Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 11 maj 2024 22:16

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 08 jun 2011 02:24 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 18 maj 2011 10:30
Indlæg: 40
Geografisk sted: Enkopderflyderover
Substans/er: Spids Nøgenhat
Setting: I byen
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Begynder

Dosering og anden informaton om substanserne
1,5g eller lidt mere til hver.

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.
Jeg havde ikke så meget tøj på, men ellers er der vidst ikke andet.

Triprapporten
Da jeg kun har prøvet cannabis før, var det her en helt speciel oplevelse. Jeg har lært en del af det.

Optakt
Vi havde haft en ret god dag med dejlig, og næsten alt for varm sol, da vi besluttede os for at gøre det. Life, min bedste ven, havde prøvet det før, én gang. Jeg var fuldt nybegynder. Vi ville gerne være et trygt sted, så vi ringede til vores gode ven Mr. Green, som var sammen med Chill. Desværre havde ingen af os en lejlighed til rådighed uden forældre, så vi bestemte os for at tage ud til et forladt spejder-shelter, som Life kendte. På vej derud begyndte det at tordne mere og mere. Regnen var vi lidt ligeglade med. Det var ikke koldt selvom ingen af os havde særligt meget tøj på. Det var ret ekstremt så mange lyn vi så. For at komme ud til shelteret skulle vi gå langs en mark, så vi havde ret meget nøjer på. Pludselig kom der et kæmpe lyn som dækkede hele himlen (der kom en del flere af dem) og vi valgte at gå lidt tilbage for at ligge os ved et lille parkour-spot. Vi var helt ude ved amager hvor de stadig er i gang med at bygge, så der var ingen mennesker på denne her tid.

Kl. 22.00 ca.
Så satte vi os der, mens det regnede og tordnede, med vores lille lys med batteri og en masse snacks. Vi spiste vorer svampe, der havde en lidt speciel smag, men de smagte egentlig meget godt. Især med chillipeanuts. Så sad vi der og hørte musik og sang osv. Da der var gået ca. et kvarter tror jeg vi blev lidt sjove, bare på tanken. Efter en halv time tror jeg godt jeg kunne mærke det lidt. Vi gik op et sted på parkour-spottet og stod lidt. Det var begyndt. Vi hoppede ned derfra, og da jeg landede i det våde grus føltes det utrolig dejligt. Vi havde bare tæer og det var bare den dejligste orgasme for fødderne. Det begyndte at blive vildere. Jeg hørte noget musik på min ipod, og det var som om at alle mine følelser var en del af musikken, eller omvendt.

Kl. 00.00 ca.
Nu var kl. vel omkring halv 12, og mine visuals var begyndt. En masse regndråber på væggen dansede (det var SÅ virkeligt) i takt til musikken jeg hørte. De gjorde det sådan set også uden musik. På et tidspunkt var det som om tiden stod stille, som om regndråberne stod stille og jeg blev ret bange, men fandt ud af at det bare var nogen små sten, der lignede regndråber. Stadig – meget virkeligt. Hele min krop var begyndt at få orgasme, noget af dejligste jeg har prøvet. De andres ansigter var blevet ret spændende og vi sad og pillede hinanden i munden. Når man tænker over det nu, virkede det ret gay. Life snottede ud over mig og ham selv på et tidspunkt, men snottet var bare helt vildt dejligt at røre ved. Noget vi grinte meget af efter.

