Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 29 mar 2024 00:58


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 14 jun 2010 02:42 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 21 aug 2009 09:48
Indlæg: 10
Substans/er: MDMA
Setting: I byen
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Ved en hel del efterhånden

Dosering og anden informaton om substanserne
Vil skyde det til 400 mg MDMA i krystalform plus diverse øl og joints

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Intet at rapportere her.

Triprapporten
Hola psybrugere,

Lad mig fortælle jer om mit seneste eventyr ude i den store verden nærmere betegnet Barcelona. Først skal i dog lige ha’ noget baggrundsinfo med i rygsækken. Håber ikke, at den bliver for tung.
(Alle navne i rapporten er fiktive)

I den forgangne påskeferie havde jeg langt om længe min første oplevelse med vidundermidlet MDMA. Gennem min kammerat Emil havde jeg fået fingrene i 1g lækre krystaller, der skulle smages på til en stor trancefest i København (jeg ved ikke, om jeg kan/må nævne navnet på festen her, men i ved sikkert allerede, hvilken én jeg taler om), og mine forventninger var skyhøje. Jeg har før prøvet hhv. butalon (tror jeg det hed), methylon og en form for amf, men efter hvad jeg havde hørt, skulle ingen af disse nå MDMA til sokkeholderne, og da alle førnævnte eksperimenter havde været succeser (her ser jeg bort fra de gevaldige derpessionstømmermænd dagene derpå) var humøret ekstra højt, da dagen endelig oprandt.
Vi startede ud tidligt på aftenen hos nogle af Emils venner med at se lidt bold og fordele stoffet. Gutterne var egentlig lidt for prollede for min smag, men det var ligegyldigt; INTET kunne ødelægge mit humør, og da klokken nærmede sig 22 daffede vi ud af mod festen. På vej i S-toget slugte jeg den første kapsel med 100 mg knust krystal, og tvang de resterende kapsler ned i min sko. Dette viste sig selvfølgelig at være totalt unødvendigt, da vi stort set bare ku’ vade direkte ind til festen uden at blive kontrolleret. Da jeg fik smidt min jakke i garderoben og bevægede mig ind mod den store scene, ku’ jeg for første gang mærke MDMA’ens effekt. Pludselig var jeg let som en fjer, og da jeg i forvejen er en høj gut, svævede jeg pludselig rundt med en strøm af mennesker under og omkring mig. Denne fornemmelse kendte jeg fra upcomet på mine forrige trip, så der var gode ting i vente, regnede jeg med. Men med letheden kom også en svaghed, jeg følte mig så slap som en kludedukke, og desværre havde jeg både løbe- og styrketrænet i løbet af dagen – mit faste ritual før en bytur – så energiniveauet var lavt. Ligeledes havde jeg fastet hele aftenen for effektens skyld, og da musikken for alvor tog til, og folk begyndte at danse vildere, blev jeg svimmel. Emil hev mig udenfor, hvor vi fik os en smøg og en snak. Hans gutter, der alle havde indtaget betydelige doser hjemmefra trippede allerede ret heftigt, og selv var han også ved at blive godt ramt, så vi strøg efter kort tid ind på en mindre scene, hvor lyden var betydeligt bedre. Rimeligt hurtigt fik jeg overblikket tilbage, men min krop var alt for kvæstet til at gi los, så efter små fire timer og endnu 100 mg stak jeg godt skuffet hjemad.

Et par uger senere tog jeg så revanche igen sammen med Emil, men denne gang til en fest på vores studie. Vi havde slugt 100 og sniffet 50 mg, og efter en lille times tid var jeg igen svævende. Jeg snakkede en masse med folk jeg kendte, og følte mig rigtig godt tilpas. Da festen begyndte at dø ud omkring midnat, daffede vi i en større flok videre mod en anden nærtliggende fest, og i løbet af gåturen derhen begyndte der om sider at ske ting og sager. Det startede som en sagte brusen i mit bryst, der gradvist voksede sig større og større, og da vi nåede næste fests dansegulv, skyllede brusen gennem hele min krop som en ustyrlig energi. Jeg sprang rundt fyldt til bristepunktet med kraft, og tabte mig selv fuldstændig i de sprøde techhousebeats, men alligevel manglede der et eller andet, jeg var ikke nær så euforisk, som jeg havde regnet med. Da jeg om morgenen lå i min seng, var det med en god oplevelse i bagagen, men ikke nær så fantastisk som mine forventninger havde skudt den til at blive.


