Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 16:41


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 01 jan 2013 19:25 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 feb 2011 21:44
Indlæg: 256
Substans/er: 3-meo-pcp, whiskey
Setting: I naturen
MODs installed: Nej
Erfaring: Erfaren bruger med omfattende viden

Dosering og anden informaton om substanserne:
18:00: ca. 20 mg 3-meo-pcp (insuffleret)
23:00: ca. 20 mg 3-meo-pcp (insuffleret)
17:00-23:00: knap en halv flaske whiskey

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:


Triprapporten
INDLEDNING: Det er nu omkring 14 timer jeg indtog sidste dosis af stoffet, og jeg vil forsøge at få oplevelsen skrevet ned mens den stadig er frisk i erindringen.

FASE 1 / Festligheder (?): Jeg bor på et kollegie i et lille, isoleret samfund på godt 5000 indbyggere et lille stykke nord for polarcirklen. De fleste af kollegiets beboere var taget hjem til moderlandet for at holde jul og nytår. Vi var 4 drenge, som blev på kollegiet julen over, og vi holdt derfor en hyggelig, lille nytårsaften i kollegiets fællesrum.
Jeg havde påtaget mig at lave noget grydestegt lam til nytårsmiddag og gik i gang med at kokkere ved 17-tiden, bevæbnet med en flaske Chivas Regal. Stegen kom i gryden og blev brunet, og så kom der noget whiskey, fløde og vand over. Mens det stod og boblede smuttede jeg en tur op på mit værelse og lagde en streg 3-meo-pcp på omkring 20mg op på mit skrivebord. Jeg havde bestilt kemikaliet et par måneder tidligere fra en sælger på internettet og havde allerede prøvet det adskillige gange, dog i noget lavere doser. Det havde været nogle fine oplevelser, mildt dissocierende og nogle gange temmelig maniske. En af turene endte med at jeg sad midt om natten og hidsigt boksede et eventyr ned på min computer. Jeg havde gået det meste af december og leget med tanken om at tage noget 3-meo-pcp til nytår, og havde læst lidt i erfaringerne på bluelights tråd om stoffet. Her er der rimelig stor enighed om at stoffet fremkalder en lettere manisk virkning i lavere doser (<20mg), og ved større doser bliver mere beroligende. Jeg havde ikke lyst til en manisk, vild episode med nytårsraketter flyvende omkring ørerne, så jeg tog chancen og prøvede med en lidt højere dosis end sædvanlig. Nå, men skidtet kom op i næsen og jeg hoppede ned i fællesrummet igen til min lystigt boblende lammesteg. Mens jeg forsøgte at passe maden, blev mit syn gradvist mere og mere udflydende. Det var ikke sløret eller utydeligt, men det var som om alle overflader blev flydende, alle linjer blev kurvede og hele rummet boblede, sejlede og flød rundt omkring mig. Og jeg flød for så vidt også. Så vidt så godt, men det var meningen at den suppe, som lammet sejlede rundt i, skulle blive til en sovs på et tidspunkt. Jeg havde heldigvis medbragt mel og sådan en jævnings-himstregims, da jeg var oppe på værelset for at niffe. Stegen kom ud af suppen og over på et skærebrædt, og jeg sjaskede lidt af jævningen ned i gryden. Rørte lidt, sjaskede lidt mere. Var suppen begyndt at blive til sovs? Jeg kunne SLET ikke bedømme det. Alting sejlede og flød og det var fuldkommen umulig at vurdere konsistensen af noget som helst. Der var heldigvis en anden fyr i køkkenet, som var i færd med at lave andesteg. Det lykkedes mig at få fremstammet noget i retningen af: "Hvaaa, hva sker der for den der jævner der?" og han forklarede mig at den måske var for tynd. Jeg bandede og spurgte ham om han syntes, jeg skulle prøve at lave en ny, hvilket han bekræftede. Jeg fandt noget mel i de fælles skabe og forsøgte mig igen med en jævner. Den nye blanding viste sig, ved hjælp af meget nøjsom inspektion og supervision fra andestegskokken at være ganske effektiv og så var der pludselig sovs. Anden var også færdig og vi besluttede os for at gå til bords.
På dette tidspunkt var det ikke kun rummet og dets dimensioner, som var svære at holde styr på. Jeg kunne ikke rigtig tænke en sammenhængende tanke, og var vildt forvirret over hvad det egentlig var vi lavede. "Det der nytår, hva er det egentlig for noget?" spurgte jeg de andre. Andekokken var så venlig at forklare mig at det er for at vi kan tænke tilbage på året der er gået, og overveje hvad vi gerne vil have ud af det der kommer. Jeg syntes det var et godt svar, men jeg følte også at det slet ikke svarede på mit spørgsmål :D Men jeg besluttede mig for at holde min mund, så jeg ikke kom til at virke alt for underlig. De andre havde ikke taget nogen stoffer, og jeg er ikke sikker på at de ville tage det ret pænt, hvis de fandt ud af at jeg havde. På et psykedelisk stof giver det mig som regel noia at skulle holde det skjult for nogen, men på det her dejlig mellowe dissociativ var der ikke noget som kunne slå mig af hesten. Anyway, nu spurgte jeg min sidemand (vi var kun blevet tre til middagen da selskabets fjerdemand var gået hen og blevet syg) om han ikke ville fortælle lidt om sin opvækst. Jeg vidste at han var vokset op på et øde fåreholdersted og ville gerne høre lidt mere om, hvordan det var at bo sådan et sted. Det sad vi så og pludrede lidt om, indtil andekokken gjorde opmærksom på at nu var det altså tid til "90 års fødselsdagen". Han tændte for fjernsynet og den gammelkendte scene tonede frem. Der var nu kommet lidt mere ro på gemytterne for mit vedkommende. Verden var knapt så flydende og jeg gled nu ind i nogle noget mere rolige vande, hvor der var mere plads til sammenhængende tanker. Jeg blev meget irriteret over "90 års fødselsdagen". Jeg kunne ikke se noget som helst sjovt ved den, og syntes det utroligt dumt at se det samme stykke ligegyldige fjernsyn hvert eneste fucking år. Men jeg var stærk og holdt min kæft :) De næste par timer gik med at vaske op, drikke os fulde og snakke om dit og dat. På et tidspunkt stod jeg og kiggede ud af vinduet på noget utålmodigt fyrværkeri og tænkte at "hold kæft, hvor er det der egentlig spild af energi". Omkring klokken elleve besluttede jeg mig for at prøve at opdosere. Jeg gik op på mit værelse og tog omkring 20mg 3-meo-pcp mere.

