Substans/er: DPH, DXM Setting: Hjemme eller hos ven MODs installed: Nej Erfaring: Ved en hel del efterhånden
Dosering og anden informaton om substanserne: Forste trip: 500 mg DMH, 370 g DXM Andet trip: 1 g DMH
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm: Godt helbred, staerk psyke
Triprapporten Jeg har de seneste maaneders tid eksperimenteret med delirianter I form af stoffet DMH (bliver nedbrudt til 60 % DPH I maven, til jer der har kendskab til dette). Jeg er klar over, at denne gruppe af stoffer frembringer mange negative associationer hos de fleste, hvilket bestemt ikke er uden grund. Jeg var klar over, at det ikke er en oplevelse, man nyder, og et jeg formentlig ville gennemgaa et af mit livs storste mareridt. Jeg var drevet af en interesse for de morkere afkroge af det menneskelige sind, og desuden har jeg laenge vaeret interesseret i at opleve virkelighedstro hallucinationer. Jeg er grundet trippets natur ikke i stand til at skrive en gaengs triprapport med tidsangivelser, og detaljerede beskrivelser af hvert stadie i trippet. Jeg samler her mine indtryk, og fortaeller de brudstykker, jeg husker. Forste trip: Setting: Mit vaerelse. Bor med en anden dreng, og har gjort det I 4 maaneder. Opholder mig I et andet land end Danmark. Havde det ganske udmaerket, var meget spaendt og en smule nervos. Lordag aften indtog jeg 500 mg DMH sammen med omkring 350 mg DXM I form af hostesaft. Der gik dog nogle lidt for lange intervaller imellem, blandt andet fordi hostesaften smagte afskyeligt. De forste effekter begyndte at vise sig ved, at min krop foltes utrolig tung. Desuden begyndte jeg at fole mig som i en drommelignende, sloret tilstand, og jeg folte mig mere distanceret fra den ydre verden. Min mund blev utrolig tor, hvilket er typisk for DPH. Efter noget tid kiggede jeg paa en ret stor plante, der staar ved siden af computeren. Den har nogle lange, slanke blade og pludselig begyndte de at bevaege sig, det var som om at planten blev mere levende. Jeg rorte ved en af bladene, og pludselig begyndte dette at snappe efter min finger med en krappelignende klo. Jeg blev forskraekket, men var samtidig meget fascineret og begyndte at lege med den. Paa dette tidspunkt var den eneste lyskilde min computerskaerm. Hele potteplanten begyndte at antage form efter forskellige dyr – paa et tidspunkt en stor, fed edderkop. Det var dog stadig tydeligt for mig, at den var lavet af plantemateriale, hvorfor den ikke fremstod skraemmende. Da jeg kiggede paa arbejdsbordet ved siden af mig, begyndte boger og diverse andre ting ogsaa at antage andre former, og tingene begyndte at bolge. Min radiator var pludselig en brodrister. Jeg sad vel alt i alt i et par timer ved computeren, og i det meste af den tid var mine sprogkundskaber allerede godt forsvindende. Jeg sad og skrev med min ven paa Facebook, da jeg pludselig begyndte at sende meningslose beskeder, uden at jeg vidste hvorfor. Paa et tidspunkt gaar jeg ud paa toilettet, og da jeg aabner doren kommer der et kraftigt lys imod mig. Det lavede en hoj lyd, jeg folte en staerk vind mod mit ansigt og saa var det vaek. Jeg begyndte efterhaanden at se en del smaa insekter. Paa et tidspunkt kravlede en edderkop under min hud, og da jeg provede at mase den ihjel, gnavede den bare videre. Dog var jeg ret ligeglad. Efter de par timer lagde jeg mig hen i min seng. Her begynder den del af trippet, hvor jeg ikke laengere var bevidst om, at jeg var paavirket. Jeg husker naermest intet, andet end at jeg havde samtaler med folk, der ikke eksisterede, lavede aftaler med venner, havde syrede... ja, jeg ved ikke, om det var dromme eller blot hallucinationer. Tidligt om morgenen gaar det pludselig op for mig, at jeg sidder og snakker hojt med mine venner – og det markerede ligesom slutningen for mig, hvorefter jeg faldt i sovn. Naeste dag folte jeg mig traet, og var folelsesmaessigt fuldstaendig blank – det var ubehageligt at skulle vaere social, men ellers var det ikke ubetinget nogen ubehagelig folelse. Det skal naevnes, at DXM’en jo spillede en ret stor rolle i dette forste trip. Jeg har ikke nogen ide om, hvor langt vaek jeg egentlig har vaeret, men jeg ser tilbage paa trippet som domineret af deliriante effekter, men jeg var folelsesmaessigt ret bedovet, saa det hele virkede mere forvirrende end skraemmende.
