Substans/er: Thailandske svampe
Setting: I naturen
Var du sammen med andre: Nej
Erfaring: Ved en hel del efterhånden
Dosering og anden informaton om substanserneUkendt mængde thailandske cubensis-svampe
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.Super ferie-humør
TriprapportenDen følgende triprapport er oprindeligt skrevet til et andet forum, så derfor har jeg formuleret den anderledes, end jeg ville have gjort, hvis psychedelia var modtageren - jeg gider dog ikke til at rette det, så I må tage den, som den er
Trippet finder sted med min kammerat i sommer på øen Koh Pahngan, Thailand. Samme sted som der bliver afholdt det klassiske Full Moon Party.
For en uges tid siden havde jeg den vildeste aften i mit liv til Bluemoon party paa en relativt hoej dose syre (3½ dråbe). Den aften blev saa overgaaet i gaar! Vi ville op og give de saakaldte Happy Shakes (blendede svampe med is og noget sukkerstads) en aerlig chance for at bevise om de var noget vaerd. Jeg havde barene kraftigt mistaenkt for at saelge en mild omgang sukkervand til godtroende gaester, som ikke ville kunne skelne buckets fra svampe, og jeg tror ogsaa, der er noget om det. Det var bare ikke tilfaeldet i gaar. Mig og min kammerat tog op til den mindste og fjerneste af de tre mountainbars, hvor de saelger happy shakes og joints, og ankom som de eneste gaester. Bartenderen er i en tilstand, som jeg aldrig har set lignende - godt gammeldags, regulaert fucking hjernedoed. Han fattede praktisk talt ikke en skid, og hans oejne rullede rundt hovedet paa ham, imens han talte i taager. Min ven blev frustreret over hans manglende kommunikationsevner, da det tog ham ualmindeligt lang tid at fatte, at vi ville have to shakes, og ville videre, men jeg havde en goodfeeling af, at situationen kunne falde ud til vores fordel.
Thaier har een ting i hovedet, og det er Baht. Som revet ud af hans zombielignende tilstand begynder han endelig at forstaa lidt, da hans ser 1000-baht sedlen i min haand, og han finder en stor pose med svampe frem. Han er tydeligvis i tvivl om doseringen, saa jeg gaar bag bardisken og siger "more mushroom, more baht", og saa gaar han ellers igang med at putte den ene store svamp efter den anden ned i blenderen, som bliver forvandlet til en groedet substans, som vi faar skyllet ned med blandet velbehag. Jeg aner praktisk talt ikke, hvor mange gram der har vaeret, eller hvilken sort svampene har vaeret. (Senere har jeg fundet ud af, at det må have været Cubensis dømt ud fra udseende.)
En halv times tid gaar med at vi sidder og snakker, griner og ryger smoeger - stadig som de eneste gaester - og svampene begynder at virke. Kildren i hele kroppen, rastloes energi, smaafnisende og spaendte. Bartenderen kommer ned til os og siger, at han lukker nu, men at vi gerne maa blive siddende, saa han taender nogle petroleumslamper til os - rigtig god service, men ogsaa en lettere tillid til to skoere idioter paa et kraftigt svampe come-up! Jeg griber petroleumslampen og begynder at kigge mig lidt omkring. Paa svampe foeles alting meget underligt, intet er som det plejer og ens hjerne er praktisk talt uforudsigelig. Vi opdager en lem i loftet bag baren og minsandten om haengelaasen ikke er blevet efterladt ulaast. Jeg havde nogenlunde samme foelelse, som hvis jeg i normal tilstand fik adgang til Area 51 - det var ligefoer jeg fik orgasme af spaending, da jeg loeftede lemmen op og lyste med lampen ind i det lille kammer med underlige sager. Det lyder maaske underligt og meget forkert saadan mere eller mindre at bryde ind i et andet hus - der var senge og alt muligt, men i dette oejeblik kunne jeg under ingen omstaendigheder undertrykke min nysgerrighed. Efter lidt soegen finder jeg saa i hjoernet, hvad der i momentet foeltes som den hellige gral, naziguldet, Kong Kroesus skattekammer eller maaske bare et papir med svarene paa verdens gaader - posene med svampene. Midt i euforien rammes vi dog af daarlig samvittighed over at stjaele fra en fattig thaier, saa vi noejes med at spise et par stykker hver (der var rigtig, rigtig mange) og beslutter os for, at vi hellere maa se at komme vaek derfra. Paranoiaen ramte os begge to meget haardt, meget pludseligt! Jeg fik dog lige listet et spil kort i lommen, inden vi gik. Det maa vaere en af de foerste gange, jeg nogensinde har stjaalet noget.
