|
Substans/er: psilocybe semilanceata
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Ved en hel del efterhånden
Dosering og anden informaton om substanserne
Ca. 30-40 stk. Spids Nøgenhat.
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Fejler intet. Jeg var velforberedt på trippet.
Triprapporten
T og jeg havde i løbet af ugen aftalt at tage endnu et svampe trip sammen. Vi trippede sammen for første gang ugen inden (Læs evt: Et meget elegant første svampetrip) Jeg har kendt T i ca. 3 uger nu, og S, hans kammerat som skulle være med denne gang, har jeg aldrig mødt før.
T, S og jeg tager hjem til T ved en 16 tiden og forbereder os på trippet ved at lave lidt mad. Den står på T's meget omtalte lasagne. Vi indtager alle svampene ca. 1 time inden maden er klar, så vi er alle på tom mave. T har trippet én gang, og S har aldrig trippet før, dog har han røget fede. S indtager omkring 10-15 SN vil jeg gætte på, og mig og T som har aftalt at vi skal have et kraftigere trip end sidst indtager omkring 30 stks hver.
Ca. en halv time efter er jeg begyndt at mærke tydelige effekter. Jeg bliver MEGET slap i kroppen, og i løbet af kort tid er jeg så slap at jeg ikke kan stå eller gå. Jeg har ikke spist noget hele dagen, så jeg mistænker min krop for at gå sukkerkold. Jeg ligger mig og sofaen og det føles egentlig som om jeg er lige ved at falde i søvn. Mine visuels bliver hurtigt meget vilde, og jeg kan mærke at det bliver et meget barsk come-up. S er så småt også begyndt at trippe på dette tidspunkt, men T mangler stadig effekt. Hurtigt bliver mine visuels meget voldsomme, og jeg kan se omridset af alting 3 gange. Når jeg kiggede på T, kunne jeg se den ene halvdel af hans ansigt gentage sig. D.v.s at han får 1½ ansigt. Det lyder jo meget sjovt, men på daværende tidspunkt var det ret ubehageligt. Alle legemer på min krop gav ingen mening. Mine arme og ben var fuldstændigt forkert placeret og jeg måtte ryste på hovedet og lukket øjnene et par gange for at finde lidt mening i det hele. T’s krop var også fuldstændig forkert at se på. Hans hoved hang på ingen måde sammen med resten af kroppen, og hans arme sad fuldstændig forkert i forhold til alt andet.
Det føles som om det tager en uendelighed før maden er klar, og da den endelig er færdig er jeg stadig så smadret i kroppen at det er umuligt for mig at spise. Jeg kunne næsten ikke holde min arme oppe for at tage mad i munden. Efter ca. et halvt stykke måtte jeg opgive og vende tilbage til sofaen. Det halve stykke hjalp dog, og ca. 20 minutter senere kunne jeg rejse mig op igen. T og S var imellem tiden begyndt at trippe lidt rundt i lejligheden, og det virkede til at de begge havde det ret godt.
T's lejlighed er lidt speciel at trippe på svampe i, da hans gulv er meget ujævnt. Fra trippet ugen inden, fandt vi ud af at de forskellige rum har en masse forskellige egenskaber. Når man sidder i stuen føles det som at være inde i en pap kasse. Hele gulvet og alting i stuen tipper ned mod højre side af huset, så når man går bliver man altid trukket lidt ned mod højre side. I et hjørne af stuen går gulvet meget op af. Det kalder vi for bakken, og det føles meget morsomt når man går op af bakken og bagefter ned igen. Hans storebrors værelse er skibet. Det gynger så meget der inde at man 100% får følelsen af at være på et skib. T's værelse er stoner værelset, og også der man går ind for at ryge. Man bliver meget afslappet af at side der inde. Lige meget hvor man er i lejligheden, kan man altid høre musikken, så det lyder som om at musikken bliver spillet inde i ens hoved.
Mens vi går rundt i lejligheden og oplever de forskellige speciel effects fra de forskellige rum, er mine visuels ret kraftige. TV'et og skabe og diverse ting virkede meget store. Nogle gange løftede gulvet sig, så det så ud som om det kom hen imod mig. Der var bevægelse i alting. Alt i huset var på en måde levende. Hans gardiner, som ligner elegant flødeskum, bølgede og trak vejret. Træ gulvets åre sejlede rundt i gulvet som de gør på svampe, og det gav en meget levende stemning i kassen.
T og S så ud til at nyde deres trip, og vi fjantede sådan set bare rundt i de forskellige rum og grinte og lavede random jokes om alt og intet. Inde fra ’skibs rummet’ kunne man se ned i en anden lejlighed hvor der stod en mand i sit køkken og lavede mad. Vi stod og kiggede ned på ham og syntes at det var meget sjovt. T og S brugte også en kikkert nogle gange. Lige pludseligt får manden øje på os, også løber vi skrigende ud af rummet og flækker af grin. Vi udfordrer skæbnen et par gange, og går tilbage til rummet og kigger på manden. Det var lige sjovt hver gang. Vi stoppede til sidst, da vi ikke ville risikere at gøre manden sur så han kom op og skældte os ud.
