Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 16 apr 2024 10:55


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Første høst
Indlæg: 01 okt 2015 22:38 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 aug 2010 23:22
Indlæg: 81
Hej Psychedelia, jeg vil gerne dele den oplevelse jeg havde med svampe igår :)

Jeg har for nyligt erhvervet mig et growkit, som har groet rigtig fint. Jeg valgte et Albino A+ kit, fordi jeg synes det er skæg at de er hvide. Jeg valgte igår at høste svampene, da de første var begyndt at smide sløret (tror jeg det hedder?). Det blev ikke så stor en høst, men det var også kun halvdelen af kittet der groede. Jeg håber på at resten kommer i næste flush :)

Jeg lagde svampene på køkkenrulle, og så var det jo ellers meningen at de skulle ligge og tørre. Men da jeg senere havde to kammerater på besøg, blev jeg for nysgerrig. Begge af dem er personer jeg føler mig tryg omkring, og den ene af dem havde tripsittet mig da jeg for nylig prøvede LSD for første gang. Jeg vidste dog godt at han ville smutte undervejs denne gang, men jeg følte at det nok skulle gå, eftersom at min anden gang på LSD var gået fint alene.

Jeg valgte at lave en kop te for at prøve svampene. Jeg havde læst at lakrids var et godt valg til svampete, så det havde jeg købt på forhånd. Mine kammerater skulle begge køre hjem, så de skulle ikke have andet end joints (vi er alle tre nogen uansvarlige unge mennesker, desværre). Jeg ryger forresten hash hver dag, så jeg tænkte ikke ret meget over at ryge imens jeg trippede.

Jeg hakkede nogle af svampene, og vejede 23 gram op. Jeg gik med 1:10 reglen, men set i bakspejlet, er 1:8 eller mindre nok et bedre udgangspunkt. Jeg ved ikke om de måske havde nået at smide noget vægt på de få timer de havde ligget og tørret også. Jeg har engang spist 1 gram tørrede svampe uden at mærke noget, og jeg tror jeg var lidt for opsat på at skulle mærke noget den her gang. Klokken var vel omkring 19-19:30 da jeg drak teen. Den smagte fint nok, men jeg kunne tydeligt mærke det i maven med det samme. Det tog lidt tid at nå til bunden af koppen.

Vi spillede lidt kort, og ret kort tid efter indtagelse kunne jeg mærke det andre steder end i maven. Jeg lever af pulvershakes, så der har ikke været meget i min mave i forvejen, det er nok derfor det gik så stærkt.. Jeg begyndte at se trails når mine kammerater kastede kortene på bordet. På et tidspunkt kastede min kammerat et kort hen imod mig, det brød jeg mig bestemt ikke om. Jeg blev lidt overvældet af hvor meget jeg allerede kunne mærke teen. Vi så lidt Simpsons inden mine kammerater tog hjem, og undervejs begyndte jeg at svede ualmindeligt meget. Jeg kæmpede for ikke at kaste op, da jeg tænkte at det var almindeligt med uro i maven. Havde jeg ikke regnet med det, ville jeg normalt tænke det bedst at bukke under. Mine kammerater sagde at jeg var brænd varm, men jeg fortalte at jeg havde det fint, så de lod det ligge.

Efter de kørte hjem begyndte det at blive vildt. En tredje kammerat ringede, men jeg var på alle måder for omtumlet til at tale med ham. Min hjerne kørte alt for hurtigt til at jeg kunne følge med, og han var tydeligt bekymret kunne jeg høre, men men med en masse halvfærdige sætninger fik jeg overbevist også ham. Jeg er den i min vennekreds der ved mest om rusmidler, selvom jeg må erkende at jeg ikke ved nær nok, så de stoler på at jeg ved hvad jeg laver. Jeg var stadig sikker på at det nok skulle gå, og jeg forberedte mig på at det skulle blive vildt.

Jeg ville lave te jeg kunne tage med næste gang jeg skulle besøge min kammerat, men jeg kunne slet overskue at tænke på mængder og ratio og whatever. Jeg sad og tumlede med det på gulvet i det der føltes som en halv time. Da jeg endelig kom på benene besluttede jeg af uforklarlige årsager at lægge alle svampene i fryseren. Efter jeg havde gjort det, fik jeg med meget besvær sat Koyaanisqatsi på tv'et, og jeg kom op i min stol. De første mange scener af filmen kunne jeg ikke følge med i, for jeg var fuldt optaget af at tænke. Jeg fik enorm nydelse af at tænke på forskellige ting der gav mening, og alt gav bare mening. Af og til gled lyd og billede sammen, og det føltes som at jeg blev visket ud i lokalet. Det var svært at mærke hvad der var mig, eller lys, eller luft omkring mig. Det var overvældende og lettere ubehageligt, men jeg kunne dog godt selv snappe ud af det, så det var fint. Når jeg prøvede at fokusere på filmen, kunne jeg sjældent se hvad det rent faktisk var der blev filmet. Så begyndte jeg at falde i dybe tanker igen, og sådan sad jeg i det der føltes som en evighed. Jeg er på ingen måder religiøs, men det føltes dybt spirituelt. Jeg kunne falde tilbage i mig selv, i noget der føltes som en forbindelse til alt omkring mig.

Da filmen var slut sad jeg på gulvet og hørte musik i i lang tid. Jeg var fyldt af en dyb følelse af velbehag, men jeg zonede egentlig også ret meget ud. Jeg tror ikke rigtig jeg fik tænkt ret mange tanker. Jeg så bagefter en dokumentar om et eller andet space gøjl, men det kunne jeg heller ikke rigtig følge med i. Jeg sumpede den bare af i min stol. Jeg kunne ikke se hvilke ting der var forrest eller bagerst på tv'et, og ting der buede udad så ud som om de buede indad. Pludselig slog det mig at det nok ikke var godt for svampene at være i fryseren, og hurtig googling sagde det samme. Det sobrede mig ret hurtigt op, og jeg skyndte mig at tage dem ud. Jeg fik lavet nogle til te, resten er i køleskabet, men jeg tror jeg smider dem ud. Jeg kom før eller siden i seng, og sov fint hele natten. Jeg vågnede dog med voldsom hovedpine i morges, og vildt meget kuldsved. De næste ti timer brugte jeg på at sove og kaste op på tom mave.

Nu har jeg det fint, men jeg indrømme, det hele har godt nok været lidt for intenst. Jeg ved ikke rigtig om jeg har lyst til at prøve svampe igen lige foreløbig. Det har nok bare været en for stor portion, men det har afskræmt mig ret godt. Der er ikke noget jeg hader mere end slem hovedpine. Jeg tørrer nok det næste flush, eller giver dem til venner med med advarsel om ikke at tage for mange.

_________________
To, tre, fir', trod' det var en flue!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team