Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 15:35


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 15 aug 2015 20:05 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jun 2007 15:11
Indlæg: 2500
Geografisk sted: Urethra, anywhere/anybody.
Mine oplevelser fra igår. Min første rapport herinde i årevis, og første gang i Hash-sektionen.

Jeg er tidligere daglig bong- og amfetaminmisbruger, men det er efterhånden ved at være 4-6 år siden jeg stoppede med misbruget af bongen, amfetaminen og pillerne. Trappede gradvist ned, og som tiden er gået ryger jeg nu ca. 1-2 gange om året - Og kun joints nu.
Jeg skriver her først lidt tanker og oplevelser om det sted jeg valgte at ryge jointen, for at give et lille indblik i stedet og mine minder derfra, og hvorfor jeg valgte lige dét sted.
Beskrivelsen af hvordan jeg fandt stedet har som sådan ikke noget med trippet at gøre, men jeg nedfælder det alligevel da jeg håber andre kender til følelsen af at have en speciel stemning behæftet på en bestemt location, og hvorfor man kan finde på at søge tilbage mod den i nostalgiens lys. Og hvad bedre end at booste oplevelsen med lidt bevidsthedsudvidende?
Hvis mit forhold til stedet (og pigen) er mindre vigtigt og du hellere vil springe direkte til jointen i går, så er det bare at læse fra afsnittet 'Bål' i stedet :)

Jeg havde fridag igår, og aftenen inden tænkte jeg at jeg på min fridag ville cykle en lang tur, via en rute jeg altid kørte med min ekskæreste i hendes bil.
Det er efterhånden 8-10 måneder siden vi slog op, men ruten og stedet betyder stadig en del for mig, ligesom hun også gør, da hun helt oprigtigt er min første, rigtige kærlighed, og jeg havde kun besøgt det én gang siden jeg var der sidst med hende. Har altid været dameglad, men hun er den første jeg har haft så god en kemi med. Og det savner jeg i sagens natur meget.
Jeg fandt i sin tid området ved at jeg en dag skulle hente en kortlæser i en butik ved et industriområde, og da jeg kom til industriområdet kunne jeg se et meget flot område lidt derfra, med bølgede marker og forskellige farver. Det stod i en meget sjov kontrast til de grå industribygninger og den befærdede vej, og skillelinjen mellem industri og bøhland var næsten så crisp at man kunne se stregen.
Jeg kunne se at det kun var et stenkast fra industriområdet, så jeg tænkte på at foreslå min kæreste at køre en tur derud en dag, for at kigge lidt og få lidt luft. Det gjorde vi en uges tid efter, og vi endte med at køre ret langt ad den vej.
Det første vi så da vi ramte landområdet var et skur ud til vejen, som jeg ikke ved hvad gemte på. Måske noget elværk eller noget, men ihvertfald have kådheden allerede da grebet os, så vi stoppede bilen og gik hen for at tage i håndtaget, for at se om man ville kunne tiltuske sig adgang til at rode lidt rundt derinde. Der var låst, så vi kørte istedet videre.
Vi kørte ad mange snoede veje, og det var tilfældigheder der afgjorde om vi valgte at dreje til højre eller venstre. Ingen af os anede hvor vi var, men vi kørte bare.
På et tidspunkt fandt vi en parkeringsplads, og vi holdt hurtigt ind og begyndte at kysse. Vi endte på bagsædet, og efter lidt mere savludveksling endte vi med en ordentlig svingtur. Så langt så godt.
Vi kørte videre bagefter, bare for at kigge lidt på området. Det endte med at blive et område vi fik besøgt en del gange, over en periode på flere måneder. Ud til parkeringspladsen, parkere bilen og så ud at gå. Det fik vi gjort en del gange.
Hen til en høj, med god udsigt ud over nærmeste by, ligge lidt i græsset, gå en tur igennem en lille skov og hen forbi et gærde, med heste bag.
En aften kørte vi ud til samme sted, og gik ned til en mark hvor der stod sådan en stor hesteskoform af halm, som vi havde fået øje på oppe fra højen et par dage forinden. Jeg aner ikke hvilken funktion sådan en halmhestesko har, men stor var den og en aften aftalte vi at vi ville tage ud på en lille picnic og så sove i hesteskoen.
Det gjorde vi så en aften.. Sex under stjernerne -> Sandwiches -> Ligge og kigge lidt på stjernerne -> Falde i søvn. Det var en magisk nat, og så vidt jeg husker sidste gang i vores forhold at vi besøgte det område.
På alle måder har det område et nærmest magisk skær over sig for mig, og derfor tænkte jeg at jeg ville besøge det igen.