FASE 2 / Ekspedition: Ved halvtolv-tiden foreslog jeg de andre at gå en tur udenfor, så vi kunne få et godt overblik over fyrværkeriet. Den var de med på og vi aftalte at mødes udenfor. Vi pakkede fællesrummet ned og gik op på værelserne for at få noget varmt tøj på. Der var omkring 20 minusgrader udenfor, så man kunne nærmest ikke få for meget tøj på. Jeg tog overtræksbukser, sweater, hue og stor jakke på og smed kameraet over skuldren og gik ud. De andre var imidlertid allerede gået. Eller også var de ikke kommet endnu. Ihvertfald var jeg alene udenfor kollegiet, og det var jeg egentlig temmelig lettet over, for jeg havde mest lyst til bare at drysse rundt og opleve stoffet og verden på egen hånd. Fyrværkeriet var taget til. Da jeg tog anden runde 3-meo-pcp havde jeg overvejet om jeg skulle toppe den med noget 4-ho-met, men jeg havde besluttet mig for at holde det ved 3-meo-pcp, da jeg ikke var helt sikker på at jeg ville være helt tryg ved fyrværkeri når jeg var påvirket af 4-ho-met. Det blev jeg meget glad for da jeg kom ud. Der var brag og kaos og larm og ild over det hele, følte jeg, og jeg tænkte at det her var det helt perfekte stof til at opleve det på. Jeg tænkte at vi lever i en verden, hvor der findes uendeligt mange forskellige stoffer, som kan ændre vores bevidsthed på alle tænkelige måder, og var vildt glad for at jeg havde fundet det helt rigtige stof til netop den aften. Jeg havde lyst til at fortælle hele verden at jeg havde fundet det perfekte stof til nytårsaften og at der fandtes stoffer, som passer til enhver lejlighed og enhver person. Men jeg grinede og slog tanken væk.
Jeg gik forsigtigt videre gennem byen. Der var meget få andre mennesker at se nogen steder og jeg følte mig lidt som Palle alene i verden. Eller rettere Palle alene i en eksploderende krigszone af spruttende og væsende, larmende lyde og lys. Jeg kom op på et højdedrag, hvor jeg kunne se ud over byen. Fyrværkeriet var nu på sit højdepunkt. Et andet menneske kom gående op til mig. Da han passere ønskede vi hinanden godt nytår. Han sagde "nøj", for ligesom at bekræfte fyrværkeriets intensitet og jeg gav ham ret. Jeg gik ned på den anden side af højdedraget og satte mig ned. Forsøgte at tage et par billeder af fyrværkeriet. Et af dem er blevet pænt, men der er ikke noget fyrværkeri på :D
Nu fik jeg lyst til at gå ud af byen og jeg fulgte langrendsløjpen rundt om et bakkedrag. Pludselig blev jeg overvældet af naturens storslåethed. Jeg stod under en stjerneklar himmel med nordlys blafrende over hovedet og silhuetten af et kæmpe fjeld oplyst af månen foran mig. Jeg tror ikke jeg helt kan beskrive hvordan jeg følte, men det var helt fantastisk. Jeg følte at jeg hørte til. Og jeg kunne mærke noget guddommeligt omkring mig. I december havde jeg brugt meget tid på at prøve at få forbindelse til Skade, som er en jættekvinde i nordisk mytologi, som bliver gift med Njord fordi han har pæne fødder http://da.wikipedia.org/wiki/Skades_valg. Jeg er biologisk af hankøn, men jeg kan godt lide at lege med feminine energier. Jeg har mange gange mærket en forbindelse til hende, hvordan hun bor indeni mig og viser mig det smukke i månelys, sne, vinter og ensomhed. Der, midt mellem fjeldene i den måneoplyste sne, mødte jeg Skade. Hun materialiserede sig ikke, men hun var med mig. Jeg gik rundt ude i fjeldet og talte med hende. Hun viste mig hvor fantastisk, enestående smuk hun er, og jeg lovede hende at jeg ville passe på hende og værne om hende så godt jeg kunne. Jeg lagde mig ned i sneen og kiggede op mod stjernerne. Nu tonede der langsomt musik frem fra dybet. Jeg kunne mærke sneen og klipperne omkring mig vride sig i takt til musikken. Musikken var let og sårbar og på samme tid skarp. Som en kniv af is, som skar sig gennem den iskolde natteluft. Jeg rejste mig og gik lidt videre. Musikken fortsatte. Jeg tænkte at jeg måtte overgive mig helt til Skade og i samme øjeblik sagde alle musklerne i min krop fra, og jeg tumlede ned i sneen og trillede ned af fjeldet. Jeg var ikke bange. Jeg vidste at alt var pakket ind i Skades iskolde vattæppe, som kun er farligt for den som ikke er klædt ordenligt på ;) ..... Da jeg stoppede, mærkede jeg hvordan jeg blev omfavnet af sneen, natten og universets sang. Jeg lå der lidt og rejste mig så op og gik videre. Jeg kom til et lille, sølle træskur. Jeg tænkte at hvis jeg rigtig skal overgive mig til Skade, så skal jeg overnatte i det skur. Herude i kulden, langt væk fra mennesker. Men jeg havde heldigvis nok fornuft tilbage i hovedet til at sige til mig selv at det nok, måske, ikke var det helt rigtige tidspunkt at sætte livet på spil på, og begav mig hjem mod kollegiet.

