Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 04 jun 2024 04:53

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 16 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Holy shit!
Indlæg: 11 nov 2013 23:19 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 jun 2012 15:32
Indlæg: 658
Substans/er: Spids Nøgenhat
Setting: Hjemme eller hos ven
MODs installed: Ja
Erfaring: Begynder

Dosering og anden informaton om substanserne:
2g finhakket SN i the. Havde ikke indtaget mad i 6 timer.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:
setting: et lille landsted i den nordjyske muld.
set: Parat, men med rystende knæ ;)

Triprapporten
I torsdags smagte jeg på årets høst sammen med en homie. Vi havde længe snakket om at trippe igen – det er nok ved at være 8 måneder siden - så endelig fik vi arrangeret en tur, der foregik i min vens forældres lækre lille landsted.
Vi startede tidligt på eftermiddagen ud med at lave en god setting. Det blev i en stue med brændeovn og to store sofaer. På væggene hænger store hoveder af dyr, som min vens far har skudt gennem årene. Jeg overvejer meget, om hovederne er for spooky, men vi laver en masse sjov med det og beslutter os for at blive i stuen. Efter at have rokeret lidt om på møbler osv. laver vi en playliste. Vi starter ud med noget chilleren rock og bevæger os over i den mere syrede technogenre senere.

Kl. 18 skyller vi hver 2g SN ned i en kop the. Vi har finhakket alle svampene og har slugt theen i løbet af 2-3 min. Derefter står vi og konverserer lidt omkring, hvor lang tid der går, før virkningen indtræffer. Vi sætter os ind i hver vores sofa og hører lidt musik. Jeg kan mærke at det begynder at rumle i kroppen og 10 min efter har jeg allerede halluer med lukkede øjne. Jeg kunne mærke det ville blive et stærkt trip og det gjorde mig måske lidt utilpas.

Ca. 15 min efter indtagelse var jeg dybt inde i mig selv. Med lukkede øjne begyndte mit trip i en ”joker verden”. Alt var lavet af rudere og gakkede ting fra jokeren i et spil kort. Jokeren stod i forgrunden med sin tredelte hat med små klokker i - alt imens baggrunden skiftede farver og form i jokerens tema. Alt stod krystalklart! Jeg lagde mærke til, at jeg ikke kunne se, hvad der skete i højre side af mit ”synsfelt”. Der var en slags skygge, som fyldte hele den højre side. Der gik ikke længe før jokeren pegede på skyggefeltet og sagde ”Det her skal vi se på”. Jeg følte straks et badtrip var på vej. Mit hjerte hamrede og jeg kunne straks se, hvad jokeren ville have mig til at kigge på, men jeg kæmpede imod. Jeg forsøgte at fokusere på fraktaler, men jokeren hoppede med og jeg måtte til sidst give efter. I det skyggede synsfelt begyndte jokeren at snige sig ind. Han bevægede sig som egyptiske figurer, der går med armene bukket som S-form. Langsomt begyndte han at fylde skyggen og det var så smertefuldt at gå igennem. Jeg kunne ikke kæmpe imod og lod ham til sidst vise det, jeg ikke ville se. Det handlede bl.a. om min mor og det handlede om mig selv.

Jeg vidste godt forinden, at mit mindset måske ikke var helt klar til et trip, men at jeg ikke kunne se hvornår det skulle blive bedre. Smerten ved at indse nogle ting, som jeg prøver at fortrænge i hverdagen, var langt større end, jeg havde forventet. Puf! Jeg blev pludselig let og Jokeren forsvandt ud i mørket. Et grønt og lilla lys bar mig af sted gennem mørket. Det føltes fortrøstningsfuldt. En figur, som jeg ikke kan huske hvordan så ud, tog armene omkring mig og sagde ”det er ok” ”ser her”. Og så fyldtes jeg ellers med varme og lykke – det var en kæmpe befrielse. Tårerne trillede ned af mine kinder. Så begyndte jeg at grine, hvilket var en fase både jeg og min ven havde sprunget helt over i modsætning til tidligere trips.

