Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 22 jun 2018 01:48


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 8 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 29 mar 2012 19:22 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 29 mar 2012 16:45
Indlæg: 14
Geografisk sted: København
Substans/er:
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du alene: Nej
Erfaring: Begynder

Dosering og anden informaton om substanserne:


Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:


Hej alle sammen, jeg er ny her. Jeg vil gerne have lov til at fortælle om et helt utroligt trip som jeg havde med min ven Kasper i søndags d. 25. marts. Jeg skrev det meste af den følgende triprapport umiddelbart efter at virkningen tog af. Oplevelsen gjorde et så stort indtryk på mig at jeg har prøvet at få det hele med, men der er desværre en masse detaljer jeg har glemt, og kronologien skal absolut tages med en gran salt. Derudover: Enjoy!

* * *

Klokken var lidt i tolv om formiddagen da Kasper ringede mig op og spurgte om jeg havde lyst til at spille basket. Jeg var en smule groggy da jeg faktisk lå og sov da han ringede, men jeg accepterede alligevel invitationen. Jeg er faldet i den uvane at gå meget sent i seng og sove til klokken to om eftermiddagen når jeg ikke skal til time, men den dag var så klar og solrig at jeg følte mig taknemmelig over at være blevet vækket.

Jeg hoppede i træningstøjet, lagde min basket-bold i tasken og begav mig hen mod universitetet hvor der ligger en lille basket-bane. Der sad jeg i mindst en halv time og solede mig og spiste appelsiner inden den dovne hund til Kasper dukkede op på sin cykel. Han virkede ikke specielt interesseret i at spille basket, og allerede efter en halv time spurgte han om vi ikke hellere skulle finde en hyggelig plet i Amager Fælled og ryge en joint. Lidt skuffet gik jeg med til hans forslag selv om jeg lige havde snakket i telefon med min mor og sagt at jeg ville besøge hende senere på dagen.

Så tog vi hjem til mig for at hente skunken. Jeg har et lille kollegieværelse på Amager lige i nærheden af universitetet. Det er sgu fedt nok. Jeg vil ikke betegne mig selv som en erfaren ganjaryger; jeg har nok kun været skæv ca. 20 gange i mit liv; men et par dage tidligere havde jeg været på Staden med min ven David og købt noget skunk for første gang. Kasper har røget en del gennem årene, men har aldrig haft en oplevelse der ligner den jeg snart vil beskrive.

Han satte noget musik på mens jeg tog et hurtigt brusebad hvorefter vi blev enige om at ryge den første joint i værelset og evt. tage en anden med ud. Jeg havde som sagt masser af skunk liggende, men kom i tanker om en færdiglavet, uantændt joint som min ven David havde fundet på gulvet i en bar og foræret mig et par dage tidligere. Jeg havde været lidt forsigtig med at ryge den fordi man jo aldrig ved med ting man finder på gulvet, men den lugtede af pot, så vi blev enige om at det ville være OK.

Vi blev hurtigt klar over at vi havde med noget heftigt shit at gøre. Efter de første par sug sank jeg helt sammen i min kontorstol og kunne hverken koncentrere mig om Kasper eller Michael Jackson. Jeg sad bare som en zombi og tyggede mekanisk vindruer. Efter en kort pause fra jointen hørte vi Jeff Buckley og tog nogle hvæs mere. Her var det at Kasper sagde at han ikke kunne nyde musikken selv om han normalt godt kunne lide den. Han så mere og mere utilpas ud og lagde sig til sidst ned i min seng. Imens var jeg brudt ud af min zombi-lignende tilstand og begyndt at synes rigtig godt om musikken. Da Jeff Buckley havde givet falsetten gas i et par minutter, bad Kasper mig om at spille My Bloody Valentine i håbet om at noget andet musik ville bringe ham i bedre humør. Fuck, hvor lød det også godt i mine ører! Snart glemte jeg helt at Kasper lå og led to meter fra mig.