Det var forhistorien – nu til den egentlige rapport!
Min kammerat Birk og jeg skulle i begyndelsen af maj ned og besøge vores fælles ven Jack, der læser økonomi i Barcelona. Jeg havde overvejet at tage mit resterende MDMA med, men turde ikke hive det igennem tolden (husk at man dog godt ka’ ta’ til Norge med et kilo på sit bryst :D Skal man ta' til Norge med et kilo på sit bryst?), men jeg vidste, at vi ville få en fed tur uanset hvad.
I luften drikker vi os en lille kæp i øret, det gør ALTID en flyvetur sjovere, og da vi møder Jack i lufthavnen, byder han os velkommen med en tændt spliff i næbet – JA TAK!
Småskæve og lykkelige drøner vi i taxa mod Barcelonetta, bydelen hvor han bor. Der deler han lejlighed med en fem andre unge - alle fra forskellige steder i verden, men det er dog kun tyske Martin, der er hjemme, da vi træder ind af døren. Vi får smidt vores ting og rykker ind på hans værelse, hvor sprøde electrobeats flyder fra højtalerne ud over hans altan og ned i de små gader. Øl bliver skænket, mens joints krølles op, og vi nyder musikken, med humøret i top(:O). Ham Martin er en cool gut, men han stikker efter kort tid af sted, da han har en aftale i byen. Inden han smutter, hiver han en stor pose coke op fra sin kommode, og tilbyder en streg, men ingen af os er særlig begejstrede for coke, så vi takker nej.

Efter at have hængt et par timer i lejligheden hopper vi ned på ”den lokale”, hvor resten af Jacks roommates hænger. Klokken er vel omkring 20, og folkene på baren er ustyrligt glade for at se os. De snakker løs på spansk og catalansk, som hverken Birk eller jeg fatter hat af, men det heller ikke nødvendigt, for deres udvidede pupiller siger alt, og et ord trænger gentagende gange gennem sprogbarrieren: MDMA. Af mere eller mindre forståelige årsager er de helt vilde efter at få os til at trippe med, men med den fart tingene sker, kunne vores relativt korte besøg godt gå hen og blive en hård affære, og vi takker flere gange nej. Jeg nævner grinende for Birk, at vi på under 3 timer er blevet tilbudt både tjald, coke og mdma, og han er ligeledes flad af grin over begivenhedernes høje tempo.
Jeg ryger på toilettet efter at have drukket et par øl, og da jeg vender tilbage, står der allerede en ny og venter på mig på cafébordet. Da jeg får sat mig ned, henvender Hugo, Jacks peruvianske roommate, sig til mig. Af folkene på caféen er han den, der er heftigst ramt af MDMA’en, og på gebrokkent engelsk siger han, mens hans glade, udspillede øjne stirrer på mig: ”Open your mouth”. Med sin hånd har han lagt an til at kaste noget (ja, hva’ mon det ka’ være) i kæften på mig, men da jeg umiddelbart ikke kan se noget i den, antager jeg, at han bluffer og parerer derfor ordre. Men ak, et sekund senere kan jeg mærke den bitre smag af krystal i min gane, mens Hugo og de andre skraldgriner af mig. ”Dårlig stil” tænker jeg, men da jeg egentlig havde lyst til at trippe hernede, gør det ik så meget, så jeg griner med og løfter min øl i skål. Da jeg tager en stor slurk, bryder latteren igen ud, og jeg kigger uforstående på Birk og Jack, der også sidder og griner. ”Han har sgu spiket vores øl”, siger Jack og peger på Hugo, der nu fuldstændig grædefærdig ligger og hulker af grin over bordet. Både Birk og Jack smiler, og jeg ka se på deres ansigtsudtryk, at de har lyst til det, så jeg tænker fuck it, hvorefter vi skåler og tømmer vores glas. Jeg havde som sagt hele tiden haft lyst til at trippe med drengene, men ville nu helst have ventet et par dage, så vi ikke kom til at fyre al krudtet af første aften. Men sådan skulle det nu engang ikke være, og så ka man jo ligeså godt få det bedste ud af det. Jeg spørger Jack, hvor meget Hugo har smidt i vores øl, og da det ikke har været særlig meget, køber vi ½ g af ham, inden vi splitter for at få aftensmad.