Jeg åbnede øjnene og kiggede over på min ven. ”Du griner” sagde han. Så fortalte jeg ham, hvad jeg lige havde oplevet – om badtrippet og jokeren og de andre oplevelser. ”Hold da kæft. Det gik godt nok hurtigt med virkningen hva”? Ja 10 minutter, det er sgu da helt vildt. Vi besluttede os derefter for at gå udenfor en tur og trække lidt frisk luft.
Ligesom vi havde håbet, var der fuldstændigt skyfrit og vi var langt ude på landet, så stjernerne stod helt klare på himlen. Det var så vanvittigt et syn. Vi kunne se mælkevejens arm (det var vi i hvert fald enige om). Derudover var de kendte stjernetegn helt forsvundet i et hav af andre stjerner. Det hele var så smukt. Vi gik bag om huset på en terrasse, hvor der var HELT mørkt. Jeg havde kraftige halluer og kunne ikke se, hvor jeg gik, så min homie måtte guide mig. Vi satte os på en bænk og stirrede på stjernerne. Jeg fokuserede på én bestemt stjerne og den sendte en kegle af lys ned imod mig med et mønster, som jeg havde set før. Det var Alex Greys Ayahuasca malerier som viste sig. Jeg nævnte det for min ven, men han kunne ikke se noget :D Lidt efter gik vi tilbage i stuen. På vejen ind kigger jeg over på den fjerne nabos hus, som fuldstændigt lignede en borg fra Gøngehøvdingen. Jeg fik så grineren på og det eskalerede, da mig og min ven kom i tanke om, hvor højt vi egentligt råbte.

Vi lukkede to hunde ind i stuen, som er min vens forældres to søde labradorer. Jeg lagde mig på sofaen igen og tog hånden over mine øjne. Hallucinationerne var fantastiske. Svampene lavede det flotteste lys og mønstershow jeg nogensinde har oplevet. Hele mit synsfelt med lukkede øjne var fyldt ud med flotte mønstre, der konstant skiftede tematik. Det var ganske enkelt imponerende og jeg lå og frydede mig over, at jeg var overkommet en dårlig oplevelse tidligere.
Svampene viste alle mulige kunstformer, som jeg nemt kunne genkende. Der var både kamæleoner i mosaik, der var slanger i mosaik, der var komplicerede tredimentionelle mønstre, der var van Gogh og Picasso. Da svampene viste Picasso-lignende malerier frem, lavede de grin med ham og jeg brød ud i høj latter. Jeg fortalte min ven, hvad jeg lige havde oplevet og så begyndte han også at grine højlydt. Det var dejligt at kunne grine igennem. Det var en sand lykkefølelse.

Vi havde rullet et par joints, som vi skulle ryge, hvis vi kunne overskue det. Men trippet kørte bare derud af for mig, så jeg ville ikke ødelægge noget. Min ven havde ikke så kraftige hallucinationer, men derimod bare en dejlig følelse i hele kroppen. Til at starte med havde han haft lidt kvalme, men det var forsvundet og han lå bare og nød musikken. Selvom jeg til tider slet ikke hørte musikken, der ellers spillede godt igennem, var jeg klar på at give anlægget lidt at leve af. Vi satte noget lækkert produceret trance på og så kom der ellers gang i nogle vilde hallucinationer. Jeg var først på en planet, hvor et gigantisk futuristisk rumskib var i gang med at blive bygget. Der fløj små rumskibe rundt på planeten og jeg havde det som om, jeg var i gang med at se en HD scifi film :D Musikken pumpede bare derudaf imens alt visuelt udfoldede sig til nummerets toner. På planeten var der bygget enorme arkitektoniske bygninger – det var fuldstændig som at se en scifi tegnefilm. Temaet gik fra at se realistisk ud til at se meget tegnefilmsagtigt ud. Jeg åbnede mine øjne og så på min ven. Han lignede en Disney figur :D. Han lignede en lille sød dreng og jeg begyndte at grine igen. Det var en ret sjov fornemmelse det at kunne tænke nogenlunde straight og på samme tid se så vanvittige forvrængninger.

Jeg lukkede øjnene og en tegnefilm spillede for mig. Tematikken var som taget ud fra tidlige stregtegnings tegneserier a la ”Radisserne”. Det var et billede af en flok danskere, der stod og skålede og skrålede imens de sank lige så stille i havet. Jeg kom til at tænke på, at det var et billede af os selv – en menneskehed der lader alting synke under imens vi bliver ved med at feste og lade som ingenting. Jeg begyndte at få grineflip igen og takkede svampene for at være så underholdende.

Min ven satte på et tidspunkt et nummer på, som vi begge har produceret for et års tid tilbage. Nummeret er ren og skær fis og ballade. Desuden er sangen ren improvisation. Det handler om de døde dyr, der hænger på væggen, som min vens far har skudt. Fortælleren i sangen er en araber, der hedder Ali (det er mig der synger). Vi har sat autotune på vokalen og så kan jeg åbenbart få min stemme til at lyde som en araber.