Bål:
Jeg havde som nævnt fri i går (d. 15/08), og aftenen inden havde jeg besøgt en kammerat fordi jeg ville ryge mig en lille joint på min fridag. Når man ryger så sjældent som jeg gør kan selv den mindste smule bruges, og jeg fandt ud af at min makker kun havde noget tung, tung skunk liggende. Jeg havde ellers forestillet mig lidt middelmådig tjald, men ingen brok herfra og urten røg i lommen så jeg var klar til dagen efter.
Jeg vågnede ved 9-tiden, og fik hurtigt klaret badet og morgenmaden. Jeg pakkede en pose med halvanden liter vand, en sandwich, cola og solcreme. Jeg havde hørt at det ville blive godt vejr, så jeg havde kun min t-shirt på, og jeg gik ud til cyklen og begyndte at hjulre derud af.
Vejret var godt! Sveden løb fra mit ansigt og solen kyssede mig i hovedet, hele vejen. Efter en Skanderborg festival der havde trukket tænder ud var min form mildest talt tvivlsom, så der var mange pauser involveret, før jeg nåede højen og mit mål, ca. 7 km. hjemmefra., og hele turen var bakket og snoet. Meget landlig.
Jeg fik parkeret cyklen, og gik op på højen for at kigge.
Hesteskoen stod stadig nede på marken! Den var noget i forfald, men den stod der. Det ramte mig med det samme at der var noget symbolsk over at der stadig stod noget derude fra dengang, omend det var i forfald. Mindet ramte mig som et stød, og et lille smil bredte sig, sammen med en lille længsel.