Efter at have proppet os med tapas sidder Birk, Jack og jeg igen i på Martins værelse og slår mave, mens vi ryger joints og høre sprød tech-house. Klokken er omkring 22, det er lørdag aften, og vi er på et begyndende MDMA-trip i hjertet af Barcelona, så humøret er tårnhøjt. Døren til altanen står åben, og vi la’ musikken slippe ud i byen. Der bliver råbt et par gange udefra den lille gade, men da vi ikke tror at det er rettet mod os, ignorerer vi det og la’ musikken blæse. Pludselig splatter et æg - ET FUCKIN ÆG! - ud på værelsesgulvet, kastet fra et af vinduerne overfor; råbene havde altså være henvendt til os. Selvfølgelig flækker vi selv af grin over ægget; alle de fordomme om spanierne som et vildt og temperamentsfuldt folk der blev bekræftet med det kast. Jack råber halvkvalt af grin "SANDWICH CHORIZO POR FAVOR" ud i gaden og latteren eksploderer igen. Hysterisk morsomt, men vi kan ikke være det bekendt overfor Martin, som vi låner værelset af, så vi rydder hurtigt op og musikken skrues ned, altandøren sættes på klem. Hoveddøren åbner til gengæld, og ind træder slænget fra baren, nu helt oppe at ringe på MDMA'en. Da Hugo hører om ægget flipper han helt ud og flår altandøren op. Musikken skruer han helt op for, mens han råber efter ægkasteren overfor. Han ender med at ta to ølflasker og kyle dem ned på gaden, hvor de højlydt splintres. Mens hans kæreste forsøger at berolige ham, får vi at vide, at han udover MDMA og coke også er på antidepressiver. Juan, end anden peruviansk roomie fortæller os det, og byder samtidig på coke fra den store pose, han med en spiseske går rundt og snuser til. Situationen begynder at spinde ud af kontrol, og vi bliver enige om, at det bedste vi ka’ gøre er at smutte, så folkene ka’ få lidt fred.

Nede foran hoveddøren kan jeg pludselig mærke MDMA’ens virkning. Vi er lige kommet fra en rimelig’ fucked up situation, men det påvirker mig overhovedet ikke, som om en eller anden har sat en nedre grænse for mit humør, så jeg ikke kan være andet en godt tilfreds med det hele. Jeg kigger på Birk, der står og ser sig glad omkring; han har det fuckin sprødt, men fortæller at han ikke ka’ forstå, hvorfor han pik var så lille, da han før slog en streg. Storgrinende fortæller jeg ham, at det er en normal bivirkning, når man tager MDMA, og han siger med store øjne, at han fuldstændig havde glemt, at vi havde taget det, hvilket igen fører til latter. Jack og jeg sluger hver 100 mg, Birk har ikke lyst til mere, og tre mand ”høj” spadserer vi gennem byen på vej mod et eftersigende godt diskotek. Mit humør bliver bedre og bedre, og glæden over at være i Barcelona frem for regnvåde København overvælder mig fuldstændig. Efter en halv times gang (tror jeg, havde ingen tidsfornemmelse på det tidspunkt) finder vi frem til diskoteket. Det er stadig tidligt på natten, så der er ikke så mange mennesker, og derfor droppee vi dansegulvet og stryger direkte i baren. Stedet hedder vist Razmatazz og er vitterligt det største diskotek, jeg nogensinde har været på. Så vidt jeg husker, var der to store og to små scener alle med tilhørende dansegulv og bar, og det var en krig at finde rundt derinde. Men vi står altså og hænger i baren og nyder øjeblikket. Jeg ka’ mærke, at jeg begynder at få kæbespændinger, og Jack og jeg dropper yderligere 100 mg hver.

