Psychedelia.dk

for omkring en måned siden, røg jeg med nogle venner og jeg fik det rigtig dårligt. jeg kan genkende nogle af tingene, som i har beskrevet ved jeres situationer. først troede jeg det var en drøm, men senere fandt jeg ud af at det var virkelighed. jeg blev panikslagende og troede aldrig jeg skulle blive rask. mit hjertede galoperede afsted, men heldigvis var jeg sammen med nogle venner, som ikke havde røget nær så meget som mig. dagen efter følte jeg mig lidt ristet, men det var jeg mest bange for, var jo at jeg ikke blev normal igen. nu her i dag ca. 1 måned efter, har jeg fået det underligt.. hvis jeg fokuserer på noget, føler jeg ikke jeg ser helt normalt og klart, hvis jeg tænker på det får jeg en angst i kroppen. jeg er ret sikker på at det har noget med min psyke at gøre. jeg prøver at slappe af, og glemmer at jeg har det sådan, men så når jeg tænker tilbage på det, bliver jeg lidt angst igen. jeg har læst et sted, at der kan gå op til et år, før birvirknigner holder helt op. har i en idé til hvordan jeg kan får det væk, eller i hvert fald håndtere det bedre? - og har i en anelse om hvornår det stopper, eller kender i måske nogle der har oplevet noget lign? venter på en hurtig tilbage melding!
i starten kom det kun da jeg tænkte meget på det, men efter i lørdags, hvor jeg var rimelig fuld. er det blevet værre, og som beskrevet i teksten.

Det er en træls situation du er havnet i, men fat mod og opsøg din læge. Han/hun vil bedre kunne hjælpe dig videre end folk bag en skærm. Måske din læge vil henvise dig til en psykolog/psykiater, hvilket jeg synes, at du skal takke ja til. Angst er bestemt ikke rart at gå rundt med, så jeg synes, at du skal tage telefonen i morgen og bestille en tid - for din egen skyld. Og i mellem tiden holde igen med stoffer (alkohol inkluderet), da det ikke just er den bedste løsning, når ens psyke er ustabil. Prøv at lave nogle ting, som gør dig glad, så du fjerner fokus fra problemet. Spis sundt og få godt med søvn - kliche råd, men det gavner ens krop.

Alt det bedste

Synes også du burde søge en læge, og ligge rusmidlerne på hylden foreløbigt. Men jeg er ikke sikker på at jeg er enig i at du skal fjerne fokus fra problemet, det kan lige netop være derfor du føler den her angst. Du skriver selv at du bliver angst når du tænker på det, prøver du så at stoppe med at tænke på det når du føler dig angst? Det kan lige netop være det din angst er lavet af, frygten for at det værste er sket. Derfor mener jeg at det er vigtigt at se det i øjnene og turde tænke på det. du kan eventuelt prøve at læse Fanny's fremragende indlæg Den udefinerbare angst

Håber det kan give dig noget

Det er jeg helt enig i, selvfølgelig skal man ikke flygte fra sin angst. Men hvis man er i stand til psykisk at flytte sine tanker hen på noget andet, lave nogle ting som gør en glad, tilbringe tid med gode mennesker, så kan det vel ikke skade. Det kommer vel helt an på graden af ens angst og hvordan den kommer til udtryk.