Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 17:17


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 15 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Ibogain trip
Indlæg: 31 jan 2010 15:03 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 22 jul 2000 01:01
Indlæg: 1026
Geografisk sted: Danmark
Substans/er: Ibogain HCl
Setting: Hjemme eller hos ven
Var du sammen med andre: Ja
Erfaring: Erfaren bruger med omfattende viden

Dosering og anden informaton om substanserne
1000 mg svarende til 13.3 mg/kg

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm.


Triprapporten
Triprapport for indtagelse af Ibogain Hcl.
Før jeg beskriver selve min oplevelse af Ibogain trippet, vil jeg gerne give lidt baggrundsinformation om stoffet mm. Jeg vil mest advare om stoffet da der har været flere dødsfald involveret med ibogain, og det sidste vi har brug for er en der kommer galt afsted fordi han ikke gad sætte sig ordentligt ind i emnet. Hvis du mener du allerede er bekendt med at det kan være dødeligt at indtage opiater i flere uger efter et Ibogain trip, eller vigtigheden af en EKG undersøgelse så spring ned til selve trip rapporten. Hvis ikke, så kommer der nogle links med baggrundsinformation her:
http://Www.ibogaine.co.uk har massere af rigtig gode links til information omkring ibogain behandling, forsigtighedsregler og andre ting der er gode at vide, og jeg opfordrer på det stærkeste til at besøge siden og læse så alt hvad der er både på siden, og i de mange links siden kommer med.

Tænker du på at tage ibogaine, kan du kort læse om de dødsfald der har været, og forskellige forsigtighedsregler på http://ibogaine.co.uk/info.htm.
Det er måske også en god ide at kigge på http://www.ibogaine.org/manual.html#disexclus for at se om du opfylder nogle af de kriterier for IKKE at tage ibogain http://www.ibogaine.org/manual.html#disexclus.

Generelt vil jeg anbefale at man virkelig bruger noget tid på at læse den information der findes omkring ibogaine, de mennesker som har skrevet om det er utrolig engagerede og det lyser igennem at de har brugt megen energi på at skrive om ibogain. Indtil videre er den bedste begynder hjemmeside jeg har fundet http://www.ibogaine.co.uk. Men i sidste ende, så brug din sunde fornuft, en dealer og en misbruger som er kommet ud af et livslangt misbrug vil altid omtale et stof positivt, hav dette i tankerne. Ca. 3 % af dem der har prøvet ibogain er døde, lad nu være med at forøge dette tal.

Jeg vil ikke komme med nogen specifikke referencer, men det meste af hvad jeg nævner kan findes igennem ibogaine.co.uk og google. Hvis der noget du er i tvivl om eller har spørgsmål om kan du skrive til mig igennem min bruger “Bøh” på http://www.psychedelia.d/phpBB3 boardet.

