Substans/er: MDMA Setting: I naturen Var du sammen med andre: Ja Erfaring: Ved en hel del efterhånden
Dosering og anden informaton om substanserne 120 mg + 60 mg MDMA i krystalform + en joint til on set
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm. Tømermænd, gode venner, sol
Triprapporten En af mine rigtig gode kammerater, M, inviterede for en rum tid siden sine næreste venner til sin 25års fødselsdagsfest. Denne fødselsdagsfest skulle foregå i et lånt kolonihavehus, og han ville sørge for, at der ville være MDMA og LSD til folket. På selve dagen ringer M til mig, mens jeg stadig ligger i sengen og plejer en krop, der stadig er bærer præg af alt for mange sjusser dagen før. Han foreslår at flytte festen til Moesgård skov, da han frygter, at der vil være for trangt i kolonihavehuset.
Det ændres planen så til.
Jeg fylder min mave godt op med mad, så jeg kan holde til en lang dag med en lang vandring hjem til byen fra Moesgård. I byen mødes jeg med de to andre, jeg kender, som skal med, T (min kæreste) og C (en god kammerat). Vi møder M i bussen, og han fortæller, at de tre andre har meldt afbud, men at der måske kommer en, der hedder S. Det synes jeg er fint, da min tømmermændsramte tilstand umiddelbart ønsker så få mennesker (og aktivitet) som muligt. Egentlig ville jeg på dette tidspunkt helst ligge inaktiv et blødt, stille sted. Men da jeg ikke er på syren den dag, så har jeg det ok med, at min mentale setting ikke er optimal, da den ene erfaring jeg har med MDMA viste mig, at det ikke bærer de mørke psydelikaers risikable kanter.
Vi kommer ud i skoven, kaster blomsterblade over M og giver ham hans gave, sætter os inde i skovbunden, deler MDMAen op, M tager syre, vi andre kun MDMA. Herefter begiver vi os længere ind i skoven, ud til kysten og leder efter et sted at være, hvor solen skinner og der er læ. Vi finder en høj af en art, med en krans af sten omkring, hvor vi slår os ned. M er begyndt at kunne mærke syren siger han, mens C og jeg er trætte efter øllene dagen før, og T er spændt. S ringer til M, han er på vej og skel have vejvisninger. Da han kommer, ryger vi en joint sammen. Jeg ryger ikke ret meget (længere), og når jeg gør, er det gerne grønt. Dette var en stor brun joint, og jeg bliver ret skæv, introvert og træt. Jeg overvejer situationen og bliver lidt betuttet ved, at der nu er en person, jeg ikke kender ret godt. Og at det ender med at mere overfladisk, socialiserende ,af den grund.
S viser sig dog at være et rart og åbent menneske. Han tager et frimærke og kort efter går vi, let rastløse og forventningsfulde, udimod vandet, bliver blæst igennem og går lidt langs stranden. Vi bevæger os ind i skoven igen, MDMAen begynder at kunne mærkes, let eufori. Inde i skoven kaster M sig ned i et hul fyldt med blade. Vi andre følger tumlende efter, kaster blade op i luften. T begynder et højt og rungende grin. Det er ekstremt, jeg bliver først betuttet og selvbevidst, kigger mig omkring men falder så langsomt ind i grinet. Smiler, nyder stemningen. Et par går forbi ude på stien. T griner videre, sætter lyde på sine følelser. Ting sker. Tiden går. Bølger af adrenalin og serotonin skyller igennem mig. Vi går tilbage til den åbne græsplane, ærgrer os på vejen over, at solen er væk. Men på den anden side af højen er der sol og vindstille. Et perfekt sted. Vi sidder der. Snakker. M er lidt stille og betuttet. Syren leger med ham. Vi mangler vand og begynder at bevæge os. På vejen stopper vi, krammer, kysser. Laver energicirkler. Vi krammer træer. Der bliver også løbet, spillet på tromme og hørt musik. Det hele er godt. Det hele fader ud og sammen og ind i hinanden. Der er en god stemning og jeg elsker alle mennesker. Og verden. Verden er så rar. Og moder natur. Der sker mange små oplevelser på vejen. Men det er som om, de ikke rigtigt bider sig fast, men flyder forbi i en stærktglødende aura af intensitet, fordi der hele tiden kommer flere og nye. Indtryk, mennesker, følelser! Aftenen går på hæld, MDMAen aftager, og vi tager hjem. Jeg er træt nu. Vi tager en bus hjem og afslutter aftenen med at holde i hånd og og ryge en joint.
Hvad har jeg taget med mig? Udover erindringen om en god oplevelse? MDMA er ikke noget stærkt psykedelika, som gør mig reflektiv. Det var der lidt af i starten, hvor virkningen fra jointen og MDMAen var der samtidig. Ellers var det fornemmelser, følelser og tilstande. Løse, fabulerende tankestrømme, good vibes og god musik. Nogen gange skal man bare tage ud i en skov, slukke sin mobiltelefon og lukke verden lidt ude. Tage på udflugt med og bare være mennesker sammen. Hvad tager jeg med mig? At dele det overskud, der næsten altid er der, med de mennesker, som altid er der.
|