Vi gaar ned til den stoerste af barene og koeber to nye shakes hver, som vi bunder og ryger en halv joint. Paa dette tidspunkt foeles min krop som en klat blaevret budding, og mit syn flyder ud og skaber hallucinationer overalt. Helt fantastisk kropsfoelelse, og vi ender i en meget dyb og aabenhjertet samtale - lidt ligesom paa MDMA - imens omgivelserne bare er et stort virvar af farver, boelger, moenstre, lys og levende objekter. Virkelig smukt og virkelig fedt bare at sidde od trippe helt ud, uden at føle sig underlig blandt gæsterne.
Efter lidt tid kan vi maerke, at nu skal der ske noget, saa vi gaar en tur ned paa stranden. Vi slentrer afsted, slatne og ualmindeligt pjattede, imens vi griner af alt og intet. Alle mine sanser bliver stimuleret saa kraftigt, at jeg knapt nok ved, hvad der er virkeligt og ej. Men det bekymrer os ikke, for vi har det vildt godt. Lykke, eufori, latter og grin! En terrasse til et lukket hotel med underlige objekter fanger vores opmaerksomhed, og trods at vi staar 15 meter derfra, kan vi simpelthen ikke fatte, hvad fanden det er, der staar paa gulvet. Det ligner noget, jeg ikke kan beskrive med ord, saa vi gaar deop for at opklare det mindre mysterie. Det viser sig at vaere snoerklede stole, udskaaret i trae, der har skoere symboler og ansigter som ryglaen. "Saa beder de sgu da ogsaa en som blive underlig, naar de laver den slags moebler" siger min ven, og vi ruller rundt paa jorden af grin. Jeg hiver mit spil kort frem, og vi forsoeger paa absolut haabloes vis at spille kort, men det er komplet umuligt. Mine kort var bare hvide med nogle farveklatter og hoveder, der bevaeger sig! I det oejeblik, hvor vi sidder paa terrassen og skuer ud over stranden, peaker trippet for alvor. Vi er knapt nok i stand til kommunikere og selv den mindste bevaegelse efterlader os i det mest intense grineflip, man kan forestille sig. Jeg havde praktisk talt ikke kontrol over min krop og kunne ikke goere andet end at laene mig tilbage og lade min krop og hjerne bombardere med vanvittige indtryk. Jeg taenkte, at nu er jeg saa haardt ramt, at svampene ingenlunde kan roevpule mig mere, men jeg blev overrasket gang paa gang, paa gang! Hvad vi oplevede paa det sted, er uden tvivl det mest fascinerende, vilde, sjove og mystiske, jeg har oplevet. At proeve at beskrive det, vil slet ikke retfaerdiggore, hvad der skete med min krop og hjerne. Paa psykedelia kan ting ganske simpelt blive saa sjove, at man ikke kan opnaa samme intense grineflip i normal tilstand.
Vi faar bevaegetos tilbage til den forladte bar, hvor vi har gemt den halve joint, som vi ryger og ellers flader ud paa gulvet. Vi faar bygget en lille hule - eller det vil sige, at vi lagde os ind under et bord med en petroleumslampe og gloede paa hinanden, saa kun vores ansigter var oplyste af det gullige skaer. Vi var begge saa udmattede her, at vi opgav at snakke hele saetninger, saa vores kommunkation bestod af enkelte ord og en slags telepatering af tanker. Min vens ansigt tog form som de mest skoere ting, jeg overhovedet kan forestille mig - djaevlen selv i meget detaljeret form, en afrikansk hulemand, en alien, jamen alle former for totalt uafhaengige individer. Det var umuligt for mig at fremtvinge hans normale ansigt i mere end et splitsekund ad gangen, men det roerte mig ikke synderligt. Der skulle ualmindeligt meget mindfuck til at overraske mig, efter hvad jeg havde oplevet faa timer tidligere. Her blev vi saa liggende i et bloedt comedown, imens vi blev enige om, at folk, der ikke under sig selv den slags oplevelser, gaar glip af mere, end hvad de har fantasi til at forestille sig!
Et helt fantastisk trip, hvis styrke jeg kun tror, jeg kan håndtere under så gode settings! Det var virkelig lækkert at rende rundt i badeshorts og bar mave midt om natten, uden noget i lommerne, og kun have sig selv at passe på tusindvis af kilometer væk fra alle, man kender. Under peaket er jeg ret sikker på at jeg havde badtrippet ved vante omgivelser. Det var virkelig kraftigt! Set i bakspejlet var det også dumdristigt at spise løs af svampene, men det var umuligt at modstå fristelsen, da jeg sad med posen foran mig. Her 3 måneder efter har jeg faktisk en lettere ambivalent følelse, når jeg tænker tilbage på trippet - glad for at have oplevet den fedeste aften i mit liv, men samtidig lidt ærgelig over, at den aldrig bliver overgået. Dertil var det simpelthen for fedt!!
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