Hvordan jeg endte med at tage ibogain
Efter at have læst om hvordan man på behandlingscentre med succes har brugt Ibogain til at afvænne opiatmisbrugere fra deres misbrug, begyndte jeg at interessere mig for Ibogain.
Jeg har aldrig været afhængelig af opiater. Jeg har ved taget det intenst i perioder og har også måtte lide de forfærdelige abstinenssymptomer der følger. Men jeg er aldrig blevet en “opiatmisbruger”. Præcis hvorfor, kan jeg ikke sige, men jeg formoder at de som er afhængelige af opiater, ikke er afhængelige af selve rusen, men er afhængelige af befrielsen fra den smerte de føler fra et misbrug i barndommen osv. Da jeg for et par år siden havde en svær depression opdagede jeg selv at opiatrusen giver en øjeblikkelig befrielse for den knugende smerte man føler indeni når man er ked af det, og i den periode oplevede jeg også at min interesse i stoffer gik fra de mere psykeliske stoffer til opiaterne. Men da depressionen var overstået faldt min lyst til opiater også drastisk. Jeg var ikke længere nød til at bruge opiater som et smertestillende middel for sjælen.
Udover opiater har jeg også forsøgt mig med dagligt brug af methamfetamin GHB/GBL, benzodiazepiner, LSD og svampe, men her var det heller ikke sværere at stoppe end at skylle det sidste ud og sige “nu er det nok”. Jeg fik selvfølgelig abstinenser, men følte aldrig et uimodståeligt behov for at tage stofferne igen.
Da jeg læste om Ibogain faldt jeg over nogle artikler, hvori det var beskrevet hvordan Ibogain ikke alene stopper et misbrug i forsøgsdyr, men det sætter også samtlige adfærdsmønstre associeret med misbruget ude af drift i en periode, og idenne periode kan dyrene tillære sig nye vaner. Rotter som var trænet i at bruge en knap der doserede morfin, nikotin, kokain og andre stoffer tillærte sig hurtig nogle meget specifikke adfærd i forbindelse med misbruget. Efter rotterne havde fået ibogain holdt disse adfærd op. Da jeg læste flere trip rapporter igennem blev det flere gange nævnt fra heroin misbrugere hvordan deres destruktive adfærdsmønstre også var ændret samtidig med deres misbrug var stoppet. Dette fik mig til at tænke på om Ibogain ikke alene kunne bruges til stofafvænning, men også til personlig selvudvikling. Jeg havde selv fra barndommen, takket være en meget voldelig opvækst tillært mig nogle stærkt selvdestruktive tendenser som jeg gerne ville af med.
I forbindelse med dette vil jeg gerne nævne hvad der kaldes “total relapse” modellen. I forsøgsdyr som er afvænnet med nikotin, kokain og andre stoffer har man observeret at de selv efter en lang periode uden et stof, falder tilbage på gamle misbrugsmønstre ved selv den mindste dosering. Dette har givet anledning til ideen om totalt tilbagefald. Dvs at uanset hvor længe du har været stoffri, så skal der ikke mere end en enkelt dosis til, før du er faldet i igen.

Jeg besluttede mig for at bruge mig selv som forsøgsdyr, og se om hvorvidt jeg kunne bruge ibogain til at 1: holde op med at ryge og 2: stoppe alle mine vaner og give mig selv en pause fra dem hvor jeg kunne lære mig selv nye og mere produktive vaner.

Hvis du seriøst overvejer at tage et ibogain trip, så opfordrer jeg på det kraftigeste til at du ­får undersøgt de fysiologiske parametre som er mistænkt for at spille en rolle i de dødsfald der har været. Det er af største vigtighed at vi finder ud af hvad det er for nogle faktorer der spiller ind i de dødsfald der har været i forbindelse med ibogain. Indtil videre tyder meget på at der har været tale om at højt blodtryk, åreforkalkning, nedsat leverfunktion som følge af misbrug og at hepatitis infektion har været årsag til de dødsfald der er set i forbindelse med ibogain. Yderligere skal det nævnes at ibogain omdannes til nor-ibogain i kroppen, og at nor-ibogain binder kraftigt til opiat receptorerne. Der er en stærk mistanke om at de dødsfald, hvor man ikke har kunnet sige at en dårlig lever, eller tilkalket hjerte har været dødsårsagen, skyldes at nor-ibogain i kombination med opiater er dødeligt. Så når du endelig er “clean”, lad for guds skyld være med at tage et hyggefix. Og bliv ordentligt undersøgt hos en kyndig læge (har du ikke en, så find en!).

Igennem deltagelse i en række medicinske forsøg havde jeg allerede levertal, kolesterol værdier, EKG osv. Udført og følte mig sikker på at alle de mistænkte syndere i de dødfald der har været i forbindelse med Ibogain var udelukket.

Ibogain trippet
Dosis: 1000 mg svarende til 13.3 mg/kg kropsvægt.
Tid: 0 – indtagelse af ibogainen

Jeg bestilte 1000 mg syntetisk rent ibogain hjem. Ibogainet ankom i en zip pose, hvilket var rigtig irriterende. Stoffer var meget “fluffy” og helt hvidt, og da jeg åbnede posen fandt jeg hurtigt ud af at statisk elektricitet var et kæmpe problem. Pulveret fløj væk fra kapslen og klæbede sig til posen. Jeg opgav at dosere i en kapsel og endte med at afveje ibogainen på noget papir og opløste det i noget vand. Smagen var meget medicinsk og bitter, men jeg har smagt det der var værre.


