Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 16:18


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 09 dec 2014 16:08 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 09 dec 2014 15:29
Indlæg: 12
Jeg vil lige dele et forfærdeligt mareridt med jer, som jeg oplevede for ikke så lang tid siden.

Jeg vil lige starte med at sige, at jeg er en pige på 18 år, som har røget en del hash og andre former for cannabis, og prøvet amf og coke et par gange - så jeg har ikke super meget erfaring.

Jeg var til en privatfest med en veninde, hvor jeg kun kendte to andre ud af omkring 10. De andre til festen røg joints på runde, men jeg takkede nej tak, da jeg ikke bryder mig om weed. Jeg var beruset da vi ankom (jeg havde drukket 6 øl), og faldt hurtigt i snak med min kammerat, C, som var der. Jeg spurgte ham, om ikke det var muligt at få fat i noget pulver af en slags, og han pegede på en pæn fyr, K, som sad i lænestol overfor mig. Fyren viste mig to poser, med en lille rest i hver. Jeg gik med ham og C ud på toilettet, og K tømte de små posers indhold ud på en tallerken. Han blandede det sammen (det var amfetamin og kokain, af rimelig kvalitet) og cuttede to mellemstore streger - en til mig, og en til C. Jeg valgte den mindste streg, og skyndte mig at sniffe det.

Jeg var helt vildt spændt, da det er tre år siden, jeg sidst sugede coke/amf. Jeg blev hurtigt i godt humør, og gik ind i stuen, og satte ny, vild musik på. Jeg var i helt vildt godt humør, og jeg satte mig ved siden af K, og begyndte at snakke med ham. Han bemærkede hurtigt, at jeg havde besvær med mine kæber, og sad og bed sammen, så han tilbød mig et stykke tyggegummi, hvilket hjalp rigtig meget.

Jeg ved ikke hvor længe jeg sad der og snakkede med ham, men jeg tror ikke det var mere end en halv time. Jeg gik ud i køkkenet for at hente lidt vand (der var dårlig udluftning i lejligheden, og havde en stram trøje på, så det var ret varmt), og da så jeg K stå sammen med en af de andre fyre, A. De stod og var ved at cutte nogle streger, og jeg spurgte K om, hvad det var, og han sagde, at det var MDA. Jeg var på vej væk igen, fordi jeg ville lade dem være alene, og fordi jeg ville ind og danse, men da begik jeg en fejl, og vendte om, og gik ud i køkkenet igen.

Jeg bad K om at give mig en streg, og han protesterede meget i starten, men da brugte jeg "jeg er ældre end dig"-kortet, og på latterlig vis, hjalp det, og han gav mig en streg - en tyk en, og jeg kunne mærke, at det her var vildt, og helt sikkert en kvalitetsvare.

Så ved jeg ikke hvor lang tid der er gået, men det næste jeg kan huske er, at jeg løber febrilsk frem og tilbage ude i køkkenet. Siger ting som "jeg dør!", "jeg er ikke klar til det her! please ikke lad mig dø!", mens jeg tyllede glas efter glas med vand. Efter nogen tid (1 time, 2 minutter, det ved jeg ikke), kommer K ud i køkkenet og ser mig, og jeg tror han går lidt i panik ved synet af mig, og jeg fortæller ham, at jeg skal til at dø, og undskylder på forhånd for at dø i lejligheden, da han tager mig med udenfor.

Jeg fryser fuldstændig vanvittigt, da jeg kommer udenfor, hvilket får mine tænder til at klapre - som gør pisseondt. Vi går ind igen, og K guider mig ind i soveværelset. Jeg fryser helt vildt, og han pakker mig ind i en dyne. Jeg kaster op 5-6 gange - det eneste, der kommer ud, er vand, med smag af stofferne. Mens jeg sidder der, kan jeg mærke hvordan jeg glider ind og ud af bevidstheden, og det første stykke tid vi sidder derinde, kan jeg ikke rigtigt huske, men jeg har et billede inde i hovedet af mig selv, der sidder og rokker frem og tilbage i sengen. Hver gang jeg ånder dybt ud, er det som om mine lunger ikke kan fyldes med luft igen, så jeg må koncentrere mig om at trække vejret.

Jeg føler mig ikke ved bevidsthed (men er det), så jeg beder K og C, som netop er kommet ind, om at nive i min hud på maven og ryggen. Så de sidder på hver sin side af mig, K niver/nulrer huden på min ryg, og C på min mave. Dette beroliger mig, og får mig tilbage til jorden, og derudover får jeg varmen af det. Jeg fortsætter med at være paranoid og skidebange, og forbyder K at gå nogle steder. Han får det så varmt, at han tager trøjen af, og pruster efter vejret - men bliver siddende ved mig, på trods af, at vi ikke kender hinanden. Jeg elsker ham, og han må aldrig forlade mig. Hans stemme beroliger mig, og overbeviser mig om, at jeg ikke skal dø. Han lytter på mig, mens jeg fortæller om mig selv og mit liv.

