Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 15:10


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 08 okt 2012 10:31 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 12 okt 2009 08:53
Indlæg: 189
Substans/er: meskalin, Peruvian Torch
Setting: Hjemme eller hos ven
MODs installed: Nej
Erfaring: Ved en hel del efterhånden

Dosering og anden informaton om substanserne:
Peruvian Torch, 40g tørrede chips, forberedt med denne metode: viewtopic.php?f=1&t=6776

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:
Jeg er meget interesseret i shamanisme og ethnogener, har før "rejst" med hjemmedyrkede psilocybin-svampe, cannabis og også prøvet kaktus før en enkelt gang.

Jeg tog trippet derhjemme alene. Dumt, det ved jeg godt, gør det aldrig alene mere - hvorfor fremgår af rapporten, men troede godt jeg kunne "klare" det, da jeg før har trippet alene på psilocybin-svampe...

Jeg tog dem i en "ceremoniel" setting. Tændte lys, bad en bøn, der bl.a. indeholdt min intention med trippet - at give slip på mit tungsind/depressive tendenser. Derefter drak jeg snasket og lagde mig i min seng med mørklægningsbriller og shamanistisk og new-age musik på mp3-afspilleren....

Triprapporten
Det her er min første trip-rapport. Det her trip er noget af det vildeste og mest sindsyge jeg har oplevet på ethnogener, og må bare få det "ud af systemet"!

Kan ikke huske hele trippet i sin fulde længe, og heller ikke helt rækkefølgen, trippede i MANGE timer. Jeg tog medicinen kl. 10 og var påvirket hele dagen, med størst intensivitet ca. mellem kl. 11-17.

Optakten husker jeg ikke så meget af, men kom på et tidspunkt i kontakt med en følelse af ensomhed, som jeg kender rigtig godt, men ikke har mærket så intenst før. Jeg græd og græd, vrælede ind i en pude, mens jeg krammede en bamse - ha ha :roll: Ensomheden var stor og overvældende, og det følte som om den var uudtømmelig og opslugte mig. Den kom og gik i bølger, og ind imellem fik jeg indskydelse til at lave brumme- og andre lyde, som føltes som en slags lyd-healing.

På et tidspunkt fik jeg en række indsigter om liv. Liv skal have lov til at udfolde sig. Liv spiser liv, men liv er ikke ondt, det bliver først destruktivt i det øjeblik det bliver holdt nede, kontrolleret. Liv forsvinder aldrig, men bliver ligesom energi, blot transformeret. (ifølge fysikken kan man ikke opfinde eller afskaffe energi, men blot tranformere en energiform til en anden, mængden af energi vil altid være den samme) Død findes ikke, det er blot en transformation af liv fra en tilstand til en anden. Der findes ikke dit liv, eller mit liv - det er en illusion - liv er blot liv, uanset i hvilken form det så end lige måtte befinde sig i lige nu! Hvem er jeg så?

Jeg er også bare liv, ligesom et træ eller en blomst. Et træ tænker ikke på, om det nu er godt nok, om det nu lever op til forventningerne, det udfolder sig bare. Hvorfor skulle jeg ikke være god nok (døjer en del med mindreværd), jeg er også bare liv, jeg er et mirakel, der har lige så meget lov til at være her, som alt andet liv.
I den sammenhæng fik jeg også nogle indsigter omkring kontrol - jeg er den eneste der kontrollerer mig - det kan godt synes som om at jeg bliver kontrolleret af mine omgivelser, min familie, regeringen, samfundet, men i virkeligheden er den eneste, der holder mig nede, kontrollerer mig, MIG SELV! Jeg mærker smerten og fortvivlelsen over mit "selvhad", som holder mig nede...

