|
Substans/er: LSD, MDMA, amf, diazepam, GBL, truxal
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Erfaren bruger med omfattende viden
Dosering og anden informaton om substanserne
Læs rapporten
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Læs rapporten
Triprapporten
Dagen kom hvor vi nogle stykker havde planlagt en rigtig hyggeaften, med hvad der ellers hørte til af godt selskab og diverse rusmidler. Vi lægger ud med at lave noget aftensmad, så kroppen har energi til et solidt trip, og derefter dukker et par stykker mere op. Jeg starter ud med at sniffe en smule speed, ikke det helt vilde, bare lige for at sætte lidt energi i starten af trippet, som jeg andre gange har haft god held med. Kl. 9 beslutter 3 af os starte ud med noget lsd, og vi tager hver 1 shiva mærke, og hyggesnakker ellers til det fulde selskab er samlet. Som er ca. ved 23 tiden, hvor jeg også tager mærke nummer 2, og kort tid efter 130 mg kvalitets MDMA.
Aftenen skrider frem og alt er i den skønneste orden, og jeg får et 3 mærke, og vidst også en kapsel MDMA mere her.. vil skyde på det har været ved en 3 tiden om natten.
Hen ad morgenen begynder jeg at få en del mindfuck, uden egentligt selv at være klar over det. Begynder at få den ide at jeg ikke længere er velkommen på værelset mere fordi der skal være vild og voldsom gruppesex og jeg er ikke inviteret. Jeg beder så om et sted at sove og får henvist en sofa lige udenfor værelset. Jeg ligger så og bliver stærkt i tvivl om det nu var der jeg skulle ligge og ikke i et andet lokale. Og går ud og prøver på at pisse, hvilket er helt umuligt. Og jeg kan høre det vilde sex orgie et sted. Og en dør bliver åbnet et sted, vidst en anden som skal på wc. Jeg ligger mig så tilbage på sofaen og E kommer ud.. og jeg spørger noget hen ad retningen ”hvad sker der? Er der noget galt” og får af vide at der absolut intet er galt. Han går så på wc.. og jeg spørger igen om noget er galt ,og han siger nej, du kan bare komme med ind på værelset igen.
Jeg bliver dog liggende på sofaen lidt endnu, og føler en ubehagelig stemning inde fra festlokalet af, tror at folk vil have mig ud. T kommer så ud og ser ret udsyret ud i ansigtet.. sætter sig i en stol overfor mig, hiver vidst en telefon op og ringer og aftaler at nogen skal komme eller noget i den stil. Her er det så jeg får den tanke at jeg har fucked noget op og nu er der bestilt et tæskehold til mig. Jeg går så ind på værelset og siger jeg smutter hjemad nu, samler mine ting sammen, og hører så folk sige, ja hyggelig tur mester, skal du nok få at se, hvis du da kan gå med smadrede knæ. Panisk ræd finder jeg mirakuløst hen til bussen og stiger på mod Århus, og straks kommer der den lede rockerlignende type og sætter sig foran mig, stoppet efter endnu en mean ass looking fyr som sætter sig til højre for mig, I silkeborg var der også stået en pige på.. Og jeg begynder at kunne høre hende hviske mit navn, at hun elskede mig, men jeg elskede ikke hende fordi hun var luder, og jeg glor rundt i hele bussen og kan bare ikke få øje på nogen som jeg kendte. Andet end hende pigen som sad helt bagerst.
I Århus hører jeg så kvinden snakke med en fyr om hvor fucking led jeg var, hvorefter han svarer at sådan skulle ingen behandle hende, og nu skulle jeg fandeme stikkes ned.. jeg kan under hele forløbet høre nogen råbe mit navn.. men ingen se. Jeg kommer på rutebilen ud mod hvor jeg bor, og den er lettere fyldt. Og jeg kan høre alle bagtale mig. Er sikker på at nu er der en hel bande efter mig, for ham gutten som snakkede med pigen, og som jeg troede ville stikke mig ned havde sat sig lige i nærheden af mig. Og da jeg skulle af stod han af samme sted som mig, samt en masse andre folk. Hvilket jo egentligt er ret logisk da jeg bor lidt uden for centrum af det sidste stoppested i byen, og byen er ikke ret stor.
Jeg skynder mig hjem og låser døren. Udenfor kan jeg høre folk råbe jeg skal komme ud, men jeg er alt for fucking bange til at bare så meget som kigge ud. Jeg tager så en smule speed, da jeg før har oplevet at det har gjort mine tanker på et lsd trip mere klare og kontrollerbare. Jeg vil så prøve at slappe lidt af med en kix (blå supermand mener jeg det var), og jeg ligger mig over i sengen. Og har det egentligt nogenlunde i betragtning af at jeg kan høre folk udenfor som vil have jeg skal komme ud herfra. Efter et par timer sætter jeg mig op til pc'en og begynder rigtigt at få seriøst angst, helt ind til marven. Alt hvad jeg foretager mig kan jeg høre nogen inde ved naboen gentage, og diskutere, samt snakke virkeligt grimt om mig. Jeg er sikker på at de kan overvåge mig, og at de sidder og gennemroder min pc for alt hvad der ligger på den.
