Psychedelia.dk

Substans/er: Spids Nøgenhat
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Nej
Erfaring: Har en stor viden om det meste
Link til privat galleri eller lign fra trippet:

Dosering og anden informaton om substanserne
1.5g pr. person ca. 6-7 mdr. tørrede SN.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
I mental topform

Triprapporten
Fredag 7. Maj 2010

Her er historien om min første tur på svampe, mens M havde prøvet det et par gange før…
Vi startede med at indrette soveværelset med et par billeder, planter, masser af levende lys og madrasser på gulvene, herefter tog vi en smuttur på staden efter lidt skunk til at falde hen på til sidst. På vejen tilbage sørgede vi for at indkøbe sodavand, is og mini-muffins. Til at indtage svampene sammen med købte vi pepperoni pizza med masser af champignon
Da vi kom hjem med alle vores nyindkøbte herligheder sørgede vi for at sætte lidt fedt stemnings musik på, bl.a. kørte vi på en hel del AIR og forskelligt ambient (; …
Inden vi gik i krig med vores svampe delte vi en lille pind og så ellers i krig…
Jeg fordelte de første 1000mg på to slices pizza og de sidste 500mg sammen med en mini-muffin – og M startede ud med 1000 mg …
På det her tidspunkt var klokken ca. 2200.
Små påvirkede af den første joint sad vi bare og sumpede videre og snakkede løst og fast om stort og småt mens musikken passede sig selv I baggrunden ..
Fra at vi begyndte at spise vores svampe-pepperoni-pizza gik der en lille times tid inden jeg rigtig begyndte at mærke noget, til at starte med var det bare en meget sjov fornemmelse som ikke helt kan sammenlignes med noget jeg havde prøvet før – men det var meget rart!
Vi blev mere og mere snaksaglige og efterhånden som svampene gjorde deres indtog føltes det som at vi blev mere og mere ét med vores omgivelser…
Vi ligger længe på vores madrasser på gulvet og snakker, alt i mens vores kroppe bliver tungere og tungere, og det bliver sværere og sværere at starte en bevægelse, når ellers først armene, benene eller bare fingrene først bevægede sig var det nemt nok at bevæge sig, men selve det at begynde bevægelsen var som at vække døde lemmer til live …
På et tidspunkt får jeg en VILD lyst til vores indkøbte is og vælter ud i køkkenet efter den, samt nogle tallerkner og skeer – M har ikke lyst til noget, så jeg går i krig med den alene, direkte fra pakken. Efterhånden som jeg får spist min is bliver den bare bedre og bedre og jeg bliver mere og mere ivrig og ender med at sidde med is oppe til begge øre fordi jeg slet ikke kan styre skeen fra isen og op til munden uden at fucke helt op xD! ..
Samtidig med at jeg spiser min is er det vigtigt for mig at fortælle M at jeg altså slet ikke er tilstede, men har min egen virkelighed inde i hovedet og at den her virkelighed, hvor ham og jeg er lige nu slet ikke er den virkelige-virkelighed…
M er på det her tidspunkt langt væk i sine egne tanker, på besøg på fjerne planeter, på kryds og tværs af dimensioner…
Efter at have gjort kål på isen går jeg kold i en times tid hvor jeg bare ligger og flyver rundt i mellem forskellige liv … vågne, men helt væk i vores egne, fjerne verdener som åbenbarer sig for os – pludseligt og på samme tid vågner både M og jeg på samme tid og råber/skriger op – lige dér går det op for os at vi er på svampe og at vi har været væk i titusinder af år og oplevet sære ting, meget fjerne steder…
Klokken er nu omkring 2 om natten …
Og her starter den måske mest intense del af trippet, som samtidig også er den, der for os virker til at vare længst tid …
I løbet af de næste 2 timer bliver vi ved med at falde frem og tilbage I mellem vores ”virkelige”bevisthed og de fjerne fjerne verdener, og dét med at ryge frem og tilbage stresser os og samtidig bliver vi vildt hyper fordi at tankerne bare er så intense og overbevisende og vi spørg os selv mange gange ”hvorfor er den her virkelighed nødvendigvis den eneste rigtige virkelighed?” samtidig med at vi bliver ved med at blive forført af svampene bliver vi også ved med at have en lille stemme i baghovedet som bare hele tiden skriger til os at vi er på svampe og vi messer i flere omgange ”man ved det jo bare godt” … Vi vidste jo bare godt at vi trippede, men det var så svært at finde ud af hvilken virkelighed man tilhørte.
Vi lå i tæt på en time og bare messede at ”det bliver jo bare ved og ved, man fatter det jo slet ikke” og især ”Guuuuud nu vågner jeg op igen!”
På det her tidspunkt blev det hele ved med at rable for en – hele tiden! men på en enormt fed og forførende måde, det ene øjeblik var man fuldstændig klar over at man sad hjemme ved M og var på svampe, for det næste øjeblik at forsvinde ind i ens eget hovede…
Noget af det som gjorde det sværest at finde ud af hvor og hvem man er, var at man udlevede en historie i hjernen og undervejs går det op for en at man er skæv og man nærmest ”hiver” sig selv ud af dén drøm, men man hiver samtidig sig selv direkte ind i en ny (alternativ)virkelighed … Lidt som russiske dukker – man bliver ved med at vågne op fra en drøm, ind i en anden, ind i en tredje, ind i en fjerde! Hele tiden bliver man ved med at blive revet rundt i mellem forskellige eksistenser/virkeligheder eller hvad pokker det kan kaldes!
Selve historierne er desværre ved at falme lidt i hukommelsen, men jeg kan huske bl.a. at have været til stede i såvel middelalderen som i 60ernes Danmark og forbudstidens USA.
Det vilde er at det ikke bare var små korte drømme eller glimt, men hele liv man nåede at udleve i fjerne verdener! …
Midt i vores opvågningsfase begyndte vi filosofere over hvad det var der egentlig skete – og nåede uden videre frem til at det var sjælen som blev løsrevet fra kroppen og som så rejste på kryds og tværs af rumtiden…
Noget af det mest gennemgående og utrolige var hvordan vi hele tiden var på præcis samme bølgelængde og enig om alting den anden sagde – vi vidste det hele på forhånd og var enig med hinanden langt tid inden den anden nåede at sige noget.
Efterhånden som vi vågnede mere og mere og trippet blev mildere lå vi og bare og grinte af det hele og prøvede at fatte hvor helt vildt ubegribelig stort vores trip havde været…

Fra start til slut var det et helt vildt vidunderligt trip uden nogen form for nedtur. Styrken, intensiteten og varigheden af trippet overraskede mig dog en hel del selvom jeg havde læst en del svampe-trip-rapporter inden.
Min konklusion må være at Set og Settings virkelig er super vigtigt, og at man bare skal lade sig flyde med trippet og se hvor det hele fører en hen.

Næste gang vil jeg dog sørge for at få skrevet ned, eller tegne de forskellige virkeligheder/liv/universer/dimensioner/whatever! jeg nåede at opleve mens trippet var stærkest fordi de minder ret hurtigt er blevet noget slørede igen, hvorfor jeg heller ikke gider gå i dybe detaljer med hvad jeg så og oplevede…

jeg fik det sygeste grineflip da jeg læste det med isen
God rapport. Kunne være jeg skulle kaste mig ud i det. Dog med en mindre dosis, tror jeg

Haha super fed rapport, fik også grineflip med isen, fordi man lige danner sig et billed af hvordan det har set ud!
Glæder mig til at prøve svampe en dag.