Hej allesammen,
Mit Cubensis B+ growkit har været igang i omkring en uge nu, og de små svampe har allerede stukket hovedet op og gror dejligt meget fra dag til dag

jeg glæder mig rigtigt meget til at prøve svampe for første gang - jeg har sat mig rigtig godt ind i sagerne, og føler mig mentalt klar til at kaste mig ud i det.
Jeg skal imidlertid på Roskilde Festival om under en uge, og har i den forbindelse en række spørgsmål jeg håber I kan hjælpe mig med:
1. Tror I umiddelbart svampene har nået deres max-højde inden da? De er omkring 1 cm høje lige nu.
2. Uanset størrelsen bliver jeg vel nød til at høste lige meget hvad - det tager jo et par uger før jeg er hjemme igen, og jeg risikerer vel at de bliver dårlige og ødelægger kittet?
3. Når svampene er høstet skal kittet dunkes igen - kan jeg godt bare dunke det i den uges tid jeg er på Roskilde?
4. Jeg tvivler på jeg kan nå at tørre svampene, dog muligvis i ovnen? Ellers håber jeg de kan holde sig friske i køleskabet i den uges tid jeg er væk?
Og sidst men ikke mindst:
5. Vil det være dumt at tage nogle af svampene med på Roskilde, og have mit første trip der? Det var egentligt planen, men jeg havde håbet at kunne nå at eksperimentere lidt med svampene inden da - jeg har bare ikke haft tænkt på at festivallen var så tæt på.
Det er udelukkende små doser jeg overvejer at prøve på Roskilde - altså svarende til et "Level 1"-trip på Shroomery's skala. Et level 1 trip beskrives således:
"This level produces a mild "stoning" effect, with some visual enhancement (i.e. brighter colours, etcetera). Some short term memory anomalies. Left/right brain communication changes causing music to sound "wider"."
Hvilket jeg umiddelbart synes lyder overskueligt, og samtidig en effekt der ville være cool i forbindelse med en festival. Er I enige? Det skal siges at jeg er afsted sammen med nogen mennesker jeg virkelig stoler på, og som ikke selv tager noget.
Hvis jeg føler mig tryg ved Level 1-trippet, ville det så være okay at gå videre til et Level 2/3 trip? Beskrivelserne findes her:
http://www.shroomery.org/6255/Trip-Reports (mener ikke der sælges noget på siden, så regner med et link er okay).
Når jeg kommer hjem fra Roskilde er det planen at bruge svampene i mere rolige omgivelser, og eventuelt få sat gang i nogen eksistentialistiske tanker. Jeg har en fornemmelse af at der er langt mere i svampene end sjov og ballade, og det er faktisk den side jeg finder mest interessant - på den anden side lyder det som om svampe kunne være med til at gøre Roskilde til en endnu større oplevelse; og så lyder det lidt mere spændende end at drikke sig en kæp i øret

Men hvad mener I - ville det være dumt, eller er det forsvarligt når vi taler lav dose sammen med gode venner?
/JipJap