Andet trip: Ogsaa en lordag aften, denne gang sov drengen, jeg bor med i et andet rum, da hans seng var i stykker. Jeg indtog 1g DMH uden noget naevnevaerdigt interval. Denne gang var jeg i starten opmaerksom paa tiden, og havde papir klar til at notere ned. Jeg skrev med samme ven som sidste gang. Efter 20 minutter begyndte min krop igen at foles tung, og den drommelignende... facade er vel egentlig et godt ord, var endnu kraftigere denne gang. Jeg kunne hurtigt maerke, at det her ville blive intenst. Begyndte at sidde og grine lidt, nervositeten steg. I begyndelsen begyndte jeg at faa auditive hallucinationer – jeg kunne hore insekter krible, og samtidig begyndte jeg at maerke smaa dyr kravle paa min krop. Allerede paa dette tidspunkt vaelger jeg at taende lyset, da jeg kan maerke, at jeg er ved at blive meget utryg ved situationen. Min ven fik igen leveret en stak meningslose beskeder, hvorefter vi stoppede med at skrive sammen. Vaeggen begyndte at bolge og skifte farve, og ligesom sidste gang blev planten levende, og den selvsamme krabbeklo blev igen min legekammerat. I forste del af trippet viste hallucinationerne sig forst og fremmest som smaa glimt, som jeg kunne skimte ud af ojenkrogen. Derudover bliver smaa, morke prikker – stov, skidt og lignende – naermest automatisk forvandlet til insekter. Paa dette tidspunkt gaar jeg rundt som en, der vejer 500 kg – min motorik er virkelig svaekket. Jeg gaar paa toilettet, og pludselig sporger drengen inde fra stuen, hvad jeg har taget. Jeg stivner og siger ’hvad?’, men saa gaar det op for mig, at han ligger og sover, og at det var en auditiv hallucination. Det gav mig virkelig en forsmag paa, hvor kraftige DPH’ens effekter er, at jeg saa tidligt i trippet – formentlig 40-60 minutter efter indtagelse – oplever saa overbevisende hallucinationer. Jeg gik paa dette tidspunkt rundt med en blanding af angst og nysgerrighed, insekterne er desvaerre med til at give trippet et negativt skaer. Min tilstand foles paa dette tidspunkt ret... absurd. Jeg foler mig som en fjer psykisk (jeg haaber, I forstaar, det er svaert at forklare), mens jeg psykisk foler mig staerkt overvaegtig og beruset paa samme tid. Min mund er helt tor – jeg husker, at jeg forbandt det med en meget klinisk folelse – og jeg gaar rundt og griner et nervost grin. Nu er vi ved at vaere ved det punkt, hvor logik, bevidsthed og orientering begynder at fejle. Jeg er som saadan helt klar over, at jeg har taget DPH, men pludselig render jeg rundt og bliver jagtet af en stor, fed humlebi. Efterfolgende kan jeg maerke, at det er tid til at faa forberedt mig til at glide ind i delirium. Jeg faar slukket computeren, lader vist lyset vaere taendt, tager tojet af – med stort besvaer – og laegger mig i min seng. Jeg tror, jeg horer musik, men er ikke sikker. Jeg kan forestille mig, at jeg kun lige og lige har naaet at hoppe i seng, for min logiske sans bliver sat helt ud af spil. Nu begynder hoveddelen af trippet, som jeg igen kun husker brudstykker fra. Jeg skal ikke kunne sige, om jeg har haft mareridt, men jeg husker det som om, at meget af angsten her bliver erstattet af fuldstaendig absurditet. Folgende fragmenter er det, jeg kan huske: jeg kigger paa sengen over for mig, hvorpaa der ligger et brunt lagen rullet sammen. Det er i min deliriske tilstand en stor, fed, dod