Mens jeg sad og nikkede i takt med beatet, blev jeg en smule svimmel. Jeg åbnede øjnene og fik lidt bedre styr på mig selv. Så lukkede jeg øjnene igen og fik det underligt. Det føltes som om jeg udsendte en slags energi fra mit hoved i den retning jeg nikkede. Denne energi havde en magnetisk kraft som trak mit hoved med sig når jeg sendte den ud. Jeg tog mig til panden for at komme til mig selv – blot for nu at føle den magnetiske kraft imellem min hånd og mit hoved. Det var en fantastisk dejlig følelse, som en hårbundsmassage, men dybere: en hjernemassage med min elektromagnetiske hånd. Jeg fattede ikke hvordan det gik til, men jeg tænkte at urten havde gjort mig fintfølende for elektriske impulser i kroppen eller sådan noget. Jeg holdt hænderne ud for tindingerne, foran panden, bag nakken – hvor end jeg placerede dem, fik jeg den lækreste følelse, en slags elektrisk prikken.

Så hørte jeg Kasper grine ad mig. Han havde åbnet øjnene og overværede nu mine tai chi-agtige bevægelser fra sengen. Jeg grinede lidt med for ikke at gøre ham nervøs og førte så hænderne ned over mit bryst og min mave, som en metaldetektor. Igen brusede det med velbehag i de kropsdele jeg "scannede" med mine håndflader. Jeg havde en fornemmelse af at mine hænder var blevet udstyret med en guddommelig, helende kraft som jeg kunne sprede rundt i min krop. Jeg overvejede at gå hen og røre ved Kasper, men tænkte at det nok ville freake ham ud, så jeg blev siddende i kontorstolen og koncentrerede mig om at føle energien. Snart begyndte den at suse igennem hele min overkrop: fra navlen op igennem maven og brystet op til hovedet, og ud igennem armene helt til fingerspidserne. Så løftede mine arme sig af sig selv og bredte sig ud til siderne i en ultralangsom bevægelse der forekom mig at være fuldstændig rund og synkron. Da de var helt udstrakte, lukkede de sig langsomt om mit bryst, igen i en fuldstændig cirkulær og synkron bevægelse. Jeg følte mig kun delvis ansvarlig for mine bevægelser. De blev styret af denne hellige kraft der strømmede igennem mig og omkring mig i et harmonisk kredsløb. Når jeg f.eks. spredte armene, føltes det som om et energipunkt imellem dem skilte dem fra hinanden; og når jeg løftede armene, føltes det som om en usynlig damp lige så stille blæste dem i vejret. Hvis jeg ville lave bevægelser der gik imod strømmen, måtte jeg anstrenge mig enormt.

Følelsen af energi blev mere og mere intens i mig og fik mig til at tage hurtige åndedrag og min puls til at gå op. Energien rasede nu igennem mig med 1000 km/t. Jeg kan kun beskrive det som en kæmpe orgasme. Snart kunne jeg ikke holde energien tilbage (jeg ønskede i hvert fald ikke at gøre det), så jeg lod den bare overtage min krop og give den frit spil. Jeg stønnede og åndede som om jeg havde det bedste sex i mit liv og var lige ved at eksplodere i ekstase.

Så begyndte Kasper at freake: ”Ej, er du okay? Ej, det skræmmer mig virkelig, det der.” Jeg prøvede at berolige ham, men var alt for optaget af min orgasme til at gøre det ordentligt. ”Jeg har det bedre end nogensinde,” fik jeg frembragt med udstrakte arme som en eller anden helgen, men Kasper blev mere og mere skræmt af min opførsel og spurgte om vi ikke skulle gå ud. Jeg kunne høre at han rystede på stemmen – staklen var ved at dø af skræk. Da jeg kiggede hen på ham, lignede han seriøst en der lige havde set det mest nøjeren spøgelse. Han rejste sig op, fremstammede en masse halve sætninger og begyndte at lede efter sin pung eller sådan noget. Han undskyldte adskillige gange for sin negative reaktion, men sagde at jeg havde lignet en der blev besat af en dæmon. Så tog han sin jakke og taske på. ”Går du hjem?” spurgte jeg forbavset. Det vidste han ikke lige; han skulle i hvert fald ud derfra nu. Jeg foreslog at tage trappen ned i stedet for elevatoren da jeg frygtede at han ville gå i panik derinde.

