Jeg har også et meget splittet forhold til hash ligesom Hardts.
På den ene side bryder jeg mig ikke om det, da jeg bliver ekstremt indadvendt når jeg ryger det. hvis jeg er skæv blandt andre mennesker føler jeg mig uden undtagelse som en hund blandt kegler, jeg føler mig utilpas, og når jeg endelig forsøger at snakke til folk, så føler jeg at det jeg siger, er det mest langt ude, usammenhængende pladder, man kan forestille sig. så jeg siger sjældent noget til andre når jeg er skæv - af den grund ryger jeg sjældent med andre.
på den anden side elsker jeg det FORDI jeg bliver så indadvendt, det er meget psykoanalytisk for mit vedkommende, og jeg føler at jeg kan se mig selv eksternt, og på den måde få større forståelse for min adfærd og væremåde. Samtidig får jeg et enormt kreativt boost ved at være så meget inde i mig selv. Med malerier og tegninger har jeg f.eks. meget nemmere ved at skabe billedets komplette sammenhæng i mit hoved, og jeg kan ''se'' motivet lagt ud på papiret/lærredet, inden jeg overhovedet har sat en streg. udover det elsker jeg at spille/skrive musik i en skævert, min tidsfornemmelse forsvinder fuldstændigt og mine ideér bliver mere komplekse, jeg føler at jeg har et langt større arsenal af produktions muligheder når jeg er skæv, der er ingen grænser.
Det er et had/kærligheds forhold jeg har til cannabis. Jeg må indfinde mig med, at jeg er overordenligt følsom overfor det, for der skal intet til før jeg ender langt inde i mig selv. For mig handler det om at finde ud af hvordan jeg får mest ud af det, og får minimeret de negative effekter, og det at holde sig fra andre når jeg ryger fjerner for mig 95 % af det negative.
_________________ ''In a world gone mad, only a lunatic is truly insane'' -Homer Simpson
|