Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 18:43


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 11 dec 2011 18:06 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 maj 2009 12:29
Indlæg: 147
Geografisk sted: Tjekker gulvtæppet efter rester.
Substans/er: Hash, LSA og ketamin
Setting: I naturen
MODs installed: Ja
Erfaring: Har en stor viden om det meste

Dosering og anden informaton om substanserne:
En del Hash, 10 HWBR frø og 150 mg ketamin.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:


Triprapporten
Trippet foregik på en campingplads i Silkeborg, hvor min ven og jeg var på camping i en uge. Vi røg i løbet af den uge en del hash, og hyggede os med nogle forskellige substanser, og ellers chillede vi bare max. Denne rapport er skrevet over vores LSA trip.

Vi vågnede op i vores hytte om morgnen, og var godt spændte på at skulle tage LSA om aftenen. Vi spiste en god portion morgenmad, da vi ville faste op til trippet. Efter morgenmaden skrællede vi vores frø, 10 stk. hver. Da frøene var skrællet godt, hakkede vi dem og puttede dem i et glas med vand. Grunden til at vi puttede dem i et glas med vand, er at vi før havde erfaret at dette medvirker til at rusen kommer hurtigere.

For at få tiden til at gå ind til at det blev aften, lavede vi en joint, som vi tog med os ud og sejle kano. Da vi var færdige med at sejle kano, var vi begge meget spændte. Vi snakkede lidt om selve det at trippe, og om hvad vi forventede os, og kom så til at snakke om et badtrip, min ven engang havde haft på 5 LSA frø. Vi snakkede om hvor slemt det havde været, og hvad han havde fået ud af trippet. Under sammentalen tænkte jeg, ’’bare jeg ikke får et badtrip i aften.’’

Eftersom at vi kun havde spist morgenmad den dag, var vores maver helt tomme, da vi drak vores LSA drik, vi spiste frøresterne som lå på bunden af glasset. Drikken smagte hverken dårligt eller godt. Da vi havde drukket drikken røg vi en joint, og gik op på pizzeriaet for at købe noget aftensmad. Imens vi var på vej derop fik jeg en ubehagelig følelse i kroppen, som om mine muskler var ømme, og en mild kvalme. Jeg vidste at det var fordi LSA’en snart ville begynde at virke, men det var bare ret ubehageligt. Da vi fik vores pizzaer og kom hjem igen, var der gået omkring 40 min siden indtagelse, og jeg havde nu fået sygt meget kvalme, og jeg var stadig meget øm i musklerne. Jeg prøvede at spise noget, men kunne ikke, så jeg lagde mig ind i sengen lidt. Jeg lå ikke længe før jeg simpelthen blev nød til at kaste op, jeg kastede op i en opvaskebalje vi havde med. Jeg satte mig nu ud til min ven igen, og prøvede at spise lidt, men jeg syntes at pizzaen smagte dårligt, så jeg stoppede med at spise, og lænede mig bare tilbage i stolen. Min ven spurgte nu om jeg havde brækket mig, og om jeg var okay, jeg svarede at jeg havde en del kvalme.