Jeg begynder nu at høre at de har fundet børneporno på min pc og vil melde mig hvis jeg ikke kom ud nu. Og konstant hørte jeg en kvinde stå og råbe "NU KOMMER DU FANDME UD DERFRA!!!!" hvorefter jeg hører et par mandestemmer sige. "du holder ham og så hiver vi ham ud i bilen og kører ham ud og voldtager ham, som den fucking idiot han er." Og jeg tør absolut ikke ligge mig til at sove. Jeg chatter så med en nær veninde fordi jeg tror det er hende som står derude, hun beroliger mig så til at gå ud og kigge, og ja der er jo ingen, men er alligevel panisk ræd, hun inviterer mig så ud, hvilket jeg får taget mig sammen til, selvom turen derud var et helvede, var sikker på at der ville springe en frem fra hver eneste bil og skyde/stikke mig ned osv. Og bussen er ret proppet, og jeg har det ekstremt dårligt med at folk flytter sig væk fra mig, og ikke vil sidde ved siden af mig. Men ja når man tænker over det, når 2 personer kører i bus sammen og der bliver 2 ledige sæder, så skifter man jo plads, og da jeg nok har set ret psykotisk ud forstår jeg udmærket at folk ikke lige gad at sidde ved siden af mig.
Min veninde bor så på 6 etage af en eller anden grund tog jeg elevatoren, som er MEGET lille i den blok hun bor i. Og når man samtidigt kan høre folk løbe op ad trappen så var jeg sku ved at skide en grøn da elevator døren gik op. Men selvfølgelig var der jo ingen andre end reklame budet, som nok var den 1. jeg ikke var bange for J. Min veninde og jeg sidder så og drikker et par kopper te sammen og snakker, og jeg har det betydeligt bedre, indtil hendes søn på 3 vågner. Der begyndte jeg igen at overfortolke alting, blandt andet knækkede han nogle kiks over, og min veninde og sønnen snakkede om at til højre ligger Netto og Kvickly og til venstre derude af hvor jeg bor ligger Superbest. Så straks fik jeg paranoia på igen og følte mig absolut ikke velkommen. Så jeg skyndte mig hjem igen.
Hjemme igen efter endnu en helvedes tur, prøver jeg med forskelligt musik for at finde ud af om noget kunne overdøve stemmerne, eller ændre dem til andre emner.
Til sidst finder jeg noget ret ondt industrial som får mig til at slappe lidt af.. for nu råber stemmerne kun "SÅ SLUK DA FOR HELVEDE FOR DET PIS. HVAD HAR DU GANG I??" ender så med at jeg sætter Venetian Snares på, som er noget ret fucked up drill'n'bass/noize.. utroligt nok slapper jeg ret meget mere af nu end tidligere da jeg hørte chill-out. Som om den ene galskab prøvede at bekæmpe den anden. Jeg tog da mod til mig med noget søvn og tog 5 ml GBL. Tidligere for øvrigt da jeg kom hjem fra silkeborg drak jeg også en fanta med GBL, og hørte folk sige, FUCK hvor er han klam, nu drikker han sit eget pis for at blive lam af de stoffer som bliver udskilt gennem urinen.. Jeg får nu nogle timers søvn det er i hvert fald blevet aften da jeg vågner, men stemmerne er der endnu. Og jeg bliver mere og mere panisk. Jeg vil tro det er jer jeg får en del lange og gode chats med nogle venner på IRC og MSN.
På et tidspunkt her har jeg også så meget paranoia over mine stoffer og tror at de er blevet forbyttet med noget helt andet at der er stryknin i det og hvad ved jeg.. så smider det udenfor i en blomsterkrukke jeg havde stående, nok også lidt i håbet om at mine fjender ville hente det og lade mig være, for måske var det det som de var efter. Jeg bliver så hurtigt overtalt til at hente det ind igen, gemme alt det psykedeliske langt væk og så ellers tage en god dosis diazepam. Jeg gemmer alt på nær diazepam'en væk, men er MEGET mistroisk over om det overhovedet er diazepam, er sikker på det er gift, da det lugter slet ikke som det burde. Men bliver så overbevist af folk på chatten at min lugtesans jo nok heller ikke helt er normal. Og når det så også har ligget i en plastboks med tryptaminer som DPT som lugter noget, så tager jeg mod til mig og hælder hvad der svarer til en 2 kr. ren diazepam op i hånden. Selvom jeg egentligt havde en vægt.
