Substans/er: psilocybin svampe Setting: Hjemme eller hos ven Var du sammen med andre: Ja Erfaring: Begynder
Dosering og anden informaton om substanserne Vi var 2 veninder, vi tog et halvt gram tørrede svampe hver.
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Triprapporten Vi var 2 piger der gik på samme højskole og ville prøve svampe. Vi planlagde at gøre det en torsdag aften i december... Vi startede med at indtage et halvt gram hver, oppe på min venindes værelse. Umiddelbart derefter gik vi ned i et fællesrum for bare at drikke en sodavand - og når rusen satte ind ville vi trække os tilbage til hendes værelse for ikke at have for meget forvirring/påvirkning fra andre mennesker.
Vi står i hver vores ende af fællesrummet og talte med højskolekammerater. Jeg er spændt og har kæmpe forventninger om at trippet snart må starte. Cirka 20 min. efter indtagelsen af svampene, kan jeg mærke at det langsomt begynder.... På en måde begynder det ganske stille og langsomt, men alligevel i en så mærkbar og syret grad, at det er helt sikkert at noget er på færde... i det øjeblik jeg føler mig høj, kigger jeg gennem rummet på veninden - og hun kigger også på mig, og vi tænker/fornemmer bare det samme, det vidste vi bare...at noget er under opsejling i vore sind, hihi. Det var gennemgående dén sammenhørighed der var det fede og specielle ved hele trippet; at vi to oplevede så mange ens ting og virkelig DELTE rejsen, farverne, lydene, følelserne....
Vi går sammen ud af lokalet for at op på værelset. Selvfølgelig var det at gå op på værelset en helt rejse i sig selv, med masser af små ting man lige skulle kigge på og tjekke ud - ting der så flotte eller underlige ud. Nøj det tog lang tid at gå og opleve alting. Det var så intenst at være levende. Det er jo dét man glemmer når man er "ædru" i dagligdagen, man glemmer hvor vildt det er at man lever, og man glemmer at lægge mærke til alle ting omkring én, som man bare tager for givet. Det er noget af det jeg elsker ved svampe; en intens oplevelse af at værdsætte og elske sig selv og livet. Nå videre --- Vi kom ud i en lang gang, og imens vi går lægger jeg mærke til at der er en pink farve i loftet og væggene, men stærkest der hvor loftet og væggene mødes.... Vi kommer forbi et spejl (..åh gud... et spejl...ny oplevelse...) og i mit ansigt ser jeg pink/lyserøde prikker... ligesom lysende neon-prikker. Først da siger jeg til min veninde; "Hey har du lagt mærke til at...." - og hun fuldender udtalelsen; "...at der er lyserødt i loftet og lyserøde prikker i vores ansigter..." .. Det var SÅ FEDT at vi kunne se det samme.. Hold kæft hvor var det sjovt og forunderligt.
Vi havde meget glæde ved at mærke gulvet, se på omgivelserne... Jeg blev ved med at sige nogle lyde som vi fandt meget underholdende, almindelige lyde lød så sjove at vi bare blev ved med at sige dem... jeg husker at jeg sagde, at hvis man en dag kedede sig kunne man da bare gå i gang med at sige sjove lyde og grine af dem.
Jeg følte mig forelsket i omgivelserne og min veninde, og i mig selv. Alle ting omkring mig var spændende og sanselige, jeg ville røre ved alt og TALE MED alt... Og samtidig var jeg godt klar over at jeg havde taget svampe og at dette var usædvanligt... jeg havde et referencepunkt, "mit normale jeg", som jeg var bevidst om. Dette ændrede sig dog lidt senere.
Vi kom ind på værelset efter en lang "rejse" på vejen derhed.. Aner ikke hvor længe det tog at gå derop - måske tog det bare 10 minutter, men det føltes som om der var gået 2 timer med spændende oplevelser. Vi åbnede også et køleskab i køkkenet og talte med al maden derinde... ?! Man skulle lige hilse på alle grøntsagerne og osten.
Inde på værelset ville vi drikke vand fra vandhanen, og vandet var så lækkert, og jeg begyndte at snakke til vandhanen og vandet. Derefter betragtede jeg mig selv i et spejl, og vandet/min fugtige ansigtshud, var syret glitrende, meget vildt at kigge på.
Vi lagde os i henholdsvis en seng og en sofa og tændte for en radio... i radioen var der en live-koncert i gang. Hvilket betød at det var som om jeg var tilstede ved den koncert - jeg hørte sangeren tale til puplikum og de klappede og jeg VAR der, det troede jeg virkelig at jeg var, og jeg begyndte også at klappe og huje som om jeg var til koncerten.
Pludselig følte jeg mig så tung og varm og jeg kunne ikke rejse mig, jeg prøvede og prøvede, indtil jeg opfattede at det var en dyne ovenpå mig som jeg ikke kunne få af, og det tog mig lang tid at få den af. Dette var det eneste dårlige tidspunkt i trippet; jeg havde det skidt, kunne ikke komme op, vidste ikke rigtig hvor jeg var eller hvordan jeg skulle styre mine tanker/mine bevægelser.
Men jeg fik sundet mig og rejst mig op.. Vi begyndte at tegne på papir, og tegne på hinandens arme og ben... Vi tegnede og sang sange i cirka en time tror jeg, og følte så meget kærlighed og glæde.
Trippet havde vel 4 timers høj intensitet. Da det begyndte at aftage, lagde vi os i sengen men kunne ikke sove, vi var også ret kede af at svamperusen langsomt gled væk - vi mærkede kærigheden svinde ind til det "normale" dagligdags niveau af okay humør men ikke VILD kærlighed og glæde ved alt... Det var lidt trist at give slip på alt det smukke. Vi følte begge at vi havde fået en stor gave ved rusen; en gave der mindede os om at det fysiske liv egentlig er fantastisk og spændende, og at man skal huske at betragte og nyde omgivelserne i dagligdagen... altså smage på maden, nyde vandet, kigge på farverne... og så selvfølgelig at føle mere universel glæde og kærlighed...
Alt i alt.... så smukt, spændende og også komisk. Vil gerne gøre det igen, men jeg vil være meget opmærksom på at skabe de rette omgivelser - jeg vil ikke udsætte mig selv for at være sammen med alt for mange mennesker i et trip, det ville nok blive for uoverskueligt og man er så letpåvirkelig og over-sansende.
Senest rettet af Nanitax 05 sep 2012 18:06, rettet i alt 1 gang.
|