Substans/er: MDMA, Hash/skunk, Øl
Setting: I naturen
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Har en stor viden om det meste
Dosering og anden informaton om substanserneMDMA'en bestod af lyserøde krystaller. Vi indtog hver ca. 110 mg efterfulgt af 110 mg næsten 2 timer senere fordelt imellem 3 personer som redose.
En smule alkohol blev drukket sammen med MDMA'en, vil gætte på 3-4 genstande fordelt over 5 timer.
Dagen efter indtog jeg masser af øl og joints.
På tredje dagen indtog jeg omkring 6 genstande alkohol og 3 meget potente joints.
Udover dette blev der røget en masse joints og cigaretter.
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.Jeg har ofte
meget store humørsvingninger, der i visse tilfælde giver mig
meget, meget mørke, håbløse og... opgivende tanker. Disse kan vare flere dage eller i enkelte tilfælde helt op til en uge eller to ad gangen. Dyb dyb nedtur sker som regel næsten altid efter meget druk. Dette har stået på i en periode på 5-7 år, hvor jeg i perioder på et halvt til et helt år, har oplevet en klar hældning til at have mere depressive følelser, eller mere positive følelser. Den seneste tid har dog været meget turbolent hvad humøret angår. I de to uger omkring selve MDMA-turen har jeg dog være mere positiv end negativ. Jeg oplevede ingen speciel nedtur, eller specielt stort crash efter MDMA'en. Hertil har jeg også valgt at inddrage de to dage efter.
TriprapportenJeg sidder en fredag aften foran computeren. Dagen forinden havde mig og en ven A, næsten spontant valgt at hoppe på bussen til Århus og ind for at høre noget 'okay' elektronisk musik med MDMA i baglommen! Vi havde fået den smart idé, efter at det gik op for os, at bussen, netop grundet at fredag var en helligdag, ville kører tidligt lidt over 5 om morgenen. før havde vi prøvet at vente næsten 3 timer på en bus under et MDMA crash... og vi orkede det simpelthen ikke. Det gik dog heldigvis op for os i tide, at det var helligdag den følgende dag, og busserne altså ikke kørte således! Øv bøv, tænkte vi. Min ven A, besluttede sig af forskellige grunde, at tage med til en fest med nogle af hans soldaterkammerator dagen efter (altså om fredagen). Nå, men fredag var det altså, og tidlig aften var det også. Jeg stener på Facebook, og pludselig skriver en anden kammerat, J, at der var fest senere på aftenen i Moesgård! YES tænkte jeg! I min omgangskreds, havde Moesgård festerne fået et minde mytisk rygte. Ingen af os i al vores gymnasietid kendte dog nogen, som kendte til tidspunkterne, for så vel de/det præcise sted disse fester blev afholdt. Vi havde dog hørt rygter, gode som dårlige, men mest til den gode side. Min ven A var dog ikke til at komme i kontakt med, men en anden ven, S, var. Jeg forhørte mig om han var klar... han havde dog andre halve planer, samt var temmelig træt efter meget druk dagen forinden, og var ikke sikker på om han overhovedet orkede noget. Ligeså stille fik jeg ham dog overtalt, ikke mindst fordi at han selv, havde en utrolig lyst til at opleve en af den slags fester. Hverken mig eller S havde været på nogen syre festivaller eller lignende, så overtalelsen var ikke særlig besværlig. Vi mødtes alle 3, J, S og mig, og tog bussen omkring kl. 22:00.
