|
Jeg havde for noget tid siden en psykedelisk session, som jeg nu har besluttet at dele med jer herinde. Normalt deler jeg ikke mine oplevelser med særligt mange, men netop denne session deler jeg, da den understreger vigtigheden af klare aftaler og de rigtige rammer, og er et ekstremt eksempel på hvor kraftfulde energier man kan vække med psykedeliske stoffer. Det er ikke noget der sker ofte, men det er vigtigt at man er i stand til at håndtere det når det sker.
Jeg har en bruger herinde, men vil gerne holde lav profil med denne side af mig, derfor poster jeg i gæstebogen. Måske en moderator vil flytte den til triprapport-sektionen? Eller helst kopiere hvis det er muligt, så jeg stadig kan kommentere den her.
Her kommer rapporten:
Dosis: 5 g tørrede cubensis, 200 mg MDMA
Et par indledende ord: Dette er en psykedelisk terapisession, og inden vi går i gang, har min sitter og jeg lavet følgende aftale: 1. Der kan ikke blive tale om seksuel aktivitet imellem os, 2. Jeg gør ikke noget der skader mig selv, 3. jeg gør ikke skade på ham eller andre, og 4. jeg beholder øjenbindene på i mindst 5 timer. Dette er de eneste begrænsninger, ellers er alt tilladt. Udtryk af alle følelser er tilladt og opmuntret, da det er en af de vigtigste helbredende mekanismer i denne form for arbejde.
Jeg starter med at spise svampene, og planen er så at vente ca 20 minutter med MDMA'en, for at de peaker ca samtidig. Allerede efter et par minutter mærker jeg dog svampene kraftigt, og beslutter at tage MDMA'en nu, for ikke at forstyrre begyndelsen af sessionen. Jeg har på dette tidspunkt ikke spist noget i ca 18 timer, det er formentlig derfor at svampene har effekt så hurtigt.
Jeg tager nu øjenbind på og lægger mig ned, og kommer overraskende hurtigt i kontakt med nogle af oplevelserne fra sidste session, bl.a. oplevelsen af at være en fødende kvinde(min mor), og bedøvelsen under fødslen. Jeg roder lidt rundt under tæppet, og den kvindelige co-sitter lægger sig ved min side, som det var aftalt. Det kommer dog lidt bag på mig at det sker så tidligt i forløbet, jeg havde selv forestillet mig at der ville gå mindst 1-1½ time, det var også det vi havde talt om umiddelbart inden sessionen. Jeg beslutter dog at acceptere det og se hvad det fører med sig. Efter sessionen synes jeg stadig det var for tidligt, da min personlige relation til kvinden virker en anelse forstyrrende i forhold til at tage imod en moderlig støttende kropskontakt, hvilket ellers var planen.
Det begynder at blive ret kraftigt, og jeg oplever forskellige scenarier med mænd der tømmer deres sæd i kvinder, efter en omgang primitiv, "dyrisk" sex. Jeg både ser det udefra, og er samtidig identificeret med mændene. Det hænger tydeligt sammen med fødselstemaet, da det jo er under sex at undfangelsen sker. Ind i mellem kommer der nogle korte oplevelser af en slags mystisk messen, med tydelige egyptiske træk. Det virker som en slags mystisk indvielse, stemningen er absolut magisk her.
Det føles som om at sessionen kun lige er startet, rent tidsmæssigt, og jeg mærker nu en tilstedeværelse indeni mig. Det går op for mig at jeg har vækket en rasende gal dæmon! Ikke i overført betydning, det er en helt igennem ægte dæmon, som netop nu er vågnet inde i mig! Jeg er enormt skræmt og aner ikke hvad jeg skal gøre, og fortæller det til min sitter. Han foreslår at jeg går ind i det og udtrykker det fuldt ud, hvilket jeg ikke er overbevist om er en god ide. Jeg advarer ham om at det er det rene ondskab, og at det kan blive reelt farligt at give udtryk for det. Siger at jeg er i tvivl om det er godt at gøre. Han siger at han tror det er vigtigt at jeg gør det, og minder mig så om vores aftale. Jeg fortæller ham at jeg er usikker på om dæmonen synes den har en aftale, men han insisterer på at det har den også. Jeg er ikke helt overbevist, men går dog med på hans forslag. Jeg overgiver mig til dæmonen, som nærmest overtager min krop og går i gang med at udtrykke raseriet, i starten ved at skrige og tæske madrassen, og hoppe op og ned samtidig. Det er dog helt tydeligt slet ikke tilstrækkeligt, og jeg beder derfor min sitter om at holde mig nede, så jeg kan forsøge at skade ham, men uden at der sker ham noget. Han siger at han vil gøre sit bedste, "men du er jo en stærk mand". Jeg lægger mig på maven, og han lægger sig henover min ryg. Jeg siger til cositteren at hun skal holde mine ben også, hvilket hun gør med det samme.
