|
Gotta go fast!
- antropomorfisk blåt pindsvin
Det ser ud som om jeg har fucket mig op på ny. Speed denne gang, som misbrugsdelen talte for, var en velovervejet og effektiv løsning, på et typisk neurologisk problem.
I en tråd for nogle uger siden, luftede jeg en idé jeg havde kogt op. Tråden omhandlede brugen af street-speed til behandling af symptomer på ADHD. I tråden argumenterede min indre misbruger for terapeutiske dosiser amfetamin morgen og middag til opretholdelse af en produktiv dagligdag - noget jeg altid har længdes efter. Havde før forsøget med amfetamin haft gode resultater med en selv-medicinering med ulovligt anskaffet methylphenidat. Har hverken officiel diagnose eller per extension recept på præparatet og der kan - af nogle meget frustrerende årsager - gå meget lang tid før en officiel udredning kan fortages. I tråden var Psychedelia's kloge hoveder selvfølgelig på plettet med det samme. Det er en totalt dårlig idé, et kæmpe sidespor og det vil fucke dig op. "Yeah right, watch me" tænkte jeg og for derefter at ignorere al input fra brugerene, jeg ellers havde sagt vil blive taget imod med kyshånd. Således startede min misbrugskarriere op igen.
Det var ved at være sidst på måneden og havde naturligvis brugt alle mine penge på latterlige køb drevet af impulser. Havde dog formået at skrabe 300,- sammen og fyrede det på den på den hurtige og beskidte. Min kontakt stak mig en lille indkøbspose og den røg hurtigt ned i lommen. Vi small-talker lidt - vejret eller sådan noget - siger farvel-farvel og jeg hopper over på den anden side af gaden for at tage bussen. Bagerst i bussen, tager jeg indkøbsposen frem for at studere indholdet. Indkøbsposen er fra Apoteket og kan ikke lade være med at grine når jeg ser dette. Det ER jo alt efter alt 'medicin' der er i posen tænker jeg, uden at erkende det er en stod fed løgn. Tager den lille zip-lock pose ud og klemmer det flydene indhold mellem fingrene. Det er helt hvidt uden misfarvninger og stadig koldt fra fryseren. Nice.
Hjemme på mit værelse bliver pastaen smurt jævnt ud over en glasflade, hakket lidt i og sat til at fordampe i solen der rammer vindueskarmen. Det er omkring middag og acetonen må gerne fordampe lidt hurtigere, så jeg kan indtage en dosis og også sove om natten.
Når produktet er tørt, leger jeg med det med kortet. Knus, hak hak, knus, hakke-hak indtil det er klar. Tager et stykke Rizla til lave en bombe og skal nu til at tænke mig godt om. En startdosis for ADHD patienter forskellig fra person til person. Med methylphenidat indtrådte den ønskede virkning ved 15 mg og virkede optimalt på 20 mg. Finder en lommeregner på nettet der kan konvertere dosis for stimulantpræparater og lader den knuse tallene. Fuck sake tænker jeg og husker der ikke findes et præparat der kun indholder racemic amfetamin sulfat. Det tætteste er Adderall der er en blanding af fire forskellige amfetaminsalte, med forskellig distribution af dextro- og levo. Noget andet er, at renheden på mit street-speed er ukendt - måske 5%, måske 15%. Noget helt tredje er, jeg ikke har en vægt længere der kan afmåle en dosis. Utålmodig som bare fanden, hakker jeg mikrosnitter ud og skiller hurtigt en kuglepind til at fyre med. Suger mikrosnitter med 15 minutters interval, til jeg kan læse en kedelig Wiki uden koncentrationen falder ud. Gemmer resten væk og begynder at rydde op på mit værelse. Det er en sand fornøjelse. For hver en ting jeg samler, smider ud eller sætter på plads, bliver jeg gladere og gladere. Normalt plejer det at være det modsatte der sker, indtil jeg til sidst næsten græder. Sikke en dejlig dag det er i dag.
Funktions-niveauet er højt og det samme er min livskvalitet. Dette fortsætter en lille uge, hvor jeg om natten fredag til lørdag vælter ind på værelset og flår toppen af en medicinbøtte hvor posen med speed ligger i. Havde en time forinden taget imod en enkelt bane kokain og det vækker noget op. Det er nu misbrugeren der kører showet og det show skal ikke stoppe efter latterlige 30 minutter. Drysser pulver ud til vurderer hatten må passe og drysser derefter endnu mere ud. Fyrer Schumacher opad til tårene triller og øjet føles som om det snart popper ud. Posen ryger ned sokken og løber nærmest tilbage i byen. Tager hele lortet over en nat.
Resten af måneden går jeg uden hverken MPH eller AMPH. Det er lange dage, uden at få noget gjort. Orker dårligt nok at se mine bekendskaber. Mit værelse ligner lort. Begynder at vende mig til tanken om jeg ikke kan styre det, samtidigt er der stadig noget i mig der stadig ønsker at finde balancen. Jeg er fucking misbruger. Kan ikke engang overholde terapeutisk brug af en medicin der er præmissen for min lykke og fremtid. Jeg pisser det hele væk.
Tre dage før Maj måned, lander der 1500,- på min konto. Overførelsen kommer som en overraskelse. Det er en del af depositumet til lejligheden, fra den tidligere lejer jeg har overtaget værelset af. Anser det som en bonus, en behagelig bonus endda. For pengene køber et par nye jeans, en pakke cigaretter og 1200 mg methylphenidat. Nok til en hel måned med 2x 20 mg dagligt. Det letter mit hjerte en hel del at vide jeg ikke skal tænke på medicin i en hel måned. Det hele ser lysere ud nu.