Vi står af udenfor vejen ned til Moesgård Museum. Her går vi så igennem alléen, mens mørket ligeså stille falder over himlen, træerne og resten af naturen. Vi beslutter os for at fyre op for en pind på golfbanerne. Jeg glæder mig allerede inden vi får røget pinden, utrolig meget til at stå at danse i mørket mellem skovens træer, til musik og MDMA'ens bølger. Vi får røget vores joint, og bevæger os videre. Desværre ved ingen af os dog hvor det er, J havde blot fået beskeden om festen af en veninde, og kan ikke lige komme i kontakt med hende. Nå, tænker jeg, jeg havde i hvert fald engang læst en halvfesen artikel, hvor journalisten gik langs stranden indtil han hørte bassens rytmer. Så mod stranden! vi er desværre ikke så forfærdeligt velkendte med skovens veje, og ved kune generelt retningen, sådan, i fugleflugt. Så vi gør det på føleren, og går med vejen ind mod skoven. Jeg har selv kun være ude ved Moesgård en enkelt gang, for at samle svampe, for lang tid siden, med en her fra Psychedelia. En hyggelig fyr forresten, men han ved jo selv hvem han er
. Min ven S siger at han nok bare hopper på joint vognen, og ikke vil have noget MDMA. Jeg fortæller ham, at jeg har 0,7 g SN med, hvis han skulle have lyst til dette. Han overvejer det lidt, og siger at det vil han sgu egentlig gerne. Jeg kan huske at han går lidt og snakker om, hvordan han havde det de sidste par gange han tog svampe, og at han egentlig ikke havde super fun times, men faktisk ikke så ofte vildt gode oplevelser. På vejen får vi øje på nogle hjorte og vi ser et eller andert sort kattelignende dyr. Vi går videre og det går op for os, at vi virkelig ikke aner hvilken vej der er den rigtige at tage, men vi hygger rigtig godt og snakker under skævheden, og så sker der noget fantastisk! I den nu meget mørke skov, støder vi ind i en fotograf, som er ved at tage billeder af nogle blomster på et træ. Han står på en bro, men kamera og stativ, rettet mod disse blomster, som lyser fantastisk i skæret fra en gul lampe. Vi vælger at spørge om han kender vejen. Han siger at vi er gået helt forkert! Åh nej! Vi snakker lidt med ham, om hvad han har gang i osv. og han virker rigtig rar. Han spørger os om vi er på vej til en fest dernede, efter lidt overvejelser om det er en god idé at oplyse om det, vælger vi at han virker sgu flink, ikke typen der spolerer gode menneskers aften, og siger at vi havde hørt om at nogle folk mødtes til noget hygge på stranden. Så tilbydder han kan da got lige køre os derned i hans bil, for der er sgu noget vej, især hvis vi skulle gå hele vejen tilbage. Fantastisk! Vi snakker så noget mere med ham i bilen, og han sætter os så af dernede. Jeg tænker at det nok ville være en god idé at holde øje med hvilken vej han kører, så vi kan finde hjem igen, men det er sgu for umuligt i mørket af aftenen og lyset af min skævert!
Han sætter os så af, og vi siger tak. Her tilbydder han endda at vente et par minutter, så hvis der ikke sker noget, så kører han os da lige hjem igen! Sikke en nice dude tænker jeg. Vi kan desværre hverken se eller høre en skid. Pis! Tænker jeg! Men på den anden side, så ligger det jo nok gemt lidt væk, så folk ikke bare 'falder' over det. Han spørger om vi vil med tilbage, men vi siger at vi bare vil chille lidt så, og drikke nogle øl (rettere joints, da vi ingen øl havde, men følte ikke lige for at skulle 'urolige' ham med dette
). Jeg tænker at vi går sgu bare ned af stranden til vi høre den dersen bass eller noget. Så den flinke mand kører hjem, og vi går langs stranden. Vi kan intet hører, og jeg føler en smule skuffelse komme snigende. Men hvilken retning skal vi gå? Stranden har jo to veje. Vi ser nogle lys i det fjerne, og går mod dem. Vi går en del tid, og støder på to personer med hætter og rygsække, som er på vej i modsatte retning. Vi mødes med dem, da vi skal springe over et lille vandløb som går fra havet ind mod skoven. Vi udveksler dog ingen ord, men fortsætter bare mod lysglimtene. Vi kommer så nærmere lyset og ser et bål med nogle mennesker omkring. Mærkeligt tænker jeg, så langt væk fra alting, men samtidig strejfer tanken mig dog også, at vi måske alligevel er på vej mod en fest af en art!
Vi går videre og på et tidspunkt runder vi så, en nogle træer som ligesom stikker ud af skoven med stranden, og dækker for vores udsyn ned langs stranden. Her dukker der så pludselig endnu et bål op, sådan, på en forhøjning hvor skoven mødes med stranden. Der sidder nogle gutter som proklamerer: "Festen er slut!" med et smil. Vi runder endnu et hjørne af samme slags, og et stort bål med mennesker omkring dukker op, med en meget kort, og meget lille vej ind mod skoven, hvor jeg mødes med en bølge af dejlig forundring!