hund, der har antaget en surrealistisk form – som taget ud af et maleri af Dali. Paa et tidspunkt sidder jeg, og surfer paa nettet. Pludselig kan jeg ikke trykke paa tastaturet laengere – det oploses til en kolig, haard overflade. Da er det, jeg indser, at jeg sidder og trykker paa min vaeg, mens jeg hallucinerer min computer. Men det er slet ikke noget, der bringer klarhed. Efterfolgende sidder jeg igen ved computeren, men nu er de rumlige dimensioner fuldstaendig forandrede. Computeren staar nu paa loftet, og jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg skal kunne trykke paa tastaturet, da det begynder at flytte sig fra loft til vaeg til gulv og tilbage til loftet. Derefter husker jeg, at jeg sidder og spiller paa min iPad. Pludselig har den rykket sig 10-20 centimeter, og jeg sidder og trykker paa min dyne. Dette gentager sig 3-4 gange, indtil det gaar op for mig, at iPad’en var en hallucination – jeg har dog en iPad, men den laa i min taske. Udover dette husker jeg, at jeg oplevede en masse absurde situationer, modte underlige vaesner, men alle detaljer er slettede fra min hukommelse. Jeg husker dog at have lavet en aftale om at dele en flaske whiskey med min ven – og saa husker jeg svagt, at hele situationen blev oplost i et rogslor, hvilket var en meget intens oplevelse, da vi havde siddet i dagslys paa en cafe og snakket. Naeste dag faar jeg at vide, at jeg modte en tredje beboer i lejligheden ved 4-5 tiden om natten. Jeg har absolut ingen erindringer om at have forladt vaerelset. Denne fortalte, at jeg havde snakket volapyk og at jeg gik paa en virkelig underlig maade. Delirium er ekstremt forvirrende, ofte skraemmende og det er en meget... gold, ubarmhjertig oplevelse. Det kan paa ingen maade sammenlignes med psykedelika eller for den sags skyld andre grupper af stoffer. Om end laesningen af denne triprapport naeppe vil vaekke interessen hos mange, maa jeg dog sige, at jeg ikke fortryder mine trips, og har planer om at gentage oplevelsen. Raad til de, der planlaegger at forsoge sig: vaelg en dag (/nat, du er ikke i stand til at forstaa, at du IKKE skal besoge andre rum i huset), hvor du er alene, hold rummet morkt for styrkelse af hallucinationer, taend lyset hvis du er skraemt (dog er dette IKKE en metode, der fjerner alle hallucinationer, langt fra! Det kan dog hjaelpe paa det, saerligt naar man ikke befinder sig et et full-blown delirium), hav vand klar selvom det ikke fjerner udtorrelsen af munden (vaer opmaerksom paa, at det formentlig foles ubehageligt at synke vandet), forsog endelig IKKE at kaempe imod trippet, da du er helt fortabt, og desuden kan du ikke braekke dig, da DPH formindsker evnen til netop dette, gor det IKKE for sjov, og selvfolgelig er det altid at foretraekke at have en tripsitter, selvom jeg valgte dette fra grundet personlige praeferancer. Desuden vil jeg gore opmaerksom paa, at det godt kan vaere svaert at fungere socialt dagen efter, og der er store risiko for, at folk omkring dig vil opdage, at du er paavirket – pupillerne kan bl.a. godt stadig vaere store. Senere vil jeg maaske fortaelle om mine ca. 5 eksperimenter med lavere doser, der har vaeret rigtig positive oplevelser. Derudover staar jeg naturligvis til raadighed for besvarelse af sporgsmaal.
Senest rettet af IKUJUHUG 19 mar 2015 18:31, rettet i alt 1 gang.
|