Nå, men nok kiggen. Jeg havde en joint der skulle krølles, og jeg besluttede mig for at gå ned til den lille skov, og sætte mig midt på stien for at lave den der. Der var lidt vind men ellers var der varmt og rart, og ikke et øje nogle steder. Jeg gik igang med at riste smøgen, men pludselig kom der et ægtepar gående.. Jeg havde tidligere kun set ét menneske i det område af alle gange jeg havde været derude, så det kom lidt bag på mig, men jeg skyndte mig at riste smøgen færdig og folde det ned i den kuvert jeg havde medbragt. Jeg hilste på parret, og gik videre igennem skoven for at lave den færdig. Jeg kom til selvsamme gærde som jeg havde været forbi med min kæreste i sin tid, og jeg satte mig på hug og fik lavet jointen færdig. Jeg havde skumsvedt i varmen i et par timer nu, så jeg tog vandflasken frem og tog et ordentligt drag. Nu var jeg klar til at tænde bålet.
Jeg gik tilbage igennem skoven, og hen til et område med en lille sø og flere marker. Sidste jeg var der med min kæreste var græsset og væksterne på stien nyslåede og holdt nede, men idag var der meget tilgroet og det var ikke helt så nemtfremkommeligt som sidst. Men jeg kunne stadig vade igennem det, så jeg stoppede op med udsigt til søen, og fik sat ild på pinden. Jeg tog et par gode, store hvæs og stod derefter helt stille og kiggede lidt rundt derude.
Solen var fortsat rar, vinden gjorde at det ikke føltes alt for vamt og i det hele taget var det svært at bevare pessismismen på den location i det vejr. Jeg tog et par sug mere, og besluttede mig for at slukke den og mærke efter hvor jeg var henne af på ramt-skalaen.
Det første jeg bemærkede var en varme der steg fra benene og op i hovedet, og pludselig lød musikken i ørerne mere intens.
Jeg besluttede mig for at gå lidt videre.. Og så kom hammeren!
Jeg kunne mærke tæppet af selvkontrol blive revet væk under mig, og den milde eufori blev afløst af en let panik.
Jeg følte mig pludselig meget tung i hovedet, og min idé om at skulle nyde stedet og nostalgien var pludselig erstattet af en indædt lyst til at komme op til min cykel.
Jeg tog beslutningen, og travede igennem det høje krat, og blev mere og mere fjern. Vejret blev lidt koldere og solen blev afløst af noget lidt mere gråt og kedeligt.
Hele området som få minutter forinden havde været så let og flot, var nu pludselig et stort irritationsmoment for mig. Mine skridt blev tungere og tungere, og det høje græs og vækst føltes som klamme arme om mine ben der prøvede at holde mig tilbage. Jeg prøvede at skifte musik på iPoden, men uanset hvilken genre jeg valgte føltes det alt for irritende og direkte i mine ører.. Så jeg valgte at slukke den helt.
Det havde været solskin det meste af dagen og varmt helt op til nu, men jeg kiggede tilbage og så en tung, sort sky nærme sig. Det begyndte at blæse lidt, og de første regndråber meldte deres ankomst på mine arme.
Jeg var ikke ude i et decideret bad trip, men jeg var meget tung og fjern for hovedet, min selvkontrol var væk og alle ting jeg havde begravet bagerst i skuffen, mentalt, kom nu pludselig op til overfladen og fyldte utroligt meget.
Jeg har ved mange lejligheder prøvet både svampe og LSD og jeg har aldrig været ude i et bad trip på noget. Det nærmeste jeg er kommet er på svampe, hvor jeg havde overvurderet mig selv og var taget til en anden fest imens jeg var meget påvirket fra et svampetrip med to andre. Fra et godt og psykedelisk trip var jeg kommet til fest, og med det samme slog det mig at jeg var på en helt anden frekvens end gæsterne der sad på alkohol og coke. Lige da erkendelsen ramte mig begyndte koldsveden at rende fra panden, og jeg bad festholderen om at låne mig en seng. En fest der for mig varede 5 minutter, men der var intet at gøre. Jeg skulle ind og ligge i fred, hvor ingen forventede noget af mig. Men tankerne havde jeg nogenlunde styr på, og der var ikke tung panik involveret.
Det var lidt den samme fornemmelse jeg nu stod med, ude på bøhlandet, i en meget intens skunkskævert der overrumplede mig fuldstændigt.
Jeg havde nu ramt den tilstand hvor synet af alle fremmede mennesker føltes som en knytnæve i maven, og hvor man tror at alle mennesker kigger mærkeligt på én. Og i ens forsøg på at se så normal ud som muligt, bliver det hele endnu mere krampagtigt. Jeg kom helt op til cyklen, og jeg kunne se at der stod et menneske oppe på højen, et stenkast fra hvor jeg havde parkeret cyklen. 'Fuck' tænkte jeg, hvis nu vedkommende kommer herned og ser mig i den her tilstand. Jeg smed posen med sodavand osv. op på bagagebægeret, og åbnede colaen for at få lidt sukker indenbords. Jeg tænkte at det måske kunne hjælpe til at slå skæverten lidt ned, så jeg drak ca. halvdelen og tømte resten ud på gruset. Nu gjaldt det om at komme hjemad, for her var der ingen steder jeg kunne lægge mig og ralle i fred. Tænk hvis nogen kom forbi, og så mig ligge der i græsset.
