Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 19:08


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 01 maj 2011 18:31 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 19 apr 2010 17:39
Indlæg: 41
Substans/er: Methoxetamine, Hash
Setting: I naturen
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Ved en hel del efterhånden

Dosering og anden informaton om substanserne
En ukendt dose Methoxetamine, dog ca. 60 mg.
Et par enkelte hvæs af en joint.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Det var anden gang jeg skulle tage MXE i en gruppe, dog har jeg mange gange tidligere taget MXE alene. Jeg havde lige inden arbejdet 5 timer, og klokken var ca 10 da vi begyndte. Jeg var spændt, men også lidt bekymret, da jeg skulle 'tidligt' op næste morgen (det vil sige omkring kl 10).

Triprapporten
Jeg havde i løbet af dagen skrevet med en af mine venner, ham kalder vi M. Vi havde aftalt at trippe MXE sammen, med en af hans venner, ham kalder vi A.
Jeg tog over til dem lige efter arbejde, og var der omkring kl. 10, hvor vi lige sad og snakkede lidt mens jeg tog vægt og MXE frem fra posen.
Jeg gjorde omkring 40 mg klar til dem begge. De har begge kun meget lidt erfaring når det kommer til MXE, da de begge kun havde prøvet det en enkelt gang før.
M's første gang var også med mig, og det var et stille og roligt trip, han nød fuldt ud.
Ved A's første trip, havde han fået 100 mg af mig, som jeg anbefalede at han skulle dele op i tre dele. Men da han skrev til mig at det ikke virkede efter at han havde taget 1/3 af det, sagde jeg at han så bare skulle tage resten i en bane, da jeg troede han i det mindste ville vente til hans første trip var ovre, det gjorde han ikke, og han endte med at tage alle100 mg, og ligge og trippe for vildt på hans værelse.
Nu var vi alle klar, men da jeg skulle udmåle min dose, slukkede vægten da jeg var nået ca 35 mg, (Grr, auto-sluk funktion), så jeg dryssede lidt ekstra oveni, da jeg er rimeligt erfaren når det kommer til MXE. Det betyder så også at min egenlige dose ikke er kendt, men et kvalificeret bud ville ligge på ca 60 mg.
Vi sniffede alle vores del, og gik udenfor, ud i en lille park ikke så langt fra hans hus, hvor vi satte os på en bænk.
T+30 Her var vi alle begyndt at kunne mærke det slå lidt, mest ved en let eufori. Jeg kan huske jeg stak hånden i lommen for at tjekke jeg havde husket alt, da jeg kom i tanke om at jeg ikke havde noget med, det gik igen gennem hel trippet, dog mærkede jeg hvor behageligt det var at røre ved mine lår gennem bukserne, og fortalte både A og M om det.
Vi sad på bænken, og de gjorde en joint klar, mens jeg sad med M's ipod og hørte musik og kiggede op på himlen og stjernerne. Det var helt stjerneklart, og jeg var meget fascineret af det. Pludseligt fik jeg stukket en joint i hånden og jeg tog et par hvæs, hvilket jeg tror er grunden til at dette trip skulle blive noget helt specielt.

T+40 Jeg sad nu (eller stod, jeg er meget i tvivl) og kiggede op på stjernerne igen, og opdagede pludselig 3 skikkelser komme til syne. De stod og snakkede, eller det vil sige at to af dem gjorde. Den sidste var helt stille. Det er ham jeg husker tydeligst. Han havde en sort jakke på, og røde bukser. Jeg bevægede mig tættere og tættere på de tre skikkelser, og pludselig så jeg til min overraskelse at det var os tre, og personen med den sorte jakke var mig. Jeg grinte lidt indvendigt ved tanken om hvis det faktisk var virkelighed det jeg så, for selvfølgelig stod jeg ikke i en park med A og M. Dette ville jo bare være for underligt. Men jeg kom stadigt tættere og tættere på, indtil jeg pludseligt stod jeg og stirrede på mine hænder. Jeg udbrød, rettede mod M, "er det her virkelighed!?". Jeg forventede ikke noget svar, og satte mig hurtigt på bænken, mens jeg prøvede at forklare dem hvad der skete. Dette var i midlertidigt umuligt, da min verden stadig var revet fra hinanden, og intet gav mening.

