Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 16 feb 2019 12:00


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 11 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 18 nov 2010 22:50 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 18 nov 2010 22:23
Indlæg: 0
Substans/er:
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Nej
Erfaring: Begynder

Dosering og anden informaton om substanserne


Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.


Triprapporten
Nu har jeg længe siddet og læst forskellige triprapporter herinde, og syntes selv, at jeg ville dele en med alle de brugere der nu er her :-) Jeg er ikke nogen erfaren bruger, og holder mig fra alt andet end en joint på Roskilde Festival (I hvert fald efter denne oplevelse!)

Nå, men til selve historien.
Det hele startede med, at min gymnasieklasse en fredag skulle på tur, til et sted på landet. Det gad jeg og en veninde ikke, så vi aftalte at mødes med nogen af mine veninder, plus en fælles ven, for at tage på staden og hygge os istedet. Så på dagen tog C og jeg afsted mod staden, for at mødes med 4 venner. M, G, F og E, hvor G er ret erfaren i forhold til det med stoffer, og M vist nok har prøvet det meste (og begge er drenge) er F, E og jeg meget uerfarne, og C ryger skunk et par gange om dagen. Jeg havde før prøvet at ryge lidt til nogen fester rundt omkring, men fandt det ikke sjovt lige til fest, da jeg altid ender med at sidde og filosofere samt spise en hel masse.

Nå! Men vi var altså draget afsted til Christiania og endte på Nemoland, efter C, G og jeg havde været ovre efter nogen færdigrullede joints. Der sætter vi os på en bænk, med colaer, vand og chips, og begynder at ryge den første joint. Jeg får nok røget lidt mere end jeg skulle, men jeg har det dog morsomt. E og jeg har nogen utrolige grineflips over, ja, det ved vi ikke helt, og bedst som vi er stoppet og jeg har taget et sug af min smøg, begynder jeg at grine igen så røgen åbenbart bliver pustet ud på en sjov måde, så vi begge falder sammen af grin endnu engang...

Den dårlige oplevelse starter først for mig, da jeg skal på toilettet. Jeg sidder ved siden af F og siger "Jeg skal tisse." F kigger på mig og siger at jeg lige må vente til hun har røget sin smøg færdig. Det bestemmer jeg mig så for, indtil jeg gerne vil afsted og E vælger at følge mig. Jeg når ca. at gå 10 m. inden det hele bliver sort og jeg mister balancen, bliver halvt grebet og falder til jorden. M og G kommer vistnok og henter mig, får mig tilbage til bordet og tvinger lidt vand i mig. Men alt var helt sort, og mens jeg sidder der, ender jeg op med forfærdelige og ubehagelige tanker om at jeg er blevet blind, eller måske er død. Dertil kommer kommentarerne. "Amen, jeg kan ikke se! Jeg er blind! Er det altid sådan? Er jeg død? Er jeg død nu? Jeg kan ikke se noget!"

Mit syn kommer langsomt tilbage, og åbner sig som en smal stribe, som langsomt lukker op. G kigger lidt bekymret på mig og siger, at jeg er helt bleg og har hvide læber, samtidig med at han tørrer koldsved af mit ansigt. Med et bliver altid blændende lyst, som hvis man sætter lysfølsomheden op på et billede og det bliver helt blåligt. Jeg blinker med øjnene, prøver at fokusere og bliver ved med at spørge 'Hvorfor er alting så lyst? Hvorfor skinner solen så meget?' F har imidlertid fået det rigtig dårligt, og vil ikke have at nogen rører ved hende. Den hentydning fatter jeg på ingen måde, for jeg begynder at kramme hende, nusse hende på armen og fortælle hende at alt nok skal gå, selvom vi ser alting for lyst...