På selve tripdagen var jeg kun rent “intellektuelt” indstillet på at holde på med at ryge, rent følelsesmæssigt havde jeg slet ikke lyst. Jeg elsker mine smøger, og det irriterede mig af helvedes til at jeg måtte sige farvel til min “sutteklud” og “støtteben” i medgang og modgang. Jeg havde købt stort ind af smøger og rulletobak så jeg kunne smage lidt af hvert for en sidste gang, og selv efter at have drukket ibogainen røg jeg panisk den ene smøg efter den anden, som var det den sidste smøg inden man stilles op foran muren og skydes.

Tid: +30 minutter
Efter ca en halv time begyndte jeg at mærke effekten af ibogainen. Følelsen af at være “ramt” uden at kunne sætte fingeren på det var intens. Det var ikke den sædvanlige “tryptamine buzz” som man oplever med svampe og LSD, men som om det hele begyndte at blive til en drøm.
Der var ikke nogen visuels, farver blev ikke mere intense som på 2C-B og jeg følte heller ikke et intenst bodyload som på AMT. Men jeg var uden tvivl påvirket. Jeg kan bedst beskrive oplevelsen som lucid dreaming, hvor man i sine drømme pludselig ser sig omkring, og virkelig ser tingene som de er og er klar over at man er igang med at drømme. Alting fik en slags sløret farvning over sig, som om jeg drømte.

Tid: circa en time – ikke længere nogen tidsfornemmelse
Den dissociative effekt af ibogainen var begyndt at slå ind, det blev stadig mere besværligt for mig at kordinere mine bevægelser, og til sidst måtte jeg opgive og jeg lod mig selv falde ned af stolen, og kravlede han imod madressen på gulvet og lagde mig hen for at falde ind i trippet.
Jeg følte mig ikke særlig mindfucked, men mere som om jeg var i et grænseland imellem når man ligger på opiater og meskalin. Jeg kunne observere mine egne tanker og følelser meget analytisk, samtidig med at jeg havde en følelsesmæssig afstand fra dem. Gamle ubehagelige minder, som var dybt begravet i min underbevidsthed fordi de til dagligt var for smertefulde at tænke på væltede pludselig frem. Men jeg var velsignet med en evne til at på een og samme tid mærke den smerte jeg følte dengang, og samtidig kigge på mig selv som en følelsesmæssigt adskilt person.
Fra min erfaring fra hypnose og meditation følte jeg det meget som om jeg havde direkte kontakt til min underbevidsthed, og jeg kunne se hvordan de måder jeg til dagligt tænkte og følte når jeg oplevede forskellige ting, bundede i den lille og hurted boy jeg engang var.
I stedet for at være fanget i hadet, sorgen eller smerten fra et bestemt minde, følte jeg det mere som om jeg kunne sige til den lille dreng jeg engang var, at hvad han følte var naturligt, og at han ikke havde gjort noget forkert, men at det var dem der gjorde ham fortæd som var syge, og han lyttede efter!
Trippet var intenst, det stod lysende klart for mig hvordan tvittierne mener at man bliver genfødt efter et ibogain trip.

Før trippet havde jeg lovet mig selv at jeg ville holde mig fokuseret på rygestop og selvudvikling, og ikke ende over i de sædvanlige abstrakte tanker om universet, samfundet og meningen med livet. Når mine tanker faldt på emner som magt, hvad er magt, hvad er magt over andre mennesker osv. Stod det hurtigt klart for mig hvordan de i virkeligheden represænterede forskellige sider af mig selv, og jeg var i stand til at behandle dem meget analytisk og logisk, og dog stadig på samme tid føle dem fuldt ud.

