Substans/er: MDMA
Setting: Stor lejlighed + Jomfru Ane Gade
Erfaring: Mild
Dosering og anden informaton om substanserne:MDMA, brun/gullige krystaller
125mg oralt + 150mg oralt + mindre dosis nasalt
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg er på besøg hos nogle kammerater i Aalborg i et bofælleskab. Det er en fredag, og vi har snakket om at vi skulle have noget Emma og holde en lille fest om aftenen. Vi spiser noget hjemmelavet mad, og mødes med en pusher der sælger os et gram - "I skriver bare hvis i skal have mere drenge!". Vi kommer hjem til de andre, og der går ikke lang tid før vi får delt grammet op i 8 bunker som vi hver især kan blande i vores glas. Jeg skyller mit ned med en energidrik, og det er det nemmeste i verden.
Vi går ud på tagterassen og ryger en smøg. Det har været koldt det meste af dagen, men jeg fryser underligt nok ikke. Snakken kommer ind på hvordan hjernen og hukommelsen fungerer, men jeg står hurtigt af og foreslår et mildere emne på et ikke så højt niveau, da jeg har en trang til selv at byde ind i samtalen. De andre anerkender min ærlighed, og vi snakker lidt om løst og fast inden vi går ind i den varme lejlighed igen.
Vi drikker lidt øller og har det godt, og vi snakker og ryger en masse smøger under emhætten. Mentol cigaretter er virkelig det bedste når man tager stoffer - de smager så lækkert. Jeg kan ikke rigtig huske hvordan jeg har det på dette tidspunkt, men jeg ved at jeg fik det meget nemmere med at snakke med andre. Jeg får vidst også flere gange udbrudt "kæft det er lækkert det her!".
I løbet af aftenen går jeg og én af de andre ned for at købe et gram mere. Jeg er vild med at komme lidt ud i den friske luft, og vi snakker rigtig godt på vej ned til mødepunktet. Vi får købt noget mere, givet et håndtryk til pusheren, og på vej tilbage sætter vi os ved en stor åben plads på nogle café stole for at ryge en cigaret og snakke og kigge på mennesker. M som jeg er sammen med fortæller mig at han har mistet sin far for præcis en måned siden den aften, og det er en meget rørende og smuk historie. Jeg får en følelse af at jeg nærmest ikke kan være 'nok' i forhold til hvor stort det han fortæller mig er. Det bliver jeg lidt ked af, men jeg siger ikke noget om det da jeg ikke vil fjerne fokusset fra de ting som han siger. Vi ryger færdig, og går tilbage mod lejligheden. Jeg nævner hvor lækkert det er at vi er på vej væk fra kulden op til en kæmpe nyistandsat lejlighed der er varm, hvor der er øl og smøger og musik og god stemning og rindende vand og alt hvad vi har brug for. Det griner vi begge lidt af mens vi bliver bippet ind af hoveddøren.
Vi får drukket en dosis til, og i løbet af aftenen snakker vi bare endnu mere og kæderyger smøger. Nogle tager lidt i byen, og nogle ender med at gå i seng, og pludselig er klokken 3 og vi har bare siddet og snakket på nogle stole foran komfuret. Blandt andet kommer vi ind på hvordan vi opfatter hinanden, og hvad vores førstegangsindtryk af hinanden var. Jeg får bl.a. at vide at jeg virker som en intelligent fyr, der i løbet af aftenen har sagt nogle kloge ting. Det er en blandet følelse for mig - jeg har fået det at vide af andre før, men hvad betyder det egentlig? Er det fordi jeg siger de "rigtige" ting, dét der er fornuftigt at sige, eller er det fordi at jeg har noget
interessant at byde på? Hvis det er det første, så bryder jeg mig egentlig ikke rigtig om det. Jeg vil helst ikke identificere mig for meget med min far, der altid har været en smule snusfornuftig og godt kan lide at kloge sig. Jeg synes det er fedt når jeg har noget konstruktivt at byde ind med, og når folk gerne vil lytte til hvad jeg har at sige, men jeg vil gerne finde den balance der gør at jeg ikke bliver opfattet som en 'klogesen' - det kan nemlig godt afgive nogle toner af arrogance.
På et tidspunkt beslutter vi os for at tage i byen - jeg tror det er min idé, da jeg føler at aftenen ikke er fuldendt hvis vi bare har siddet i lejligheden det meste af tiden. Vi er nok dernede ved en 4.30-5.00 tiden, og danser lidt på et diskotek og går lidt fra bar til bar. Jeg kan huske at jeg tænker at der godt nok er mange underlige mennesker i byen på dette tidspunkt. Blandt andet danser vi på et tidspunkt på The Gap, og jeg føler lidt at vi er nogle af de eneste der rigtig danser på dansegulvet. Ellers går der bare nogle indvandrertyper lidt frem og tilbage, og jeg forstår ikke rigtig hvad det er de laver dér. Jeg får lidt en følelse af at de patruljerer rundt efter ballade, men det kan ligeså meget være mine egne fordomme som det kan være sandheden.
Vi ender på en bar hvor vi køber et par kander øl. På et tidspunkt bliver det for meget for mig med smøgerne - jeg får nærmest vejrtrækningsproblemer. På dette tidspunkt har jeg nok også røget 30+ cigaretter. Vi sidder der indtil den lukker, og følelsen af at aftenen er på hæld kryber sig langsomt ind på mig - og jeg bryder mig ikke om det. Da vi kommer hjem hopper folk ligeså stille i seng. Det er en underlig følelse at så god en aften pludselig skal ende, men jeg har vidst i noget tid nu at en afslutning var på vej. Det er for mig en smule sørgmodigt, for sådan som jeg har haft det hele aftenen er sådan jeg gerne vil have det til hverdag - ikke særlig selvbevidst, meget social, godt tilpas og en dejlig form for ubekymrethed.
Jeg har svært ved at falde i søvn, og sover meget let. Jeg vågner hvert kvarter for at stå op og tisse, og det er kun en lille smule jeg kan få presset ud hver gang, før jeg vender tilbage til sofaen jeg sover i. Dagen efter er jeg virkelig træt. Jeg kan ikke rigtig sove om formiddagen, og står op og går lidt rundt som en zombie. Jeg sover lidt over middag, og tager toget hjem om eftermiddagen. Natten til søndag sover jeg 11 timer, men idag (søndag) har jeg følt mig en anelse trist og slukket. Jeg ved dog at det bliver bedre i løbet af ugen når jeg får sovet lidt mere og min hjerne får tid til at genopbygge serotonin-lageret.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg synes der er noget smukt i den ærlighed som jeg oplever på MDMA. Det er som om det fjerner nogle begrænsninger og barrierer i mit sind der gør at jeg nogen gange har lidt svært ved at komme tæt på andre. På MDMA føler jeg mig ikke usikker på mig selv, og jeg kan nemmere udtrykke mig og sige hvad jeg mener, uden at skulle bruge hjernekapacitet på at analysere så meget. Det er også konstruktivt for mig - jeg får øjnene op for hvor meget jeg egentlig analyserer til daglig i min underbevidsthed, og hvad det gør ved mig og dem jeg møder på min vej. Jeg er helt sikkert blevet en smule klogere på mig selv efter denne aften, og selvom jeg stadig har en masse jeg gerne vil arbejde på ved mig selv, så ved jeg også at jeg er kommet utroligt langt i forhold til hvor jeg var for 5 år siden. Jeg vil fortsætte med at prøve at forstå mig selv bedre, og jeg vil samtidig glæde mig meget til den næste aften om 2-3 måneder (harm reduction
) hvor jeg kan hygge mig igen på MDMA.