Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 17:56


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 10 aug 2017 17:06 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 13 aug 2016 00:09
Indlæg: 26
Geografisk sted: Nordsjælland
1,6 gram spids nøgenhat i te (til hver)

Set & setting:

Jeg var sammen med en god ven, som jeg også havde mit første trip med. Han er meget erfaren med psykedelika, men gør det primært til de mange raves, vi tager til. Jeg stoler på ham og hans indsigt i, hvordan man kan få det.

Jeg havde det godt, og glædede mig til at opleve en dobbelt dosis af mit sidste trip på 0,8 gram. Jeg er meget nysgerrig på det psykedeliske univers, og hvad svampene har at tilbyde. Jeg havde planlagt og forberedt mit trip, men var samtidig meget nervøs. Mest af alt bange for at få en skræmmende oplevelse og blive påvirket negativt i mit liv efterfølgende. Jeg har tidligere i mit liv lidt af panikangst og til en hvis grad social fobi. Jeg gik til psykolog og lærte at genkende angsten, stoppe den, håndtere den og grine af den bagefter. Jeg føler derfor, at et angstanfald ikke kan slå mig ud af kurs på samme måde som et menneske, der fx aldrig har oplevet panikangst før (man tror man skal dø).

Vi lavede og drak teen hos mig, og cyklede derefter ca 15 min ud til et smukt og idyllisk naturområde, hvor der er rig mulighed for afslapning og eventyr.

Trippet:

På vej ud til spottet, fik jeg ondt i brystet og savlede en del. Det gik op for mig, at jeg ikke havde været meget på cyklen på det seneste, og at min kondi var virkelig dårlig. Min ven er i super god form, og pressede mig derfor op i hastighed. Jeg beklagede mig, og han grinede. Jeg besluttede at cykle oftere og få min kondi tilbage.

Da vi kom frem og havde parkeret cyklerne op ad et træ, ca 20 min efter indtagelsen, begyndte trippet. Vi trådte ud på den mark, hvor svampene var plukket. Jeg fornemmede forstærket lys, og græsset var lidt grønnere end det burde være i januar. Solen skinnede, og i skyggerne af den bulede græsmark lå der rimfrost. Det var ca 0 grader, og vi havde rigtig meget tøj på. Jeg viste min ven det sted, hvor jeg fandt den første svamp. Jeg kunne mærke uro i krop og sjæl, men jeg var ikke bange. Vi stoppede ved en lille ø af bøgeskov og kiggede rundt. Træerne voksede ved et stort hul i jorden, hvor der også lå betonrester. Vi funderede over, hvad der mon havde været dér. Ellers blev der ikke sagt meget. Svampene havde sparket ind, og vi var som to små drenge på eventyr. Alt var pludselig mere interessant. Jeg lagde mærke til alle lyde omkring mig. Jeg begyndte at stå og gynge frem og tilbage - eller sådan føles det ihvertfald når jeg er på svampe.

Vi gik videre og ned ad en stor bakke med den smukkeste udsigt. Vi måbede begge over synet. Vi blev hypnotiseret af solen, landskabet og lyden af det knasende, frosne græs mens vi traskede gennem det. Vi besluttede at gå til toppen af den højeste bakke i området. For enden af marken mødtes en masse stier i en stjerne, og jeg nævnte hvordan det kan sammenlignes med de mange veje, man kan vælge at gå i livet. Min ven havde ikke været der før, men gik alligevel instinktivt den rigtige vej.

Herfra gik vi mange højdemeter op ad bakke. Solen bagte lige ned på den åbne sti, og himlen var dybt blå. Jeg var dybt fascineret af træerne og naturens måde af være kunstnerisk og kreativ på. Træerne havde deres egne mønstre og stilarter, og spillede perfekt sammen med de fine stribede skyer af iskrystaller. Jeg måtte fiske mobilen frem og tage billeder af naturens kunstshow. Jeg værdsatte naturens måde at være smuk på, og lagde mærke til mange detajler omkring mig. Faldt i staver. Min ven spurgte, om jeg også havde visuals, men efter at have stirret på det samme punkt i lidt tid, måtte jeg sige nej. Mit syn var knivskarpt, farverne var boostet og lyset var skruet op. Men alt stod stille.

Vi kom forbi nogle heste i indhegning, som vi fascineret gik helt tæt på og sagde hej til. Pludselig løb de, og vi opdagede to store heste længere væk, der sparkede voldsomt til hinanden med bagbenene. Alle hestene løb forvirrede rundt, der var kaos. Den ene hest blev sparket så hårdt i skidtet, at den knap nok kunne gå. Jeg blev suget ind i spillet, men min ven spurgte, om vi ikke skulle gå videre. Det var en rigtig god idé. Vi var begge chokeret. Nogle ridepiger kom og fik styr på situationen.

Da vi begyndte at gå igen, kunne jeg mærke svampenes effekt på kroppens motorik. Ændret kropsfølelse. Tung og klodset, men også klar og legesyg. På vej op ad den stejle bakke, overhalede vi et ældre par. Manden gik bagerst, og jeg sagde “kom så - jeg er altså i dårlig form!”. De grinede, og manden sagde “det her går ud over mig i sidste ende”. Vi grinede alle og ønskede hinanden god tur.

