Substans/er: MDMA
Setting: I naturen
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Begynder
Dosering og anden informaton om substanserne0,5g og redosering på 0,2g
MDMA krystalform
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.Rask, frisk og rigtig spændt på aftenens kommende begivenheder.
TriprapportenJeg beklager længden af triprapporten.
Episoden fandt sted for lidt over et år siden. Jeg har ikke fundet overskud til at lave en triprapport før nu, selvom det, der skete, uden tvivl er noget af det vildeste og mest skræmmende jeg nogensinde har prøvet. På daværende tidspunkt havde jeg taget MDMA i krystalform 4-5 gange før, spredt over 9-10 måneder, dog var dosis de forgående gange mellem 150mg og 200mg. Desuden havde hverken mine to kammerater eller jeg selv prøvet at indtage MDMA i så stor en mængde og var fuldstændig uforberedt på hvad der ventede os.
ca. 19:00
Vi pakker 3 bomber i toiletpapir på først 0,6g hver, men da denne mængde så forbløffende stor ud, valgte vi derfor at fjerne 0,1g, så vi i stedet endte med 0,5g, som vi så tog i munden og slugte med et glas dejligt koldt juice. På dette tidspunkt var vi allerede godt oppe at køre, da det trods alt havde været lidt over 2 måneder siden, vi sidst havde hoppet rundt i vores lille lejlighed fulde af energi og kærlighed til hinanden(på en meget heteroseksuel måde), med hardstyle og andet guf pumpende i baggrunden.
ca 19:45
S begynder at klapre med tænderne(hvilket er meget karakteristisk for ham under en MDMA rus), mens P og jeg stadig ikke mærker andet, end en lille ændring i vores opfattelse af lysintensiteten. S går kort ud på badeværelset og kommer tilbage med et stort smil og siger at den er god nok. Hans pupiller har overtaget iris’ plads og hans øjne ligner mest af alt et par sorte dådyrøjne. Jeg begynder selv at kunne mærke at rusen er ved at være over mig. En sitrende følelse spreder sig i hele kroppen i takt med at mit humør fortsætter op ad uden ende. Vi begynder alle sammen at blive mere og mere højrystede, mens vi springer rundt i lejligheden og snakker om alt mellem himmel og jord. Vi føler os alle sammen som brødre og forsikre hinanden om at vi altid vil være der når det gælder. Vi beslutter os for at sætte noget musik på vi alle sammen kan synge med på.
20:??
P går rundt og roder sig selv i håret mens han hele tiden gentager ”Jeg er så fucking glad”, samtidig med, at han kommer med idéer om hvordan vi kan sælge alle mulige mærkelige ting, som fx vand, og så blive rige på lortet. Vi begynder alle at få det meget varmt, vinduerne er helt duggede til og vi bliver meget opmærksomme på at vi ikke må overophede. Jeg rykker en kande koldt vand ud af køleskabet og forsøger at drikke det meget hurtigt. Jeg spilder ned ad mig selv og udover det hele, men vi er alle sammen ligeglade. Det føles som om, at intet kan stoppe dette vidunderlige trip.
21:??
Jeg bliver mere og mere rastløs og springer frem og tilbage i lejligheden, alle snakke utroligt hurtigt og i munden på hinanden og det bliver svære og svære at forstå hvad hinanden mener(hvilket vi ikke opfatter under trippet). Det føles ikke længere varmt, men sveden styrter ud af mig og panikken begynder at sprede sig (igen frygt for overophedning.). Jeg styrter ud på badeværelset og hopper ind under bruseren og fyrer op for det kolde vand. Utroligt nok er det en af de rareste følelser jeg nogensinde har oplevet. Selvom vandet burde være uudholdeligt koldt i forhold til temperaturen inde i lejligheden, så står jeg og nyder vandets massage, helt påklædt forresten! Jeg vader igen ind i stuen fuldstændig gennemblødt og helt oppe at køre. P og S står og skråler med på en sang. Jeg fandt det utroligt komisk, at de begge to sang noget forskelligt og ingen af dem ramte det sted som sangen rent faktisk var. Jeg føler, at jeg er på vej ned(selvom jeg stadig var langt oppe ringe), jeg får med besvær overtalt de andre, til at vi skal redosere, og der bliver eyeballed omkring 0,2 g til mig og lidt mindre til de andre.
22:??
