|
Dette trip tog jeg for lidt over et år siden, men jeg har besluttet mig for at poste nogle af mine gamle triprapporter.
Setting: Jeg var alene på bagsværd sø om natten i min kano. Min kano er en stor rød glasfiberkano af "pinara"typen. Den har madras i bunden så man kan sove der, og et telt der kan knappes ud over kanten og holdes oppe af metalbøjler. Jeg bruger den når jeg har brug for at komme ud i naturen nogle dage, og så elsker jeg at trippe i den.
Jeg var padlet ned i bunden af bagsværd sø ved Frederiksdal, men der hvor jeg plejer at holde ind ved bredden, var optaget af en anden kano. Øv! Så jeg måtte padle længere tilbage, hvor jeg satte den fast til et træ mens jeg gik en god lang tur i Frederiksdal. Tilbage i kanoen padlede jeg lidt ud i vandet og satte den fast i sivene, så ingen kunne komme ud til mig fra landsiden. Her spiste jeg 20 stk spids nøgenhat. Da de begyndte at virke spiste jeg 20 til. Imens jeg ventede på virkningen, rullede jeg en joint.
Set: jeg havde det godt, og var fast besluttet på at udføre nattens trip.
Svampene begyndte at virke. Jeg havde mit lille velspillende musikanlæg med og satte noget Solar Fields på. Lå under dynen og 2-3 tæpper. Det var koldt til at begynde med, men jeg begyndte at finde varmen. Jeg fandt ud af, at når jeg rystede, så holdt jeg varmen ude. Når jeg slappede af, smeltede jeg sammen med den omkringliggende energi, og dette skabte varme. Det var en spændende observation. Det betød at varmen er omkring os, når vi blot lukker den ind, mens muskelspændinger kan holde den ude! Jeg slappede mere og mere af, og mærkede hvordan energi begyndte at flyde gennem celler i min krop, som smeltede, lyste op, blev til flydende ild, som igen gik over i, hvad jeg vil betegne som de Nirvanske floder – energiudspring fra tomheden. Det føltes fantastisk dejligt og healende, og jeg kunne navigere i denne nedsmeltning. Følge følelsen, som en kløe der både indeholdt smerte, som når isen langsomt knækker og smelter, og som en forløsende kildren, når jeg fandt helt ind til følelsens uspring – et punkt uden udstrækning, så lille for opmærksomheden at binde sig til, at resten af verden blev spejlet ind i den. Jeg forstod her hvad man mente med det mindste i det største og det største i det mindste. Jo mere opmærksomheden snævrer ind, jo mere ser den!
Jeg begyndte at blive irriteret over musikken. Følte ikke at den havde noget med mig eller situationen at gøre, så jeg slukkede den. Lå bare i mørket, på søen i sivene i kanoen, og lod verdens resonerende energihav føre mig med. Jeg overvejede om jeg ville kunne risikerer at falde i søvn, men blev så enig med mig selv om, at det ville være ok hvis det skete. Det skete dog ikke. Jeg havde alt for mange svampe i mig til at kunne sove.
Jeg smeltede mere ned. Oplevede at der kom små kredsløb af energi mellem dele af min krop - organer blev draget ind, der blev skabt små kanaler gennem dem, som blodkredsløb, hvor gylden varm energi fossede og smeltede mere og mere ned. Jeg lod det ske, mærkede de kildrende fornemmelser blandet med en træg smerte, der gled sammen i vellyst, når jeg gav mere og mere slip. Det føltes lidt som når fibre bliver trukket fra hinanden, eller når isflager bryder op, før de bliver til vand.
Så begyndte kanaliseringerne at ske. Der kom visioner ud af energistrømningerne. Billederne var meget som drømme-scenarier. Jeg var vidne til dem, uden helt at forstå hvorfor jeg skulle se dem, men jeg forsøgte at rumme hvad der dukkede op, og på den måde være en ventil for hvad der end ville frem i lyset.
1. scene: Jeg befandt mig på noget man kunne kalde for et underjordisk horehus i helvede. Jeg så to vareulve (de var halvt ulve halvt menneskekrop, hvor hovedet var ulv). Jeg lagde mærke til at deres pels var bemærkelsesværdig glat og brun. De var meget muskuløse under pelsen. De sad sammen på værtshuset og kyssede lidenskabeligt hinanden – eller jeg skulle måske kalde det grådigt.. Den ene varulv begyndte at sluge den anden, i det kys de havde gang i, og imens gav de begge udtryk for gensidig liderlig ophidselse. Jeg måbede.. Hvorfor skulle jeg se dette? Jeg følte dyb afsky over for denne form for seksuel kannibalisme, men tænkte at der måtte være en mening med hvorfor jeg så den. Den mindede mig om en beslægtet art jeg engang havde set i en drøm: sjakaler som åd hinanden mens de grinte og blev ved med at æde af hinandens arme og ben. Dengang med sjakalerne, var det et kraftigt vink fra mit underbevidste om, at jeg øjeblikkeligt skulle afbryde mit samarbejde med et pyramideselskab ved navn Quorum, som jeg i midt 90érne var blevet viklet ind i. Det var mange år siden nu, at jeg havde standset forbindelsen til dem, så hvad var dette her for noget?
