Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 19:24


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 25 dec 2011 21:36 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 25 dec 2011 20:21
Indlæg: 47
Substans/er: DPH, DXM
Setting: Hjemme eller hos ven
MODs installed: Nej
Erfaring: Ved en hel del efterhånden

Dosering og anden informaton om substanserne:
Forste trip: 500 mg DMH, 370 g DXM
Andet trip: 1 g DMH

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:
Godt helbred, staerk psyke

Triprapporten
Jeg har de seneste maaneders tid eksperimenteret med delirianter I form af stoffet DMH (bliver nedbrudt til 60 % DPH I maven, til jer der har kendskab til dette). Jeg er klar over, at denne gruppe af stoffer frembringer mange negative associationer hos de fleste, hvilket bestemt ikke er uden grund. Jeg var klar over, at det ikke er en oplevelse, man nyder, og et jeg formentlig ville gennemgaa et af mit livs storste mareridt. Jeg var drevet af en interesse for de morkere afkroge af det menneskelige sind, og desuden har jeg laenge vaeret interesseret i at opleve virkelighedstro hallucinationer.
Jeg er grundet trippets natur ikke i stand til at skrive en gaengs triprapport med tidsangivelser, og detaljerede beskrivelser af hvert stadie i trippet. Jeg samler her mine indtryk, og fortaeller de brudstykker, jeg husker.
Forste trip:
Setting: Mit vaerelse. Bor med en anden dreng, og har gjort det I 4 maaneder. Opholder mig I et andet land end Danmark. Havde det ganske udmaerket, var meget spaendt og en smule nervos.
Lordag aften indtog jeg 500 mg DMH sammen med omkring 350 mg DXM I form af hostesaft. Der gik dog nogle lidt for lange intervaller imellem, blandt andet fordi hostesaften smagte afskyeligt.
De forste effekter begyndte at vise sig ved, at min krop foltes utrolig tung. Desuden begyndte jeg at fole mig som i en drommelignende, sloret tilstand, og jeg folte mig mere distanceret fra den ydre verden. Min mund blev utrolig tor, hvilket er typisk for DPH. Efter noget tid kiggede jeg paa en ret stor plante, der staar ved siden af computeren. Den har nogle lange, slanke blade og pludselig begyndte de at bevaege sig, det var som om at planten blev mere levende. Jeg rorte ved en af bladene, og pludselig begyndte dette at snappe efter min finger med en krappelignende klo. Jeg blev forskraekket, men var samtidig meget fascineret og begyndte at lege med den. Paa dette tidspunkt var den eneste lyskilde min computerskaerm. Hele potteplanten begyndte at antage form efter forskellige dyr – paa et tidspunkt en stor, fed edderkop. Det var dog stadig tydeligt for mig, at den var lavet af plantemateriale, hvorfor den ikke fremstod skraemmende. Da jeg kiggede paa arbejdsbordet ved siden af mig, begyndte boger og diverse andre ting ogsaa at antage andre former, og tingene begyndte at bolge. Min radiator var pludselig en brodrister. Jeg sad vel alt i alt i et par timer ved computeren, og i det meste af den tid var mine sprogkundskaber allerede godt forsvindende. Jeg sad og skrev med min ven paa Facebook, da jeg pludselig begyndte at sende meningslose beskeder, uden at jeg vidste hvorfor. Paa et tidspunkt gaar jeg ud paa toilettet, og da jeg aabner doren kommer der et kraftigt lys imod mig. Det lavede en hoj lyd, jeg folte en staerk vind mod mit ansigt og saa var det vaek. Jeg begyndte efterhaanden at se en del smaa insekter. Paa et tidspunkt kravlede en edderkop under min hud, og da jeg provede at mase den ihjel, gnavede den bare videre. Dog var jeg ret ligeglad. Efter de par timer lagde jeg mig hen i min seng. Her begynder den del af trippet, hvor jeg ikke laengere var bevidst om, at jeg var paavirket. Jeg husker naermest intet, andet end at jeg havde samtaler med folk, der ikke eksisterede, lavede aftaler med venner, havde syrede... ja, jeg ved ikke, om det var dromme eller blot hallucinationer. Tidligt om morgenen gaar det pludselig op for mig, at jeg sidder og snakker hojt med mine venner – og det markerede ligesom slutningen for mig, hvorefter jeg faldt i sovn. Naeste dag folte jeg mig traet, og var folelsesmaessigt fuldstaendig blank – det var ubehageligt at skulle vaere social, men ellers var det ikke ubetinget nogen ubehagelig folelse. Det skal naevnes, at DXM’en jo spillede en ret stor rolle i dette forste trip. Jeg har ikke nogen ide om, hvor langt vaek jeg egentlig har vaeret, men jeg ser tilbage paa trippet som domineret af deliriante effekter, men jeg var folelsesmaessigt ret bedovet, saa det hele virkede mere forvirrende end skraemmende.

