Substans/er: Mexicanske svampe
Setting: Hjemme eller hos ven
MODs installed: Ja
Erfaring: Begynder
Dosering og anden informaton om substanserne:2 g. tørrede mexicanske svampe (psilocybe Cubensis)
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:Hjemme i min have, sammen med en kammerat. Godt humør, og i generelt god balance med mig selv og mine omgivelser
TriprapportenJeg har i længere tid gået og leget med tanken om hvordan psykedeliske stoffer egentlig måtte være, og hvilke oplevelser de kunne give.
En stigende interesse, efter jeg har fået større indsigt i mig selv og de spørgsmål der følger med - hvem er vi, hvor kommer vi fra mm. Her igennem har jeg stødt på flere episoder, hvor psykedeliske substanser har været omtalt.
Alt i alt syntes jeg det lød meget tiltalende, så da jeg en dag talte om det med en kammerat siger han "mmm.. Jeg har selv prøvet det. En del gange efterhånden, så hvis du har lyst kan vi godt finde ud af noget" - Ja for fanden!!
Vi aftalte at trippe hjemme hos mig hvor jeg er tryg med mine omgivelser + Jeg bor på landet hvor der er rigelig med skov og marker, så min kammerat mente at det ville være optimale forhold. Jeg fik sendt konen ud af døren ved middagstid og aftalte hun først skulle komme hjem ved 20-21 tiden (vidste ikke hvordan min reaktion ville være hvis hun var der) og gjorde mig klar til min oplevelse - pisse spændt, nervøs og med 283 sommerfugle i maven.
- Det skal siges mine erfaringer kun omfatter alkohol og hash, så jeg havde absolut ingen idé eller relationer, andet end det jeg havde læst mig til.
Min kammerat ankommer hos mig ved 13 tiden, hvor vi taler tingene lidt igennem, og kaster os så ellers i grams med svampene der bliver hældt ned i noget te med honning. Jeg prøver at virke helt cool mens jeg lades som om jeg lytter til hvad min kammerat taler om... I virkeligheden kan jeg kun høre mit hjerte der galopere med 700 km/t, og mærke min sommerfugle i maven, der nu alle 280 af dem leger dåseskjul og jorden er giftig.
Denne (positive) nervøsitet er nok også katalysatoren for min begynde kvalme og hedetur. Jeg bliver nødt til at gå rundt og holde mig aktiv, for at bearbejde den nu meget tydelige kvalme der hele tiden presser på. Jeg siger til min kammerat at jeg lige skal ud på badeværelset, i tilfælde jeg skal knække mig. Det er her jeg ligger mærke til at noget er anderledes. Græsset syntes meget grønnere, og det er som om det "summer" lidt i kroppen. Det er dog svært at sætte en finger på, da min kvalme tager det meste af min fokus. Jeg sætter mig med hovedet i toilettet og lukker øjnene et øjeblik - Det er nu jeg ved at der sker noget. Indersiden af mine øjenlåg er helt grønne og da jeg kigger ned i toilettet, er vandet blåt! "hold kæft... Den er sgu god nok. man ser virkelig farver" tænker jeg mens jeg dropper at skulle knække mig, og går ud i haven til min kammerat, der nu ligger på græsset og kigger op i den varme sommerhimmel.. Herfra går det stærkt. Græsset har slangemønstre, og det bevæger sig, som var det levende. Bladende på træerne var næsten helt blå og "puffede" hvis man kan sige det. Nå jeg kigger ned, virker det som om græsset og mine nøgne tær er 20 cm. fra mit ansigt - Jeg grinte og kunne ikke forstå hvordan fanden jeg var blevet så lille! Farver og afstand var MEGET skarpe.. Det var som om alt omkring mig var synsmæssigt som en 3D bog.
Jeg blev lidt overvældet af mine visuals og trængte til at sidde lidt ned. Jeg satte stolen frem i solen, og gik indenfor for at sætte noget musik på. Ikke for højt tempo... Enigma.. Yes, det skulle det være. Men for helvede hvor var det svært at sætte på. Baggrunden på min computer flød rundt i et dybt, dybt 3D-univers, og hver gang jeg ville finde Enigma mappen, havde jeg glemt hvad jeg ville sætte på. Alt er lagt i alfabetisk orden, men jeg kunne slet ikke fokusere på hvilket bogstav der kom efter hinanden, så efter hjælp fra min kammerat fandt vi "E" efter 3-4 minutter. Vi sætter os ud i stolene, og her oplever jeg den bedste følelse jeg nogen sinde har haft. Hele min have gyngede og svajede i takt til musikken. Solen varmede mig med sine meget tydelige solstråler, og langs kanten hvor træerne og himlen skilles, var der regnbuefarver hele vejen rundt. Det var som om naturen og jeg eksisterede sammen i nuet.. Ingen andre steder har jeg følt mig så tryg og så elsket, som jeg gjorder lige der. Min kammerat rykkede sin stol over i et hjørne, for som han sagde "det her er det bedste hjørne af huset" "her er der læ for vinden... Hold kæft hvor er Læ fedt" mens han flækkede i en svampe-griner der varede 7-8 minutter.
Jeg slukkede for musikken for vi havde hørt albummet på repeat flere gange - Troede jeg. Vi var faktisk kun nået til sang nr. 3
Vi lagde os derefter i græsset, og havde en dyb lang snak om hvorfor de fleste dyr godt kunne omgås med hinanden, men ikke med mennesker. Jeg kunne ikke forstå hvorfor de alle havde slået sig sammen om ikke at gide mennesker. Og da jeg spurgte en tilfældig solsort om situationen, ignorerede den mig bare og fløj sin vej. Følte egentlig det var lidt unfair...
Vi nåede aldrig ud af haven, for min kammerat brugte en times tid på at kigge på en myreture i græsset, og prøvede at forstå "jungle-loven" der foregik under græssets overflade, mens jeg var dybt fascineret over hvordan blomster virkede.
Trippet aftog efter 4-5 timer og selve come down forgik ret hurtigt og ubesværet. Lagde ikke rigtig mærke til at trippet gik væk. Pludselig kunne jeg bare mærke at jeg var "mig selv" igen. Dog ret træt og udmattet..
Alt i alt en rigtig fed oplevelse som bestemt ikke er sidste gang. Der var ikke én eneste gang hvor jeg var bange eller utryg for hverken mine visuals, eller mine ændrede overbevisninger. Skal bestemt prøves igen, med en lille forhøjelse i dosis eller anden svamp. Og så må det blive til en tur i skoven næste gang
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
Fedt at høre!