F har solbriller på, og dem tænker jeg, at hvis jeg tager dem på, så bliver lyset normalt igen! Det gør jeg så, men alting bliver grønt. "Hvorfor er alting grønt?" Spørger jeg så, og G tager solbrillerne af mig, mens han siger at jeg skal ligge mig henover bordet med hovedet i armene og slappe lidt af. Derefter vender mit syn laaaangsomt tilbage (Sådan føles det i hvert fald, det hele føles som om der er gået flere timer, måske dage hvor alt har snurret rundt og jeg har været delvist blind og blændet, men de andre siger at der maks gik 20 minutter..)

Da jeg kan se normalt igen, skal jeg virkelig tisse! Jeg bliver ved med at plage F, som igen vil ryge en smøg færdig, indtil jeg siger til hende. "Prøv nu at hør for fanden, jeg tror at jeg har pisset i bukserne." For sådan føltes det, mellem mine lår var der helt fugtigt og varmt, som om jeg havde tisset i bukserne. Da jeg endelig får hevet hende ud på toilettet er mine bukser knastørre, og jeg kan faktisk ikke engang tisse.... Derimod kigger jeg meget på akvariet i loftet og drømmer om at være en lille fisk.

Dagen ender med at jeg tager hjem og bestemmer mig for at bage en kage, spise den alene og derefter gå i seng kl 18 og sove til langt ud på morgenen den næste dag.


Dette er den første lille historie jeg har skrevet ind, og der er en masse ting jeg godt kunne tænke mig svar på, bl.a. hvorfor mit syn forsvandt, jeg troede at jeg havde tisset i bukserne og hvorfor alting blev så lyst.

Jeg har sidenhen røget både skunk og hash, uden nogen problemer, især på Roskilde Festival ;-) Tak for denne gang!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2010 19:47 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 15 sep 2009 15:32
Indlæg: 137
Det med dit syn kan jeg ikke give noget svar på; det lyder skræmmende at du falder om. Tænker at du har siddet længe ned førend du pludselig rejser dig op og begynder at gå, hvilket kan have givet mangel på blod til hjernen, og så besvimer man. Samtidig er hash blodfortyndende, men det lyder stadig meget ubehageligt.
Hvad angår lyset, så mener jeg at ens øjne bliver mere følsommer overfor lys, når man ryger, og så tørrer de jo også ud.

Til gengæld tror jeg de fleste har prøvet at føle sig fugtige i skridtet, når de har været påvirkede. Det er helt normalt, og følelsen er meget mere intens på lidt hårdere stoffer.

Håber ikke du prøver at kollapse igen, men kun har gode oplevelser herfra :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 dec 2010 03:40 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 dec 2010 16:11
Indlæg: 136
Geografisk sted: Danmark
Hej Rytter :)

Som der står inde på 'Fakta om stoffer' så er nedsat motorik, angst, forvirring , desorientation og nedsat hukommelse nogen af de negative effekter der kan fremkomme ved brug af hash.

Rimelig nederen at du oplever det hele på én gang :/

Min erfaring siger at hvis man rejser sig for hurtigt op når man har røget, så kan man sagtens blive desorienteret, hvilket måske kan forklare hvorfor du faldt, og hvordan du oplevede situationen umiddelbart efter(især hvis man ikke ved hvorfor det sker), ligesom du heller ikke var bevidst omkring hvor lang tid der var gået.

Siden du nævner at du sidenhen har prøvet dig frem igen, går jeg ud fra det ikke var for nylig, men måske om sommeren?, og hvis solen har blændet dig, eller blot været skarp, så kan hash godt få det til at føles mere voldsomt, dernæst blev det lyst fordi dine sanser er meget mere modtaglige, altså på den måde at du oplever det stærkere... kunne jeg forestille mig.

men det har jo så åbenbart ikke slået dig ud af kurs :)

_________________
Sund kost og motion... og narko!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 dec 2010 20:33 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 18 nov 2010 22:23
Indlæg: 0
Tak for jeres svar :D
Ja, det lyder rigtigt nok, og det var lige før sommerferien, en varm Juni dag med masser af sol :)
Jeg har sidenhen haft gode oplevelser på roskilde, men agter ikke at gøre det andre steder end der!
Hilsner herfra :p


Top
 Profil  
 
Indlæg: 18 dec 2010 17:33 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 21 okt 2008 02:20
Indlæg: 599
Geografisk sted: Nordkysten
Det du beskriver har jeg selv prøvet 3-4 gange. Det er hovedsageligt sket efter jeg har røget stærk indica skunk eller sort nepal.