Andet trip:
Ogsaa en lordag aften, denne gang sov drengen, jeg bor med i et andet rum, da hans seng var i stykker.
Jeg indtog 1g DMH uden noget naevnevaerdigt interval. Denne gang var jeg i starten opmaerksom paa tiden, og havde papir klar til at notere ned. Jeg skrev med samme ven som sidste gang.
Efter 20 minutter begyndte min krop igen at foles tung, og den drommelignende... facade er vel egentlig et godt ord, var endnu kraftigere denne gang. Jeg kunne hurtigt maerke, at det her ville blive intenst. Begyndte at sidde og grine lidt, nervositeten steg. I begyndelsen begyndte jeg at faa auditive hallucinationer – jeg kunne hore insekter krible, og samtidig begyndte jeg at maerke smaa dyr kravle paa min krop. Allerede paa dette tidspunkt vaelger jeg at taende lyset, da jeg kan maerke, at jeg er ved at blive meget utryg ved situationen. Min ven fik igen leveret en stak meningslose beskeder, hvorefter vi stoppede med at skrive sammen. Vaeggen begyndte at bolge og skifte farve, og ligesom sidste gang blev planten levende, og den selvsamme krabbeklo blev igen min legekammerat. I forste del af trippet viste hallucinationerne sig forst og fremmest som smaa glimt, som jeg kunne skimte ud af ojenkrogen. Derudover bliver smaa, morke prikker – stov, skidt og lignende – naermest automatisk forvandlet til insekter. Paa dette tidspunkt gaar jeg rundt som en, der vejer 500 kg – min motorik er virkelig svaekket. Jeg gaar paa toilettet, og pludselig sporger drengen inde fra stuen, hvad jeg har taget. Jeg stivner og siger ’hvad?’, men saa gaar det op for mig, at han ligger og sover, og at det var en auditiv hallucination. Det gav mig virkelig en forsmag paa, hvor kraftige DPH’ens effekter er, at jeg saa tidligt i trippet – formentlig 40-60 minutter efter indtagelse – oplever saa overbevisende hallucinationer. Jeg gik paa dette tidspunkt rundt med en blanding af angst og nysgerrighed, insekterne er desvaerre med til at give trippet et negativt skaer. Min tilstand foles paa dette tidspunkt ret... absurd. Jeg foler mig som en fjer psykisk (jeg haaber, I forstaar, det er svaert at forklare), mens jeg psykisk foler mig staerkt overvaegtig og beruset paa samme tid. Min mund er helt tor – jeg husker, at jeg forbandt det med en meget klinisk folelse – og jeg gaar rundt og griner et nervost grin. Nu er vi ved at vaere ved det punkt, hvor logik, bevidsthed og orientering begynder at fejle. Jeg er som saadan helt klar over, at jeg har taget DPH, men pludselig render jeg rundt og bliver jagtet af en stor, fed humlebi. Efterfolgende kan jeg maerke, at det er tid til at faa forberedt mig til at glide ind i delirium. Jeg faar slukket computeren, lader vist lyset vaere taendt, tager tojet af – med stort besvaer – og laegger mig i min seng. Jeg tror, jeg horer musik, men er ikke sikker. Jeg kan forestille mig, at jeg kun lige og lige har naaet at hoppe i seng, for min logiske sans bliver sat helt ud af spil. Nu begynder hoveddelen af trippet, som jeg igen kun husker brudstykker fra. Jeg skal ikke kunne sige, om jeg har haft mareridt, men jeg husker det som om, at meget af angsten her bliver erstattet af fuldstaendig absurditet. Folgende fragmenter er det, jeg kan huske: jeg kigger paa sengen over for mig, hvorpaa der ligger et brunt lagen rullet sammen. Det er