Da vi kom ud i solen, fortalte jeg begejstret om min fantastiske oplevelse oppe på værelset, men Kasper stammede bare og kiggede sig nervøst omkring. Så kom han i tanker om at han havde glemt sine solbriller oppe på værelset og spurgte mig om vi ikke kunne gå op og hente dem. Efter at vi forgæves havde ledt efter dem et par minutter, sagde Kasper at det var lige meget og at han bare ville ud. Denne gang gik det lidt bedre, så vi mente godt at vi kunne tage elevatoren ned. Mens vi stod i gangen og ventede, begyndte vi at fnise fordi alt det foregående pludselig forekom os umådelig morsomt. Da elevatoren åbnede, var der en dreng og en pige indeni som skulle ned sammen med os. Jeg tænkte at jeg nu måtte holde masken indtil vi kom ned, men idet vi trådte ind i elevatoren, brød vi begge ud i en kæmpe fnise-frenzy. Jeg skammede mig og kiggede ned på mine fødder, men lige meget hvad kunne jeg ikke holde op med at grine, og det samme galt Kasper. Jeg gad vide hvad drengen og pigen tænkte om os.

Da vi kom ud igen, grinede vi færdigt hvorefter jeg foreslog at tage i 7-Eleven en halv kilometer nede ad vejen. Her begyndte jeg igen at fortælle ham om hvad jeg havde oplevet oppe på værelset. Denne gange svarede Kasper til min store overraskelse at han godt forstod hvad jeg mente; han havde haft den samme følelse deroppe, men i en anderledes udgave. I stedet for at lade sig indtage af den mystiske energi, var han blevet bange og havde lige som forsøgt at lukke den ude. Det var totalt mærkeligt, men han lod til at forstå hvert et ord jeg fortalte ham om min oplevelse. Han havde oplevet det samme på samme tid, bare på en negativ måde. For ham var det som om at jeg havde suget al den positive energi i rummet til mig, så han selv var blevet efterladt med al den negative. Derefter var vi på uforklarlig vis blevet to modsatte dele af den samme bevidsthed hvis man skulle prøve at forklare det. Så mens Kasper havde fundet musikken ubehagelig, havde den lydt smukt i mine ører; mens han havde ligget i sengen og tænkt ubehagelige tanker, havde jeg helet min krop med elektromagnetisk energi; mens jeg havde haft mit livs mest sensuelle oplevelse, var han blevet grebet af en altoverskyggende panisk frygt. Jeg husker ikke hvem af os der fremsatte denne teori, men vi var fuldstændig enige om at det var det der var sket. Det var præcis sådan det havde føltes for os begge to, og det gjorde os fuldstændig paf at tænke på og gav os til at grine helt hysterisk som et par tosser.

På det tidspunkt gik det op for mig at Kasper forstod alt hvad jeg tænkte inden jeg overhovedet nåede at sige et ord. Hele vejen til 7-Eleven tror jeg ikke vi sagde meget mere end "jaja!", "hmmm!", "præcis" o.lign., for det var som alle de væsentlige tanker blev overført telepatisk imellem os. Vi kunne ikke finde ord for hvad vi havde oplevet sammen, men vi kunne se/føle det på hinanden. ”Hold kæft hvor er det vildt at du bare forstår det!” udbrød jeg flere gange imellem latterkramper. ”Du sugede fandme al den gode karma ud af rummet!” råbte Kasper, og vi var flade af grin, for hvor utroligt det end lød, var det præcis det der var sket.

Da vi så kom ud at gå langs boulevarden, blev det først rigtig mærkeligt. Solen bagte ned på asfalten og gav hele det flade søndagsøde område et uvirkeligt skær. Jeg kunne mærke den samme magnetiske energi som før, men denne gang var den imellem min krop og Kaspers og forbandt os. Når vi gik tæt på hinanden, føltes den ekstremt stærk på mig, så stærk at jeg næsten mistede balancen og faldt på røven, så jeg måtte bede ham om at gå et par skridt til siden. Nogle gange føltes den løs og elastisk og fik mig til at se et spindelvæv imellem os der glimtede i solen, andre gange føltes den stærk og urokkelig og lignede en stålbjælke der var boltet fast imellem os. Jeg kunne se på Kasper at han også kunne mærke forbindelsen og havde svært ved at finde balancen hvilket gav mig et nyt latteranfald. Jeg var så taknemmelig for at have en at dele denne oplevelse med. Jeg fortalte Kasper hvordan jeg kunne føle hver eneste rille i mine læber og hvert eneste hår på mine arme. Ja, svarede han genkendende og lo – ja! Det var så fucking syret, det her. Hvordan kunne man reagere ud over bare at grine røven ud af bukserne?

