Psychedelia.dk

LSD, blotter, 1 tab, 240ug

Min kammerat havde lige købt et ark LSD hjem, og jeg havde tilbudt at være forsøgskanin for et gratis mærke. Vi testede det med et kit og det bongede ud på ren LSD. Leverandøren havde sagt det var needlepoint doseret, med ca. 240ug. Jeg beslutter mig for at starte med at halvt mærke for at lige se hvordan jeg reagerer. Efter en time er der stadig ikke rigtig sket det store, så jeg beslutter at tage den anden halvdel også og komme op på de fulde 240ug.

Jeg lytter til noget Aphex Twin og Squarepusher, mens jeg lige så stille kommer op.

Ca. 2 timer efter jeg har droppet det første, begynder jeg at få en mild summende fornemmelse i hovede og krop. Til at begynde med er det meget rart, men det bliver ved med at tage til i styrke, indtil jeg nærmest ryster i hele kroppen, mens bølger af overvældende eufori skyller over mig. Jeg sidder og snakker relativt normalt med min kæreste og min kammerat stadig, og vi hygger os med god musik og kolde øl. Ting omkring mig begynder lige så stille at bevæge sig, og det tager stille og roligt til. Ting begynder at tage abstrakte former og vride sig på umulige måder. Min kæreste og min vens ansigter forvrænger sig, folder og spalter og spejler sig på bizarre og groteske måder. Jeg har det stadigvæk nogenlunde klart i hovedet, og kropsfølelsen tager lidt af igen, indtil det bliver en rar, energisk fornemmelse. Der går et par timer hvor jeg plateau'er, hvor vi bare hører afslappet musik, danser og snakker om alt muligt. En anden ven kigger også kort forbi for en enkelt øl og en smøg. Omkring kl. 2 om natten, tager mine kammerater hjem. Der er nu gået cirka 6 timer siden jeg tog mærket. Jeg tager en rask beslutning om, at nu vil jeg dyrke noget musik, så jeg finder Dopethrone med Electric Wizard frem, og sætter mig på tæppet foran mine højtalere med en bong. Jeg ryger et ondt hovede, og lytter til omkring 30min af albummet, mens jeg er i en dyster, nærmest trance-agtig tilstand. Det er noget af det mest ubegribeligt lækre, jeg nogensinde har prøvet. Det var som at blive vold-kneppet direkte i øresneglen af Satan selv, bevæbnet med en fuzzpedal og en elguitar. Som at få signalet fra en 100w-forstærker direkte igennem blodårene, som at blive slugt af et supermassivt sort hul af narko, nihilisme, motorcykel og bare patter - det var en enestående, grænsende-til-religiøs oplevelse. Det kan kun varmt anbefales!!
Derefter havde jeg sex i et par timer. Efter et kort brusebad står jeg ved vasken og ser migselv i spejlet, og får en idé - hvad, hvis jeg kan se mit eget sind? Herfra begrynder trippet at gå den gale vej...
Jeg står og stirrer mig selv dybt i øjnene, og kommer tættere og tættere på spejlet, og krydser mine øjne en smule, indtil jeg rammer en vinkel hvor mine pupiller går i ét, og jeg kan stå og stirre migselv direkte ind bag øjnene og ind i mit sind. No shit, jeg kiggede ind i min egen bevidsthed. Jeg ved ikke hvor længe jeg stod der, men det var LÆNGE. Det føles som om, noget i virkeligheden begyndte at krakelere lige der. Efter det, kunne jeg ikke falde til ro. Min kæreste gik i seng, og jeg lå i omkring 3-4 timer med hovedtelefoner på og lyttede til musik. På et tidspunkt begyndte jeg at græde, over hvor smuk og samtidig forfærdelig, verden er. Jeg følte en dyb skam over det at være menneske, og eksistere overhovedet. Og en dyb tvivl om, jeg nogensinde ville kunne have god samvittighed over at være i live, og om jeg nogensinde ville kunne integrere mig ind i verden igen, efter det jeg havde oplevet i spejlet. Jeg følte mig så beskidt og samtidig velsignet. Og jeg følte mig trist over al den had og smerte, der er i verden. Efter solen stod op, gik jeg en kort tur udenfor, og satte mig så foran computeren og begyndte febrilsk at læse løs om filosofi, krop, sind og sjæl, hvordan man definerer bevidsthed, etik og moral, og jeg ved ikke hvad andet, i mange timer. Jeg kom længere og længere ud og skide, fordi jeg søgte svar på hvad der foregik i mit hovede, men det fandtes ikke. Jeg læste til jeg havde hovdpine. Hen ad formiddagen begyndte det for alvor at gå dårligt. Jeg lå, helt udmattet, på sofaen, og havde det så dårligt i kroppen og hovedet. En dyb sorg fyldte mig fuldstændig, og jeg kunne ikke engang så meget som rejse mig op. Min kæreste begyndte at blive alvorligt bekymret for mig. Jeg ville bare så gerne sove, men jeg kunne ikke, på grund af det tankemylder og den smerte jeg havde i kroppen. Efter et par timer i den her tilstand, endte jeg med at tage en quetiapin, og faldt endelig i søvn. Hele dagen efter kan jeg ikke huske. Min kæreste fortæller mig, at jeg vågnede mange gange og rakkede nervøst rundt og blev ved med at spørge hende "hvad sker der?" desperat. Jeg har ikke selv nogen som helst erindring af dette. Jeg endte med at rykke ind i sengen og sove uafbrudt i 13 timer. Jeg er lige vågnet for et par timer siden, da jeg skriver det her. Jeg har det bedre nu, men stadig temmelig derealiseret og forvirret. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal komme videre herfra.

_________________
"...Man in the future will no longer be a creation of nature, or of chance, or of God, but a manufactured product"
-Theodore Kaczynski