Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 29 apr 2024 01:44

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 31 mar 2013 15:13 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 31 mar 2013 14:54
Indlæg: 0
Substans/er: Mexicana Magic Truffles
Setting: I naturen
MODs installed: Ja
Erfaring: Begynder

Dosering og anden informaton om substanserne:
Ca. 8 g - ikke tørrede - 15 g boks

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:
Amsterdam

Triprapporten
Triprapport – Mexicana Magic Truffles
Jeg hedder M, og jeg er 18 år og jeg vil i denne rapport forsøge at beskrive min første oplevelse med Magiske Svampe(eller trøfler).

Forberedelsen: Jeg og tre af mine bedste venner besluttede os i vinters for at tage en tur til Amsterdam i påskeferien 2013. Den ene af mine venner, G, havde været der året før, og talte rigtig godt om byen. I løbet af 2013 var jeg begyndt at interessere mig en del for psykedeliske stoffer, jeg læste triprapports og så vlog-videoer på youtube, hvor folk fortalte om deres oplevelser med magiske svampe, LSD, Meskalin osv. Jeg og G besluttede os så for at vi skulle prøve at tage de eneste psykedeliske svampe, som stadigvæk sælges lovligt i Amsterdam, nemlig de magiske trøfler. Amsterdam-turen varede fra tirsdag til fredag, så da vi ankom besluttede vi os for at købe svampene om tirsdagen og så spise dem onsdag formiddag. Vi gik ind i en af Amsterdams mange ’Smartshops’, for at købe de magiske svampe. I butikken var der et forholdsvis stort udvalg, men vi endte med at vælge at købe en boks hver(15g), af de næst-mildeste af slagsen, nemlig dem der hedder Mexicana-trøfler, for 16€ pr. boks. Jeg havde læste mig frem til at man skal faste nogle timer inden man spiser svampene, for at undgå at gøre det på fuld mave, så onsdag morgen spiste mig og G kun en croissant og drak en kop kaffe til morgenmad(ca. ved 10-tiden), og ventede så til klokken blev omkring 11.30 med at indtage vores svampe. Jeg havde i det sidste års tid haft lidt problemer med nervøsitet og negative tanker hver gang jeg røg fed, så jeg var bange for dette ville forstærkes på et svampetrip.