Kasper havde det dog stadigvæk skidt. Hvor fascineret han end var af det der skete, følte han sig paranoid og dårligt tilpas. Vi begyndte at spekulere over om det var fordi han var bange for det ukendte, prøvede at flygte fra oplevelsen, benægte dens virkelighed, i stedet for at imødegå den. Han gik lidt og luftede nogle banale teorier for at prøve at forklare oplevelsen rationelt, men indrømmede at forbindelsen imellem os der var så mærkbar og ligefrem synlig, overgik al forstand. Vi blev enige om at det var langt det vildeste trip nogen af os havde prøvet. Undertiden blev forbindelsen så stærk at jeg følte at Kasper og jeg var den samme person hvilket blev lidt for freaky til min smag og fik mig til at træde lidt længere til siden. Kasper var meget opsat på at forholde sig skeptisk og finde en videnskabelig forklaring. Han snakkede om at vi jo var meget høje og at telepatien kunne være et naturligt psykologisk fænomen som vi bare var for blæste til at opfatte, men han lød hverken overbevisende eller overbevist. Jeg selv var så forundret at jeg kun kunne grine. Jeg lod alle de nye indtryk skylle hen over mig som forfriskende bølger på en strandbred.

Inde i 7-eleven koncentrerede jeg mig dybt om at holde mine varer i hånden og tælle mine penge. Jeg må have set ret lost ud derinde, for kassemanden slog over i engelsk mens jeg stod og fumlede idiotisk med en håndfuld mønter. Kasper blev tilgengæld paranoid og skyndte sig ud af butikken efter at have betalt sin kakaomælk. Et kønt par! Så besluttede vi os for at gå hen til Islands brygge og sætte os. Vi tog en omvej ad en øde, smal gade for at Kasper kunne slippe for at omgås folk, men da vi nåede frem, sagde han at der var for mange mennesker og foreslog at gå en tur på Staden i stedet. Mens han gik og drak sin kakaomælk, frembragte han nogle uappetitlige bøvselyde og klagede over hvor dårligt den smagte. Jeg derimod spiste mine peanuts og tørrede frugter med stort velbehag.

Så spurgte han af årsager som jeg har glemt, om jeg kom meget på skolen, dvs. universitet. Her troede jeg han sagde ”spolen” og gik ud fra at han mente en bar eller café. Da jeg endelig blev klar over at han havde sagt ”skolen”, forklarede jeg ham misforståelsen som igen gav os grineren på. Da Kasper bagefter lavede sjov med mig og gengav de tanker jeg måtte have gjort mig om denne ikkeeksisterende bar, blev jeg igen forbløffet over hans indsigt i mine tanker. Jeg blev også klar over at jeg ikke kunne undvære Kasper på dette tidspunkt, at han lige som var en del af mig og at jeg ville føle mig fuldstændig fortabt hvis han gik sin vej. Selvfølgelig vil man helst ikke være alene når man tripper så hårdt, men det var mere end det.

Så skulle vi krydse en vej. Vi stoppede op og så os for hvorefter Kasper fortsatte ud på vejen. Pludselig så jeg en bus komme farende imod ham. ”Pas på!” råbte jeg. Kasper fik et sjok og så sig omkring, men smilede så bare til mig. Da jeg så mig om igen, var bussen stadig mindst 50 meter væk og nærmede sig i sneglefart. Jeg kiggede forundret på ham, trak på skuldrene og begyndte at grine. Da jeg så ham grine med på den anden side af vejen, vidste jeg at han forstod. Han fortalte mig at han var blevet skidebange da jeg råbte og faktisk havde troet at bussen var ved at ramme ham selv om den havde været langt væk da han så sig for. Vi fattede ikke rigtig hvad der var sket, men det føltes som om vi havde været inde i hinandens hoveder i et splitsekund. Uanset hvad må pigen som krydsede vejen samtidig med Kasper, have troet at jeg havde en virkelig smagløs sans for humor.

Mens vi gik rundt på staden, sagde jeg at der måske var sådan en forbindelse imellem alle mennesker i verden og at de positive og negative energier flyder frem og tilbage imellem os, stiger og falder som væsker i en kemikers reagensglassystem [hvad hedder det?] og bringer os snart i balance, snart i ubalance. Mig og Kasper var ved hjælp af urten blevet opmærksomme på energierne imellem os indbyrdes, men måske den findes imellem os alle? Det er i øvrigt interessant at hverken Kasper eller jeg følte nogen connection med andre forbipasserende mennesker. Kasper var direkte ræd for dem, mens jeg gerne ville undgå dem fordi vi var så vind og skæve. Men os to, det var som om vi var på "bølgelængde" for at benytte Kaspers udtryk. Vi kom på alle mulige teorier om karma og jeg ved ikke hvad, men jeg husker at det føltes nytteløst at tale om. Denne oplevelse lå uden for vores ordforråd. Ved at prøve at beskrive den og fremsætte teorier om den, opnåede vi kun at lyde som to gamle hippier.

