Substans/er: Hash Setting: I naturen Var du sammen med andre: Ja Erfaring: Ved en hel del efterhånden
Dosering og anden informaton om substanserne 1 joint med ca. 0.5 - 0.7 g hash i.
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm. Hjemme hos en veninde Sindstilstand helt i top Rask og glad
Triprapporten Det var torsdag, og en anelse koldt udenfor. Mig og min veninde, som jeg her i rapporten vil kalde for Mika (ikke hendes ægte navn), havde efter skole besluttet os for at tage hjem til hende og hyggesnakke, siden vi ikke skulle noget alligevel, vores kærester var på arbejde. Hun ryger til hverdag, jeg ryger 3-6 gange om måneden.
Det var til start, ikke planen at vi skulle ryge et joint, mest fordi hun ikke lige havde noget på sig på det tidspunkt, og hendes dealer var ude af byen. Men som vi sad hjemme hos hende og røg smøger, kom vi ind på emnet om hvad vi havde lavet af dumme og sjove ting, under påvirkelsen af hash. Det gav en meget stor lyst til at ryge et joint på det tidspunkt, så vi prøvede at få fat på hendes kærestes dealer, som også bor i byen. Det endte så med at vi samlede nogle af vores penge sammen og cyklede op til ham og købte en klump.
Da vi så kom hjem igen, begyndte hun at rulle den. Det skal lige siges at jeg på det tidspunk ikke havde rullet et joint før, eller set nogen gøre det, så det var faktisk også aftenen jeg lærte at rulle joints. Da hun havde rullet jointet, og tændt det, sad vi og snakkede lidt imens hun tog de første hiv. Hun gav mig den, og jeg tog nogle hiv, følte mig meget tør i halsen, men ellers klar i hovedet i ca. 10 minutter før det begyndte at virke.
Jeg får altid meget hjertebanken lige når jeg begynder at blive skæv, og jeg kan altid vurdere hvor påvirket jeg bliver, alt afhængig af hvor hårdt hjertet slår, og i hvor lang tid hjertebanken står på. Jeg tager det stille og roligt fordi jeg er van til det, læner mig tilbage i sofaen, og glæder mig til at få hvad der føles som et godt trip.
Jeg begynder at føle mig fjollet og glad, alt Mika siger er ligepludslig meget sjovt, så jeg sidder og griner af hende. Mine kinder begynder at føles underlige, fordi jeg smiler så meget, så jeg fortæller hende at mine kinder smager underligt, og det får hun så et godt grin ud af. Derefter har vi nogle meget normale samtaler, som jeg ikke helt kan huske, Mika virker ikke så påvirket, men hun har efterhånden også udviklet noget af en tolerance over for stoffet.
Det underlige sker da jeg når højdepunktet i min trip efter ca. 30-40 minutter; jeg sidder på sofaen og kigger rundt i hendes stue, da jeg ligepludslig bemærker at der står en blæser (en ventilator) ved siden af hendes sofa. Af en eller anden grund, flipper jeg helt ud over det, jeg tror simpelhen ikke på at den er virkelig. Jeg er en smule panisk, men samtidig griner jeg stadig, og er stadig glad. Jeg begynder at prøve på at forklare min veninde Mika hvorfor jeg er så forvirret over den blæser, jeg syntes ikke at det var normalt at der skulle stå sådan én i stuen. Det tager mig lidt tid at få sætningerne til at hænge sammen, fordi at jeg griner så meget. Hun fortæller mig så at det er meget normalt at der står en blæser i stuen, det er for at fjerne lidt af duften af røg. Men jeg tror naturligvis, i min skævert, stadig ikke på det, så jeg rejser mig op af sofaen og går rundt i lejligheden for at få et overblik - jeg er helt sikker på at jeg har hallucineret den blæser. Jeg står på et tidspunk i gangen og kigger ind i stuen, og dér føles det som om at min virkelighed bliver splittet i to. Den ene virkelighed er en drømmeverden, hvor jeg hallucinere underlige ting frem, og hører min veninde sige ting som ikke giver mening, og den anden virelighed er den ægte, hvor jeg ved at jeg har røget og bare er megaskæv.
Jeg sidder lige pludslig i sofaen igen, min veninde virker lettere forvirret over min reaktion, men hun griner bare af mig og lover mig at hun nok skal drille mig med det i fremtiden. Jeg bliver på et tidspunkt nød til at gå over til blæseren og røre den, for at sikre mig at den er virkelig. Jeg føler at jeg sidder lige på grænsen imellem mine to virkeligheder, og jeg kan ikke gå helt ind i udelukkende den ene af dem. Det er lidt frustrerende, men jeg ignorere det, og nyder mit trip.
Når Mika snakkede, føltes det som om at hendes historier smeltede sammen, til én stor meningsløs fortælling. Jeg kan huske at jeg troede at hun fortalte mig at hendes dealer havde mødt en gammel dame bag en butik, i en skov, midt om natten, og at den gamle dame spurgte efter kablet til den trådløse printer. Det var meget underligt, jeg havde mistet tidsfornemmelsen, og derfor troede jeg aldrig at hun blev færdig med én sætning, det blev bare meeeget langt og forvirrende. Men også sjovt, for det gav slet ikke mening.
Jeg lægger mærke til at det snart er tid til at min kæreste kommer hjem fra arbejde, og jeg skal over til ham. På det tidspunk vidste han ikke at jeg røg, så jeg var ret nervøs for om han ville finde ud af det. Der var gået ca. 2 timer, og jeg var stadig ret skæv - jeg var kommet ud af de to forskellige verdener, men jeg følte mig sløv og langsom, både i talen og i motorikken. Jeg var også meget sulten. Så jeg besluttede mig for at cykle hjem til kæresten, tage et bad og noget at spise, og så håbe på at jeg var mere normal efter det.
Det skete bare ikke, jeg tog cyklen, og slingrede igennem byen, til min anden venindes lejlighed. Hun var sammen med kæresten, men jeg lokkede hende til at lukke mig ind, og låne mig et bad og noget at spise. Jeg tog et bad, følte mig lidt mere klar, men ikke helt endnu. Jeg gik ind i hendes køkken og stod og spiste rugbrød med pålægschokolade, og dyppede det i kartoffelmos. Ja, det smagte ikke så godt, men jeg spiste det, fordi jeg var sulten. Min veninde kommer ligepludslig ind og siger til mig at jeg står og fniser, og at hendes kæreste er ved a fatte mistanke. Han er meget imod dét at tage rusmidler, så hun beder mig om at gå ind og sove lidt på hendes seng. Hun var ikke sur, hun syntes vist det var meget morsomt. Jeg gik ind og lagde mig, sov i en halv times tid, og stod så op og cyklede hjem til min kæreste, som selvfølgelig var hjemme på det tidspunkt. Jeg væltede lidt rundt, og var lidt uklar i hovedet, så jeg følte at han ville lægge mærke til det hvis jeg snakkede eller lavede noget, så jeg smed mig bare på hans sofa, mumlede at jeg var meget, meget træt, og faldt i søvn igen.
Det var en anderledes oplevelse, jeg morede mig meget godt. Jeg er siden da blevet mere efaren, min kæreste ved nu godt at jeg ryger, og vi gør det også sammen en gang imellem. Jeg undrer mig over at jeg var så skæv i så længe, men jeg har på fornemmelsen at der måske var lidt mere i det joint alligevel.
_________________ I tried sniffing Coke once, but the ice cubes got stuck in my nose. ~Author Unknown
|