Pludselig væltede det frem med billeder og følelser omkring det at ryge for mig. Jeg så mig selv alle de gange jeg havde været ked af det, grædt, såret, slået, nede, og hvordan jeg havde siddet med en smøg og hvilken følelse af befrielse det havde været for mig at tage den dybe indånding af røg, mærke følesen af røgen der gled ned i lungerne, hvordan nikotinen rushede op i min hjerne og gav en intens bølge af dopaminudløssning igennem hele min hjerne. Hvordan jeg i mit øjeblik af opgivenhed overfor livets uretfærdigheder havde haft nikotinen som en nakkekrave, hvordan den havde været den kærlighed fra min mor jeg aldrig fik, den anerkendelse fra mine venner jeg aldrig oplevede, den selvrespekt jeg inderst inde aldrig havde haft, en far som var stolt af mig som jeg aldrig oplevede. På et normalt LSD trip ville sådan en indsigt sikkert have fyldt mig med afsindig vrede og trossighed “Jeg skal nok vise dem hvem der er noget værd, jeg er mere værd end dem allesammen tilsammen” men det skete ikke. Jeg så på mig selv, på hvad jeg havde oplevet og sagde til mig selv at jeg var værdig og værd at elske. Selv om det var mig selv der sagde disse ting, fyldte det mig øjeblikkeligt med en følelse helt inde i mit inderste væsen at nogen elskede mig, at jeg virkelig var et unikt menneske som fortjente en moders kærlighed, en faders stolthed, en vens tillid, en læres forundring og floks anerkendelse.
Da jeg følte jeg var færdig med mine følelser omkring rygning begyndte jeg at kigge nærmere på de mønstre der var i mine forsøg på rygestop, hvad der var gået galt og hvorfor det aldrig lykkedes for mig.

Det stod klart at det største problem var hvordan jeg ved hvert rygestop altid på et eller andet dybt plan så frem til den dag jeg kunne ryge en smøg igen. Hvordan jeg egentlig ikke orkede den evige kamp imod lysten det altid ville være. Så jeg satte mig for at indprinte mig selv med erkendelsen af at hvert sekund af resten af mit liv ville være en evig kamp imod en næsten uimodståelig lyst til at ryge, ligesom det at leve, at elske og være sig selv altid er en kamp. Faktisk er det at leve at kæmpe, du får ikke noget uden at kæmpe for det, så lær at elske det. Vær glad for den modstand du får, når du mærker hele din krop hive efter den næste rus, det næste sus, så mærk efter hvordan det føles, hvordan hele din krop spænder op, hvordan du kæmper imod lysten. Accepter kampen, accepter at det ikke bliver nemt, og omfavn det.

Tid: +16 timer – stadig langt fra baseline
Tiden var ved at være gået, jeg så mig omkring i værelset og kunne mærke at jeg var ved at være ved baseline. Til min ærgelse var jeg virkelig rygetrænende, men jeg ville gerne kæmpe imod. Jeg besluttede mig for at ryge min smøg. Til min helt store ærgelse, “ja bare endnu et trip med selvindsigt som alligevel ikke er en skid værd” tænkte jeg. Da jeg tog smøgen følte jeg dog alligevel en hvis modvillighed imod at gøre det. Jeg tændte smøgen, tog et hvæs, og pludselig mærkede jeg en utrolig ubehagelig hjertebanken. Jeg følte en forfærdelig kvalme, blev svimmel, og havde det som om jeg var forgiftet. Det var som om ibogainen var en antabus imod nikotin, og imens jeg lå der og havde det af helvedes til pga det ene hvæs af smøgen, kunne jeg lugte røgen og den var ved at få mig til at kaste op. Bare tanken om smøger gjorde mig ondt, og jeg indså hvor sandt det var, at smøger var af det onde og hvor meget de væmmede mig, hvordan bare lugten af tobak gav mig kvalme. Jeg blev overvældet af en følelse af at mine indsigter fra trippet var rigtige, og at livet altid ville være en kamp, og at jeg bare måtte acceptere at jeg altid ville være rygetrændende.