Jeg kan ikke holde balancen på mine ben, og kan ikke rejse mig fra sengen uden hjælp. Når jeg først er oppe, kan jeg knap nok løfte mine ben for at gå. Alle folkene til festen, er skidesøde til at komme med vand og cola, når jeg beder om det. Jeg fryser stadig, og har vanvittige kæbesmerter.

Min veninde, som udelukkende har drukket, og som bliver ret egoistisk, når hun er fuld, spørger mig flere gange i løbet af natten om, hvornår vi skal hjem, men jeg sender hende tilbage ind "til festen" igen, og siger til hende, at jeg ikke kan gå nogle steder. Da klokken nærmer sig 5 om morgenen, begynder jeg at hygge mig, og festen rykker indimellem ind til mig, og ligger sig og snakker med mig, K er der hele tiden. Kl. halv syv kan jeg ikke længere holde min veninde til festen, og går med til at tage bussen hjem.

K følger os over til bussen, og giver mig sin jakke på, da jeg ikke kan holde varmen i min egen. Han giver mig og min veninde et par råd - hun skal forsøge at holde sig vågen, hvis jeg ikke kan sove, og jeg skal sætte mig op, hvis jeg bliver svimmel af at lukke øjnene, og derudover sørge for at spise en masse popcorn (da jeg er i ekstremt underskud af salt). Jeg tør ikke sove da vi kommer hjem, og kan heller ikke lide at ligge ned, pga. min hjertebanken, så jeg sætter mig til at se fjernsyn. Jeg tror jeg sover en time eller sådan noget.

Da jeg vågner, er jeg helt frisk, og har høj feber, vilde kæbesmerter og en næsten uudholdelig hjertebanken. Jeg er stadigvæk skidebange for at dø, og min veninde vågner da jeg sætte mig op. Hun henter saftevand til mig, og tager hjem efter et par timer. Jeg har feber og hjertebanken hele dagen, og sådan pletvis hvid flimmer for øjenene. Klokken 19 spiser jeg mit første rigtige måltid i over 24 timer (dette har jeg ikke tænkt over før nu). Jeg får det noget bedre, og falder i søvn klokken 22, vil jeg tro. Søndag morgen er jeg frisk igen, har dog stadig ømme kæber (jeg kan ikke tygge en lakridspibe) og helt vildt tørre læber.

Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg har aldrig været så overbevist om, at jeg skulle dø. Jeg har interesseret mig for stoffer siden jeg gik i 6. klasse, og har altid (frivilligt) læst faktabøger om alle mulige former for stoffer, og har desuden også læst indlæg her på siden, siden 2010, så derfor er jeg skuffet over mig selv, når jeg så begiver mig ud i sådan en lemfældig omgang med stimulanser, selvom jeg ved, at det er farligt.

Jeg håber i synes om rapporten, og i er meget velkomne til at skrive kommentarer/stille spørgsmål. :wink:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2014 05:09 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 jun 2010 23:00
Indlæg: 1268
Geografisk sted: Køleskabet
Har ikke så meget at sige, udover at du skriver helt vildt godt - K virker som verdens dejligste fyr, og du bør stoppe med at indtage stimulanser omgående - i hvert fald stoppe med at blande dem på den måde!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 jan 2015 18:47 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 09 dec 2014 15:29
Indlæg: 12
tusind tak, hindbærroulade ! han er også en skøn fyr. jeg har ikke tænkt mig at stoppe med at tage stimulanser, men jeg vil aldrig i mit liv blande dem sammen igen, det er helt sikkert !


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 jan 2015 23:30 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 okt 2008 21:50
Indlæg: 1307
Geografisk sted: Blå stue afdeling 2A
Hold kæft hvor er det dumt det du har haft gang i.. Men utrolig nok ser jeg det gang på gang på gang. Folk med "stor viden om stoffer" der hovedløst laver den ene farlige kombination efter den anden. Lad nu VÆR med at blande stimulanser med hinanden... :roll:

Du må ikke opfatte det som en nedgørelse af dig som person. Jeg kender dig ikke, og har intet i mod dig, og jeg er glad for det endte godt!
Men prøv nu for guds skyld at respekter din krop, og så læs op på hvad du laver i fremtiden.

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem. :)

Mvh.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team