Da vi gik forbi en basket-bane hvor en gruppe drenge spillede, jokede Kasper med at udfordre dem og bruge vores overnaturlige evner og telepatiske sammenspil til at besejre dem. Tanken fik os næsten til at dø af grin, men vi var enige om at det var en dårlig idé. Kasper følte sig stadig utryg ved andre mennesker. Han følte sig kuet af dem, sagde han, som en lille dreng der lige har fået tæsk af sin far. Da vi så gik forbi en gruppe mennesker, skete der noget mærkeligt. Nu så jeg menneskerne i et nyt, uhyggeligt lys. De lignede tomme, omvandrende legemer – ”hylstre” var det ord jeg brugte til at beskrive dem for Kasper. Ja, han vidste præcist hvad jeg mente; det var nøjagtig det ord han selv skulle til at beskrive dem med. Endnu engang havde jeg ved telepatisk kraft fået del i Kaspers tanker. Jeg havde fået et glimt af verden som den så ud igennem hans øjne. "Fuuuuck mand!" grinede jeg. "Nu forstår jeg sgu godt hvorfor du er så paranoid" – og han vidste at jeg forstod. Af en eller anden grund fandt jeg det utrolig morsomt at staklen havde gået rundt og frygtet disse zombier i al den tid jeg havde strålet som tusind sole.

Så satte vi os på taget af et skur og kiggede ud over søen indtil Kasper følte at han kunne håndtere mennesker igen. Vi prøvede at perspektivere oplevelsen lidt, for når vi tænkte os om, var det som om den skete i forlængelse af de forrige par uger. Kasper havde været igennem en ret kaotisk tid hvor han konstant havde været travlt optaget enten af arbejde eller out-of-control drukture, mens jeg havde nydt et par af de roligste uger af mit liv. I de få måneder vi har kendt hinanden, har det i øvrigt altid slået mig hvor meget vi har tilfælles: Vi har ca. samme højde, hårfarve og øjenfarve; vi har mange af de samme interesser; vi er begge vilde med meget af det samme musik og spiller musik i fritiden; vi er begge blevet droppet af vores ekskærester inden for det samme år og har haft svært ved at komme på fode igen; vores ekskæresters navne rimer (og det er tilmed nogle ret sjældne navne); vi er begge flyttet til Amager inden for to måneder; vi har gået på meget nærliggende højskoler i Jylland og kender nogle af de samme elever og lærere derfra osv. Jeg ved ikke om alt det har nogen betydning, men på det tidspunkt syntes det at bidrage til ideen om den her connection imellem os.

På vej tilbage til universitetet tog virkningen efterhånden af. Jeg følte den glødende fornemmelse forsvinde og tyngdekraften indfinde sig mere resolut. Jeg mente bestemt at føle energien forsvinde ud af issen på mig. Kasper sagde også at han følte sig roligere blandt mennesker nu. Vi blev tilsyneladende ”ædru” på samme tid, men den slags synkroni overraskede mig ikke længere. Forbindelsen imellem os var nu meget svækket. Jeg følte mig dog stadig lettere opløftet, mens Kasper følte sig mørbanket i hele kroppen. Vi sagde ikke ret meget mens vi gik, og da vi endelig nåede frem til universitetet, vidste vi ikke hvad vi skulle gøre. Vi slog et smut forbi i Netto, købte lidt ind og satte os på en bænk udenfor hvor Kasper røg en cigaret og gentagne gange sagde at han måtte holde op med at ryge pot.

Efter et par minutters stilhed blev vi enige om at gå hver til sit. Det var overstået og der var ikke mere at sige. Jeg prøvede at overtale Kasper til at skrive hans version af oplevelsen ned når han kom hjem, men han virkede ikke så meget for det. Bevares, han havde i det store og hele haft en ubehagelig oplevelse. Klokken var over otte da jeg kom hjem. Det måtte være omkring fem timer siden vi havde tændt jointen som stadig lå på mit gulvtæppe og ikke engang var røget færdig. Stærk tobak. Senere på aftenen tog jeg hjem til mine forældre og skrev det meste af dette. Jeg havde en let prikkende følelse i ansigtet og fingrene resten af aftenen; ellers er alt normalt igen.