Oppe i skoven ser vi en masse små levende lys i en slags papir bokse, rundt omkring i skovbunden, det får mig til at tænke på en scene der kunne have været med i et slags eventyr! Jeg mindes om mit mest fantastiske svampetrip, som jeg også har skrevet om her på siden (Wonderland Woods i Parcelhuskvarter). Vi hilser på et par folk, og går op af stien, hvor jeg pludselig til højre for mig ser et super svedigt setup af højtalere og computer eller mixere eller whatever, det DJ's bruger i hvert fald, og jeg tænker "yes!". Der sidder folk rundt omkring i skovbunden, som sagt nogle omkring et bål, andre bare på puder og tæpper. Der står også et par boder, en med et dødningenhovede på, og en anden med kage, chai the og andre ting jeg ikke lige når at gennemskue i forbipasseringen. Vi vælger et sted at sidde, og lægger vores tæppe ud. Her sidder vi så lidt og snakker, og kigger, og forundrer os. Jeg tænker om vi mon bare skal rulle en joint, og spekulerer hvordan folk har det i forhold til åbenhed med det. Men vi ruller en joint. S ruller den, hvilket han altid insistere på at gøre - han sætter stor ære i hans færdigheder i denne kunstart, mens jeg sætter stor pris på ikke selv at skulle bøvle med det, så det er jo ganske fint
. Han ruller og vi ryger den alle tre. Herunder går det så op for mig, at mindst halvdelen af hvad jeg først troede var folk som røg smøger, ikke er cigaretter, men joints! Haha! Hvor fantastisk tænker jeg. Pludselig er der en pige som råber at kaffen er klar, vi fniser og lidt, og finder hele situationen rigtig dejlig. Herefter synger jeg lidt af Balstyrkos "Kaffe og MDMA" og er spændt på hvordan aftenen mon bliver. Mine kammeratter beslutter at de vil have lidt chai the og kage, og går så op og køber noget. Jeg smager lidt af chai the'en, og den smager fandme bare godt! Nå, men vi sidder lidt, får os nogle smøger osv. og pludselig går generatoren igang, og en mindre jubel og klapsalve går gennem folk. Et par minutter efter sker det. Lige pludselig går musikken bare igang, og jeg skal godt nok love for at volumen var i orden! J havde blot nævnt at der var Psytrance, hvilket åbenbart skulle være godt, fordi der vidst plejede at være færre "briantyper" derude, eller noget i den stil, frem for når der var progressivt. Jeg var bare glad for at der var psytrance! Jeg havde aldrig været til en fest med psytrance, men har often erfaret mig glæden ved at trippe til det, så ikke mindst var dette noget jeg så meget frem til! Det var Darkpsy, ikke just min yndlingsdel af psytrancen, men da langt bedre en noget alt for poppet full-on. S der aldrig rigtig har formået at opleve psytrancen under en psychedelisk rus, eller specielt meget ædru, var stadig begejstret men også meget overvældet af den hurtige rytme, og de mange zips, zaps, zwoops, zwoings osv. han beslutter sig for, at svampe nok ikke er en god idé, da han ikke er sikker på at den mørke darkpsy ville være godt for hans trip. Han hopper dog på MDMA-vognen i stedet! Vi beslutter os lidt i 12, for at dose den første dose på 110 mg. Jeg havde lavet dem forud i bomber, altså krystaller indpakket i joint papir. Vi beslutter os for at gå lidt væk fra det hele og sluge dem der. Vi sluger dem og kommer tilbage, sætter os ned, og venter på at der skal ske noget.