Nu var der ca. gået en time siden indtagelse, og jeg sad stadig med kvalme, og nu også en følelse af at der var ved at ske noget. Vi røg en joint. Min ven sagde at han overhovedet ikke havde nogen kvalme, og at han var begyndt at få det meget fedt. Jeg havde en mærkelig følelse af ikke rigtigt at kunne give slip, og lade mig rive med af trippet, og jeg brækkede mig et par gange til, hvilket medførte at jeg fik det meget ubehageligt. Jeg kunne nu mærke at LSA’en var begyndt af sparke kraftigt ind, men jeg lå bare med en syg kvalme og havde det vildt dårligt. Så skete det at jeg fik tanken, ’’bare jeg ikke får et badtrip’’, og som følge af denne tanke følte jeg det som om at jeg blev opslugt i et sort hul, og det gav et sug i min mave, hvilket var meget ubehageligt, og jeg skyndte mig at sige til min ven at jeg troede, at jeg var ved at få et badtrip, jeg begyndte så at græde lidt. For at få tankerne lidt væk prøvede jeg nu at lægge mig på gulvet, og idet jeg prøvede at lægge mig på gulvet, trådte jeg med den ene fod lige ned i vaskebaljen med bræk i, det var sygt ulækkert, og jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre ved min sok, det er meget uoverskueligt og det forbedrede ikke ligefrem min situation. Jeg lagde mig nu på gulvet, og jeg kunne ikke forstå, at jeg havde det så dårligt og at jeg havde så meget kvalme. Jeg blev ved med at tænke på hvad der ville ske hvis jeg fik et badtrip, og på hvad der så ville ske med mig i morgen hvis jeg fik det. Jeg kunne ikke tænke på andet, men med et fik jeg så idéen, at jeg nok bare havde fået en hash overdosis. Jeg grinte vildt meget over denne tanke, for det var da meget mærkeligt, og jeg havde aldrig hørt om nogen der havde fået en hash overdosis på LSA før. Jeg sagde så til min ven, at jeg havde fået en hash overdosis, og at jeg var blevet så skæv, at jeg var kommet i bukserne, han flækkede så af grin, og det var monster sjovt.

Jeg åbnede nu døren ud for at få lidt frisk luft ind i den meget røgede hytte, og jeg lagde mig så på gulvet igen. Nu var jeg overbevidst om at grunden til at jeg havde det dårligt, var på grund af min hash overdosis, og eftersom at det var noget jeg havde prøvet før, og noget jeg kunne forholde mig til fik jeg det straks meget bedre, faktisk fik jeg det helt kanon godt, en enorm eufori væltede ind over mig, og jeg fik lyst til at gå på opdagelse på campingpladsen.
Jeg rejste mig op fra gulvet og kiggede ud af døren hvor alt var så fantastisk smukt, jeg blev nu 100 % overbevidst om at min ven og jeg var på Roskilde festival, og at vi skulle ned og høre musik nu. Jeg sagde til min ven at han skulle skynde sig at komme ud, fordi vi skulle ned og høre musik. ’’Er vi på Roskilde?’’ spurgte han så, og jeg svarede ’’ja man, skynd dig.’’ Vi gik så lidt og jeg kunne ikke forstå hvorfor der ikke var nogen scener eller noget, og glemte nu igen idéen om Roskilde, og vi gik i stedet for ud i en skov. Alt var bare så sygt smukt. og det lignede mest af alt at vi var midt i en tegnefilm, fordi alle farverne var så stærke. Jeg løb rundt, og sagde til mig selv at hvis jeg skulle leve mig 100 % ind i dette trip, skulle jeg råbe, så det gjorde jeg, jeg råbte højt og det var en fantastisk følelse. På nuværende tidspunkt så alt så fantastisk ud og jeg havde den mest fantastiske følelse i kroppen nogensinde. Jeg gik nu ned til en sø der lå 200 meter væk fra campingpladsen, og der fandt jeg min ven, vi snakkede om hvor fantastisk det hele var, og vi besluttede os for at lægge os ud på en badebro for at kigge ud over det smukke og stille vand. Det gjorde vi og det var så fantastisk smukt.

Jeg besluttede mig nu for atter at gå en tur i skoven. Da jeg havde gået lidt blev jeg med et overbevidst om, at hvis jeg ikke gjorde naturen fortræd, så ville den heller ikke gøre mig fortræd, så med denne tanke i hovedet smed jeg mine sko, og gik ud i nogle buske, nogle af dem var tornebuske, men jeg var ligeglad. Jeg gik rundt derude i et godt stykke tid, og jeg følte på ingen måde nogen smerte, og dette bekræftede mig blot endnu mere i at hvis jeg ikke gjorde naturen fortræd, og blev et med den, så ville den heller ikke gøre mig fortræd. Til dagligt var jeg meget angst overfor edderkopper, men nu gik jeg igennem edderkoppespind, og det var bare så sygt dejligt at vide, at jeg på ingen tænkelig måde kunne komme til skade, så længe jeg var et med naturen. Jeg følte mig nu ramt af kosmisk nærvær. Jeg var helt sikker på at jeg var ved det dybeste lag af mit selv (uden at bruge denne terminologi). Jeg tænkte at dette kunne opnås af alle; blot giv slip, og vær i et med alt omkring dig, dine medmennesker, naturen og alt levende.
Jeg satte mig nu ud på badebroen igen, med fødderne nede i vandet, og jeg gav mig til at prædike for min ven, om alt det jeg lige havde indset. Jeg lagde mig ned, lukkede øjnene, og nød bare alt, jeg nød at være i et med vandet, nød at være i et med badebroen og nød bare alt. Der gik et par timer hvor vi bare lå og nød alting og alt var så fredsfyldt.