Ingen tidsfornemmelse
Hele tiden mens jeg var inde i det, blev jeg ved med at falde tilbage til virkeligheden. Det var som om jeg hele tiden lavede det samme, det hele kørte i cirkler. Jeg havde forstået alt i livet. Alt gav mening. Jeg følte mig så klog, og fordi det hele gav mening havde jeg en gang imellem lyst til at dø. Måske også fordi jeg hele tiden dukkede op med samme konklusion af livet. Det var faktisk ret farligt, men jeg overbeviste mig selv om at så længe jeg så visuals ville jeg vente til at jeg 'blev menneske' igen. Jeg så regnbuer over alt, og det var som om at det her sted var lavet af regnbuer. Jeg kom til en konklusion af at en verden lavet af regnbuer er ret grå. Hver gang jeg lukkede øjnene fik jeg også visuals. Det var faktisk som når man ser en nogle videoer, hvor at man nærmest zoomer ind, og længere inde er det samme mønster, og det bliver bare ved. Alt var virkelig en fest. Når jeg røg en smøg var det noget af det allermest fantastiske. Jeg kunne virkelig mærke røgen, og hvor livligt det var. Da jeg holdt smøgen var det som om at den bølgede mellem mine fingre, det var så dejligt. På et tidspunkt sad jeg og prøvede ikke at tænke, for vi råbte alle sammen ret meget. Det var som om vi hele tiden ændrede opfattelse og kom tilbage til det samme igen. Jeg sad der med min smøg. Gløden var dansende regnbuefarvet. Røgen der kom fra den var som det smukkeste psykedeliske støv nogensinde. Fantastisk.

En ting jeg brugte til at forstå at jeg ikke havde forstået det hele, var at spørge: ”Hvad er 379 gange 375?” Men jeg glemte det senere, og jeg følte bare jeg have forstået alt, det havde vel ikke noget med matematik at gøre.

Kl. 02.00 ca.
Der skete så mange ting, men ved to tiden (det føltes som om vi havde været der i længere tid), da vi stadig trippede, tog vi mod staden. Jeg ved at klokken var to, fordi jeg brugte uret på min telefon til at blive mere tryg på det tidspunkt. Jeg var bange for at gå, men de andre havde nok ret. Jeg tænkte at vi måske ville sidde fast der hvor vi var hvis vi ikke tog af sted. Vi kom til metro stationen. Life havde noget kage med som han bare stod og smed, uden at have set at der var nogle kontrollører der stod oppe på trappen. Jeg gik op til dem og sagde at jeg troede vi trippede lidt (jeg følte virkelig at jeg sagtens kunne fortælle dem det), men Life sagde at vi bare havde drukket nogle øller. Vi fik faktisk klippet, og tog metroen. Ved det næste stop kom en mand og en kvinde på toget. De satte sig ved os, og jeg lod manden høre med på min musik mens de andre løb rundt i metroen. Jeg trippede åbenbart lidt for meget til at opfatte at ham manden var ret ond. Han var mega truende, og det gik først op for mig efter lidt tid. Han havde nogle solbriller på som var helt vilde at kigge på. Han lignede en flue med dem, alt for meget. Jeg rejste mig op og tog min Ipod for lige at komme væk fra ham. Vi skulle også til at stå af. Da jeg stod der i metroen og kiggede ud, føltes det som om jeg surfede igennem universet. Det var fantastisk. Jeg kunne ikke forstå hvordan vi skulle komme af. Men vi kom da af (-;

Kl. 03.00 ca.
Så gik vi mod staden. De andre ville gerne ha' en joint. Igen kom jeg til at sige til en dame der solgte at vi trippede lidt, og hun blev vidst lidt sur. Det opfattede jeg ikke før de andre sagde det. Vi gik hen og satte os et sted oppe på volden. Da vi sad der begyndte jeg mere og mere at falde tilbage til menneskeverdenen. Jeg opfattede hvor simple og dumme mennesker var, og jeg havde de vildeste tanker. Jeg kunne mærke at jeg skulle give slip på de tanker og spille/blive dum, før jeg kunne komme tilbage. |Som jeg har det nu efter trippet, kan jeg slet ikke huske de dybe tanker mere|. Noget jeg ikke kunne forstå var at mennesket var så ondt. Der var så meget ondskab. Jeg kunne se at Life faldt lidt tilbage før mig, og det virkede som om han blev mere ond og dum. Jeg tror han spillede det lidt i starten, det var som om han havde opfattet det samme som mig. Han snakkede med de andre om helt dumme ting som mennesker snakker om. Om damer og ”vi skal score noget fisse”. Det lød så lavt på det tidspunkt. Jeg begyndte så at gøre lidt det samme, og jeg kunne mærke at jeg blev mere og mere dum, simpel og normal.

