Jeg har nu haft mit andet deciderede trip.
Jeg ville egentlig have taget 1,66g SN, men jeg føler jeg er nødt til at gå langsommere frem, for at blive mere bekendt med tripsituationen, og var heller ikke helt tryg ved situationen.
Jeg havde glædet mig til at skulle trippe igen i vinterferien, hvilket influerede på situationen, for jeg havde det egentlig ikke godt.
Jeg havde lidt tømmermænd og er i det hele taget metalt presset lige nu, som jeg ikke har været før. Det hænger bl.a. også sammen med mit tidligere trip, der viste mig nogle ting jeg skal arbejde med, som er virkelig hårde for mig og mine omgivelser.
Kæresten var tripsitter, men af forskellige grunde var jeg faktisk ikke tryk ved det. Hun drak i løbet af aftenen, hvilket heller ikke gjorde mig tryggere. Det er lidt kompliceret, men sådan er det jo af og til med parforhold

Jeg drak et lille vodkashot en lille time før jeg indtog svampene. Jeg røg ikke cannabis før come down.
Jeg forsøgte at fører log. Jeg kunne kun overskue at skrive ned indtil jeg lagde mig.
18:43 Doserer 1,33g Spids Nøgenhat
18:54 Kan mærke lidt snurren. Kan dog være lidt tømmermændseffekt
19:01 Kan mærke lidt uro i kroppen. Det begynder at sætte ind.
19:08 Lægger mig med musik
00:01 Vaklede ud for at tisse, og lagde mig igen.
Omkring 02:00 Kunne overskue at falde i søvn til en film
Comeup er aldrig rar. Jeg får en ubehagelig uro i kroppen, og bodyload føles ubehagelig. Det oplevede jeg også sidst, men denne gang blev det ikke markant bedre gennem trippet. Jeg oplevede ikke at det tog af, og at blive overtaget af en dejlig fornemmelse, som ved sidste trip.
Jeg lå og koldsvedte et par timer, og havde svært ved at regulere min temperatur. Dyne eller tæppe var for meget, men ingen dyne føltes for koldt, så det blev det meste af tiden en kombi med dynen kun på benen.
Jeg var ikke bange, for jeg vidste jo godt det ikke var permanent, men det var frustrerende, at jeg ikke kunne genkalde noget af det samme fra sidste trip. Jeg havde enkelte momenter, der var derhen af, og hvor jeg kunne ligge og nyde universet, eller smile for mig selv, men det var mest en kamp for at slappe af, og ikke bliver nervøs. Og så den ubehagelige comeup fornemmelse i kroppen hele tiden. Det var ikke rart.
Det var som om jeg kun mærkede "giften" i kroppen, og ikke de mere bevidsthedsudvidende effekter. Min kæreste var også bekymret over at jeg lå og koldsvedte og trak vejret som om jeg havde influenza (kort og overfladisk). Og trippet kan faktisk godt sammenlignes med en kraftig influenza med feberdrømme.
Jeg forsøgte gennem det meste af trippet at slappe af, og bare give mig hen, men det var ligesom om jeg ikke kunne "fange bølgen".
Jeg havde over de seneste par uger sammensat en playliste med rolige Pink Floyd numre, som jeg lyttede til med hørebøffer på. Da denne playlist var færdig, var jeg lidt panikken, for det andet space ambient musik jeg havde fundet, lød pludselig for voldsomt. Jeg endte med noget shamanistik fløjtemusik, som jeg egentlig hvade regnet med ville blive for fesent, men det var lige hvad jeg havde brug for i situationen.
Jeg fik dog ud af trippet, at jeg var nødt til at turde at snakke med min kæreste om nogle ting, som jeg normalt ikke snakker så meget om, for husfredens skyld. Det fik vi gjort dagen efter, og det har været rigtig rart i dagene efter.
Jeg føler mig ikke mærket af dette trælse trip (jeg vil nok ikke ligerem kalde det et "bad trip"). Men det vil bidrage til min nervøsitet næste gang jeg skal trippe, og det har jeg absolut ikke brug for.
Måske jeg alligevel skal ryge cannabis under come up, da jeg gjorde det sidst, hvor jeg startede ud med 1g dosis. Det kan måske hjælpe til at give trippet en retning, i stedet for det bliver noget ubehageligt rod.
Jeg håber ikke det betyder at jeg må opgive udforskning af denne verden, inden det rigtig er kommet i gang.
Nogle bud på hvad der er foregået, og hvad jeg kan gøre for at forbedre betingelserne næste gang? Eller hvordan jeg bør gå frem her fra?
Måske jeg bare er ekstremt følsom overfor Spids Nøgenhat og psykedelika i det hele taget? Er det eksempelvis normalt at være så kropsligt påvirket af 1,33g SN, at man har svært ved at gå lige og at det sejler bare man sætter sig op i sengen?
Hvordan man skulle kunne more sig, spille musik eller tegner/skrive i denne tilstand, er mig lidt en gåde.
Håber nogle af "de gamle rotter" har et par gode råd

/priestie