i min deliriske tilstand en stor, fed, dod hund, der har antaget en surrealistisk form – som taget ud af et maleri af Dali. Paa et tidspunkt sidder jeg, og surfer paa nettet. Pludselig kan jeg ikke trykke paa tastaturet laengere – det oploses til en kolig, haard overflade. Da er det, jeg indser, at jeg sidder og trykker paa min vaeg, mens jeg hallucinerer min computer. Men det er slet ikke noget, der bringer klarhed. Efterfolgende sidder jeg igen ved computeren, men nu er de rumlige dimensioner fuldstaendig forandrede. Computeren staar nu paa loftet, og jeg kan ikke finde ud af, hvordan jeg skal kunne trykke paa tastaturet, da det begynder at flytte sig fra loft til vaeg til gulv og tilbage til loftet. Derefter husker jeg, at jeg sidder og spiller paa min iPad. Pludselig har den rykket sig 10-20 centimeter, og jeg sidder og trykker paa min dyne. Dette gentager sig 3-4 gange, indtil det gaar op for mig, at iPad’en var en hallucination – jeg har dog en iPad, men den laa i min taske. Udover dette husker jeg, at jeg oplevede en masse absurde situationer, modte underlige vaesner, men alle detaljer er slettede fra min hukommelse. Jeg husker dog at have lavet en aftale om at dele en flaske whiskey med min ven – og saa husker jeg svagt, at hele situationen blev oplost i et rogslor, hvilket var en meget intens oplevelse, da vi havde siddet i dagslys paa en cafe og snakket. Naeste dag faar jeg at vide, at jeg modte en tredje beboer i lejligheden ved 4-5 tiden om natten. Jeg har absolut ingen erindringer om at have forladt vaerelset. Denne fortalte, at jeg havde snakket volapyk og at jeg gik paa en virkelig underlig maade.
Delirium er ekstremt forvirrende, ofte skraemmende og det er en meget... gold, ubarmhjertig oplevelse. Det kan paa ingen maade sammenlignes med psykedelika eller for den sags skyld andre grupper af stoffer. Om end laesningen af denne triprapport naeppe vil vaekke interessen hos mange, maa jeg dog sige, at jeg ikke fortryder mine trips, og har planer om at gentage oplevelsen.
Raad til de, der planlaegger at forsoge sig: vaelg en dag (/nat, du er ikke i stand til at forstaa, at du IKKE skal besoge andre rum i huset), hvor du er alene, hold rummet morkt for styrkelse af hallucinationer, taend lyset hvis du er skraemt (dog er dette IKKE en metode, der fjerner alle hallucinationer, langt fra! Det kan dog hjaelpe paa det, saerligt naar man ikke befinder sig et et full-blown delirium), hav vand klar selvom det ikke fjerner udtorrelsen af munden (vaer opmaerksom paa, at det formentlig foles ubehageligt at synke vandet), forsog endelig IKKE at kaempe imod trippet, da du er helt fortabt, og desuden kan du ikke braekke dig, da DPH formindsker evnen til netop dette, gor det IKKE for sjov, og selvfolgelig er det altid at foretraekke at have en tripsitter, selvom jeg valgte dette fra grundet personlige praeferancer.
Desuden vil jeg gore opmaerksom paa, at det godt kan vaere svaert at fungere socialt dagen efter, og der er store risiko for, at folk omkring dig vil opdage, at du er paavirket – pupillerne kan bl.a. godt stadig vaere store.
Senere vil jeg maaske fortaelle om mine ca. 5 eksperimenter med lavere doser, der har vaeret rigtig positive oplevelser. Derudover staar jeg naturligvis til raadighed for besvarelse af sporgsmaal.