Nå men here goes. Midt i nummeret kommer der en ret syret del, hvor jeg synger om at dræbe dyr og at dyrene ikke kommer i himlen. Dernæst synger jeg ”Allaaaaaaaaaaaaaaaaaaah”. I det jeg hører mig selv synge dette, kommer der et klart billede af Jesus, som hænger på korset. Rundt omkring ham står Visnu, Ganesh, Budda og en masse andre guder og figurer, jeg ikke kender navnene på. Alle kigger på Jesus, der er omfavnet i et gudommeligt lys med hvide skyer, hvide duer og skinnende guldgenstande. Jeg tænker ”nej nej nej jeg er ikke i gang med at have en religiøs oplevelse”. Det hele virkede så ægte. Jesus sprænger pludseligt i luften og bliver til atomer, der svæver væk i et geometrisk mønster. Alle guderne kigger på korset, men ændrer ikke udtryk. Jeg åbner øjnene og kigger over på min ven. Han ligger med blindfold på. Så kigger jeg på den ene hund, der nu ligner en ulv. Den er blevet helt grå og dens ellers runde snude er blevet helt spids. Den går over til mig og lægger sig ved mig. Instinktivt begynder jeg at klappe den og jeg håber den ikke opdager, at jeg er bange for den. Jeg kalder på min ven for at høre, hvad han ser. ”Hold kæft hunden ser farlig ud”, siger han. Vi lukker begge hunde ud igen og jeg fortæller min ven, hvad jeg lige oplevede med Jesus. Han er ret misundelig over, at jeg har så kraftige halluer, men fortæller at han også er dybt inde i sine tanker.

Vi lægger os ned igen og dækker øjnene til. Svampene bliver ved med at brillere med kunsten. Jeg ser på et tidspunkt et billede, der kan være lidt svær at forklare, men som jeg vil prøve at male. Jeg ser en række af vægge eller skjolde, som starter ved mit syn og bevæger sig væk fra mig. Imellem væggene sidder den samme dreng. Væggene har udskæringer af en drage, der skifter sindsstemning dets længere, den bevæger sig væk fra mig. Jeg aner ikke, hvad jeg skal tolke ud fra det billede, men det stod så klart foran mig, at jeg skyndte mig at tegne en skitse og skrive stikord.

Herfra og resten af trippet ud får jeg en slags kontrol over hallucinationerne. Jeg kunne plante en ide, som svampene udførte visuelt for mig. Jeg lavede Dinsey figurer, som lignede tekander, pander osv. De havde ansigter og røg smøger. Det var så morsomt og jeg skralgrinede. Trippet endte sindssygt godt! Det varede 7 timer, og så var der satme smæk på! Jeg var helt smadret efter at have ligget så længe med mørkelagte øjne og grædt og grint. Vi sluttede aftenen af med at få en ordentlig tallerken kødsauce og spagetti. Og så røg vi to joints til at falde i søvn på.

Næste dag stod jeg tidligt op og gik en tur med hundene. De lignede heldigvis sig selv igen :D Jeg var helt let i kroppen og havde vel en lille følelse af genfødsel, selvom det virker så klicheagtigt at sige.

Jeg må dog indrømme, at havde jeg haft en valium eller lignende i begyndelsen af trippet, så var den nok røget ned. Jeg havde forberedt mig selv på, at der kunne opstå et par ting, jeg skulle stå ansigt til ansigt med, men havde nok ikke regnet med at det ville ramme mig som et ustoppeligt godstog med 1000km/t. Lige nu er jeg glad for, jeg gik det hele igennem. Det var meget smertefuldt og jeg ved, at jeg i fremtiden vil møde smerten igen. Derimod ved jeg også nu, at jeg skal give HELT slip, når det sker. Jeg oplevede til tider fuldstændig fortabthed, hvor der hverken var lys eller lyd. Der var kun min egen tanke og intet andet. I disse tomhedsoplevelser grænsede jeg overfladen til, hvordan et rigtigt dårligt trip ville føles. Der var kun én følelse tilstede og det var følelsen af fortabthed. Èn følelse i intetheden – det er sgu en af de hårde :)

Trods flere ubehagelige oplevelser var det en møgfed tur. Jeg kan slet ikke vente på næste fart! Det var klart mit vildeste og bedste trip indtil videre. Jeg er glad for svampene valgte at evaluere mine problemer i begyndelsen af trippet, så jeg kunne være fri i resten af trippet! SN er sgu noget af en psykolog!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 nov 2013 22:26 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 aug 2012 19:07
Indlæg: 770
Utrolig velskrevet rapport- det er næsten som at være der selv.

Jeg tror det dårligste man kan gøre på et badtrip er at lægge låg på med benzoer, det blir som en trykkoger, noget skal ud og bearbejdes men blir holdt inde ubearbejdet og uforløst.

Glæder mig til at se billederne du måske får lavet inspireret at svampene.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 nov 2013 16:43 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 28 okt 2013 10:46
Indlæg: 16
Hehe lyder som en fed tur! God læsning....