På toppen fandt vi bænken med en fantastisk udsigt over skov, huse, marker og havet. Selv i sober tilstand er dette spot magisk. Bænken var dækket af rimfrost. Vi satte os ned på hug og nærstuderede en miniatureverden af iskrystaller i de smukkeste former på bænkens træ. Jeg fik helt dårlig samvittighed, da jeg hev tæppet frem og børstede den lille skov af iskunst væk for at sidde.

Her drak vi varm te, spiste lidt banan og chokolade og blev fuldstændig stille og opslugt af trippet og naturen. Her begyndte mine visuals, halvanden time efter indtagelsen. Himlen var blå, men der var mange kondensstriber fra fly. Der var ildfluer og noget levende over mit syn. Landskabet stod og bølgede. Med lukkede øjne så jeg smukke, pulserende mønstre og strukturer. Det lignede noget levende og organisk, som trak vejret stille og roligt. Trippet kom meget i bølger, og tiden gik meget langsomt. Vi havde det fantastisk i vores egen lille bobbel uden for resten af verden. Det var som at kigge ud på verden, som gik glip af den smukke oplevelse og sindstilstand. Vi havde dybe samtaler, som jeg troede varede længe, men så opdagede jeg, at vi stadig hørte samme track. Vi oplevede synkronicitet, alt gav mening og var perfekt timet til os.

Vi var blevet meget klodset, vi grinede af os selv, og jeg glemte konstant hvad jeg havde gang i, som et barn med ADHD og en hukommelse som en guldfisk. Endelig fik vi gang i en trådløs højtaler og siphonen, så vi kunne tage lattergas og få trippet til at eksplodere. Og det gjorde det. Soundtracket var Ott, og musikken var magisk og gik lige i sjælen. Som om jeg pludselig forstod musikken på en helt ny måde. Jeg indhalerede en patron og holdt det inde. Pludselig blev et gigantisk nåletræ levende og dansede blidt for mig i vinden. Grenene og resten af mit syn blev til afrundede kaleidoskopmønstre i milde pastelfarver, og strukturen fortsatte fra træet og op i himlen. Naturen lavede sit eget show for mig, og det var det smukkeste og mest fascinerende jeg nogensinde havde oplevet. En anden patron med lukkede øjne tog mig væk fra denne verden og ind i et DMT-lignende 3D rum med store, runde, mønstrede søjler i lyserød med ansigter, der kiggede på mig og konstant ændrede udtryk. Det lignede fuldkommen et værk af Alex Grey. Jeg hørte en tone for mine ører, den som mange beskriver på DMT og kraftige svampetrip. Det var som om, nogen eller noget kaldte på mig oppefra. Tonen og tilstedeværelsen af andre væsener var så overbevisende og kraftig, at jeg måtte fortælle det til min ven og gentagne gange sige “what”, “wow”, “der var noget, der kaldte”, “hvad var det?” osv.

Vores skærpede opmærksomhed gjorde, at vi begge reagerede på det store fly, der passerede i lav højde, samt et andet spøjst propelfly der passerede, da vi skulle til at gå. På vej hen til stien ned ad bakken, blev min ven fanget af en anden smuk udsigt. Han var nærmest en udfordring at få med videre, han synes det var sindssygt flot. Jeg måbede over egebladene med rimfrost, som udgjorde smukke mønstre i skovbunden.

For foden af bakken, blev jeg opmærksom på smerte i den øverste del af ryggen. Tasken føltes tung, men jeg vidste, at det havde noget at gøre med min holdning. Jeg blev inspireret til at rette ryggen, hvilket jeg har gjort siden.
I samme sekund, gik vi forbi et hegn til et militærområde. Der var skilte om adgang forbudt. Vi var enige om, at tanken om at spærre naturområder af og gøre ting forbudt var noget mærkeligt noget, vi mennesker havde opfundet. Vi blev nysgerrige på, hvad der var på øvelsesområdet, men gik videre af samme vej, som vi kom fra.

Vi gik og snakkede med musik i baggrunden. Jeg følte, at vi havde været oppe på bakken i timevis. At forlade bænken, var som at forlade en del af sig selv, en oplevelse, og det var som om vores energier stadig hang i luften deroppe. Der ville for evigt være noget specielt over det spot. Vi kom forbi en golfbane, og jeg satte mig ud på kanten af et af sandhullerne. Min ven fulgte efter, og her kunne vi tage et par patroner mere. Solen skinnede direkte på os forfra. Græsset var neongrønt, min syn havde mere dybde og trak sig ind og ud, og der var lette mønstre på himlen. Jeg kunne se en summende, flimrende energi omkrig min ven. Jeg havde lidt kvalme, og kunne mærke noget dårlig energi i maven og kroppen. Jeg kom til at tænke på at spise sundere (end i forvejen). Jeg blev inspireret til at behandle min krop bedre. Jeg blev også bevidst om, at jeg var dehydreret, men på dette tidspunkt havde jeg meget lidt lyst til at indtage noget. Mit sind fyldte hele min verden, min fysiske krop var underordnet. Kun da jeg kunne mærke, at jeg virkelig var kold, gjorde jeg noget ved det.