Jeg glæder mig utrolig meget, men er næsten altid en smule bekymret på come-up ved de fleste stoffer. Tanker såsom "har jeg puttet for meget I?", "har jeg kommet for lidt I?" og "bare de eller jeg ikke OD'er!" er en fast del af mit tankespil. Jeg spørger altid ofte ind til folk om de kan mærke det, hvor meget, hvor lidt osv. I min omgangskreds har jeg næsten altid været den med mest teoretisk viden omkring de forskellige stoffer, og jeg har næsten altid - med undtagelse af tjald og coke - stået for doseringer, afmålinger mm. Efter ca. et kvarter kan jeg mærke min kæbe begynde at gumle mere en normalt, og efter ca. 30 minutter kan jeg rigtig mærke MDMA'en begyndte at danse med mig. De andre mærker ikke helt så meget. J siger at det måske har at gøre, med at han spiste et pizza slice inden vi tog afsted. Jeg tænker at det virker som ret lang tid siden, men måske. Vi går op for at danse lidt, hun (MDMA'en
) har lettet jorden med mig helt endnu, men jeg sidder i hvert fald i flyveren, og ligesom da generatoren startede sin rumlen og musikken startede lidt efter, vidste jeg at der ikke var så langt igen til take-off
. J siger han vil gå på eventyr, så han forlader os lidt, og går vidst op for at hilse på nogle mennesker. J havde prøvet MDMA en del gange før, så jeg var mindre urolig for hvordan han havde det, og hans evne til at håndtere det. S spørger jeg dog en del gange om hvordan han har det, han har det godt. Efter lidt over en time er jeg helt oppe at flyve, musikken er fantastisk, og jeg føler at jeg kan danse for evigt! Folk er smukke, fantastiske og spændende! Ikke at de ikke var det før, men er du gal den forunderlige følelse er forstærket! Jeg danser en hel del med S, og på et tidspunkt siger han at han har det lidt dårligt, jeg bliver meget urolig, ja med den forstærkede empathi bliver jeg nærmest sørgelig over at han har det dårligt! Hvorfor har han det ikke godt, han skal have det godt! Vi sætter os ned til bålet på stranden hvor han ligger sig lidt ned. Han beder mig hente noget vand, og begynder at rulle en joint. Jeg kommer tilbage med vandet, og han fremviser sin joint. Vi ryger jointen og får noget vand, og S får det meget bedre. Nu har han det også rigtig, rigtig godt! Vi går op og danser igen! Vi danser, og danser, og danser! Vi stopper ind imellem og får noget vand. J kommer tilbage, og vi beslutter os for at tage en pause og få noget thai the. De står i kø, og jeg kan simpelthen ikke få migselv til at stå helt stille, min krop VIL bare bevæge sig som bølger, der flyder med musikken. Ikke fordi jeg føler jeg skal, men fordi jeg bare har sådan en lyst til det! Vi sætter os ned på nogle puder med østlige mønstre, og drikker the'en. Jeg føler en helt magisk ro blæse ind over mig. Nu er jeg virkelig oppe at flyve, jeg kan mærke hvordan jointen har sat lidt fut i sagerne, og gjort det hele lidt stærkere! Vi herefter ud og danser noget mere. Jeg spørger om J er rigtig knast, og han siger at det ikke er sådan sindsygt vildt. Det giver mig den der ambivalente følelse, jeg er i lykkeland, men samtidig vemodig, over at jeg føler han ikke rigtig er der... han beroliger mig dog med hans smil, og siger noget i retningen af at det er helt fint, og jeg ikke skal bekymre mig om det. At han godt kunne flyve i højere luftlag, men at han han også har det fint hvor han er. Især hans smilende ansigt gør mig gladere igen. Vi giver hinanden krammere, og jeg har det fantastisk! J siger han tager på eventyr igen, og at vi bare skal sende ham en SMS når vi engang redoser. Mig og S danser videre. Jeg mener at S går ned til bålet ved stranden igen her, jeg spørger om han har det dårligt igen, men han siger at han blot har lyst til at chille lidt. Jeg danser selv videre. Indimellem snakker jeg med de andre dansende. Jeg får øje på en anden dude, som også virker knast, han ryger en smøg og jeg spørger om jeg må få et sug. Han smiler og rækker mig cigaretten. Jeg får spurgt ham om han også danser med EMMA, og smiler og svarer ja, vi snakker kort om hvor helt utrolig godt vi har det mens vi danser, og giver til sidst hinanden en krammer! Hold kæft han var nice! Der står nogle piger tættere på scenen og snurre med sådan nogle gøgler ting, jeg synes der ser fantastisk ud. Jeg smutter ned til S som sidder ved bålet. Her falder vi i snak med en pige og en fyr, eller dvs. fyren snakkede ikke så meget. S har rullet en fed, som vi ryger og deler med pigen. Hun forklarer at fyren er på LSD. Han chiller max, og de virker helt