Jeg fik kort efter følelsen af at mit trip døde. Der manglede et eller andet. Kropsligt var det meget kraftigt, og visuelt var det helt forrygende, men der manglede noget tankemæssigt. Jeg savnede en følelse af åbenbaring og en mening med trippet. Jeg sad lidt og prøvede at kigge ind i mig selv, men jeg kunne ikke rigtig finde frem til noget jeg kunne bruge til noget. Jeg brugte lang tid på at annalysere mig selv som menneske, og her var de psykedeliske effekter meget tydelige, men alle konklusioner jeg kom frem til var kedelig. Det var mest negative sider ved mig selv jeg tænkte på, og dette gav en ret trist følelse.
På et tidspunkt får S den geniale idé at vi skal gå en tur, og opleve alle de smukke ting der er ude i verdenen. T bor i en stor by, så der er mange store bygninger. Vi var meget beundrede over alle de flotte farver, og vi stod længe (føltes det som om) og kiggede på en masse forskellige bygninger og butiksudstillinger i vinduerne. Vi finder en side gade, som førte os op af en, på det tidspunkt, meget smuk bakke. Der går nogle trappe op med nogle træer ude i siderne. S, som inden vi tog afsted fra lejligheden, havde fået en slags åbenbaring eller oplyst følelse var meget poetisk på dette tidspunkt. Han stiller sig og spreder armene ud. Han ligner på en prik Jesus mens han står der. Vi står i lidt tid og beundrer og beundrer øjeblikket, indtil en gammel dame kommer forbi og vi beslutter os for at gå videre. Vi fortsætter op af bakken og glæder os meget til at nå op til toppen og kigge ned. På vejen op opdager vi en sidevej hvor der er en masse buske. Jeg bliver meget fortvivlet om vi skal fortsætte op af bakken, som vi havde aftalt, eller om vi skal udforske sidevejen. T og S er dog slet ikke i tvivl så vi beslutter os for at tage sidevejen. Vi finder nogle buske og vi er meget fascinerede over den fantastiske grønne farve. Det begyndte at regne en smule og øjeblikket blev endnu smukkere. Vi smider os ned i busken, og bliver alle tre enige om at vi aldrig har siddet så godt før. Vi følte virkeligt at vi var i ét med naturen. Desværre bliver vi nød til at forlade buskene og begive os hjem af, da T’s storebror og en af hans kammerater kommer over med noget fed som vi skal ryge for at booste trippet. På vejen tilbage til lejligheden, fortalte jeg at jeg oplevede turen op af bakken som at bestige en mad pyramide. Jo længere op man kommer, jo bedre bliver det. Det var mega random og vi grinte en del over det. Hele trippet var desuden meget præget af mega random og totalt awesome vendinger.
Da vi kommer tilbage i lejligheden dør trippet hurtigt ud. Både tankemæssigt og visuelt. Det hjalp dog utroligt meget på det med en fed. Desuden havde vi lige svampe nok tilbage til at vi kunne redosere med ca. 5-10 stk’s hver. Vores visuels vendte tilbage i en mild grad og det var som om at trippet forsatte. Vi sad rundt om køkken bordet og førte de mest åndsvage og tungnemme samtaler. Samtale emnerne var meget random og meningsløse. Jeg kan huske at vi brugte lang tid på at diskutere hvordan vi spise lasagne, og de forskellige metoder til at holde en kniv og gaffel. Hver gang vi var færdige med at snakke om et emne, flækkede vi af grin over hvor åndsvagt det egentlig var. Vi sad i lang tid og var flade af grin over alle de lamme ting vi kunne finde på at diskutere meget seriøst. Desuden var vores hukommelse helt ødelagt. Midt i samtalerne kunne vi fuldstændig glemme hvad vi snakkede om og hvad vi havde sagt. Lidt ligesom en lang nat på amfetamin eller mdma blandet med thc.
Efter at have stenet i lejligheden i lidt tid, besluttede vi os for at gå en tur mere, fordi vi savnede den eventyrlige følelse vi fik af den sidste tur. Det var en god tur, selvom den på ingen måde kunne måle sig med den anden tur. Vi sad ned nogle ret mærkelige steder og bare snakkede. Det må have set ret underligt ud for andre mennesker. Under turen blev vi forholdsvis normale igen, og vi vendte tilbage til lejligheden for sidste gang. Jeg blev hentet og tog hjem og sov fantastisk godt. Dagen efter var der ingen tømmermænd. Kun et meget mildt afterglow.
Trip rapporten er skrevet under påvirkelse af både thc og alkohol, så bær endeligt over med evt. stavefejl og mangler. Rapporten er skrevet ud fra hvad jeg husker. Der mangler selvfølgeligt en del. Alt i alt var det et meget godt trip, jeg tror dog jeg havde lidt tolerance fra sidste weekends trip, så det har muligvis haft en betydning. Dette er min første rapport, og jeg er sikker på at jeg kunne have haft gjort det bedre, hvis jeg havde valgt at skrive den i en mere ædruelig tilstand. Kom endeligt med konstruktivt kritik. Hvis det var mega kedeligt at læse, gider jeg ikke i fremtiden at bruge tid på at skrive rapporter.
Mvh, Arthur Spooner.
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
) eller i det mindste at det kræver meget mere fokus. Med syre kommer det bare til én som kæmpe store belønninger, der også giver drivet til at finde ud af mere.