FASE 3 / Hul: Jeg var først lidt bange for at gå indenfor, fordi jeg vidste at jeg så ville forlade Skade. Men jeg tænkte at jeg jo egentlig var færdig udenfor og måske skulle prøve at tage energien med ind, og se hvad den ville blive til indenfor. Klokken var nu 2. Jeg havde været udenfor i to og en halv time :O. Jeg tog overtøjet af og satte mig ned på gulvet, for at prøve at mærke, hvilke energier der var med mig nu. Med det samme jeg lukkede øjnene, blev jeg suget ind i et hul. Det mindede lidt om et k-hole. Jeg synes at k-holes nogen gange kan virke lidt brutale og påtrængende. 3-meo-pcp-hullet var slet ikke påtrængende. Det var til rådighed så snart jeg lukkede øjnene. Der er folk på bluelight som mener at det er næsten umuligt at opnå et 3-meo-pcp-hole, og jeg havde heller ikke prøvet det på de andre ture, jeg har været på, men nu kom det altså lige pludselig. Jeg følte mig utrolig let. Jeg fløj gennem krystallandskaber og prismer, gennem futuristiske byer, og rundt i min egen krop. Jeg kunne se alle de steder, hvor min krop havde lagret information, musklernes programmer, spændinger og neuroser. Og der var musik til hele tiden. Mit sind blev smurt ud på en plade og lavede en galakse-lignende spiral i lysende grøn og blå. Jeg så hvordan nogle mørke klumper sad fast inde i midten. Klumperne var nag over et forhold, som for længst er forbi, men som jeg har haft svært ved at give slip på. Jeg slap dem fri og de fløj væk fra midten og dannede en slags knast ude i kanten af galaksen. Jeg tænkte at det nok var meget rart at have dem med sig alligevel, så længe de bare ikke sad og forurenede centrum :) Det er svært at sætte ordnetligt ord på hvad der skete inde i midt hoved inde i det hul, men det var en meget helende oplevelse. Et par timer efter slog jeg øjnene op og lagde mig ned i min seng. Her blev jeg hevet ud i hullet igen, hver eneste gang jeg lukkede øjnene. Nogle gange spillede filmen også mens jeg havde åbne øjne som en slags transparent layer på den "virkelige" verden. Visionerne blev mere og mere karikerede, jo længere ud på natten jeg kom, og spændte mellem alt fra de førnævnte krystal-landskaber til morderiske, blodige splatter-tegnefilm. Jeg tror klokken var omkring 6 om morgenen før jeg faldt i noget der lignede søvn. Det var en let søvn, hvor jeg drømte videre på det, som havde udspillet sig i mit hole tidligere. Jeg vågnede ved 9-tiden og var med det samme spil-vågen. Jeg kunne dog godt mærke at jeg var temmelig brugt.