Her begynder jeg så at kæmpe med alle midler for at komme fri, men mine sittere gør et godt stykke arbejde, og kan for det meste holde mig nede. Et par gange får jeg løftet overkroppen opad med armene og er ved at komme fri, men bliver hurtigt presset ned mod madrassen igen. Jeg grynter som et dyr og ler som en dæmon, dette sker helt af sig selv, og er et udtryk for den energi jeg er styret af. Jeg er overrasket og en anelse imponeret over den energi og ondskabsfuldhed der er i latteren, der bare bliver ved og ved, tilsyneladende helt utrætteligt.
Vi "slås" i et stykke tid, og så er der en slags pause, hvor jeg får sagt noget med "Okay, I vandt første runde", og det griner vi lidt af. Jeg tror også det er her at musikken bliver skiftet fra hovedtelefoner til højttalere.
Ret hurtigt kan jeg mærke at vi skal i gang igen, og jeg bliver igen holdt nede, og kæmper igen for at komme fri. Jeg forsøger at bide min sitter i armen, og han siger ret bestemt at det skal jeg ikke, og husker mig igen på aftalen. Jeg beder ham så om at holde mit hoved nede, hvilket han gør ret godt. Jeg forsøger nu at få hovedet fri så jeg kan bide ham, men det lykkes ikke.
Den dæmoniske energi jeg oplever er intelligent og kreativ, dyrisk og enormt destruktiv og aggressiv, på en meget målrettet måde. For at udtrykke den er det ikke nok at slå i madrasser eller puder, jeg er simpelthen nødt til at prøve at gøre ægte skade med alle midler. Ind i mellem holder jeg derfor pauser med at kæmpe imod, for at se om det vil få min sitter til at sænke paraderne lidt. Det er tilsyneladende ved at lykkes en enkelt gang, men han er hurtigt over mig igen. På et tidspunkt får jeg også sagt til ham at han ikke skal lade sig narre af pauser, hvilket han forsikrer mig om at han ikke gør.
Efter lang tid skifter det lidt karakter, og jeg beder om lidt bevægelsesfrihed. Da jeg får det, begynder jeg at kaste mig rundt og bevæge mig som et rovdyr af en slags. Energien er stadig tydeligt dæmonisk, men lige nu kæmper jeg mere indeni. Spørgsmålet her er, skal jeg udtrykke energien så meget at jeg bryder aftalen, eller skal jeg begrænse udtrykket og overholde den? Eftersom jeg er i stand til det sidste, er det sådan jeg gør, men det er ikke noget jeg er glad for. Desværre er der kun 2 mennesker tilstede, og de kan ikke holde mig nede på en tilstrækkeligt sikker måde til at jeg kan give dæmonen 100% frie tøjler. Men heldigvis er jeg i stand til at udøve nok selvkontrol til at overholde aftalen. Jeg slås dog en del med den indeni mig selv.
Der er stadig mere tilbage i mig, og jeg siger til min sitter at vi skal slås igen. Han holder mig igen nede, og skifter vist lidt rundt mellem sine stillinger ind i mellem. På et tidspunkt kommer jeg vist halvt op at sidde, og forsøger her at få mine hænder op til hans hals for at kvæle ham. Her er energien dog løjet en lille smule af(men kun en lille smule!), for det er samtidig muligt for mig at have en dialog med ham om hvad jeg laver. Jeg siger til ham at han må sige fra hvis det er for meget, hvilket han er ok med. Han beder mig prøve at kigge bagom ønsket om at dræbe, hvilket jeg prøver på, men det lykkes mig ikke rigtigt at finde ud af mere.