I dagene efter havde jeg de typiske abstinser efter at ryge. Jeg havde en meget lille lyst til at ryge, hver gang jeg tænkte på det var jeg ved at brække mig. Det hjalp også gevaldigt på det at de mere behagelige elementer fra ibogaintrippet blev ved i flere dage efter. Jeg følte konstant en allestedsnærværelse af ibogainen, den kontakt man normalt har med sine “guddommelige indssigter” fra et LSD eller svampetrip, som man kun svagt kan huske, forstå og føle når det er forbi, havde jeg konstant med mig. Jeg hvilte i mig selv og følte mig fri, jeg kunne tydeligt huske de tanker jeg havde gjort mig i trippet og hvordan jeg havde følt og holdt en tæt kontakt til den oplevelse jeg havde haft. Dette gav mig en ro og styrke i min sjæl som jeg aldrig vil kunne beskrive, jeg havde ingen problemer med at modstå lysten til at ryge så længe jeg holdt mig fokuseret på at jeg rent faktisk VILLE holde op med at ryge. Det skal nævnes at afterglowet fra ibogain trippet var mere end mentalt, jeg havde i mange dage efter stadig problemer med finmotoriken, men jeg var også helt klart påvirket. Jeg var dejlig dopet på en måde der dulmede rygetrang og abstinenser meget kraftigt så de abstinenser jeg havde var meget små i forhold til hvis jeg stoppede uden nogen hjælp.
Hvad galdt alle de andre mål jeg havde sat mig mht personlig selvudvikling var jeg også på mange måder befriet fra tidligere vaner. Jeg var ikke en genfødt hippie uden social adjustment, men mange af mine tidligere dårlige vaner og selvkritik var væk. Jeg var fri til at påny definere hvem jeg var, hvad jeg stod for og hvad jeg ville.
Denne konstante befriende følelse fra trippet fortog sig over en uge.
Hvad angår nulstillingen af mine vaner, så vil jeg sige at der gik en to uger før jeg begyndte at føle en lyst til at vænne tilbage til mine gamle vaner. Derefter var jeg helt på egen fod igen.
De små to ugers pause fra mig selv som jeg havde var desværre ikke nok til at det lykkedes mig at indprinte mig selv med nye adfærdsmønstre og gendefinere mig selv som en ny person, det skal der nok længere tid til, og en langt større indsats til en jeg var villig til at gøre. Men det var nok til at jeg fik ændret de adfærdsmønstre som var forbundet med rygning, og jeg overkom de værste fysiske abstinenser uden store problemer.
Jeg vil gerne understrege at ibogainen på ingen måder var en mirakel kur, efter der var gået et år hvor jeg ikke røg lod jeg mig af en række uheldige omstændigheder lokke til at ryge en smøg. Og jeg måtte indse at total relapse modelen var rigtig. Det tog ikke mange uger før jeg var fullblown ryger igen, det skal så selvfølgelig til ibogainens fordel nævnes at vi her snakker om en række ekseptionelle omstændigheder, men jeg beder læseren om at holde dette i tankerne i tilfælde af dødsfald i familien osv. Der skal ikke mere end een dosis af det du har været misbruger af til at du ryger lige luks tilbage i hvem du var dengang, og alt hvad du har gjort, og alt hvad du har været i den stoffri periode er lige til at smide ud af vinduet.

Det er nu et par år siden jeg har taget ibogain, og jeg har utrolig mange ubesvarede spørgsmål. Jeg er godt klar over at der har været foruroligende mange dødfald i forbindelse med stoffet, men samtdig tænker jeg også at der i de effekter jeg fik af trippet er et potentiale for at udvikle ny medicin med lovende virkninger, og jeg håber virkelig at de store firmaer en dag vil fatte interesse for stoffet. Måske det kun er under meget bestemte omstændigheder at stoffet er livsfarligt, som fx at man allerede har hjerteproblemer, eller at man indtager heroin i en given periode efter trippet, at leveren ikke kan klare mere efter årevis af alkoholmisbrug, eller at folk med bestemte single nucleotide polymorphism mutationer ikke kan klare ibogain. Uanset hvad så håber jeg at der vil ske noget i forskningen i stoffet så vi endelig kan få bekræftet, eller afvist om hvorvidt min oplevelse har været enestående.