Da det var ved at blive mørkt besluttede vi os for at gå op i hytten igen og ryge en blunt. Jeg var på daværende tidspunkt overbevidst om, at jeg kunne læse min vens tanker, og at jeg kendte ham mindst ligeså godt som jeg kendte mig selv. Jeg var også overbevidst om at alt levende havde energier, og at jeg kunne overgive nogle af mine energier og kræfter til ham ved blot at holde ham i hånden, så det gjorde jeg. Da vi kom op i hytten igen var jeg sikker på at blunten ikke ville kunne påvirke mig på nogen måde, da jeg jo havde opnået den dybe tilstand, som ikke kunne berøres af noget overhovedet. Vi satte ild til blunten, og gav os til at ryge, imens vi snakkede om at man skulle elske alt, og ikke gøre nogen eller noget fortræd, men blot elske i stedet for. Alt gav mening. Jeg var nu overbevidst om at jeg var klar til at tage et k-hole trip, og fik min ven overbevidst om at det var meningen med alt det her, og at det var meningen at det skulle ske. Så vi lagde nu hver 150 mg op, som vi rykkede. Vi lagde os op i sengen, og det næste der skete, er at jeg tænker, hvad fanden sker der og hvem er jeg? Mere kan jeg ikke huske fra den aften, og det næste jeg kan huske der sker, er at jeg vågner næste morgen, så det må siges at have været spild af keta.

Alt i alt må dette trip siges, at være det fedeste og vildeste trip jeg nogensinde har oplevet (stadig det fedeste til dags dato 6-1-2016), dog har starten af trippet givet mig meget respekt for psychedeliske stoffer, og jeg har nu et halvt år efter ikke trippet siden, ud over på keta. Jeg ved nu efter trippet, at det ikke var på grund af en hash overdosis, at jeg fik det så dårligt i starten af trippet, men at det formenligt bare var på grund af frøenes kvalmende effekt, men eftersom at jeg ikke lige kunne forholde mig til det under trippet, bildte jeg mig selv ind af det var på grund af en hash overdosis, og det medvirkede til, at jeg fik det meget bedre.

Kom gerne med kommentarer og kritik til min rapport, det er min første :)


Senest rettet af John Abruzzi 06 jan 2016 22:00, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 dec 2011 00:30 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 nov 2011 14:56
Indlæg: 177
Geografisk sted: Danmark
Rigtig god rapport. Den var i hvert fald spændende at læse. :)

_________________
Ever since I was a child I have had this instictive urge for expansion and growth. To me, the function and duty of a quality human being is the sincere and honest development of one's potential.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 dec 2011 23:58 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jan 2011 14:54
Indlæg: 447
Geografisk sted: ja
Super fed rapport! :D :rocking:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 apr 2012 22:53 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 18 maj 2007 16:01
Indlæg: 42
Jeg rapport - jeg følte virkelig med dig, da du trådte i dit eget bræk :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 16 maj 2012 14:47 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 jan 2005 01:05
Indlæg: 141
Respekt for dit niveau af selvindsigt og for at du reflekterer over dine egne overbevisninger efterfølgende. Har ikke selv prøvet LSA endnu, så du gav mig en god ide om hvordan trippet kan være.

Skål! :cheers:


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team