Jeg siger ikke at de tanker jeg havde overhovedet var særligt kloge, det var bare noget jeg virkelig følte. Måske var de ret kloge. Jeg blev i hvert fald nødt til at glemme dem, for at blive normal, og de forsvandt stille og roligt sammen med trippet.

Kl. 04.30 - 08.00 ca.
Vi sad og snakkede ret meget på en bænk, og senere tog vi på stranden. Jeg troede at jeg var helt ude af trippet, men det var jeg åbenbart ikke. Eller også var jeg bare skæv, who knows. Mine visuals var væk. Vi havde tre soveposer som de andre havde lagt sig i. De faldt i søvn, men jeg frøs, så jeg tog hjemad, og var hjemme kl. 08.00. Der var jeg stadig lidt mærkelig i hovedet og det har jeg været det meste af dagen. Nu er det vel helt gået over, men jeg er en smule deprimeret.

Efter tanker
Jeg har det lidt som om at jeg er blevet født igen. Jeg tror jeg oplevede ego-død eller noget lignende. Hvis i ved det, må i meget gerne smide en kommentar :)
Teksten har måske været lidt forvirrende, og selvom jeg har det meste med af hvad jeg husker, er det vel langt fra alt der skete. Tak fordi du læste det :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 jun 2011 10:47 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 aug 2002 01:01
Indlæg: 2651
Geografisk sted: I mulmehulen
God rapport. Jeg ved ikke om du har prøvet andre psykedeliske stoffer før, men jeg fik indtrykket af, at dette var din jomfrutur, som var en vellykket oplevelse med masser af magi.

Din episode i toget er ret "sjov". Den følelse af, at manden med solbrillerne selvfølgelig også vil høre musik. Men man kan hurtigt glemme, at andre ikke tripper og ser verden så magisk og pulserende som en selv. Det kan være lidt et chock at så rent faktisk fornemme, at vedkommende kan være skide sur. Hehe.

Til dit sidste spørgsmål: Jeg kan umiddelbart ikke læse en "ego-død" ud af din oplevelse. Du har helt sikkert haft en ekstatisk oplevelse med magisk og livsbekræftende indhold, som kan give dig noget inspiration til at arbejde med dig selv på en sund måde. Din følelse af at være deprimeret kan jeg også huske fra mine tidlige trips. Det var først, da jeg begyndte at forstå svampens betydning i mit liv som helhed, ikke bare peak-oplevelsen, at jeg omfavnede min dagligdagsbevidsthed og glædede mig til at have sovet trippet ud og stå op og begynde at indarbejde de nye indsigter med ny energi, og fortsætte de sunde vaner som kontinuerligt gjorde mit liv bedre... Og stadig gør.. trods hårde tider nogle gange.

_________________
:roll:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 jun 2011 13:05 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 18 maj 2011 10:30
Indlæg: 40
Geografisk sted: Enkopderflyderover
Tusinde tak for dit svar :)

Ja, det var min jomfrutur, jeg har kun prøvet cannabis før. Det var helt klart en vellykket tur, men på nogle tidspunkter var jeg lidt bange og ville gerne ud af det. Jeg havde så læst din triprapport og sagde til mig selv at jeg bare skulle leve mig ind i det / lade det tage mig.

Ja, det var et ret stort chok i toget, jeg følte virkelig at mennesker var helt vildt onde. Ham fyren var også ret dårlig at møde, han spurgte efter narko og ville gerne have noget af det vi havde taget. Heldigvis havde vi ikke mere.

Jeg har helt klart lært noget af det her, men jeg tror jeg skal tage lidt mindre næste gang. Jeg har ellers været sikker på at jeg ikke skulle prøve det igen, selvom det kun er 1,5 døgn siden jeg prøvede det.
Hvordan opleves en ego-død?