Vi havde samtaler om mennesker vi kendte, verden omkring os, og hvad vi ville i livet. Ting vi ville ændre, ting vi ville gøre mere. Vi kiggede ud over de smukke, solbeskinnede golfmarker og skove, og ned på en mørkere, brunere og mere dyster birkeskov i en lille mose. Min ven nævnte kontrasten mellem den idylliske grønne mark og det forbudte og dystre nede i mosen. “Men man får helt lyst til at gå derned”, sagde han. Vi så kontraster overalt.

Det føltes godt at ligge på ryggen på golfbanen i solskin og kigge op. Kondensstriber fra fly var fundamentet for mønstre på den blå himmel. Mine visuals bag øjenlågene kørte derudaf med DNA-strukturer, ansigter, blomster, tegn, symboler og farverige, mønstrede tunneller. Da vi gik videre opdagede jeg også, hvordan følelser, visuals og tanker skiftede med sted og stemning. Vi kom tilbage på svampemarken, hvor vi sad på et væltet, dødt træ og kiggede ud over en lille sø med is på. Jeg så hele tiden ansigter, og spurgte hvor de kom fra, hvad de ville, hvad jeg skulle se. Et ansigt fik mit hoved til at dreje mod min ven, for derefter at gå i forsvinde. Jeg tolkede det som, at jeg skulle fokusere på ham og mine medmennesker generelt.

Solen var ved at gå ned, ca 4 timer efter indtagelsen. Jeg følte, at vi havde oplevet flere dage. Det var som om min energi fulgte lysniveauet fra solen. Lidt ligesom naturen, som liver op, er aktiv og absorberer energi på sådan en vinterdag med fuld sol. Jeg følte med naturen, og var også på vej nedad i energi. Naturen havde modtaget en masse energi, jeg havde modtaget en masse information og oplevelser. Natten er naturens pause, og jeg trængte også til en pause. På dette tidspunkt ville jeg gerne være sober, og følte ikke at jeg kunne give helt slip og slappe af. Mit hoved var blevet bombarderet med indtryk, og tankerne kørte stadig hurtigt selvom jeg var træt.

Vi cyklede tilbage til mig til den smukkeste solnedgang. At komme på asfalt og opleve civilisationen igen, var meget specielt. Jeg havde lige vænnet mig til den rolige natur, og pludselig var der motorkøretøjer, fortorve og lyskryds. Meget mærkelige menneskelige opfindelser, sagde jeg til min ven. Han tog videre til en anden aftale, da vi kom hjem til mig. Jeg kunne godt have brugt nogle flere timer sammen, nu skulle jeg være alene. Jeg var stadig ramt, og havde svage visuals med lukkede øjne. Da jeg kom ind, kunne jeg ikke spise noget. Min appetit var ikke eksisterende, men min krop skreg på mad. Min mor ringede. Hun var syg med feber og ikke kunne noget som helst. Jeg kunne nærmest mærke hendes sygdom og føle hendes symptomer. Hun søgte omsorg og råd hos mig, rollerne var byttet rundt. Det var en lang og god samtale, men hendes negative indstilling påvirkede mig. Jeg fortalte ikke ét ord om svampetrip. I dag ved hun godt, at jeg har taget svampe.

For ikke at føle mig helt alene, satte jeg noget rap på. Lyrikken gav totalt mening på mit afterglow fra svampene, og jeg opdagede sætninger, jeg ikke havde tænkt nærmere over før. Grinede af tekster og forstod dem bedre. Jeg hørte bl.a. Outkast, Eminem, L.O.C. Det chillout vi hørte ude i naturen, vil for altid have en særlig vibe. Jeg har fået en helt ny forståelse af musik, efter at have lyttet til det på psykedelika.

I de efterfølgende timer og dage oplevede jeg, at man ikke kan få det hele med tilbage fra trippet. Det er lidt som en lang og intens drøm. I selve trippet forstår man meningen og tror, at det er nemt at huske senere hen, men efter trippet er det svært at forstå det hele og huske alle indtryk og visuals. Næste dag var min tidsfornemmelse stadig lidt ændret, min opmærksomhed var stadig skærpet, og der var flere filosofiske og dybe tanker end normalt. De efterfølgende dage på arbejde var fyldt med energi, socialt overskud og fysisk velvære. Jeg kunne mærke hele min krop på en ny måde. Samtidig var det også hårdt at indse nogle af de hårde facts om verden. Svampene mindede mig også om negative ting, men med inspiration til at gøre livet bedre.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 sep 2017 19:36 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 09 feb 2017 00:13
Indlæg: 10
Virkelig dejlig læsning :-) 1000 tak for at dele. Det lyder præcis som det trip, jeg håber at tage i næste uge ;-)
Håber du skriver igen en anden gang :-)

_________________
MDMA er kemikernes gave til menneskeheden
Psilocybin er gudernes gave til menneskeheden


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team