KONKLUSION: Alt i alt en helt ubeskriveligt fantastisk oplevelse, som virkelig tog røven påmig. Jeg havde ikke forestillet mig at 3-meo-pcp kunne give mig så dybe, åndelige oplevelser, og jeg havde heller ikke forventet at jeg ville ende i et 6 timer langt 3-meo-pcp hul. Helt sikkert et stof, som jeg kunne forestille mig at prøve igen en gang i fremtiden, men der går nok lidt tid før jeg føler mig klar til endnu en ridetur med hende her.

_________________
When I die, since I'm a real skeptic, I'm gonna gripe to the lord and make sure I get back my original investment when I'm reincarnated (Batou)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 jan 2013 04:56 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 18 maj 2010 20:39
Indlæg: 206
Geografisk sted: op'i'dig
Vildt fed rapport!
Jeg synes den er rigtig godt beskrevet og man kommer virkelig ind i hovedet på dig.
Du må virkelig have haft et fantastisk nytår :D

_________________
Acid... Acid... Acid... Acid... Acid...


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 jan 2013 21:34 
Offline
Stodder
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 jun 2007 15:19
Indlæg: 716
Rigtig fed og velskrevet rapport! Tak fordi du deler din oplevet med os :D


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 jan 2013 16:05 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 12 mar 2008 12:31
Indlæg: 2055
What they said^^

Rigtig godt beskrevet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 jan 2013 14:35 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 02 feb 2011 21:44
Indlæg: 256
Tak for den positive feedback :)

Jeg tog en noget mindre dosis denne weekend (omkring 10mg) og fik nogle milde CEV's ud af det. 3-meo-pcp er, stik mod mine forventninger, en overordentlig visuel substans.

_________________
When I die, since I'm a real skeptic, I'm gonna gripe to the lord and make sure I get back my original investment when I'm reincarnated (Batou)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team