Substans/er: Golden Teacher Setting: Hjemme eller hos ven Var du sammen med andre: Nej Erfaring: Har en stor viden om det meste
Dosering og anden informaton om substanserne 0.83 g.
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm. Lidt heartbroke og en hel del vinterdeprimeret.
Triprapporten En vinteraften tog jeg 0.83 gram pins (babysvampe) af arten Psilocybe Mexicana (Golden Teacher). Jeg havde læst et sted, at pins kan være ligeså potente som fuldvoksne, og det føltes måske også mere som 2 g. alm. psilocybin. I hvert fald skete to uventede ting.
Ca. en måned før havde jeg været til tandlægen og, han gav mig en lokalbedøvelse, så det føltes, som om mine gummer var på heroin og LSD på én gang. Og den følelse holdt resten af dagen og aftenen for så at fise ud, ud på natten. Mao. en heroisk dosis tandlægedope.
En times tid efter jeg guflede de små babyer, fik jeg den karakteristiske kildren i håndfladerne, som jeg imidlertid hurtigt blev distraheret fra, fordi tandlægedopen på en eller anden måde var blevet reaktiveret. Den ene halvdel af mit ansigt var følelsesløst og savlende osv. Det var et meget mystisk fænomen, men sådan set meget pudsigt/kuriøst.
Jeg lagde mig på min seng og lukkede øjnene, men selvom der var CEV, var de ret svage, og jeg blev rastløs og begav mig fnisende ind til computeren, som nu var begyndt at vise en pauseskærm med alle mine foto. Så dukkede et billede af min ekskæreste, som for ikke så længe siden var blevet gift og flyttet til den anden ende af Jorden med en anden mand, op, og så brød jeg sammen i krampegråd. Al den smerte jeg havde undertrykt ifm. bruddet brød ud som en vulkan af salte tårer, og pludselig sad jeg og hulkede den ud.
Det er et typisk eksempel på spontan følelsesmæssig katharsis på svampe: Jeg ville jo bare prøve høsten af, og havde ikke regnet med et så intenst trip. Hvilket det egentlig heller ikke var "teknisk set". Men det hjalp godt på vej at sidde og halvhyperventilere og drikke sine egne tårer. Og det føltes faktisk godt. Selvom halvdelen af mit anigt stadigvæk var følelsesløst, og det således var svært at pudse næse og tørre tårer væk. Lattervækkende svært!
Så begyndte jeg på at skrive en e-mail til min eks, og da jeg blev færdig med den, havde jeg det på alle måder meget bedre - som om det var det sidste skub, der skulle til, for at få mig til at forstå, at det virkelig var slut, og at det var ok. Og jeg fik faktisk også en god respons tilbage, og vi er forblevet gode venner (på Skype) lige siden.
Det med tandlægedopen var freaky, men jeg har aldrig stødt på andre eksempler på det samme, så det skal man nok ikke frygte. Men jeg vil da gerne høre fra andre, der har oplevet det samme. Mht. min pludselige følelsesmæssige regression, var det noget, der skulle ske før eller senere.
Da jeg overhovedet ikke havde set den komme, føler jeg mig her bagefter lidt stolt over at have dealet med det på en måde hvorpå alle fik noget godt ud af det. Fx havde en flaske absinthe måske også kunne aggere trigger, men det havde uden tvivl været en helt, helt anden (og mere destruktiv) oplevelse.
Som det var, var det godt; og det er forblevet godt. Så det med at man skal passe på med at tage entheogener, hvis man er ude at skide psykologisk, er selvfølgelig rigtigt, men på den anden side kan det ligeså vel være katalysatoren for at få det bedre igen. Det var jo derfor, så mange psykiatere i 1960'erne var så intereserede i hallucinogener.
Jeg kan bare melde, at i det her tilfælde fik jeg en spontan, terapeutisk effekt ud af dette specifikke trip. For whatever that's worth (and that might be some) ... Desværre kan jeg ikke tage mig sammen til at fortælle tandlægen om det, men det bliver jeg vel næsten nødt til at gøre - lol! Anyways: Set, setting og hele resten af baduljen er megavigtige - og så kan du (jeg) alligevel falde igennem isen pga. et enkelt billede.
Så take care out there - but do go!
_________________ "Turn on, tune in, listen carefully." - Simon G. Powell
|