I mellemtiden sidder jeg tilbage med en række spørgsmål
Hvis jeg efter hovedtrippet havde taget flere små doser, ville jeg så kunne have gjort mine personlighedsændringer permanente?
Havde jeg kunne bruge ibogainen som en antabus imod nikotin under de omstændigheder jeg kom ud for efter et år, og den dag idag stadig være helt røgfri. Gælder denne antabus effekt for alle stoffer, og hvor sikkert er det? Skulle jeg så engang imellem ved helt særlige omstændigheder så igen og igen redosere, eller ville jeg til sidst være helt røgfri? Og mindst ligeså interessant, kan du systematisk bruge ibogain til at bearbejde din underbevidsthed og fundamentalt ændre hvem du er som person? Kan man blive afhængelig af ibogain? Enten rent fysisk, eller kan denne “genvej” til dig selv blive så vanedannende at du bare erstatter et misbrug med et andet?

Forhåbentlig vil fremtiden give svaret på alle disse spørgsmål


Top
 Profil  
 
Indlæg: 31 jan 2010 17:07 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 06 jan 2010 03:32
Indlæg: 45
godt skrevet :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 31 jan 2010 20:12 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 03 okt 2006 21:00
Indlæg: 116
Geografisk sted: Nørrebronx
Ja, jeg vil også gerne rose din rapport, den giver et godt indblik i stoffet og især dine tanker omkring trippet og hvordan de blev bearbejdet eller forløst. Hele afhængigheds problematikken synes jeg du beskriver klart, og din perspektivering til det videre forløb giver et brugbart billede på Ibogains muligheder og begrænsninger, for det virker i det hele taget til at være et stof som mangler en dybdegående undersøgelse af sit potentiale.

Jeg må også sige at jeg blev revet med af din idé om et brud med vaner og personlighedsmønster, det er selv noget jeg går og tumler med og håber at jeg snart kan bidrage med et eller andet til den form for selvudvikling.

Mvh.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 feb 2010 03:33 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 20 feb 2002 02:01
Indlæg: 1199
Geografisk sted: Nordsjælland
Enormt velskrevet og personlig rapport Bøh! Lyder som om du har lært en del igennem den oplevelse. Tror vi er mange der kender til den problematik du tager op. :)

_________________
Overdosis, badtrip eller lignende katastrofer? ->Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 feb 2010 10:29 
Offline
Psychedelia Sponsor

Tilmeldt: 26 jul 2007 13:02
Indlæg: 332
Geografisk sted: København
Enormt spændende rapport. Tak til dig for at ville dele den med os andre!

-RuneK


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 feb 2010 16:00 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 aug 2003 01:01
Indlæg: 4006
Geografisk sted: .....
Ja, mange tak for rapporten Bøh!! Spændende læsning!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 feb 2010 15:28 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 aug 2008 23:18
Indlæg: 301
Utrolig spændende og velformuleret rapport. :)
Synes også at du beskriver problematikken omkring afhængighed meget godt.
Kan selv huske at jeg en dag valgte at stoppe med at ryge smøger fra den ene dag til den anden. Så gik der flere måneder uden nogen som helst lyst til at ryge, men så til en fest blev det alligevel til nogle smøger. Så begyndte jeg igen lige så stille. Ryger dog ikke så meget som jeg gjorde før.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 okt 2010 10:53 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 maj 2004 17:47
Indlæg: 1308
Geografisk sted: København
Utroligt velskrevet trip rapport. Det var en fornøjelse at læse den.

Jeg har længe selv gået med tanken om at prøve ibogain, og i den forbindelse er det rart at kunne læse en sådan rapport, hvor vedkommende virkelig har sat sig ind i tingene.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 okt 2010 11:56 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 mar 2010 21:37
Indlæg: 29
Geografisk sted: Grenå
Fantastisk rapport, godt skrevet.
Synes ibogain lyder som et fascinerende stof, og må indrømme jeg kender lidt til de problemer du stiller op om dig selv i rapporten.