Det starter med en hyletone i mit venstre øre, kvalme, træthed, svimmelhed og langsomt sortner det for mine øjne, jeg mister hørelsen fuldkommen og så jeg besvimer for et kort øjeblik. Der flere timer før jeg får det okay igen.

Men fænomenet er ikke helt ualmindeligt, nogle kalder det "greening out" jeg kalder det 'for meget af det gode'. Vil tro det kunne skyldes et styrt i blodsukker da cannabis er med til at sænke ens blodsukker niveau, hvilket også har sin andel i at gi en "fråderen på". (:

Vær opmærksom på din krops signaler og ha evt. nogle druesukker tabletter i lommen når du skal fyre den fede. Bare et godt råd.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 dec 2010 19:55 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 18 nov 2010 22:23
Indlæg: 0
Det passer nok meget godt :) Dog mistede jeg ikke hørelsen, men det flød vist lidt sammen for mig. Og det vil jeg huske til næste gang, tak for dit svar :D


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 jan 2011 02:15 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 03 jan 2011 02:06
Indlæg: 0
SunshineJunkie skrev:
Men fænomenet er ikke helt ualmindeligt, nogle kalder det "greening out" jeg kalder det 'for meget af det gode'. Vil tro det kunne skyldes et styrt i blodsukker da cannabis er med til at sænke ens blodsukker niveau, hvilket også har sin andel i at gi en "fråderen på". (:


Er altså nødt til lige at rette dig - cannabis nedsætter ikke dit blodsukker, i modsætning til f.eks. alkohol, som netop nedsætter blodsukkeret.

Hvis i selv vil læse hvorfor du bliver sulten af at ryge dig skæv:

"Ever wonder why marijuana gives you the munchies? Well, the active ingredient in marijuana (THC) is very chemically similar to the chemical in your body that tells your brain that you are “hungry”. Normally, this chemical is released into the bloodstream in response to an empty stomach. It circulates in the blood until it reaches its target receptors in the brain, where it binds to the receptor. This binding causes a signal cascade which then “tells” the brain that you are hungry. When THC is circulating in the bloodstream (after smoking or ingesting marijuana), it is capable of binding to this “hunger” receptor (due to the chemical similarity), which then stimulates the same signal cascade which tells your brain that you are hungry. Therefore, even if you have just eaten, your brain gets fooled by THC into thinking that you are “hungry”."


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 jan 2011 22:41 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 18 nov 2010 22:23
Indlæg: 0
Xanthom:
Det lyder ret spændende! Nu er det ikke for at lyde helt blank, men jeg har ikke den store forstand på alt sådan noget. Bliver virkningen kraftigere hvis man indtager cannabis via. bong? Mere for egen viden, jeg skal nemlig ikke have for meget, og slet ikke efter denne tur ;-)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 jan 2011 15:38 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 03 jan 2011 02:06
Indlæg: 0
jeg kan ikke svare med sikkerhed, så hæng mig ikke op på det :) men vil da tro at hvis du indtager større mængder THC (cannabis), som du jo gør ved bong, vil effekterne blive kraftigere, derindunder dine "munchies"

mvh. Xanthom


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 jan 2011 21:09 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 18 nov 2010 22:23
Indlæg: 0
Hm, lyder fornuftigt!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 20 jan 2011 02:35 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 15 sep 2009 15:32
Indlæg: 137
Lidt offtopic, men Xanthom, hvem/hvad er din kilde?
Normalt er receptorer _meget_ specifikke, så undrer mig lidt over, at det er forklaringen.

Skal lige siges, at jeg er for doven til at søge på emnet :)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 11 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team