På et tidspunkt midt i alt det ovenstående får jeg den indsigt at jeg skal behandle mig selv noget bedre. Jeg siger det til min sitter, som spørger mig hvad jeg mener. Jeg siger at jeg er ret hård ved mig selv ofte. "Hvordan hård?", spørger han. Jeg fortæller at jeg arbejder meget, ikke sover nok, og har for få fridage.
Ind i mellem, under "slåskampen", kommer der noget slim fra min mund eller næse, som jeg de fleste gange får min sitter til at tørre af med papir. Nogle gange er det dog ikke muligt, og det bliver istedet tørret af i lagnet. Det føles som en meget rensende proces at komme af med slimen. I første del af sessionen får jeg også bedt om noget at spytte i, hvilket jeg får. Baljen bliver dog stående et stykke tid, og jeg glemmer at den står der, og laver så en voldsom nedadgående bevægelse med hovedet, med det resultat at jeg knalder hovedet ned i kanten af baljen. Det gør ikke ondt, men jeg beder alligevel lige min sitter om at checke om jeg bløder. "Ingen skade sket", siger han. Godt nok, vi kører videre.
Efter nogle timer med ovenstående proces sker der et skift, vistnok lidt gradvist, fra det aggressive udtryk, over til en mere legende energi. Jeg er ikke helt klar over hvad der sker og hvordan, men jeg er pludselig meget kærlig og legesyg. Jeg tager fat i min sitters hånd, holder den ind til mit hoved, nusser mig selv med den. Helt spontant ændrer jeg konstant ansigtsudtryk, udstøder mange forskellige lyde, lader fingrene vandre hurtigt rundt på kroppen af mine sittere, krammer dem. Jeg har stadig en dårlig smag i munden, og flere gange beder jeg om baljen så jeg kan spytte. Baljen får også en masse kram, jeg er næsten lige så glad for den som for de 2 andre i rummet.
I starten af dette er det hele uden ord, men efterhånden kommer sproget gradvist tilbage til mig, og jeg begynder så småt at tale ind i mellem. Jeg føler mig enten som en lille glad dæmon, eller måske en slags øgle? I hvert fald opleves mit ansigt som mere spidst, og kroppen er mindre end min normale menneskekrop. De ting jeg gør med tungen og de lyde jeg laver, passer helt sammen med dette.
I denne del af sessionen er det bare dejligt at der er 2 mennesker tilstede som gider være sammen med mig og kramme mig og have kærlig legende kontakt. I tilbageblik var det en god øvelse, da det helt klart var noget jeg trængte til at få mere med i mit liv(det er det faktisk stadig).
Ovennævnte proces står på i hvad der føles som lang tid. På et tidspunkt tager jeg øjenbindet af, men fortsætter stadig med at ”lege”. Jeg har fortsat en dårlig smag i munden og spytter stadig noget ud i baljen ind i mellem. Jeg får den tanke at det er ærgerligt at man ikke kan være sikker på kvaliteten af sine stoffer, og siger det højt med det samme. Egentlig ved jeg ikke om det har noget med det at gøre, men det MDMA jeg har taget var brunligt, og dermed tydeligvis ikke helt rent.
Efterhånden stilner virkningen og energien af, og det bliver klart at sessionen er ved at være slut.
I dagene efter er jeg fuldstændig smadret og uden energi, og jeg tænker at det nok skyldes MDMA'en, da jeg erfaringsmæssigt har en langvarig eftervirkning af dette. Det gør at jeg er meget i tvivl om jeg overhovedet har haft noget som helst udbytte af sessionen. Efterhånden som energien vender tilbage (5-6 dage efter!) begynder tingene dog at se noget lysere ud, og jeg kan da mærke en vis lettelse. Jeg kan dog også konstatere at jeg ikke blev færdig med den dæmoniske energi, den er stadig ikke integreret i mig, men har sit eget liv. I månederne efter sessionen kan jeg mærke at jeg har været i kontakt med en helt grundlæggende kraft i egoet, som uden tvivl vil kræve yderligere arbejde. I meditationer kan jeg gradvist konstatere at den dæmoniske energi er grundlaget for en masse vanskeligheder i mit liv, og at en fuld integration af den er nødvendig.
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