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 nov 2013 18:53 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 06 sep 2013 14:35
Indlæg: 149
fantastisk rapport jeg er ikke en der elsker at læse men kunne læse den her slags hele dagen :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 nov 2013 05:26 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 feb 2005 19:23
Indlæg: 59
Lang triprapport, men fordi den både er interessant og velskrevet, flyver man igennem den. :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 nov 2013 15:41 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 19 maj 2012 11:04
Indlæg: 66
Geografisk sted: Under havets overflade
Er ved at lave en samling af gode triprapporter, som en af mine venner der endnu ikke har prøvet svampe skal læse. Den her må klart blive en af mine udvalgte få.
Virkelig nice :D

_________________
"The mescalin taker sees no reason for doing anything in particular and finds most of the causes for which, at ordinary times, he was prepared to act and suffer, profoundly uninteresting. He can't be bothered with them, for the good reason that he has better things to think about." - Aldous Huxley


Top
 Profil  
 
Indlæg: 21 nov 2013 17:04 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 jun 2012 15:32
Indlæg: 658
mange tak. Jeg er igang med at male et maleri fra trippet. Det er startscenen med jokeren :evil:

Her er det. Almost done :)


Senest rettet af knarkdrengen 17 okt 2016 22:50, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 nov 2013 18:15 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 06 sep 2013 14:35
Indlæg: 149
hvor er det fedt at se at du bruger trippet til noget kreativt :D håber på at se flere fantastiske billeder og trip rapporter fra dig :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 nov 2013 21:34 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 okt 2008 21:50
Indlæg: 1307
Geografisk sted: Blå stue afdeling 2A
Fed rapport!

Jeg er imponeret over at du kan huske trippe så detaljeret, specielt når der har været så meget tryk på :)

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem. :)

Mvh.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 nov 2013 23:52 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 jun 2012 15:32
Indlæg: 658
Tak mayn!

Det var også et usædvanligt trip (selvom jeg kun har relativt få i bagagen at sammenligne med). Førhen har jeg kun lagt mærke til den flotte geometri og farverne, som udvikler sig til nye geometriske figurer. Men denne gang mødte jeg "characters", altså menneskelignende skikkelser og filmagtige scener og det imponerede mig ret meget.
Jeg skrev både stikord ned og snakkede en del med min homie undervejs, når jeg kunne overskue det. Og det hjalp mig til at huske trippet ekstra godt. Senere er jeg kommet i tanke om flere ting, men dem som virkeligt gjorde indtryk, står her i rapporten.

Ligesom når jeg har haft en virkelig weird drøm, så skriver jeg den ned lige når jeg vågner, ellers er den væk, når jeg børster tænder.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 25 nov 2013 00:05 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 jun 2012 15:32
Indlæg: 658
hvor er det fedt at se at du bruger trippet til noget kreativt :D håber på at se flere fantastiske billeder og trip rapporter fra dig :)


tak bloodfighter :oops:

Her er lidt flere malerier, jeg har lavet:

http://psychedelicanders.blogspot.dk

Dog er ingen af dem inspireret af svampe.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 dec 2013 05:38 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 feb 2005 19:23
Indlæg: 59
WOW, du er jo kunstner? :shock:
Dispositioner og farver spiller jo sindssygt godt!
Sådan noget smed jeg sgu gerne penge efter!! :gud:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 dec 2013 15:09 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 07 okt 2008 09:49
Indlæg: 1407
Geografisk sted: Wonderland
Yo, knarkdrengen! Jeg har set et af dine malerier hos en ven, så jeg har faktisk hørt om dig IRL. :)

Du har en fed stil, farvesammensætningerne er out-of-this-world. :D

_________________
Jo mere man ved; jo mere ved man, man ikke ved..

йети skrev:
Umiddelbart vil jeg tro at det generelt ikke er særligt udbredt at brænde sin kokain af. Hvorfor gør du det?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 dec 2013 13:15 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 jun 2012 15:32
Indlæg: 658
Ej hvor fedt! - tak for det!

Jeg er helt spændt på at høre, hvilket maleri det var :D


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 dec 2013 14:27 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 07 okt 2008 09:49
Indlæg: 1407
Geografisk sted: Wonderland
Det var 'AK47 englen' og så mener jeg også 'englens' profilbillede hang deroppe. :)

_________________
Jo mere man ved; jo mere ved man, man ikke ved..

йети skrev:
Umiddelbart vil jeg tro at det generelt ikke er særligt udbredt at brænde sin kokain af. Hvorfor gør du det?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 dec 2013 16:22 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 jun 2012 15:32
Indlæg: 658
Nårh ja. De blev malet separat, men det var samme person, som fik fat i dem begge :D


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 16 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team