utrolig dejlige. Hun spørger om hvad vi laver, og jeg forklarer vi er på MDMA. Vi sidder og snakker og hun siger at det kildrer, MDMA'en altså. Jeg tror dog hun sig at musikken, altså artisten, går under navnet Killar, og jeg svarer derfor noget i retning af at det er mega nice musik. Vi snakker lidt henover hovederne på hinanden, indtil jeg fatter hvad hun mente, og vi griner lidt af det. S siger han er utrolig overrasket over hvor godt han synes om musikken, og jeg bliver rigtig glad, og siger noget i retningen af "Yea, det er psytrance og EMMA du!" med et kæmpe smil. Vi beslutter os for at det er på tide at redose. Der er næsten gået 2 timer siden første dose og vi skriver til J. Han mødes med os, og vi går hen til nogle sten et stykke derfra. Jeg har en 4 bombe med, med 110 mg i som jeg eyeballer i 3 lige stode bunker. Vi tager det og går tilbage. Jeg kan mærke at den første dose er ved at svinde lidt i effekt, men jeg har det nice nok, og idéen med at jeg bliver ramt af redose fylder mig med spændt forventning. Da redosen rammer rigtigt lidt over kl. 3 kommer jeg helt, helt, helt til tops! Mig S og J danser, og pludselig kommer der et sample i musikken med Jim Morrison: "Is everybody in, is everybody in? The Ceremony is about to begin!" Jeg jeg føler at det er som om han taler til mig, men samtidig til os allesammen, der opstår en slags 'union' følelse, som er det hele et slags hedonistisk ritual, jeg kigger på S og vi får den det der "Wow!!!" udtryk og er helt oppe at køre! MDMA'en slår rigtig hårdt, og jeg danser virkelig til, jeg føler som er jeg i en ekstase, og slanget "Ecstacy" går for første gang
virkelig op for mig! Jeg kan huske at jeg spørger mig selv hvordan det dog er muligt, at have en sådan følelse af lykke! Hvordan det at danse dog kan være så befriende, hvordan en fest kan være så smuk, perfekt, åben, ærlig, intim og personlig! På et tidspunkt er der et andet sample i musikken, en baby der græder og en kvinde der skriger på en forvrænget måde, jeg tænker at hold da kæft hvor er det bare syret, mørkt, men fedt fordi at det er så syret! Jeg holder kun få meget korte pauser, men danser næsten hele tiden. På et tidspunkt er jeg oppe for at spørge efter noget vand i boden, da vi selv var løbet tør, jeg snupper en kop, og tænkte ikke videre over det, men får et lidt underligt blik af de to piger i boden, jeg spørger ind til det, men de giver bare udtryk for at det er ligemeget - jeg tror de kunne se hvor knast jeg var
. Jeg spørger igen, og de forklarer at det er fordi man betaler en femmer og så beholder man koppen. Jeg tænker åh nej dog, og skynder mig at finde en femmer hvorefter de smiler sødt. På et tidspunkt hvor jeg danser med S, ser jeg at han næsten ikke bevæger armene, og siger at han skal prøve det, for det er bare helt vildt nice! Han smiler og prøver det så, og danser så videre således i et langt stykke tid, haha! Jeg var også nede ved bålet og andre steder og hilste og snakkede med dejlige rare mennesker. Solen er på vej op ude over havet, og det er et fantastisk syn. Musikken fortsætter og jeg danser. MDMA'en er ved at forsvinde lidt, men nu var klokken også ved at være halv 5. Mig, S og J går op af en lille vej og ryger en joint. Det sætter skub i tingende lidt igen, og jeg går ud og danser. Mens jeg danser føler jeg at jeg kan bringe magien tilbage lidt stærkere, og komme lidt tilbage ind i den der ekstase tilstand. Jeg bliver dog lidt ked af tanken om, at det hele er ved at være slut. Vi havde dog lagt planer om, at vi dagen efter skulle ud at sejle, og dette bringer mig glæde! Weekenden og dog trodsalt ikke slut. Da klokken er lidt over 5 beslutter vi os at det er på tide at tage hjemad. Vi har ikke flere smøger, og jeg spørger nogle stykker, indtil en eller anden dude som ikke snakker dansk - men dog engelsk - siger at vi godt kan få en, dog kun hvis det er til en joint, for han har ingen respekt for folk der ryger smøger. Dette synes jeg lidt er noget værre pis at sige, og føler at man ikke behøver at snakke på den måde til en, jeg har jo kun gode intensioner, også selvom hvis det var til bare at ryge. Vi ruller en joint of futter afsted. Jeg synes det er utroig at darkpsyen stadig kører på fuld skrue, og tænker over hvordan folk dog kan blive ved med at danse ekstatisk videre. På vejen hjemad går en fyr med dreadlocks forbi, han er tydeligvis påvirket og får fortalt os at "Vejen, vejen den går jo begge veje!" vi smiler og synes det er en fantastisk syret betragtning!