Vi peaker alle sammen hårdt og råber til hinanden i stedet for at snakke. (*Fik en sidste advarsel dagen efter fra boligselskabet). Vi har åbne vinduer og hører en bil køre forbi for at stoppe i gården. Jeg bliver grebet af panik og er helt overbevist om at det er min udlejer, der er kommet for at smide mig ud. Vi løber alle sammen ud på gangen og kigger ned på parkeringspladsen, jeg synes jeg kan se min udlejer og vi løber alle tilbage ind i lejligheden og bliver helt stille, så godt som vi nu kan. Vi er alle i panik og aner ikke hvad vi skal gøre, S er helt sikker på, at han så en politimand med en blok i hånden og P siger det egentlig godt kan passe. Et sekund senere er vi alle overbeviste om at det er policen, og beslutter derfor et sted i starten af et sindssygt peak at flygte fra lejligheden og ned mod en lokal park. Vi styrter ud af lejligheden og ud igennem en bagdør i lejlighedskomplekset(*Vi tænkte os virkelig ikke om). Vi fortsætter med at løbe i lang tid og selvom, at jeg er i utrolig dårlig form, løber vi både længe og hurtigt og det føles dejligt.( Måske har jeg været tæt på en overbelastning af en eller anden slags på dette tidspunkt). Vi ankommer til parken og kommer os relativt hurtigt over chokket, ja det bliver nærmest glemt lige så snart vi er ude af farezonen. Vi lægger os på det våde græs i bar overkrop og nyder regndråberne, der rammer vores rygge. Jeg går over for at pisse og efter at have kæmpet 3-4 minutter får jeg endelig klemt en stråle ud. Jeg trækket svinet tilbage bukserne og vender mig om, og som et kæmpe chok står, der en stor og farlig mandsperson(der ligner en jeg var ved at komme op at sloges med til noget bondefest forrige weekend). Han spørger, hvad fanden jeg vil, lige op i fjæset på mig. Jeg går fuldstændig i baglås og fatter ingen ting andet end at jeg er ved at skide i bukserne. Jeg stikker af og aner ikke hvor mine kammerater er. Jeg når 100m længere væk og hører mine venner kalde på mig, de siger jeg skal tage det roligt, men de aner jo ikke at der er en efter mig. Jeg ser samme mandsperson fra før komme gående med en mand i et jakkesæt, igen bliver jeg fuldstændig grebet af panik og stikker af igen. Jeg vender mig om og ser mine to kammerater komme løbende imod mig under en gadelygte. Men lige så snart de kommer væk fra lyset og ud i mørket ændrer de fuldstændig skikkelse om til dem jeg løb fra lige før. Jeg fatter ikke en skid.( og har aldrig på det tidspunkt hørt om, at Emma skulle kunne skabe så real hallucinationer. Det så 100% virkeligt ud). Min hjerne går i baglås og jeg fatter igen ingen ting. På en eller anden måde, finder de ud af, at jeg kan kende dem, når de er i lyset. Jeg går over til dem og forklarer hvad jeg har set. De er også helt oppe at ringe, men formår alligevel at tale mig til ro. Jeg får dem til at bakke langsomt ud af lyset, og hurtigt bliver deres ansigter helt flimrede og deres ansigtstræk forsvinder.(gætter på min hjerne ikke kunne genkende dem på en eller anden måde). Når de kommer tilstrækkeligt ud af mørket genkender jeg dem pludselig som dem der havde været efter mig tidligere. Selvom jeg burde have fattet, at det var mine venner og at the drugs fuckede mig, blev jeg alligevel skide bange igen, det løb mig koldt ned ad ryggen og jeg stak af igen. De indhenter mig i et lyst område, hvor vi bliver i lang tid vil jeg tro, hvor jeg fuldstændig glemmer den vildt skræmmende oplevelse jeg lige havde. Jeg får det pludseligt ekstremt dårligt at brækker en masse væske op med røde stykker toiletpapir i(fra bomberne). Jeg så, at P havde fuldskægt(hvilket han ikke har), hvorefter jeg sagde at det var noget flot skæg. Han sagde at han ikke havde fuldskæg, hvorefter hans skæg forsvandt.(No shit, jeg ved det lyder mærkeligt, men lortet skete!)
02:00
Omkring 02:00 er vi hjemme, jeg husker ikke turen hjem, men får at vide, at jeg skiftevis har været bange for S og P og bagefter indset at de var mine venner. Jeg brækker mig endnu mere der hjemme, og ender med at sidde under en halv lunken bruser, med en smertefuld hovedpine og en mave der er helt fucked op. Kan ikke huske hvornår jeg går i seng, men vågnede hvert fald i min seng dagen efter.
--
Da vi vågnede dagen efter(havde det stadig dårligt), var mine venner sikre på, at jeg havde haft et badtrip, hvilket jeg nok også delvist har haft. Men det mærkelige var, at det kun var lige, når der skete noget sindssygt at man var bange(og der var jeg helt ude at skide). Så snart faren var drevet over, så havde jeg glemt det igen? Min korttidshukommelsen har været lort under trippet. Jeg har efterfølgende læst, at det ikke er unormalt at få hallucinationer når man tager store mængder MDMA. Alt i alt synes jeg faktisk, at det var et godt trip, men har fået meget mere respekt over for Emmapigen nu.. Det er stadig det mest skræmmende jeg har prøvet(altså de perioder hvor jeg blev ”jagtet”)
Men tak hvis du har læst med så langt, håber i kan bruge det til noget, og passer lidt mere på end jeg har gjort. Man skal kende sine begrænsninger.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