Det område som i al den tid op til havde føltes som en oase af landidyl og ro, specielt dengang med min kæreste, føltes nu pludselig som et sted jeg skulle væk fra hurtigst muligt. Jeg havde planlagt at skulle være derude i flere timer i min skævert, og bare nyde det, men nu handlede det bare om at komme hjem.
Jeg var indædt træt af tanken om turen hjem, og jeg følte mig mere og mere fjern, og de 7 km. hjem på cykel, ad snørklede veje uden cykelstier, føltes nu pludselig som en meget uoverskuelig opgave.
Der poppede lidt tanker om min ekskæreste op da jeg passerede gærdet med hestene, og der holdt en bil lige overfor.
Jeg trak min cykel forbi, og prøvede at undgå øjenkontakt med chaufføren og kiggede istedet over på hestene. Flere af de fuldvoksne heste stod og kiggede på et føl der lå i græsset.. Det lå på siden, helt stille, og så meget fredfyldt ud.
Jeg læste engang at heste står op og sover, så var det her føl mon dødt, eller gælder det med at sove oprejst kun de fuldvoksne heste? Jeg blev i tvivl, og pludselig følte jeg at jeg kunne mærke sorgen stige op i mig. Stod hestene og sørgede over et dødt føl, der ikke engang var kommet igang med livet endnu?
Jeg mærkede en begravelsesstemning i mig, og en skyld over at jeg ikke kunne gøre noget for dem. Måske var stemningen bare indbildning, og føllet lå måske bare og sov? Stedet blev mere og mere fremmed for mig. 'Hold kæft hvor er der langt hjem nu'.
Jeg trak cyklen videre, og der passerede et par biler.
Jeg følte at hver og én af dem så lige igennem mig, ind til den milde panik og skæverten. Jeg trak cyklen ca. en kilometers penge, og jeg kunne mærke at jeg slingrede meget. Eller var det bare noget jeg bildte mig ind, ligesom det med hestene? Jeg trak lidt videre, og én ting var dog sikker: Jeg anede nu overhovedet ikke hvor jeg var henne!
Jeg kunne ikke genkende de snørklede veje, eller det der stod på skiltene. Jeg havde jo været i området før, og selvom jeg ikke var kendt i området havde jeg godt kunne finde tilbage. Men nu var jeg helt lost. Jeg hev min iPhone frem og trak kortet frem, og prøvede at se hvor jeg var henne. Den viste mig min lokation, og jeg prøvede at zoome længere ud. Det hjalp overhovedet ikke, jeg kunne ikke genkende noget som helst.
Jo mere jeg zoomede ud, jo mere følte jeg mig på skideren.
Hver gang jeg zoomede ind igen følte det som om at jeg blev trukket ind i kortet, og resten af omverden blev lukket helt ude. Jeg stod og stirrede på kortet i nogle sekunder, da jeg pludselig fik en kæmpe chok af en bil der drønede forbi, få meter fra mig. Det gik op for mig at jeg var stoppet op midt på vejen.. Hvor længe havde jeg stået sådan her?
Jeg trak min cykel ind til siden og prøvede at indtaste navnet på en Statoil jeg kunne bruge som pejlepunkt. Jeg kunne se at den lå et godt stykke nord for hvor jeg var nu. Eller det var slet ikke sikkert at det var nord, for hvis jeg drejede kortet gav det mere mening. Eller hvad? Det gik op for mig at jeg var HELT lost, og jeg besluttede mig for at vende om og istedet prøve at cykle.
Noget sagde mig at jeg var kørt for langt, og at jeg ville finde en velkendt vej hvis jeg kørte tilbage igen. Nu føltes det pludselig meget rart at cykle, fordi jeg følte at jeg genvandt lidt af kontrollen. Hvis der kom modkørende biler forbi ville jeg passere dem hurtigere end jeg gjorde da jeg trak, og på den måde var der færre sekunder til øjenkontakt, hvis de skulle blive nysgerrige.
Imens jeg cyklede tilbage fik jeg små glimt af min selvkontrol der vendte tilbage, men hver gang jeg troede at jeg var ved at blive bare lidt klar i låget igen, blev jeg mindet om at jeg var helt lost og uden stedsans, og derved forsvandt tæppet under mig igen. Men det var stadigvæk lidt bedre end før, og det føltes afgjort bedre at cykle.
Jeg cyklede et par km., og endelig kunne jeg genkende noget.