Det er fedt hvordan du får så meget ud dine trips, jeg håber også jeg kan det på et tidspunkt. men nu vil jeg lige holde en pause.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 jun 2011 14:06 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 dec 2009 01:27
Indlæg: 14
Fed triprapport, synes det lyder som en rigtig god tur ;) Fuck Life ;)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 jun 2011 15:43 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
Fed fed rapport, lyder til at du har trippet ret dybt, af et førstegangstrip at være i hvert fald. Det er svært at sige helt hvordan man får allermest ud af sine trips, for det er forskelligt fra person til person. Men det at du udtrykker din oplevelse på tekst som du gør her, er én af mange gode måder at få indsigterne arbejdet ind i ens dagligdag på. Èt sted hvor jeg især synes at din beskrivelser rammer plet, er på come-down, tanken om at skulle til at blive dum igen, en mild depressiv følelse - spot on. Som Odden også siger, hvis du vælger at gå videre med arbejdet i dine trips, vil det nok også vende på et tidspunkt, og trippet bliver noget man skal igennem for "at have det godt" på den anden side, fremfor i selve oplevelsen. Ego-død er forfærdeligt indtil egoet rent faktisk er dødt... Derefter er det EKSTASE! Alt og intethed klasket sammen i et tidløst rabalder af megalomani, dødsønsker, kosmisk bevidsthed, klarsyn, multiverser, paralelle og cirkulære tankegange - beskrives det med ord, bliver det blot floskler... Ønsker dig alt held og lykke med dine trips fremover :)

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 jun 2011 16:45 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 aug 2002 01:01
Indlæg: 2651
Geografisk sted: I mulmehulen
Question: Det er nok også et sundhedstegn og føle sig mættet efter et svampetrip. Ikke tænk på at tage svampe igen, bare lev dit liv.
Hvordan ego-død opleves er svært at sige, jeg forsøgt at forklare oplevelsen af det i min rapport. Men ord kan kun pege, de kan være vigtige, men ikke indholdet af oplevelsen.

Snoezel: Jeg synes du, som mange andre, misfortolker begrebet ekstase. Det betyder egentlig bare ex-stasis, ude af det vanlige, normale. Det kan både være i positiv og negativ retning. Man skifter sindstilstand og ser sig selv fra et ny perspektiv, oplever verden på en ny måde. Ego-død er også ekstase, men det er ikke den eneste form for ekstase, så derfor er det imo forkert at bruge ordet på den måde du forsøger på der.
Desuden kan en cirkulær tankegang, dødsønske, megalomani etc, ikke have noget med en ophævelse af egoet at gøre.... Hvor ligger ønsket, hvis der ikke noget der ønsker? Hvad ønsker døden? Viljen knyttes ofte til ego'et. Hvad er cirkulært og tænkende uden ego'et som omdrejningspunkt? Tanker er på et "lavere" plan end ren væren/Intet (alt efter hvordan begreberne bruges), og derfor kommer man ud over "mindfucks" og cirkel-tanker, og ønsker om døden. Det betyder alligevel intet.
Jeg har ikke lige tid til at gøre mine sætninger klarere nu, men håber det er forståeligt.

_________________
:roll:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 jun 2011 17:35 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
Det er da. Men hvem er du til at miskreditere min oplevelse af ego-døden som hel? Jeg snakker måske ikke kun om selve oplevelsen af ego-død, men også det der leder op til den, fordi jeg mener at det er ligeså vigtige dele af den. Men jeg kan godt se, at der i min beskrivelse egentlig ikke er et punkt som beskriver selve tilstanden ego-død, selvom jeg mener selv at have været der, omend ikke med "fuld sproglig bevidsthed" om du vil. Vi taler på 2 vidt forskellige sprog når det bliver så metafysisk. Jeg har ikke brugt tid på at konkretisere mine oplevelser ved at læse det ind i en eller anden psykologisk/religiøs/psykoanalytisk diskurs, jeg har nok brugt mere tid på at føle end på at forstå; hvis du forstår. Når det så er sagt, så er jeg ikke ligeså langt i min åndelige udvikling som du nok er, eller også har jeg måske skullet gøre mig flere og bredere indsigter end dig, for at have haft mulighed for at komme videre, no pun intended. Tilstanden synes jeg beskrives bedst som 'Intet', ved ikke om det betyder noget, det betyder nok at jeg ikke finder det sønderlig behageligt...? Tilgiv mig min skødesløse omgang med begreberne, min mening var blot at skøjte hurtigt henover begrebet, da jeg ligesom dig, ikke ser det sådan ligetil at beskrive....