Trippet: Ved 12-tiden var vi alle sammen tilbage på hotelværelset, og mig og G begyndte at spise svampene (det skal lige siges, at vi ikke rigtig vidste hvor meget vi skulle tage, så vores mål var bare at spise halvdelen af de 15g.). De smagte slet ikke så dårligt som nogle beklager sig over, faktisk havde de en meget kraftig smag af hasselnødder og en syrlig eftersmag! Vi spiste trøflerne stille og roligt, en efter en. Jeg stoppede efter at have spist ca. en fjerdedel af boksen. Der gik ikke lang tid før jeg begyndte at kunne mærke effekten(måske en halv time eller lignende), en meget let ’body-high’ var det første jeg kunne mærke(men var usikker på om det bare var psyken). Efter lidt tid begyndte jeg at få det varmt, og svede, jeg tog derfor mine bukser af, og lå i sengen i undertøj. Vi sad alle sammen og så tv på Hollandsk og stenede lidt(de af mine venner som ikke trippede, havde røget et par bonghoveder). Så besluttede G sig for at tage et bad, og det samme gjorde jeg da han var færdig(jeg har ingen idé om hvorfor?). Da jeg stod ude i badet begyndte den visuelle del af oplevelsen at tage effekt. Der var en masse små pletter på den hvide væg, som alle sammen begyndte at bevæge sig en smule. Det syntes jeg var ret sejt. Jeg kunne mærke at jeg faktisk var ret god til at håndtere stoffet og var overhovedet ikke nervøs eller bange, som jeg havde frygtet. Efter badet lagde jeg mig ind i sengen igen, og vi begyndte at høre musik, mens tegnefilmene der kørte i tv’et var muted. Jeg havde egentlig lavet en spilleliste med fed musik jeg skulle prøve at høre mens jeg trippede, men det var fuldstændigt ligegyldigt for alt musik var fedt for mig, på det tidspunkt. Da jeg igen lå i sengen begyndte jeg at spise nogle flere af svampene, indtil ca. over halvdelen var væk. Jeg kunne at det hvide lagen på min seng begyndte at bevæge sig langsomt, som om sengen trak vejret, jeg kan huske at jeg tænkte at min seng var ligesom bølger på havet som jeg lå midt i! Når jeg kiggede op i loftet og lyttede til musikken, kunne jeg meget svagt antyde store lilla mønstrer. Mønstrene var meget utydelige, som skygger, men det var ret flot at kigge på. Efter et stykke tid begyndte hver en ting jeg fokuserede på, at bevæge sig med langsomme, pulserende bevægelser, ligesom sengen havde gjort det. Efter at have ligget og stenet i et stykke tid, ville de andre gerne ud og ryge, jeg gik med, efter at have ligget og taget mig sammen i lang tid. Da jeg rejste mig og begyndte at tage mit tøj på, kunne jeg mærke at alt omkring mig føltes mærkeligt, og helt nyt for mig. Det er virkelig svært at beskrive følelsen, men det var som om hele min måde at opfatte indtryk på, var helt anderledes. Det var slet ikke uhyggeligt, bare meget mærkeligt.
Peaket: Da vi kom udenfor hotellet lagde jeg med det samme mærke til at, lyset og farverne i haven var skarpere og flottere end nogensinde! Det var det smukkeste syn jeg nogensinde havde set! Det er meget svært at forklare, men det var lidt ligesom at se ultra-HD fjernsyn. Jeg kan huske at jeg havde det som om jeg gik rundt i en tegnefilmsverden, hvor alt var virkelig syret og bestående af klare farver. Vi besluttede os for at gå ned og sidde ved kanalen. Jeg kan huske at når jeg kiggede ned på mine fødder der gik på fortovet, føltes det som om der var meget langt fra mit hoved og ned til mine sko.
Da vi kom ned til kanalen satte vi os på en bænk og kiggede på vandet, og duerne der gik på græsset. Det var nok et af de bedste øjeblikke i mit liv, jeg var i en tilstand af komplet lykke, og jeg følte mig knyttet til naturen omkring mig, på en måde jeg aldrig har oplevet før. Det var som om alting havde en sjæl; træerne, græsset og fuglene. Og at vi alle bare var børn af samme verden(kan godt høre at det lyder lidt langhåret). Der var faktisk et tidspunkt hvor de her følelser overvældede mig så meget, at jeg var nødt til at gå hen og kramme et træ!! Haha! Nu forstår jeg godt hvorfor hippierne eksperimenterede så meget med psykedeliske stoffer tilbage i 70’erne!
Til sidst tog vi ind til centrum af byen. Heldigvis var jeg begyndt at komme lidt ned fra mit trip på dette tidspunkt, for det var rimelig skræmmende at trippe BALLS blandt så mange mennesker. (f.eks. fik jeg lidt nøjer på da gulvet i sporvognen pludselig begyndte at bevæge sig virkelig meget!)

Der gik ca. 7 timer fra jeg begyndte at trippe, til at jeg var nogenlunde normal igen. Og jeg peakede i omkring 1-2 timer. Overordnet set var det en virkelig god oplevelse, og de negative oplevelser jeg har haft med ryger, var slet ikke tilstedeværende.

Jeg har 4 råd til folk som gerne kunne tænke sig at trippe på svampe:
1. forsøg at lade være med at kæmpe i mod, når hallucinationerne begynder at slå til, prøv i stedet bare at acceptere det, og huske på at det bare er stoffet i din krop
2. sørg for at trippe med personer du kender og kan lide. Og som du ikke føler dig nødsaget til at snakke med og underholde.
3. Gå en tur i naturen!
4. Lad være med at tage ind til byen, eller andre steder hvor du skal snakke med fremmede mennesker, og ”spille normal”

Happy tripping!
:peace:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 31 mar 2013 19:15 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 07 jul 2012 14:37
Indlæg: 224
Tror det er meget vigtigt at man ikke er i samme rum med for mange mennesker, så kan man ikke overgive sig fuldt ud.
Lyder som en fed oplevelse!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 apr 2013 14:36 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 31 mar 2013 14:54
Indlæg: 0
Præcis! Og ja det var en rigtig fed oplevelse, men samtidig det mærkeligste jeg nogensinde har prøvet!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 apr 2013 15:21 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 04 dec 2004 14:22
Indlæg: 2447
Geografisk sted: Schwiez
5. lad være med at tage til en fremmed storby, for at trippe!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team