Det var ikke den vej jeg havde planlagt at køre tilbage af, men det så alligevel velkendt ud, og efter at have cyklet et par km. kom jeg ud til hovedvejen. En følelse af ambivalens ramte mig, for nu var jeg ved den Statoil hvor jeg 95% sikkert ville kunne finde hjem fra. Men samtidig var jeg nu ved en meget befærdet vej, og jeg havde det i forvejen stramt nok med andre mennesker i den tilstand. Men nu var jeg her, så jeg cyklede stille og roligt langs cykelstien, og prøvede at ignorere alle bilerne. Den milde regn var stoppet, og den lette modvind føltes meget rar i hovedet. Jeg var ikke lige så ramt længere, og jeg følte nu at jeg cruisede i kølvandet på panikanfaldet. Jeg kunne stadig mærke følelsen, men jeg var mere i kontrol nu, og for hvert sekund kom jeg tættere og tættere på mit hjem. Basen. Sikkerheden og døren jeg kunne låse efter mig.
Resten af turen forløb nogenlunde planmæssigt. Jeg kørte forkert 2 gange, men jeg fandt hurtigt ud af hvor den var svipset, og snart var jeg på vej hjem. Da jeg nærmede mig Ringvej Syd i Viby, med alle butikkerne i Megasyd, vidste jeg at jeg var tæt på, og da sikkerheden omkring ruten havde indfundet sig følte jeg også at mit trip mere trådte i baggrunden. Jeg cyklede ned af den lange vej, og det føltes skønt med lidt fart, samtidig med at jeg ikke skulle sparke i pedalerne.
Jo længere jeg kørte ned af vejen, jo mere frisk i hovedet blev jeg. Jeg kunne snart se mit hjem, og da jeg endelig fik trukket min cykel op til skuret følte jeg mig klar nok i hovedet til at skulle interagere med et andet menneske, hvis jeg skulle møde nogen. Jeg tog min mobil op og så at der i mellemtiden var rullet to SMSer ind. Jeg kunne ikke gennemskue hvor længe de havde stået der og ventet på svar, men da jeg kiggede på tiden kunne jeg se at de begge var blevet sendt for ca. en times tid siden. Fint tænkte jeg, så har de ikke ventet på svar i så lang tid, og jeg kiggede på mobilen inden jeg tændte op i bålet så min vildtfarende cirkustur havde ikke varet i alt for lang tid.
Jeg låste mig ind, og følte straks en lettelse over at panikken var væk og nu istedet var erstattet af et godt, gammeldags ædeflip.
Jeg åd en hel pose blandede nødder, og de smagte ubeskriveligt godt. En iskold dåse Faxe Kondi blev fundet i køleskabet, og det smagte så godt at den var lige ved at gå af i bukserne på mig.
Jeg kunne mærke den kolde drik hele vejen ned, og det var først her det gik op for mig hvor meget tørke jeg havde haft på siden jeg satte mig op på cyklen. Jeg havde ikke ænset det før nu, men det var en lettelse at få vædet gabet lidt.
Én ting jeg altid gjorde i gamle dage når jeg røg var at høre musik og synke ned i et hul af selvfordybelse imens, og nu hvor panikken var trådt i baggrunden tænkte jeg at jeg lige så godt kunne udnytte afterglowet af skæverten til at blive sendt lidt af sted med noget musik.
Jeg satte noget musik på som jeg har en speciel følelse forbundet med og lukkede øjnene, og jeg kunne mærke glæden, varmen og selvkontrollen igen. Lyrikken i sangen føltes meget intens, og jeg prøvede at genspille hele cykelturen i hovedet, ud til højen og tilbage igen. De ting der virkede tungest på mig under hjemturen prøvede jeg at tænke over med det sindelag jeg var i nu, og jeg havde nu svært ved at forholde mig til at jeg havde været så meget på vildspor. Hvordan kunne jeg køre forkert så mange gange? Jeg satte et andet stykke musik på, og det lød så smukt at jeg kunne mærke en tåre presse sig på. Den blev bag gardinet, men jeg havde nu en dejlig glæde og eufori igen.
Især over at mærke musik så intenst, for det er en af de ting jeg har savnet fra i gamle dage hvor jeg røg oftere. Nu virkede det bare ekstra voldsomt, og jeg følte mig ret afslappet og afklaret.
Jeg følte det som om jeg havde været igennem en lille udrensning, og meningen med den havde været at tage ved lære af de ting jeg så og følte. Jeg ville måske ikke gå ind i en halv skunkjoint med den tolerance igen, imens jeg var så langt væk hjemmfra.
Jeg tror aldrig jeg har følt mig så langt væk og fremmed som jeg havde gjort en time forinden, men det kunne jeg nu pludseligt se det positive i. Klog af skade, og der var trods ikke sket andet på vejen end at jeg var faret vild nogle gange, selvom jeg havde syntes det så meget sort ud på et tidspunkt.
Næste gang jeg skal have ild i en pind, bliver det med noget mildere, besluttede jeg der. Og knapt så langt væk hjemmefra, med den tolerance jeg åbenbart opererer med efter så lang tids afholdenhed.
Jeg satte en film på, slukkede lyset og lagde mig under dynen med 6 pakker Cheez Dippers som ikke fik en chance, indtil jeg faldt i søvn.