Og så bliver det rigtig VILDT! Jeg er overbevist om, at jeg har skabt min egen virkelighed, min egen verden - en verden af lidelse, og at hvis jeg blot tror nok på det, kan ændre virkeligheden, og åbne øjnene til en ny verden, et nyt liv. Jeg føler at jeg er ved at vågne op, realisere, opnå oplysning, jeg er den mester, jeg har ventet på, jeg har levet i utallige liv, jeg er verden, og har skabt ledetråde og hints, filosofier, religioner osv., der alt sammen har ført op til dette øjeblik - til fødslen af en ny bevidsthed, et nyt liv.... Jeg føler dog ikke, at jeg kan formå at give slip, og så eskallerer det fuldstændigt! Pludselig er jeg overbevist om, at jeg er fanget i en virtual-reality verden. (ser alt for mange mærkelige dokumentar-programmer, og har blandt andet set et om en fysiker, der mente det samme - at vores verden var et virtual reality-spil) At den verden jeg lever i, er en eventyrlig computerskabt verden, som jeg har skabt, for at undslippe den lidelse der er i mit "virkelige" liv. Jeg forestiller mig, at jeg er en gammel, deformeret mand, bundet til en rullestol i en ødelagt verden (ala The Matrix), der har skabt denne verden som et slags spil, der skal hjælpe med at se realiteten og smerten i øjnene. Og så vil jeg ud! Ha ha, det er så langt ude, men jeg tænker at jeg må have lavet en slags escape-strategi, og begynder at søge på Google "How to escape the program of life" osv... Jeg siger kommander højt som i en anden Star Trek film: "Stop sequence of life, return to reality" osv. Det føltes SÅ virkeligt, der var ikke nogen tvivl i mit sind om, at det var sådan det hang sammen! :hm:

Det går op for mig, at det er helt galt det her, og jeg bliver rigtig rigtig bange og fortvivlet, er bange for at jeg er ved at miste forstanden. Den eneste jeg kan komme i tanke om, som jeg vil føle mig tryg ved, er min ex-kæreste, så jeg ringer til hende, og fortæller at jeg tripper hårdt og er rigtig bange, om hun ikke vil komme forbi. Der går en evighed før hun er her, og jeg krammer min bamse, mens jeg forsøger at trække vejret roligt og falde lidt ned, hvilket jeg da også gør. Da hun kommer fortæller jeg hende om mine oplevelser, samt hvor svært og ensomt jeg har det i mit liv for tiden. Jeg græder og fortæller, og hun lytter og trøster mig. Langsomt kommer jeg mere til mig selv, og vi snakker lidt om os, vores forhold til hinanden, hvor meget vi savner hinanden, laver lidt mad, snakker lidt mere og ender med at have dejlig elskov....

Puha, sikke en freaking dag!!! Selv om det var vildt og voldsomt, føler jeg, at jeg fik noget godt ud af det. Fik nogle gode indsigter, og når jeg efterfølgende reflekter over den der virtual-reality del, indser jeg, at det jeg kom i kontakt med, var min største frygt: angsten for at være helt forladt og alene. Og så indså jeg, at jeg ikke kan løbe fra livet, uanset hvor smertefuldt det måtte være - det liv jeg har her og nu, ER mit liv.Det føles også godt at have fået grædt nogle følelser ud af kroppen...

Næste gang jeg tripper skal det dog være sammen med nogle, aldrig mere alene, det er dumt og uansvarligt!!! Lesson learned!!! :oops:

Dagen efter var jeg lidt flad og sån, men fik en god snak med min ex-kæreste omkring, om vi måske skulle prøve at se lidt til hinanden igen og sån, gik en dejlig tur i Amager Fælled, og reflekterede lidt over min rejse. Natten efter, altså ikke natten efter trippet, men den efterfølgende nat, drømte jeg om denne virtual-realtity verden, kan ikke huske så meget af drømmen, men vågnede med en utrolig intenst angst, men snakkede beroligende til mig selv, healede lidt, lavede lidt EFT (emotionel freedom technique - tapping), vejrtræningsøvelser osv., og kunne rumme og mærke angsten på en måde, som jeg aldrig før har været i stand til! Tænker det er et godt tegn :mrgreen:

Yep, håber ikke rapporten blev for lang, men føltes godt at få det "fortalt". Roger, over and out! :peace:

Gryphon


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 okt 2012 11:43 
Offline
Administrerende Direktør
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 nov 2001 02:01
Indlæg: 2033
Super rapport! Du har haft en øjenåbner af de store, og det lyder som om, at du er klar til at begynde at integrere disse input i din ikke-trippende virkelighedsforståelse. Dejligt at du havde en i nødens stund, der kunne rumme dig og de oplevelser du havde, uden at ringe efter den blå vogn.

Jeg ønsker dig alt det bedste. :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 okt 2012 16:49 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 maj 2007 17:21
Indlæg: 1789
Geografisk sted: sydschlaraffenland
Sikke en fed triprapport! :)

Jeg kan nikke genkendende især til virtual reality verdenen du omtaler, er sikker på det er noget lignende jeg har oplevet i nogle af mine mest udfordrende trips.

_________________
Alice skrev:
Desuden er kviksølv ikke så slemt. Folk der var børn i 70'erne stod med det i hænderne.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team