psykedeliske stoffer, i hvert fald ikke i den setting som han havde. Så vidt jeg husker, var det nok noget nær den dummeste setting han kunne udsætte sig selv for, sammen med en person han afskyr og så hjemme hos de gamle.... Dygtigt...
Jeg tror ikke på at nogen "normale" mennesker nogensinde ville have lyst til at fremprovokere et badtrip, sådan et kommer oftest uventet, hvis det ikke gør, så er man nok selv ude om det.
Stoffer kan ikke tale, så vidt jeg ved, hvad skulle de sige? Min pointe er, at stofferne bare er katalysatorer, for en ny og evt. dybere/spirituel tankegang, det er altsammen tanker i én selv og hvis man gentagne gange bliver ved med at undgå bestemte tanker på ens trips, så har man IMO et eller andet problem i ens sind. Ikke nødvendigvis dødalvorligt, men nok til at man burde tage hånd om det, i stedet for bare at blive ved med at undgå det, for det kommer og bider én i røven på et tidspunkt, hvis man da fortsætter med at trippe.
Mit indlæg blev lidt for præget af mine meninger om hvordan man skal trippe, det må du/i undskylde, men synes bare lige jeg ville have min overbevisning frem, og det er hermed gjort!