Herfra svigter min hukommelse, og jeg ka’ kun huske resten af aften i små glimt. Men er du gal, hvor var det vildt. Fuldstændig euforisk væltede jeg rundt på dansegulvet, og ALDRIG har jeg oplevet sådan en glæde ved at danse før. Hvilken lykke det var at smide hænderne i vejret til de tunge elektrobeats trampe rundt som en psykopatisk patient fra Skt. Hans! Jeg gik amok i den vildeste abedans, mens MDMA’en tvang de sygeste grimasser frem på mit fjæs. Må have lignet en galning, men jeg var komplet ligeglad. Hver gang jeg så op fra min musikalske beserkergang, blev jeg mødt af smilende ansigter, hvilket bare opstemte mig yderligere. Hver eneste gut jeg snakkede med den aften, var et nyt spændende bekendtskab, og hver eneste pige, jeg fik øjenkontakt med var et uudforsket eventyr (et af de glimt jeg husker klarest fra aftenen, er en ubeskrivelig smuk pige, der kommer cancan-dansende imod mig, til en sang hvis navn jeg ikke kan huske, og her har jeg brug for jeres hjælp. En uptempo-sang hvis omkvæd går lidt ala: ”dance everybody dance dance”, sunget af en lys, lidt skinger stemme. Ikke mange ledetråde, men håber, at det ringer en klokke).
Som jeg nævnte i indledningen, er jeg en høj gut med blå øjne og lysebrunt hår, og de spanske tøser sværmede om mig. I Danmark er det min (bitre) erfaring at de mørkehårede gutter oftest løber med damerne, men i Barcelona var det lige omvendt. Dette gav mig en ekstra indsprøjtning selvtillid, og jeg sir jer, jeg var KONGEN af Barca den nat. Ind i mellem fodrede Jack mig med en af de resterende krystaller, så jeg ku’ holde energiniveauet oppe, og når vi ikke skejede ud til musikken, væltede vi rundt i det labyrintiske diskotek for at finde rygeterrassen eller toilettet.
Tiden fløj og pludselig slukkede musikken, og natten var blevet morgen. Helt kvæstede slentrede vi tilbage langs stranden, Jack var stadig påvirket, men Birk og jeg var faldet ned, hvilket desværre gjorde det til en trist tur hjem. Da vi ENDELIG nåede lejligheden, krøllede vi en stor, fed go’nat-joint, til at falde ned på, og jeg faldt ubesværet i søvn efter lidt tid.


Denne nat står nu så afgjort som en af de absolut sjoveste i mit relativt korte liv. Alle de forventninger jeg havde til MDMA blev indfriet, og jeg var langt højere, langt mere euforisk og energisk, end jeg havde været de to foregående gange, hvilket jeg helt sikkert kan takke både selskabet og fantastiske Barcelona for. Jeg anbefaler byen til alle, der kan li’ at feste, atmosfæren er unik, og stofferne flyder nærmest i rendestenen, hvis man nu er til den slags J. Utallige gange på Razmatazz henvendte folk sig til mig for at spørge, om jeg ville købe noget Mdma, coke osv, så man kommer med garanti ikke til at mangle noget. I alt endte jeg vel med at have taget ca. 400 mg. Jack var nok også deroppe omkring, men Birk redoserede derimod aldrig. Han er uddannet kemiker men deler ikke min entusiasme for euforiserende og psykedeliske stoffer, med undtagelse af den gode weed som vi tit nyder sammen. Han havde imidlertid stadig et brag af en fest, så alle var glade og tilfredse.
Dog har jeg kunne mærke konsekvenserne af mine udskejelser her i den efterfølgende tid (jeg havde trods alt taget emma tre gange inden for lidt over en måneds tid). Stoffet har virkelig hævet barren, for hvor sjovt og dejligt jeg ka’ ha’ det, og jeg har til fester i de sidste par måneder savnet at være helt oppe at ringe. Heldigvis har jeg lige siden Barcaturen fået de vildeste kicks, når jeg har danset, især hvis der bliver spillet prog eller psytrance; det er nærmest som om at en flig af stoffet stadig sidder gemt et sted i min krop og blusser op igen, når jeg gir den gas på gulvet.
Jeg kommer bestemt ikke uden om at prøve Mdma igen på et tidspunkt, thats for sure, men der skal gå lidt tid, før jeg kaster mig over det. Måske til næste jule-ta… Åh ja, ved stadig ikke, om jeg ka’ sige navnet her haha! Nå, håber i ku’ li’ læsningen. Hvis det er tilfældet, får i også en rapport om næste brag!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 jun 2010 11:01 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 08 sep 2005 12:07
Indlæg: 270
Bedste MDMA rapport jeg har læst so far! Jeg har været komplet ligeglad med MDMA i flere år, men jeg må ærligt indrømme din rapport gav mig ret stor lyst til det igen :D