Om fredagen starter hele lortet forfra, bare med MPH. En lille af det bliver givet ud i min bender. Det meste dog tager jeg selv. Halvdelen suger jeg, den anden halvdel stikker jeg op i røven. Sover ikke på noget tidspunk og tidligt mandag morgen suger jeg 120 mg og får ikke noget ud af det andet en hjerte papilationer. Hold da nu kæft hvor er jeg en kæmpe skovl. Sidder til ud på aftenen og tænker på hvordan fanden i helvede jeg kunne indtage en hel fucking måneds forbrug af methylphenidat i en fucking session. Sidespor? Ja det må i fandme nok sige.
Maj begynder og tak Gud for jeg havde energien, til at ringe til min socialrådgiver i kommunen og fik lavet en udbetalingsordning, imens jeg var på stadig på en terapeutisk dosis. De sørger nu for at betale min husleje og får derefter udbetalt penge en gang dagligt. Lettet over jeg nu ved jeg ikke kan pisse alle mine penge væk på junkfood, speed og andet lort, for derefter at leve 20 dage uden en krone. Problemet er nu de ikke sender penge ud i weekenden, så fredag lander der 450,-. Misbrugeren der nu har overtaget jubler, sender krypterede beskeder ud. En halv time senere kommer jeg flyvende ned af trapperne imens jeg fniser som en skolepige. Jeg er nødt til at tage den aktive beslutning, ikke at danse hen over vejen og ind i pusherens koreanske økonomislæde. Speed? Tak, ses! - og så op, tøre-tøre, hakke-hakke og op det ryger. Sover ikke og når jeg om mandagen sidder på en bar sammen med ham jeg har været hurtig med, begynder der at ske mærkelige ting og sager. Han har forinden fortalt mig han er begyndt at blive paranoid oveni. Han kan mærke hvordan folk kigger på ham fra lejlighederne omkring os. Det er jo en klassiker; stimulant-psykosen. Det er heldigt der ikke er mere at fyre. Vi sidder i stilhed meget af tiden på baren. Når jeg taler til ham, kan han halvdelen af tiden ikke forstå hvad det er jeg siger. Jeg tænker han må være et punkt hvor hans perception ikke kan mere. Prøver at forklare ham dette og han bliver ved med at sige han ikke forstår en skid af hvad jeg siger. Indser her det ikke er ham det er galt med, men mig. Jeg har også ramt en psykose og selvom min artokulering giver klar og god mening i mit eget hoved, ytrer jeg ikke andet en ikkeforståeligt volapyk. Jeg siger vi ses - tror jeg - og går hjem i seng og sover et par dage.
Når jeg vågner op og nedturen er ovre, er det af ren automatik jeg skriver til min kontakt og spørger om han har tid. Jeg får for 400,- og sidder oppe hele natten og speeder alene. Jeg fyrer en latterlig dosis - omkring 5 streger af størrelsen XL - op i røven og hold da nu kæft, jeg har så stor tolerance jeg dårligt nok får noget ud af det, ud over følelsen af min skalp og min hjerne er ved et separere sig fra hinanden. Det her er fucked, siger jeg og suger resten af posen. Når solen er ved at stå op hallucinerer jeg kraftigt. Ser mennesker inde på mit værelse i min periferi og de forsvinder i det jeg kigger over på dem. Mit syn er fuzzy, uklart og ind i mellem bliver alt sort i brøkdele af et sekund. Mit syns-billede tilter en gang i mellem. Når jeg ryger en cigaret imens jeg går, føles det som om mit hjerte stritter af. Sikke noget. Ville jo bare ikke være plaget af opmærksomhedsforstyrrelse længere.
Den sidste tur sluttede i går aftes. Vågnede op ved middag og var så tabt for energi jeg var to timer om at komme op fra sengen og slæbe mig over i min stol, hvor jeg har siddet lige siden.
Dagen er gået med at læse op på amfetamins neurotoxicitet, i sær i de latterlige mængder jeg har taget. - vent lige, imellem de to ture på speed jeg beskrev, var der en til, som jeg allerførst kommer i tanke om nu imens jeg skriver. Jeg går ud fra det er noget der var så voldsomt, min hjerne har prøvet at underminere det. 5 gram speed, tre dage. Skødesløshed og libido ude af kontrol. Flere homoseksuelle sammenstød gennem dagene. Jeg har ikke homoseksuelle tendenser normalt. God damn...
Nå, læste en tråd på Bluelight omkring skaderne, men megatråedene forklarer neurologi og farmakologi på et niveau, hvor jeg må indse jeg ikke forstår særligt meget.
Tænkte jeg ville spørge brugerene her på Psychedelia, hvad de mulige skadevirkninger kan være. Kortvarige, langvarie og de potentielt permanente.
Hvad tænker i? Har jeg brændt hjernen af? I hvilket omfang? Ved godt det kun har været godt 15 dage, men må ærligt sige jeg er lidt bekymret.
Til slut vil jeg lige sige, jeg ikke havde regnet med at skrive så meget her. Jeg har (ADHD lol) en tendens til at fortabe mig i detaljer. Måske er det meget sundt lige at få ned. Anyway, hav en dejlig aften.
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