Næste scene: Jeg så noget som jeg tolkede som et dæmon-ansigt. Det viste voldsomt tænder og snerrede. Læberne var krænget tilbage og ørene var spidse. Det var helt klart et rovdyr! Jeg undredes endnu engang over hvad meningen var med at jeg skulle se det. Jeg besluttede mig for at give det hele kærlighed og lod det gå i gennem mig. ”Brug mig som kanal!” tænkte jeg ud til gestalten, og det boblede op gennem mig, til det blandede sig op med resten af kosmos.
Efter at jeg havde gennemlevet disse sekvenser, som jeg oplevede tilhørte de mørkere undertrykte områder af sjælelivet, som jeg betegnede som ”helvede”, havde jeg en periode hvor jeg mærkede de kærlige relationer i mit liv. Jeg besluttede mig for at ryge den joint jeg tidligere havde rullet. Jeg lynede kano-sejlet op for at ryge ud gennem sprækken, og netop da så jeg månen bryde frem gennem skyerne. Det var et fantastisk syn! Den var i sidste kvartal, og skyerne lavede smukke formationer på himmelen. Jeg nød synet mens jeg røg og mærkede thc blande sig med psilocybin i mit blod.
Jeg fik præsenteret min far, min mor, min søster og min kæreste, i nogenlunde den rækkefølge, og jeg mærkede hvor der var sjælekontakt, og hvor der blev forsøgt kontakt, uden at det var lykkedes endnu. Jeg fik en følelse af at skulle nå det ”i dette liv” før det var for sent. På dette stadie var jeg i stor fare for at falde for fristelsen, at begynde at skrive smsér ud til dem. Jeg besindede mig dog, da jeg så klichéen for mig: at skrive ud til folk om hvor meget man elsker dem, mens man er på trip eller på anden måde påvirket, virker både utroværdigt og dumt. Jeg besluttede mig derfor for at vente med at skrive til næste dag efter jeg havde fået søvn. Det var en god ide, som lod mig blive i trippet. Jeg følte mig lidt ensom på dette stadie, men kunne også mærke at jeg var i kontakt med dem gennem andre kanaler.
Efterhånden blev det hen ad morgen, og klokken var 5.30. Jeg fik lyst til at padle ud på søen og opleve solen stå op. Det var fedt at være mobil i en kano på et trip! Jeg kravlede ud i bagenden af kanoen, fandt padlen frem, og skubbede mig ud fra sivene. Nøøj hvor var det vildt at komme ud på åben sø! Verden foldede sig ud i alle sine farver og lag af bølger, skyer, og skyer bag ved skyer, og de første solstråler op på skyerne i øst. Og fuglene fløj og lejede på himmelen. Der var krager, alliker og måger. Jeg snakkede med allikerne, råbte deres kaldelyd, og fik nogle af dem til at kredse over mig for en tid. Så padlede jeg ned til Sophienholm Slotspark og gik i land der. Klokken var omkring 6 om morgenen og der var ikke begyndt at komme folk endnu. Jeg gik rundt og undersøgte det hele. Var forbi deres store blomsterbede og duftede til de store englebasuner der stod i kummer oppe ved cafeen. Det var overvældende, for jeg havde allerede lugtet englebasunerne 200 m væk, før jeg kunne se dem! Efter en times leg padlede jeg tilbage til skoven og satte kanoen fast under nogle træer, hvor jeg sov til jeg vågnede ca. 6 timer senere.
Om aftenen dagen derpå:
Jeg tog hjem til min veninde om aften. Hun boede lige i nærheden af Bagsværd sø, og vi spiste sammen. Jeg fortalte hende om trippet og om Varulvene. Inden jeg blev færdig, afbrød hun mig og fortalte om en drøm hun havde haft den samme nat, om nogle varulve som havde banket på døren, og som hun havde lukket ind. Hun havde specielt lagt mærke til deres brune farve og musklerne under pelsen!! Dette sagde hun før jeg beskrev min vision af dem.
Min veninde passede i den periode en lille hund af chihuahua racen. Hun hed Rosa og var vældig sød. Hun havde en hugtand som sad skævt og så havde hun underbid hvilket kun gjorde hende charmerende. Nu fandt Rosa imidlertid en tøjdyrs-rotte, og min veninde greb fat om rotten i den anden ende, så Rosa måtte slås for den, og ryste den for at ”dræbe” den. Jeg kiggede på det lille ansigt som rystede tøjdyrs-rotten. Det var fuldstændig identisk med det dæmon-ansigt jeg havde kanaliseret natten før! Hun var ren tænder og snerren, - ja hun var arketypen på et rovdyr som dræber. Selvfølgelig var det et dæmon-ansigt, tænkte jeg. Det er jo det fjæs vi alle frygter at opleve helt tæt på!
Hvorfor jeg skulle have samme drømmevisioner som min veninde af varulvene, fik jeg svar på langt senere, men et havde jeg forstået: Vi havde begge en åben kanal for disse helvedes gestalter, og trippet prøvede at fortælle mig noget. Ligeledes var min vision af Chihuahuaen Rosa og hendes snerrende ansigt et tegn på at mit trip havde noget med min veninde at gøre. Det var lagt ind i mine visioner, som en ekstra bekræftelse på, at gestalten jeg kanaliserede, havde noget at gøre med den relation som forbandt min veninde og mig.
_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