Jeg vil også tilføje at der var en fantastisk pige, som gentog de samme bevægelser i nok 3 timer mellem alle de dansene, hun var dejligt blæst og væk i sin egen verden! Samt en ældre mand som havde en gren i hænderne og så ud til at bruge den som var de vinger!
Det var simpelthen eventyrland!
Til trods for at vi ikke kendte vejen derud, formår vi fejlfrit at finde vejen hjem. Under hele turen hjem er der en dejlig afterglow følelse, meget lidt følelse af crash, som jeg ellers har været plaget af efter MDMA. Vi ser en hel del dyr i skoven, og snakker om hvor fantastisk en aften det var. Vi kommer forbi en kiosk der lige har åbnet, og køber nogle smøger, og tager hjem til J for at sove. En enkelt godnat joint og jeg falder en smule besværet i søvn.
Dagen efter tager vi ud at sejle med endnu en kammerat, R. Vi har mundharmonikaer, guitar, fiskestænger, øl og hash med. Vi sejler hele dagen, og spiller musik. Senere går vi i land et sted og laver bål. Vi sidder og hygger rigtig meget, og MDMA har nærmest stadig et slags afterglow. Vi ryger drikker og spiller musik og det hele er bare fantastisk. S og J beslutter sig for at går ud i vandet og bad. Vi sejler senere videre ud, da det er ved at blive lidt mørkt og begynder så at fiske. Desværre fanger vi ikke noget, men R og mig formår at spotte en sæl som stikker sit hovede op! Helt utrolig så mange dyr jeg har set, tænker jeg. Mens vi er ude at sejle, danner vi en slags intern joke, som består af psytrance rytmen, som jeg spiller på en mundharmonika. Denne interne joke står som et minde om den uforglemmelige nat
. Da det bliver helt mørkt beslutter vi os at sejle hjem. I mørkert formår vi, trods at det er skide svært at se noget, at sejle i havn. Vi hopper i bilen og kører båden hjem. Til sidst kører vi op i nærheden af en gammel skole vi har gået på, og ryger en joint i mørket. Vi siger godnat og folk tager hjem i seng. I sengen gynger det hele lidt, som var jeg ude at sejle stadig, en mærkelig følselse, men jeg formår dog at sove godt.
på tredje dagen har S, R og mig planlagt at tage ind at høre Groundation som spillede i Århus. Derinde køber vi nogle øl. Vi sidder ved åen og drikker og ryger nogle joints. Lidt fra os sidder der 3 andre med dreadlocks som også ryger nogle fede. Vi tænker at de nok også skal ind og høre musik, da det er lige i nærheden af der hvor Groundation spiller. Vi bliver alle rigtig godt skæve. S og R er langtids store fans af Groundation, og især for S ved jeg at han blev sindsygt glad da han ser musikerne træde ind på scenen. Vi står helt oppe foran, og det er som om, at jointen hiver minderne fra skovfesten lidt tilbage, og jeg får en utrolig lyst til at danse. Musikken er igen helt fantastisk, og jeg er ikke selv helt ubekendt med Groundations fanstastiske musik. til sidst takker de af, og vi kører hjem. Vi tager et enkelt stop ved stranden, hvor vi får os endnu en joint på nogle sten helt alene nede ved vandet.
Dette var en, hvis ikke dén mest fantastisk weekend nogensinde. Jeg tror at årsagen til, at jeg ikke oplevede noget rigtig MDMA crash, var hvor godt alting var. Tak til alle de rare mennesker jeg mødte! Hvis nogle af jer læser med, så får i her en mental krammer herfra! Det er blot ærgeligt at jeg stadig ikke rigtig kender til hvornår festerne sker, men jeg håber virkelig at opleve en af Moesgård festerne igen, og gense nogle af dem fra festen, om jeg så kan huske jer eller ej!
P.S. Det skal lige tilføjes, at ham der kørte bil anden og første dagen, ikke drak mere en 1-2 genstande på nogle af dagene, og at han ikke røg sig skæv tæt indenfor når han kørte i bil. Kør aldrig i påvirket tilstand!
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