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jun 2011 05:08 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 aug 2002 01:01
Indlæg: 2651
Geografisk sted: I mulmehulen
Jeg miskrediterer ikke din oplevelse, jeg stiller bare spørgsmålstegn ved dine ord. Det er egentlig bare en invitation til at reflektere, eller meditere om du vil, dybere over oplevelsen, som så kommer til at farve dit liv med nye indsigter og forståelse.
Da jeg brugte ego-død om min oplevelse, var der også et par venner der stillede spørgsmålstegn ved brugen af det ord. Det fik mig til at reflektere over hvad det egentlig peger hen imod, hvad er ego'et? Hvad betyder dødsprocessen? Er det noget statisk? Er det en proces? Er der overhovedet et ego, der dør, eller bare en illusion der ophæves? Etc...

I øvrigt er jeg ikke særligt langt i min åndelige udvikling.

Er vi venner igen? :P

_________________
:roll:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jun 2011 13:40 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 18 maj 2011 10:30
Indlæg: 40
Geografisk sted: Enkopderflyderover
Citat:
Fed triprapport, synes det lyder som en rigtig god tur :wink: Fuck Life :wink:


Jeg er ked af hvis det lyder som om han har været ond eller nederen, men jeg var vel stadig lidt mærkelig da jeg skrev det først. Jeg rettede det senere, men ikke meget senere.


Citat:
Question: Det er nok også et sundhedstegn og føle sig mættet efter et svampetrip. Ikke tænk på at tage svampe igen, bare lev dit liv.


Du har da også ret som altid :)
Haha, jeg tror også jeg fokusere på mine årsprøver lige nu.


Snoezel og Odden, nu har jeg læst jeres diskussion. Jeres ord er gode, men igen bare ord. Jeg skal vel prøve det selv :)
Tak for jeres svar.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 jun 2011 14:18 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 jun 2007 18:56
Indlæg: 3533
Geografisk sted: Outside
Odden skrev:
Jeg miskrediterer ikke din oplevelse, jeg stiller bare spørgsmålstegn ved dine ord. Det er egentlig bare en invitation til at reflektere, eller meditere om du vil, dybere over oplevelsen, som så kommer til at farve dit liv med nye indsigter og forståelse.
Da jeg brugte ego-død om min oplevelse, var der også et par venner der stillede spørgsmålstegn ved brugen af det ord. Det fik mig til at reflektere over hvad det egentlig peger hen imod, hvad er ego'et? Hvad betyder dødsprocessen? Er det noget statisk? Er det en proces? Er der overhovedet et ego, der dør, eller bare en illusion der ophæves? Etc...

I øvrigt er jeg ikke særligt langt i min åndelige udvikling.

Er vi venner igen? :P


Det er vi helt sikkert, jeg tvivler ikke på din intention, det er jeg alt for konfliktsky til ;) Det er absolut ikke noget statisk, det fandt jeg også ud af i tiden efter, oplevelsen skinner igennem i alle aspekter af mit liv, hvilket er vidunderligt når man tager imod det og mediterer på det - det spiller bare ikke altid sammen med den specifikke kultur jeg er opvokset i. Men nu ser jeg om jeg ikke lige kan få taget mig sammen, og få skriblet det ned henover sommerferien, det ville jeg nok have godt af...

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team