* * *


Nogen der har haft lignende oplevelser eller har nogen idé om hvad der skete med os? Jeg er som sagt temmelig grøn når det kommer til psykedeliske oplevelser, så al slags feedback er velkommen!


Senest rettet af Færkeren 01 apr 2012 13:35, rettet i alt 2 gange.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 mar 2012 18:59 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 13 nov 2011 18:11
Indlæg: 50
fed rapport :D!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 apr 2012 21:39 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 nov 2011 13:03
Indlæg: 36
Geografisk sted: Midt på en løg mark.
Tak for spændende læsning! :-)
Sjov tanke med positive og negative energier, der bliver forskelligt fordelt mellem mennesker.

_________________
Løøøøøg.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 maj 2012 01:04 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 16 feb 2012 08:39
Indlæg: 0
Fed rapport!
Jeg kan faktisk genkende mange elementer i den, fra mine egene erfaringer (:

_________________
Med Venlig Hilsen:
- Trommeslager, Guitarist, Bassist, Pianist, Sanger, Lydtekniker, Lystekniker, AV-Tekniker og Scenetekniker.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 maj 2012 18:57 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 07 maj 2012 08:54
Indlæg: 28
Woow, jeg følte lige at jeg læste en bog! Og normalt læser jeg bagsiden og lægger den fra mig, men din historie fangede mig helt :-) Fed rapport! :-) Er du helt sikker på at det var pot der var i jointen? :-)

_________________
Husk du er dødelig.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 15 maj 2012 21:31 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 29 mar 2012 16:45
Indlæg: 14
Geografisk sted: København
Tusind tak for kommentarerne! Sandt at sige aner jeg ikke hvad der var i den joint. Den lugtede som sagt af pot, men hvem ved. Den har selvfølgelig været stærk, men jeg tænker også at det var min manglende erfaring der gjorde at den slog så hårdt.

Også fedt at høre at der er nogle der kan genkende visse elementer af historien! Kasper og jeg har røget en hel del sammen siden og har haft mange fede oplevelser hvoraf jeg faktisk har skrevet de fleste ned. For et par uger siden da vi skulle til koncert på Loppen og røg et par skunkjoints, kunne vi mærke forbindelsen igen. Det var så grineren. Da jeg stod og lyttede til musikken på første række syntes jeg at kunne mærke Kaspers tilstedeværelse/humør selv om han stod bagerst i rummet. Det var en ret sjov fornemmelse.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 maj 2012 21:32 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 26 apr 2012 16:35
Indlæg: 122
Har aldrig hørt om nogle der trippede så meget på hash, eller hvad der nu var i den pind. Men det lader da til at have været en spændende dag :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 jan 2014 13:31 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 01 jan 2014 17:23
Indlæg: 12
Lyder for sindssygt :D noget af det du fortæller om minder om når jeg har været på julemix alene med min kæreste, og røg på samme tid. Det var helt utroligt, den forbindelse og energi man føler imellem hinanden, det var som om universet fortalte os at vi hørte sammen på en eller anden magisk måde. Vi lavede synkrone bevægelser og vidste også helt hvad hinanden tænkte og mente, og hver gang vi rørte hinanden kom vi ind i en form for bobbel, som om vi blev trukket længere og længere ind i et andet univers, og hver gang stoppede jeg det så fordi jeg fik følelsen af at man var nødt til at stoppe det, altså miste forbindelse ved ikke at røre hinanden, men det var vildt behageligt. Bestemte bevægelser gjorde at vi kunne mærke hashen mere, det var vi ihvertfald overbeviste om. Vi synes det var sjovt at det skete hver gang vi rørte hinaden, vi grinte bare ad det og prøvede at røre ved hinanden og koncentrere os om det ikke skulle ske, men det gjorde det igen og igen selvom det kun var en finger der rørte eller vi bare holdte i hånden.
Da vi så lagde os i sengen, ved ikke om det var for at sove eller om vi bare lige følte for det, så var det som om vi svævede og kom ind i en helt ny verden og så rummet på en helt anden måde, hvor så pludselig man følte at man langsomt kom rigtig tilbage i sengen igen. Det var for sindssygt (:


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 8 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team