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 jun 2010 15:20 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jun 2010 18:05
Indlæg: 7
Denne her rapport er virkeligt god. VIRKELIGT God. For mig er den på niveau med den der har video link hægtet på.
Keep it up, but be carefull!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 jun 2010 16:09 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 01 mar 2010 01:23
Indlæg: 110
feeed rapport!! får så meget lyst til at komme ud og rejse.
en af de fedeste oplevelser jeg har læst herinde! :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 jun 2010 23:33 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 mar 2008 13:58
Indlæg: 947
Geografisk sted: Kolding
Virkelig fed rapport, man kan virkelig leve sig ind i det!!! Og ja, man "sulter" aldrig i Barca, haha ;)

_________________
Jeg danser med Mr Brownstone............................................................................. :gud: - sunshine reagge


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 sep 2010 22:16 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 22 apr 2010 23:26
Indlæg: 1
lækker rapport! :-) Lyder som en ekstremt fed tur!
Står selv og snart skal til Barca eller Lisbon, og mon ikke jeg får et lille trip af den den tur også ;-)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 27 okt 2010 17:28 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 26 okt 2010 00:50
Indlæg: 1
DarkeyBlack skrev:
Denne her rapport er virkeligt god. VIRKELIGT God. For mig er den på niveau med den der har video link hægtet på.
Keep it up, but be carefull!


Jeg er fuldstændig enig, den er SINDSYGT god!! :D


Top
 Profil  
 
Indlæg: 27 okt 2010 22:30 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 02 dec 2009 19:50
Indlæg: 165
Rigtig fed rapport 8)

Lige et enkelt spørgsmål:
"Gutterne var egentlig lidt for prollede for min smag" Hvad betyder "prollede" :)?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 28 okt 2010 11:33 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 aug 2008 13:13
Indlæg: 703
Timbow skrev:
Rigtig fed rapport 8)

Lige et enkelt spørgsmål:
"Gutterne var egentlig lidt for prollede for min smag" Hvad betyder "prollede" :)?


Jeg kendte heller ikke udtrykket.. Men fandt dette, tror det giver et billede på hvad der der menes:
http://sidelinien.dk/forums/showthread. ... 363&page=1
http://www.footbagdenmark.dk/forum3/vie ... =12&t=1259
Random kommentar på en blog:
"Proletar = medlem af den laveste samfundsklasse. Ordet prol er en slangificering af ordet proletar. Hvis noget er prollet så er det arbejderklasse eller lavere, lavstatus om du vil. Smørrebrød indpakket i fedtpapir, håndbajere, at drikke kirsebærvin eller kartonvin fra Netto, at hygge sig med at lægge 7-kabale (ikke på computer), at læse Ekstra Bladet, at ryge cerutter, at gå med slidte burberry sutsko, at læse Barbara Cartland eller at synes at Fabio er lækker er allesammen eksempler på hvad der for mig er prollet."

_________________
”What hashish gives with one hand it takes away with the other: that is to say,
it gives you power of imagination and takes away the ability to profit by it”

(Baudelaire 1860).


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 nov 2010 18:29 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 21 aug 2009 09:48
Indlæg: 10
Hey alle, tak for de pæne ord.

Mht. "prollede" er det ganske rigtigt en omskrivning af proletar. Vil dog lige tilføje, at det ikke er ment nedladende.

Pas på jer selv derude.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team