Senest rettet af IKUJUHUG 19 mar 2015 18:31, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 dec 2011 20:25 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 04 sep 2011 17:46
Indlæg: 67
super interessant rapport!!
trippet lyder meget skræmmende, men samtidig spændende. Mødet med den 3. beboer under andet trip må have været en underlig oplevelse for ham også. Kan næsten se det for mig. En helt forvirret person ude af stand til at tale rigtig eller gå normalt midt om natten..

rapporten har bestemt givet mig blod på tanden.. men ikke nok til at jeg har tænkt mig at kaste mig ud i det i nærmeste fremtid.
..tak for god læsning :-)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 27 dec 2011 00:57 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 apr 2009 20:39
Indlæg: 1416
Geografisk sted: Strawberry Fields
Kanon rapport, fedt du får reflekteret så meget over trippet, både før og efter, og at du ikke tog det for at have det sjovt, men for at udforske det bizarre. Skriv endelig flere triprapporter :-)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 27 dec 2011 01:50 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 04 apr 2011 22:59
Indlæg: 307
Spændende læsning, det er nogle ret utrolige ting man kan narre hjernen til at tro, jeg må sige at det vækker lidt nysgerrighed hos mig. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om hvad du får ud af at være i delirium og egentlig tilstanden generelt. Hvilket potentiale har det med henblik på selvudforskelse synes du? Er det overhovedet muligt nogenlunde at styre hvilken retning trippet skal tage? Jeg ved egentlig ikke helt præcis hvad jeg vil have svar på eller hvilke spørgsmål jeg vil stille da jeg som sagt ikke rigtig ved noget om at være i delirium, men vil prøve om jeg ikke kan få afklaret det lidt.

Hvilke tanker gør du dig under delirium kontra normal tilstand, giver det samme tankespind som psykedelika eller bliver man kun påvirket af hallucinationerne, hvis du forstår?
Kan man overhovedet stole på noget som helst? Du skriver at du på et tidspunkt tror du befinder dig på en cafe og snakker med en ven, ville en omvendt situation kunne forekomme altså hvor du sidder på en cafe ved højlys dag mens du befinder dig i delirium, men tror du ligger hjemme i din seng om natten/aftenen med lyset slukket? Tror du der er nogen grænser for hvad der er muligt?
Hvordan foregår det præcis med hallucinationer i form af personer? Kan du mærke fysisk kontakt med dem, hvad går samtaleemnerne på(normale eller unormale?), er der personer der går igen under forskellige trips og er det muligt at have indflydelse på hvem man møder og hvad man snakker om?

Jeg tror egentlig mit største spørgsmål er: hvor bevidst er du mens du er i delirium? Fx er det muligt at planlægge noget du vil gøre før du går i delirium hvis situationen og omstændighederne bød sig, og så rent faktisk udføre det? Eller hvis en uventet situation skulle dukke op som du i normal tilstand ville udnytte på en bestemt måde, vil du så tænke og gøre det samme under delirium?(altså en situation som opstår grundet hallucinationer som ikke nødvendigvis er mulig i virkeligheden) Håber du fanger hvad jeg mener, det er lidt keglet at udtrykke på tekst.

Jeg kunne også godt tænke mig at høre lidt mere om dagen efter. Hvordan bearbejder du de oplevelser du har haft og hvilken indflydelse har de på dig? Jeg tænker især på de samtaler du må have haft med dine hallucinationer, du er vel godt klar over at de ikke var "virkelige" men hvordan forholder du dig til det?

Jeg er klar over at nogle af mine spørgsmål allerede er besvaret lidt igennem din triprapport, men jeg er mildest talt lidt forvirret og vil rigtig gerne forstå hvordan det er at være i delirium. Som om den psykedeliske verden ikke er svær nok at forklare og forstå selvom jeg synes jeg har et rimeligt godt tag i den, men det her sætter virkelig min hjerne på prøve :D


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 apr 2012 20:41 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 25 dec 2011 20:21
Indlæg: 47
Undskyld sent svar, havde ikke lige fået med, at den var blevet godkendt.

