Substans/er: Hash
Setting: I byen
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Begynder
Dosering og anden informaton om substanserneca. 1 g. - var ubevidst om mængden?
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.Tja, jeg var alene først under "trippet", men var sammen med en ven resten af det.
Mental tilstand? Hmm... jeg har aspergers syndrom?
TriprapportenHej med jer.
Det her er en lidt underlig oplevelse med hash, jeg ikke har prøvet før, som jeg gerne vil dele med jer. Siden at mange af jer er nogen åbne mennesker, og måske genkender samme fænomen.
Det var den 26 februar, og husker det var en fredag. Jeg kommer i skole med en joint, som jeg lavede dagen før.
Troede der var et halvt gram, men jeg tror det var mere end det, for jeg blev virkelig knoklet af det.. wow.. Det var sgu noget af det underligste, jeg har prøvet.
Anyways, jeg er færdig med engelsk og tager ud til cykelstativerne, for at ryge den, og bliver ret ligeglad med at børn og voksne render forbi.
Da jeg er nybegynder med joints, var det en ret slatten en. Jeg får så tændt den, og jeg begynder at få lidt grineflip. Men ikke så meget, som jeg ellers har plejet at få. Tror det, var den femte gange jeg røg hash?
Well, imens jeg suger den fede, får jeg et opkald. Mærkeligt er, at jeg ikke høre den, siden mobilen ikke er lydløs.
Jeg ringer så til ham, men imens jeg ringer, så kan jeg pludselig mærke at jeg er begyndt at blive ret stenet..
Jeg kan ikke rigtigt forklare det helt. Men jeg fik så den følelse at alt var dejligt, og skønt, og benene føltes som gele
..
Mig og vennen får aftalt, at vi skal mødes hos ham.
Imens jeg smutter nogen meter derned af, sætter jeg noget musik på - The Who, med nummeret "Magick Bus", og da syntes jeg at denne gamle rock klassiker bliver intens. Så intens, at siden jeg har høre-bøffer på, så tror jeg at musikken forgår inde i knolden på mig. Men da musikken skifter over til hardcore punk rock like Paragraf 119, føler jeg en aggression i kroppen, som om det vender afsky mod alt, det jeg ser..
Eftersom jeg også frådet lidt karamel-stang, blev min mund også fuldstændig tør, og klistret. Og det er som om den skriger: ”Vand!!! Jeg vil ha’ vand!!!”
Da jeg er på vej ned til et busstoppested og nogen tanker, begynder nogen underlige ting at ske. Min hals begyndte at blive ”giraf agtig”
, og blev ligesom en fjedre. Samtidig føltes det som jeg gik på fliser eller klodser. Det føltes også at jeg holdte skistave, og min krop var som.. tja.. robotagtig. Meget uhyggeligt, men alligevel fedt, mest bizard. Virkelig kompleks.
Anyways, da jeg lukker øjnene dukker flimrende farver op, sådan mørkerød, mørkegul osv.
Og hele tiden falder jeg i staver, imens jeg går!! Og jeg måtte hele tiden sige til mig selv, at jeg burde tage mig sammen, samtidig jeg tænkte på at jeg skulle ha’ noget vand straks.
Men fantasien blev speciel, meget specielt. Da jeg forestillede mig at jeg havde vinger, så var det som de var der, selvom jeg vidste udmærket godt at de ikke eksisteret, selvom jeg kunne se dem for mig, at de blafrede i vinden.
Det var underligt. Alligevel havde jeg det fedt. Også skræmmende, fordi jeg fik en følelse af: ”mig og verden”.
Jeg følte mig alene og magtesløs, og for at være helt ærlig blev jeg panisk og samtidig fascineret af disse visuals eller ændret sanseopfattelse.
Da jeg så når til biblioteket ser jeg flag, og en masse folk. ”Hvad fanden sker der?” tænker jeg, og kigger forundrende på gamle mennesker, og forældre med små børn, der holder latterlige papirdannebrogsflag.
Jeg skuer mod vejen, og det går op for mig – hvorfor? Mere end 700 soldater marcherer i gaden, anført af glade borgere.
Det var nemlig den dag, hvor soldaterne får deres flagdag – det husker i nok?
Men altså, i stedet for hylde dem og deres latterlige krig for tomme værdier i Afghanistan, går jeg mod den modsatte retning.
Jep, jeg går lige direkte imod borgerne på fortovet, som går ind mod mig. Jeg kommer til at støde ind i dem, og imellem tiden, da jeg stadig var skæv, mumlede jeg nogen ting.
Siden jeg går den modsatte retning, får jeg nogen skæve blikke fra soldaterne og borgerne. Det fandt jeg så ret sjovt, og giver dem fingeren.
Endnu blev de pist over, at jeg råbte: ”Fascister” efter dem, og så fandt jeg ud af at jeg kom på TV. Nåh?
Endelig efter lang tid, når jeg over til min ven. Det første jeg gør er at jeg tager noget frugt, og drikker vand.
Men jeg bliver virkelig dårlig.. så dårlig, at jeg skynder mig ud på toilettet, og tror jeg skal brække mig.
Der på lokummet sidder jeg på gulvet i nogen minutter, og det hele svimler for mig. Jeg rejser mig op, og ser mit ansigt i spejlet.
Øjnene er rødlige, og ansigtet er bleg som en blodtørstig vampyr. Vi går så op og ser en film, og imens putter jeg mig under hans dyne og stener filmen.
Jeg vender og drejer mig, og er fuldstændig ukoncentreret. Men til sidst, går det meget godt, da han invitere mig til at gå en tur.
Da han får hævet sine penge, smuttet jeg hjem. De gamle opdagede ikke jeg var skæv, og jeg var ikke så knoklet mere.
Fik spist noget kage og drukket mælk, og bagefter lagde jeg i min seng, og sov til vi skulle ha’ aftensmad.
Så fik jeg sovet rusen ud. Det var underligt, fedt, uhyggeligt .. og bizard.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