Næste gang jeg tager ud til det sted, bliver det uden urt. Bare med mig selv, lidt ædelse, freden og en overtrøje, just in case.
Det sted vil altid have et surrealistisk og berusende skær over sig for mig, pga. de ting jeg har set og oplevet med min ekskæreste derude, og det er helt sikkert for sådan en dagdrømmer som mig at jeg vender tilbage igen, en dag. I fortidens fodspor.

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 aug 2015 14:19 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 16 okt 2011 00:36
Indlæg: 1364
Halløj Halose!
det er sku godt fortalt, jeg sidder her og mine tanker flyver tilbage til en tid hvor det var sådan der det føltes at være basket.. med angst for øjenkontakt og hele molevitten.. 8) jeg nød virkeligt din historie!
:peace:

_________________
legaliser frihed! °ºª -og løs problemerne istedet!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 aug 2015 10:52 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jun 2007 15:11
Indlæg: 2500
Geografisk sted: Urethra, anywhere/anybody.
stopthewarondrugs skrev:
Halløj Halose!
det er sku godt fortalt, jeg sidder her og mine tanker flyver tilbage til en tid hvor det var sådan der det føltes at være basket.. med angst for øjenkontakt og hele molevitten.. 8) jeg nød virkeligt din historie!
:peace:


Tak skal du ha'. Jeg får alt for sjældent kigget med herinde, og det er flere år siden jeg selv har læst en triprapport, så der var alligevel en del rust der skulle bankes af. Ved ikke om jeg fik beskrevet tankerne godt nok, men det er fint at du ihvertfald fik noget ud af den :mrgreen:

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 18 feb 2016 16:53 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 18 feb 2016 16:43
Indlæg: 36
Nu er det godt nok 9 år siden at du skrev denne rapport og jeg ved ikke om du nogensinde får denne besked at se. Men det var virkelig en god rapport og jeg blev virkelig opslugt af din historie ligesom når man læser en god bog og bare ikke kan stoppe med at læse,
og begynder at se billeder af de ting du beskriver. Virkelig god rapport og jeg kan helt sikkert forholde mig til de nostalgiske steder du snakker om. Og selvom det kun var skunk du røg så ved jeg at man kan trippe meget på det. Får man noget ordentlig skunk
så burde det næsten høre under en anden kategori en Cannabis, da det næsten kan være en psychedelisk oplevelse at ryge sådan en pind. Da jeg var 16 år dyrkede jeg et par Lowryder #2 planter på godt 30-40cm høje og jeg kan godt sige jer at den skævert der var
fantastisk! Jeg gik en tur med min bror og en kammerat og røg som vi sommetider gjorde og det var jo sommer med lækkert vejr og pludselig kunne jeg mærke den pind, det er virkelig syrealistisk hvis man forventer at det skal slå som en klump tjald.
anyways nu skal jeg ikke selv køre en triprapport i kommentar feltet, men jeg ville bare lade dig vide at jeg forstår hvad du mener med de nostalgiske steder, kærester og røg der tager en tilbage til en bedre tid. For mig så spiller vejret virkelig også en stærk
factor i den nostalgiske følelse jeg får. LOVE YOUR REPORT! Helt sikkert en af de bedste jeg har læst herinde :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 apr 2016 21:44 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jun 2007 15:11
Indlæg: 2500
Geografisk sted: Urethra, anywhere/anybody.
HamDenHøje94 skrev:
Nu er det godt nok 9 år siden at du skrev denne rapport og jeg ved ikke om du nogensinde får denne besked at se. Men det var virkelig en god rapport og jeg blev virkelig opslugt af din historie ligesom når man læser en god bog og bare ikke kan stoppe med at læse,
og begynder at se billeder af de ting du beskriver. Virkelig god rapport og jeg kan helt sikkert forholde mig til de nostalgiske steder du snakker om. Og selvom det kun var skunk du røg så ved jeg at man kan trippe meget på det. Får man noget ordentlig skunk
så burde det næsten høre under en anden kategori en Cannabis, da det næsten kan være en psychedelisk oplevelse at ryge sådan en pind. Da jeg var 16 år dyrkede jeg et par Lowryder #2 planter på godt 30-40cm høje og jeg kan godt sige jer at den skævert der var
fantastisk! Jeg gik en tur med min bror og en kammerat og røg som vi sommetider gjorde og det var jo sommer med lækkert vejr og pludselig kunne jeg mærke den pind, det er virkelig syrealistisk hvis man forventer at det skal slå som en klump tjald.
anyways nu skal jeg ikke selv køre en triprapport i kommentar feltet, men jeg ville bare lade dig vide at jeg forstår hvad du mener med de nostalgiske steder, kærester og røg der tager en tilbage til en bedre tid. For mig så spiller vejret virkelig også en stærk
factor i den nostalgiske følelse jeg får. LOVE YOUR REPORT! Helt sikkert en af de bedste jeg har læst herinde :)