Mht. selvudforskning har delirianter ikke noget stort potentiale. Set and setting har klart en indflydelse - en bunke tøj kan hurtigt blive til en bunke lig. Men når det er sagt, er delirium slet ikke til at styre. Den eneste mulighed man har, er at forsøge at overbevise sig selv om, at man hallucinerer, så længe det er muligt. Jeg oplevede, at den sværeste periode at komme igennem, var den, hvor jeg ikke var fuldstændig væk - for da var min frygt langt stærkere. Senere blev det hele så absurd, at jeg slet ikke husker frygt som værende noget, jeg kunne forholde mig til.

Skal prøve at forklare bevidsthedstilstanden i delirium. Det kan på ingen måde sammenlignes med psykedelika! Du befinder dig det meste af tiden i enten total forvirring eller bare dumhed. Når jeg sidder og hallucinerer min computer, opfatter jeg mig jo netop som værende i en helt almindelig situation, men samtidig indser man også bagefter, at man har tænkt nogle virkelige underlige tanker imens. I stedet for at overveje livets store spørgsmål og sin egen plads i verden, sidder man bare og tænker på utroligt absurde og ligegyldige ting. Dog husker jeg dog, at jeg mens jeg var utryg, gjorde mig tanker om onde konspirationer, og om DPH i virkeligheden åbner op for en del, en meget grusom del af virkeligheden, som der bare normalt er skjult for os. Det lyder måske spændende, men når man tænker i den slags baner, lader man netop frygten tage over.
Du kan netop ikke rigtig stole på nogen eller noget. Dit virkelighedsbillede, din perception er i en konstant forandring. Det er ikke guder, man møder - det er hverdagsting i absurde situationer blandet med skyggedæmoner, insekter og lignende.
Den omvendte situation kan sagtens forekomme! Til tider bliver det så intenst, at drøm og virkelighed smelter fuldstændig sammen, og det er fuldstændig ligegyldigt, hvor du i virkeligheden befinder dig. Jeg kan ikke forestille mig nogle grænser - har dog svært ved at forestille mig en blændende, virkelig smuk oplevelse i delirium.
Personerne fremstår fuldstændig realistiske, men typisk for delirium er, at de formentlig vil forsvinde, hvis man forsøger at røre dem. Man snakker tit om helt almindelige ting, men ligegyldigt hvad man snakker om, forekommer det også fuldstændig normalt. Jeg ved ikke, om det er muligt at fokusere meget på bestemte personer inden trippet og så møde dem under trippet. For mig var de rigtige personer, jeg mødte, nære venner, men samtidig støder man også tit på skyggemennesker. Der er nogle typiske væsner for delirium: slanke skyggemennesker i underlige proportioner. Mange taler om på diverse forums, at hvis man viser dem respekt, gør de for det meste ikke noget.

Jeg tror ikke, det er muligt. Du opnår nogle gange et øjebliks klarhed, men så falder du hurtigt ind i delirium igen, og er igen ubevidst om, at du er påvirket. Desuden er hukommelsen virkelig svækket, så det hele forekommer meget kaotisk.

Delirianter er ikke sjove under trippet, men efterfølgende er det faktisk sjovt at tænke tilbage på. Men hvad får jeg så ud af det? Tja, det er slet ikke givende på samme måde som psykedelika, men for mig har det været utrolig interessant at få et indblik i, hvor bizar og enorm pwyken egentlig er. Jeg synes, jeg har fået et interessant kig på dens skyggesider, hvilket bl.a. er interessant i forhold til at forstå skizofrenes univers, med ukontrollerbare stemmer, hallucinationer, osv. Desuden giver det også stof til eftertanke omkring perception, virelighedens natur, osv., uden at jeg dog tror på, at det jeg har set og oplevet, har en eksistens uden for mig selv. Det er svært at bearbejde, og tager lang tid.

Desuden følte jeg mig en uges tid efter meget fjern og ret deprimeret. Verden virkede falskog plastisk, og skønhed som begreb gav ikke rigtig mening for mig.

En del strøtanker, det er meget svært at skrive om den slags oplevelser. Håber du kan bruge det, og stil endelig flere spørgsmål, hvis du/I har lyst - det giver mig selv lejlighed til reflektion over mine oplevelser.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team