På dette tidspunkt er jeg så panisk ræd og synes bare ikke diazepam'en slår det nok ned og vil bare gå ud som et lys hurtigst muligt. Så Indtager 10 ml GBL, hvilket vidst svarer til 16 gram GHB, som er en gigantisk dosis. Dødelig for de fleste, især når man tænker på de 100+ mg stesolid jeg samtidigt havde i blodet. Men heldigvis har min tolerance været så høj, og jeg har vel været i så kraftigt et adrenalin chok at respirationen ikke er gået i stå og jeg var kradset af. Jeg vågner så dagen efter. Omkring middagstid mener jeg. Jeg chatter videre med mine venner over nettet og får taget mig sammen til at gå udenfor, da kvindestemmen stadigt råbte at nu kom jeg fandeme ud derfra, og der ikke var nogle mandestemmer som ville voldsmadre mig og røv pule mig i en skov. Jeg går så over på tanken og køber noget drikkelse samt en pakke smøger og skynder mig hjem igen. Panisk ræd for alle jeg møder.
Efter jeg har røget en smøg fortæller jeg til mine venner på nettet at nu føler jeg mig klar til den lukkede, og jeg tog det første og bedste tog ud til mine forældre som bor 4 stop fra mig. Toget var ret tomt da jeg stod på.. der sad kun en pige på et sæde længere henne som snakkede med et par fyre som sad på de næste sæder igen. Stemmerne er nu meget tydelige og den ene ringer op og siger "så er han her, og vi har ham" næste station kommer en mand ind med en plasticpose og sætter sig lige ved sædet bag ved mig og jeg er 100% overbevist om at posen indeholder et oversavet jagtgevær og næste station er mit endeligt. Der kommer så et ældre par ind i toget, og det går også op for mig at jeg er kørt for langt.. så springer af.. finder en bus ud mod mine forældre og støder heldigvis på min far der er på vej op at handle ind.
Inde i Alta er jeg sikker på at folk snakker om mig, og jeg må konstant spørge min far om nogen snakker om mig. Vi kommer så hjem og jeg ligger alle kortene på bordet om hvor heftigt mit misbrug er. Og jeg vil altså gerne køres på psykiatrisk skadestue senere. Det meste af søndagen går med at vi snakker og jeg ser lidt TV, men overfortolker stadigt ALT og ser konspirations mod mig alle vegne. Jeg ligger mig så op i sengen og prøver at få noget hvile, og straks er stemmerne der igen. Og jeg er sikker på "fjenderne" som vil mig til livs ligger udenfor på altanen, så jeg sender en SMS til min mor om hun ikke nok vil kigge udenfor om der er nogen, hvorefter hun kommer op og beroliger mig at der altså intet er.
Kort tid efter hører jeg et kraftigt skrig, og min søster råbe "hvad har jeg gjort??" hvorefter jeg hører en motorsav blive startet og min familie brutalt blive myrdet. Og så skyndte jeg mig ned og bad om at blive kørt ud på psykiatrisk skadestue med det samme. Derude kommer jeg straks i samtale med et par psykiatere, og var helt rolig, fortalte hele forløbet igennem. Og da de jo selvfølgelig kom med deres løftede pegefingre fik vi en længere snak om de forskellige stoffers virkning på hjernens receptorer osv. Hvorefter de var ret forbløffede over hvor meget jeg egentligt vidste. Jeg bliver så tilbudt at få noget medicin og tage hjem igen, en seng at overnatte i eller ambulant behandling. Jeg vælger så at overnatte på stedet, og får en sovepille samt 25 mg truxal.. jeg prøvede nu også ihærdigt at fortælle hende som kom med Truxal'en at sidst jeg åd sådan en sov jeg i 30 timer. Og når jeg ser tilbage på det nu.. så ville jeg MEGET hellere have haft et par ekstra sovepiller og intet antipsykotisk. For dagen efter var der ikke ligefrem meget liv i mig. Totalt zombie som fattede hat. Og jeg kan ærligt talt ikke huske andet fra den dag end at jeg fik en juice og noget yoghurt til morgenmad derinde.
Konklusion:
Jeg har nu meldt mig til noget frivilligt kognitiv behandlingstilbud, og er faktisk enormt lettet, har vel nok aldrig været så høj på livet som jeg er nu. Min årelange downward spiral er brudt, og jeg har fået fjernet den MEGET tunge byrde der hedder selvfornægtelse.
Jeg har jo også kørt et ret heftigt IV speed misbrug især i januar/februar, så har lidt en teori om at det har været en påbegyndende speedpsykose, som blev udløst af en god omgang lsd, MDMA og så en smule speed i weekenden.. Jeg har i hvert fald taget betydeligt større doser af psykedeliske stoffer samt kombinationer, uden den mindste snært af paranoia.
Og uden den indsigt det her psykose trip gav mig, så tror jeg ærlig talt ikke at jeg ville nå at blive 25 år.
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
