Substans/er: svampe, pot, amf, lightergas (JA det var en dårlig idé)
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Har en stor viden om det meste
Dosering og anden informaton om substanserne2 g. tørrede psilocybin cube., 2 g. pot, 1 g. amfMere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.På et hotelværelse i byenTriprapportenJeg bliver nødt til at skrive om det her trip, som er mit hidtil mest uansvarlige men også vildeste trip.
E. og jeg havde glædet os ualmindeligt meget til at prøve svampe, og de havde da også ligget og ventet på os i et stykke tid. Vi tog på et hotel for at have fuldkommen fred, og for at være helt for os selv, mens vi skulle udforske vores allerinderste.
Vi satte os spændte på den store dobbeltseng, og tog posen frem.. De lugtede frygteligt.. Mange skriver og fortæller at de ikke smager så slemt som alle siger de gør, men jeg kan kun sige, at jeg synes det er det værste jeg nogensinde har stoppet i munden.. Kunne slet ikke holde det ud.. men tænkte at det var for en god sags skyld, og fik det da endelig i mig. Jeg startede med 1.5 g. E og jeg lagde os på sengen og så fjernsyn, og røg en masse smøger for at få tiden til at gå hurtigere, men der skete ikke rigtigt det store visuelle, og psykisk skete der heller ikke så meget.. Der sneg sig dog en stærk eufori ind på os, og snart lå vi HELT udstrakte på sengen og nød livet. Vi lå og snakkede om, at det var den bedste følelse nogen af os nogensinde havde haft. Der var intet der kunne gå os på. Vi åd de sidste 0.5 gram hver.
To timer inde i trippet var der stadig ingen visuelle ændringer, så vi besluttede os for at gå ud og gå en tur om søerne, og ryge os en potjoint, mens vi ventede. Det var den hyggeligeste tur nogensinde. Vi nød det til det fuldeste. Den kolde vind føltes fantastisk mod huden. Jeg var fuldkomment ligeglad med hvor dum jeg så ud mens jeg sprang rundt som et lille barn og pillede ved buske og træer og snurrede rundt, så jeg kunne føle vinden mod mine hænder og ansigt.
Der gik dog ikke lang tid, så gik vores lighter ud, og som de to storrygere vi er, blev vi nødt til at smutte tilbage til hotellet efter en lighter.
Da vi kom derop var der stadig ingen visuals, og vi var efterhånden begyndt at blive lidt ivrige for at se noget, så dumme som vi er tænker vi, at der skal da lightergas til (det skal lige siges at det udelukkende var vores påvirkede hjerner der mente at dette var en god idé, for det er ikke noget vi gør os i, på nogen som helst tænkelig måde. det var virkelig uansvarligt)
Vi tog begge et sug, og en to tre, så var vi begge mere blæst væk, end vi havde prøvet før. Jeg troede, og tror stadig næsten ikke på, at det kan lade sig gøre at blive SÅ fucked up, på noget som helst stof. Det var fuldstændigt sindssygt.. Alting gik LYNhurtigt, men alligevel utroligt stille. som om at alt hvad der skete kom i hak. Én oplevelse, så en anden, og så en sidste, men virkelig hurtigt efter hinanden.
Gloede på E, og begyndte så at grine ustyrligt. Ikke fordi der var noget som helst der var sjovt, men jeg kunne slet ikke stoppe. Jeg var bange. E lignede mig på en prik, syntes jeg, men det der var helt forkert ved den opfattelse, var at jeg troede jeg lignede E, så derfor lignede E jo bare sig selv. til gengæld syntes jeg også at han lignede Mickey Mouse, hvilket, når jeg husker tilbage på det, er helt forkert. Det var bare en idé der fløj igennem mit hovede.
Det eneste der kunne beskrive resten af aftenen og natten, bare LIDT, er "Uhyggelig gyser cartoon network verden". Det hele var voldsomt komisk, men også utroligt dystert og skræmmende... Jeg var hyllet fuldkomment ud af den. Kunne ikke sætte ord sammen, kunne ikke huske noget der var sket i mit liv. Troede aldrig jeg havde levet, og at jeg skulle opleve alt igen for første gang. Kiggede på alt, og kunne ikke genkende noget. Havde næsten besvær med at sætte mig ned, da jeg havde glemt hvordan man gjorde. E spurgte om vi skulle gå udenfor og få noget frisk luft og falde lidt ned. Evt ryge en smøg og trække vejret. Jeg var ikke helt med på idéen men tænkte at det måske var fornuftigt nok... Ville gøre alt for at komme ud af den her psykotiske tankegang jeg havde.
Tænkte konstant at jeg enten var død, eller var ved at få en vedvarende psykose. Jeg var virkelig bange. vi gik halvt rundt om en af søerne i københavn, før vi hørte høje skrig fra den anden side af søen. vi stoppede op og kiggede.. man kunne se nogen der var oppe at slås, og hørte en kvinde skrige og græde virkelig højt, og nogle meget aggressive mænd.. Dette skræmte min i forvejen paranoide hjerne så meget, at jeg vendte om lige pludselig og halvløb tilbage til hotellet med E.
Vi råbte begge til hinanden, at de havde set os, og ville dræbe os (haha, paranoide sataner)
På vej ind på hotellet sad der nogen i lobbyen og stirrede på os, (er ret sikker på man kunne se vi var ualmindeligt påvirkede), og kunne høre de snakkede om os, men lod som ingenting.
Turen op med elevatoren føltes helt forkert og mærkelig, og kunne slet ikke kende gangen hen til værelset. Alt var fremmed og nyt.
Jeg kunne slet ikke falde ned, hele natten. Var overbevist om at jeg trak mig selv ned i en psykose der aldrig ville gå væk. Jeg følte mig dum, og kunne hverken tale eller tænke. Når E talte til mig forstod jeg ikke mere end tre ord, og dem kunne jegt ikke få til at hænge sammen. Jeg kiggede rundt og alt virkede forkert. Har aldrig hadet mig selv så meget som jeg gjorde der. Lå og fortalte E hvor ked jeg var, af at have trukket ham ned i hele det miljø (stofmiljøet), selvom han jo egentlig selv har villet gøre det. Jeg hadede mig selv. Jeg følte mig som en narkoman (er ikke afhængig af nogen stoffer, undtagen nikotin, og tager for det meste kun psychedeliske stoffer, men er på ingen måde afhængig), følte mig som et usselt uintelligent, uansvarligt og ynkeligt menneske. E ville sove, så jeg lå og krammede ham mens jeg så fjernsyn... Havde lyst til at græde og skælde mig selv ud, men jeg bed det i mig, og faldt heldigvis også i søvn efter et par timer. Lige inden jeg faldt i søvn bad jeg til gud om, at få det hele til at gå væk (jeg er buddhist).
Om morgenen var jeg stadig ikke mig selv... Følte mig stadig dum og blank, men forstod dog sætninger igen. Lidt efter lidt kom jeg til mig selv, og kan kun tænke tilbage på det her trip, som værende helt enestående. Det kan godt være jeg var bange, men inden jeg tog de svampe sagde jeg selv at nu skulle jeg opleve det vildeste, jeg nogensinde havde oplevet. Og jeg kan kun sige, at DET skete.
Gider ikke høre på at det er dumt at tage lightergas, for jeg er sgu enig. Jeg aner ikke hvad fanden vi tænkte på. Men sket er sket, og den bøtte er smidt ud, HAHA
Men virkelig..
det var SINDSSYGT. Og svampe.. De skal da prøves igen.

Måske skal der lidt psykisk forberedelse til næste gang. Det havde jeg fuldkomment udelukket, dum som jeg er.