Jeg kunne godt tænke mig at prøve stoffet engang, men da jeg kun er 18 år, så vil jeg vente en smule (til jeg har udforsket andre psykedeliske områder, og lade tiden forme min personlighed).


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 nov 2010 12:24 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 okt 2010 17:56
Indlæg: 4
kan ikke sige andet end skide flot rapport... godt skrevet


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 jul 2011 02:41 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 30 jan 2009 21:50
Indlæg: 2
en af de bedste rapporter jeg har læst i laaaang tid! Thumbs up!


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 sep 2011 18:03 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 07 apr 2011 09:38
Indlæg: 23
Geografisk sted: København
Genial rapport har lært noget om mig selv af at læse den som intet har med ibogain at gøre. Så vil gerne sige mange tak :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 sep 2011 01:42 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 22 jul 2000 01:01
Indlæg: 1026
Geografisk sted: Danmark
Så er tiden ved at være inde til at forsøge mig med Ibogain igen, jeg har fået blod på tanden og vil gerne opleve et rigtigt gennembrud. Så har købt nok hjem til at køre en dosis på de 20 mg/kg
Skriver måske en dag om det :) Hvem ved, måske man stadig kan lære noget om sig selv i de højere doser?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 sep 2011 11:33 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 nov 2006 17:29
Indlæg: 1714
Geografisk sted: Gellerup
Tak for at dele din oplevelse med os, Bøh. Det var en fornøjelse at læse, fantastisk skrevet!

Jeg sender et virtuelt kram som støtte i din videre færden.
Du _er_ god nok, ingen tvivl om det!

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 22 sep 2011 13:01 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 maj 2009 13:01
Indlæg: 48
Geografisk sted: Jeg tror, jeg er på Jorden?
WORD! Velskrevet og med en fornuftig konstruktiv indgangsvinkel til det "at tage en trip". Jeg kender ikke personligt til ibogain, men du sætter hele oplevelsen i et perspektiv til andet psychedelia, så det er til at forholde sig til.

Nu har jeg aldrig været sådan afhængig af hverken smøger, kaffe, coke el. (hvis noget, så måske sukker), men jeg forstår og er meget enig i din realisering om, hvad ens afhængighed og vaner er baseret i og dermed også, hvad der skaber mange personlighedstræk.
Vi er selvfølgelig alle sammen født med en bestemt genetisk kodning, så vi har alle vore unikke tendenser til opfattelse og opførsel her i verden. MEN jeg har et stykke tid gået og tænkt på, om hvorvidt vi hver især har en fastsat personlighed. Da vi er født med bestemte tendenser, og vokser op i det miljø vi nu gør, så kommer vi også til at danne nogle bestemte vaner og adfærdsmønstre, men derudover er vi (eller vi har potentialet til at være) bevidste om de her processer. Det betyder(måske), at vi så at sige, kan have en finger med i spillet. Ikke fordi jeg ved meget om skuespil, men det er vel også med grundlag i de her principer, at man arbejder med methodeacting. Man skaber et nyt/andet associationsmynster i hjernen(altså man genkalder anderledes følelser og reaktioner ved de samme oplevelser). - I den her sammenhæng, vil jeg måske tilføje, at man ikke kan forvente at et psychedelia kan ændre noget fundamentalt oppe i hovedet, men at det måske kan skabe en chance, åbning eller grundlag for at du selv gå igang med arbejdet på at bryde nogle vaner eller associationer.

Derudover ser jeg det, du nævner om at - "det at leve er at kæmpe, du får ikke noget uden at kæmpe for det, så lær at elske det." - er en virkelig essentiel del af ikke bare personudvikling, men også opfattelse af helt almindeligt hverdagsliv, som man ikke høre nok om.

Dyb respekt!

_________________
Jeg er fiktiv..


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 15 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team