Hey! 9 år siden? Det er ikke engang ét år siden jeg skrev den :wink:
Det er måske min indmeldelsesdato du tænker på? Men jeg er glad for at du nød rapporten, og at du kunne genkende nogle ting i den.. Cheers buddy :)

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 maj 2016 00:06 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 mar 2016 20:00
Indlæg: 42
Kan genkende meget af det du skriver her. Når man ikke ryger særlig tit, skal dagen, hvor der skal ryges, være planlagt og man glæder sig. Har selv haft et misbrug, hvor jeg har røget joints dagligt i flere år. Stoppede så for 3 år siden, og siden da, holdt rygningen på er meget lavt niveau. Når man ryger sjældent, er ens tolerance 0 og der skal vitterligt igenting til. Når man har været hverdags ryger i flere år, er det svært at finde den balance med doseringen. Det har jeg selv erfaret, på den hårde måde, med paranoia og ekstrem tanke mylder, og følt mit hjerte ville stoppe grundet den mega høje puls. Nu er jeg dog noget frem til en meget fin regel, som altid sikre mig en god oplevelse hver gang. Jeg skaffer noget mildt pot, det kunne være dansk øko eller samså pot fra staden. Så laver jeg en pind, hvor jeg propper 50 % tobak og 50 % pot. Så gør jeg det, - og nu kommer den svære, at jeg kun tager 3 hvæs til at starte med. 3 normale hvæs hvor jeg indhalere dybt og holde røgen så længe som muligt. Selvom det er MEGET fristende at pulse løs, holder jeg mig til de 3 hvæs og ser hvad der sker med mig indenfor de næste 30 minutter. Som regel er det nok til at få mig til at ramme den rus der kan mærkes men stadig kan "kontrolleres". Når så der er gået 2 - 3 timer, tænder jeg op igen, og her ryger jeg lidt mere afslappet på jointen. Det kunne være 5 eller 10 hvæs. Oplever altid her, at jeg bliver skæv igen men ikke så det ude af kontrol. Så mit råd til dig, og alle andre der ikke ryger så tit: start med 3 hvæs. Er det noget lidt stærkere hash eller skunk så tag 1 eller 2 hvæs MAX. Man bliver overrasket over hvor lidt der faktisk skal til når tolerancen er 0. Og det kan være svært at vænne sig til 3 hvæs først når man tidligere i livet har røget op til flere joints på en dag. Rygning er bare langt sjovere når man ikke gør det hver dag. Man får bare meget mere ud af rusen. Der skal ihvertfald mindre til så man sparre også og så glæder man sig altid flere dage op til, eller jeg gør ihvertfald. Gammel tråd der lige blev åbnet op igen men meget intererssant læsning og god rapport.

Mvh


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 6 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team