Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 01 aug 2021 02:49


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 04 maj 2021 11:21 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 04 maj 2021 10:58
Indlæg: 0
Kære Psychedelia,
Jeg har kendt til sitet i rigtig mange år (der burde også ligge en trip rapport et sted herinde, som en af mine venner skrev for ca. 20 år siden. Noget med en koger i en volvo, hvis der er nogen som kender til denne, ved de nok hvem jeg er =)). Jeg har været lidt tøvende med, at skulle poste denne rapport. Måske mest af alt fordi, jeg ikke helt selv vidste om det gav mening for andre end mig selv. Noget siger mig, at det vil!
Så, hvis der mod al forventning skulle være nogen, der finder lyst til at læse, er det følgende skrevet 28. april 2021.
Denne rapport er om min første oplevelse med DMT (Changa). Jeg har altid været interesseret i psychedelisk pharma, og har ofte benyttet psylocibin til fester. Men jeg har aldrig haft sande hallucinationer. Jeg tror godt, at denne gang kan betegnes som sådan.

Citat:
Dagen var kommet. Det var ikke en fastlagt dato, eller en planlagt dag. Men sikkert var det, at dét var denne dag. 27. april 2021.
Der blev gjort forberedelser, uden at de var fuldstændig bevidste. Drivkraften lå i en mærkelig limbo mellem forventningens anspændelse og en slags afslappet accept. Fornemmelsen var i hvert fald klar: Det er den rigtige dag.
Selvom dagen startede med en smule irritation over gårsdagens begivenheder; der blev stillet krav, som var urimelige i den forstand, at de ikke var mulige at opfylde. Man skal ikke kræve noget af andre, der ikke er i deres sted at opfylde. Kravet blev afvist. Men denne afvisning og faste beslutsomhed over afvisningen, var måske dét, der skulle til for, at kimen blev lagt. Dagen efter blev kravet i hvert fald hjerteligt undskyldt, og viden om at hensigterne var ædle, havde jo hele tiden været der. Derfor blev undskyldningen også taget i mod uforbeholdent. Venskaber skal nogle gange sættes på prøve, og de rigtige venskaber udholder denne prøvelse uden, at påvirke kærligheden mellem venner.
Hvorfor er alting så sælsomt kompliceret? At finde vej igennem det komplekse, er måske bare tillid til, at ens nærmeste også finder tingenes tilstande unødvendigt svære at gennemskue. Derfor har vi illusioner om verdenen, der aldrig er komplet forenelige. Gudskelov for det! Livet ville være grusomt kedeligt, hvis alle bare havde den samme opfattelse og delte den samme illusion.
Dagen bød også på færdiggørelsen af en lang og kompleks bog. En god bog kan gøre så meget for, at rykke på disse illusioner. Gamle dogmatiske forestillinger blev opløste og ny forståelse blev grundlagt. På den samme dag!
Der skulle også købes lidt ind. Med oplysning om de nyttigste ingredienser til kroppens velvære, blev varerne lagt i kurven.
Der blev ikke indtaget så meget. For viden om, at der også bør fastes inden rejsen var tilstedeværende. I det hele taget har de sidste par måneder været én lang forberedelse til denne dag. En frygtelig iver for, at tildrage sig al mulig viden af forskellig art, havde fyldt månederne herop til. Denne rejse skal ikke tages i komplet uvidenhed.
Med næsten automatiske bevægelser blev rummet forberedt. Disse omgivelser skulle være så behagelige som mulig. En madras og nogle puder blev lagt ud på gulvet. Det blev testet og følelsen var god. Der blev sat noget humoristisk på fjernsynet, og selvom det måske ikke er comme il faut blev der også åbnet en flaske champagne (det var lige den bedste ”sodavand”, der var i køleskabet). Efter en times tid med masser af grin og latter og nydelsen af denne fantastiske flaske; var tiden inde. Den rigtige musik blev fundet frem og sat på. Lyset var dæmpet, og der kunne tændes op i piben. Efter anvisninger fra en af de bedste venner, blev det første pibehoved fyldt og røget. To gange kunne der inhaleres. Selvom følelsen kom meget pludselig, var rejsen absolut ikke startet endnu. Bassen i musikken forsvandt på sælsom vis. Sanserne blev skærpet i en utrolig grad og i 20-30 minutter var der ikke andet end behagelige fornemmelser af forvrængning af tid og rum. Kroppen sitrede en smule, mønstrene på gardinerne begyndte at danse. Synet var fuldstændig skarpt. Men lydene kan nok ikke beskrives til fuld tilfredshed. De kom og forsvandt i bølger. Denne musik var ikke helt den samme, som i første omgang spillede. Da virkningen begyndte at aftage, kom en overvældende strøm af følelser. En forståelse blev etableret.
Andet hoved, efter anvisning, blev fyldt op. Der kunne nu inhaleres tre gange på dette pibehoved. Og efter den tredje inhalering startede det. Ingen kan være fuldstændig klar på dette anslag. En sjov antagelse af, at anden omgang ville være noget nær den første sad i tankerne. Dette skulle vise sig, at være så forkert en antagelse, som man overhovedet kan forestille sig. At bassen i musikken forsvandt hurtigt blev noteret. Men så begyndte alt andet også at forsvinde. Hele rummet og alle ting i det forvandlede sig til en slags bølgefrekvenser i alle mulige farver og geometriske mønstre dannedes ud af disse bølger. Musikken blev til en højfrekvent masse af ubegribelige lyde. Ved hvert blink med øjnene var det, som et polaroidkamera tog stilbilleder og printede dem fast bag øjenlågene.
Jeg kunne se, hvordan mine arme blev opløste imens, at jeg sank ned på madrassen. Derefter blev jeg opslugt. Hvor var jeg nu? Aldrig har jeg følt så meget frygt og kærlighed på samme tid. Det hele sortnede og jeg var aldeles ikke en del af denne verden længere.
Bevidstheden vendte langsomt tilbage. Men jeg turde ikke åbne øjnene for meget, da alt i rummet strålede i alle farver. Komplet desorienteret lå jeg på madrassen og følte kun en forståelse af de kosmiske sandheder. Livet ér bare. Lidt efter lidt, kunne jeg nyde de strålende indtryk, jeg fik, når jeg åbnede mine øjne. Jeg lå og småklukkede som en anden sindssyg og sagde kun ”OK!” til alle tanker og indtryk. Efter at være opslugt i intetheden, er den mest behagelige følelse; at komme ud på den anden side. Livet gav pludselig mening, dvs. erkendelsen af at alt har betydning og intet betyder noget var allestedsnærværende. Alt liv har sin berettigelse, og døden i lige høj grad. Naturen bestemmer alt, men beordrer intet. Det er din egen opgave at forstå dette.
Mønstrene på gardinerne begyndte at danse igen. Musikken blev sammenhængende og forståelig igen. En overvældende strøm af kærlighed til alt og alle var den eneste følelse, der blev efterladt.
Jeg kan ikke sige, at jeg blev klogere. Måske. Men jeg er blevet mange erfaringer rigere.
Dødede Jeg(et) i går?


God fornøjelse =)


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team