A og M besluttede sig nu for at vi skulle videre, og de fik rejst mig op, og vi kom videre. Vi skulle gennem en tunnel, og lige da vi gik under, blev alt normalt. Lige pludselig var jeg ædru igen.
Dette holdte dog kun til lige da vi kom om på den anden side af tunlen, for her blev alt til en stor film. Alting var uvirkeligt. Jeg gik rundt, og intet betød noget, alt var bare spas og løjer, for intet var sandt. Intet var virkeligt. Vi skulle dog hurtigt tilbage til bænken, da A havde glemt sin mobil, og lige da jeg kom under tunlen igen, blev alt relativt normalt. Han fik sin mobil, og vi gik videre, og under tunlen en gang mere, og igen blev alt til en stor uvirkelig film. Jeg vidste godt, at alting var virkeligt, og det ikke var en film, men det var meget svært at overbevise min hjerne om.

Herfra har jeg meget svært ved at vurdere i hvilken rækkefølge tingene kom i, da jeg har en del sorte huller i min hukommelse, og det hele bare var uvirkeligt, så jeg vil forsøge at sætte det vigtigste ting i den rækkefølge jeg tror er rigtig.

Vi gik op på en sportsplads, og satte os på en bænk for at spise vingummi. Jeg kan huske at jeg flere gange udbrød at jeg ikke kunne lide lakrids, så de skulle bestemt ikke give mig nogen. Det var heromkring jeg begyndte at blive lidt nervøs for at de grinede af mig, fordi jeg var helt væk, og de virkede helt ædru. Men jeg endte med at lægge mig på bordet, så jeg kunne se op på stjernerne igen, denne gang var det dog ikke så interessant som før, så jeg hoppede ned igen.
Her er så et sort hul, og det næste jeg husker er at vi er på vej ud fra sportspladsen, gennem et lille hul i hegnet. Vi går nu op mod en ungdomsklub. Jeg husker ikke hvad vi præcist laver deroppe, dog kan jeg huske vi tog et løbehjul, som vi valgte at køre på. Jeg husker også at jeg var meget nervøs for at køre på det, da jo godt kunne blive ret farligt når vi nu var påvirket, men til min store glæde og overraskelse gik det godt, da det kun var inde i min hoved at hele verden var vendt 180 grader.

Igen er der et sort hul, indtil vi går op mod vores gamle skole, og da vi går mellem den og et villakvarter, begynder vi alle at høre musik komme fra både skolen, og et af husene i villakvarteret. Det var den samme sang, dog var den i meget ringe kvalitet overe fra villakvarteret, mens den var et halvt sekund forsinket fra skolen. Vi hørte den alle, indtil det gik op for os at der ikke var nogen på skolen, og der heller ikke kom noget musik fra villakvarteret. Jeg tror det var M, der startede denne delte 'auditiv hallucination', da han udbrød at der var musik, og så eskalerede det ellers bare derfra.
Her begyndte trippet så at aftage for mig, og vi satte os igen ned i parken, da M pludselig fortalte mig at han peakede. Jeg var ret overrasket over dette, da jeg jo var på vej ned, og det samme var A, men jeg havde mest af alt bare brug for at side og reflektere et par minutter, så jeg lod M om sit.
Vi besluttede os så for at tage hjem i min søsters ungdomsbolig, da den var lige i nærheden, jeg havde en nøgle og der var ingen hjemme.
Vi satte os ind foran fjernsynet, og med lidt besvær fik vi tændt, og fandt en tysk version af Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull.
Mig og A nød det meget, da vi begge bare lige ville slappe lidt af i hovedet og bare stene, mens M ville skifte kanal, hvilket han dog ikke fik lov til da jeg havde omskifteren.
Efter lidt tid blev vi enige om at vi alle var ret trætte i hovederne og vi gik hver til sit.

Når jeg ser tilbage, tror jeg som tidligere nævnt, at det var jointen der gjorde mit trip så meget vildere end normalt. Jeg har før taget 100 mg, uden at opleve noget nær dette. Det var nok også det der gjorde at jeg peakede kun 40 min inde i oplevelsen.
Alt i alt var det en rigtig fed oplevelse, men jeg tror jeg venter et stykke tid før jeg skal prøve det igen. Ikke fordi jeg er skræmt, jeg er mere bare udmattet på en underlig måde. Det er som om jeg har fået det ud af MXE, som jeg har brug for det næste lange stykke tid, men vil da helt sikkert igen prøve at nå den samme form for magi. :)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team